TEKSTEN ER FLYTTET FRA EXCEL TIL WORD (OG TABELLEN I WORD ER ÆNDRET TIL TEKST; HØJREKLIK FUNKTION)

Ideen til neutron-kædereaktion (1933)
Leó Szilárd's inspiration til neutronkædereaktionen kom paradoksalt nok af, at Ernest Rutherford havde afvist (!), at den enorme energi i atomerne ville kunne frigives.
Det var lidt pudsigt, for 30 år tidligere havde Rutherford ellers forudset, at ”et eller andet laboratoriefjols ville kunne komme til at sprænge hele planeten i luften”.
Leó Szilárd fik under en spadseretur pludseligt det indfald, at hvis et tungt grundstofatom under spaltning ved bombardement med en neutron selv frigjorde to neutroner, ville der kunne ske en kædereaktion, hvis de to frigivne neutroner selv kunne nå at spalte to atomer, og altså danne 4 neutroner osv.
Det gik op for Leó Szilárd, at for at dette kunne ske, måtte grundstofferne være pakket så tæt, at neutronerne ikke kunne nå at flyve væk, før de ramte et andet atoms kerne.
Han brugte ikke udtrykket ”kritisk masse”, men det var i de baner, han tænkte.
Hvis en sådan kædereaktion sker langsomt, vil det kunne udnyttes til energi, men hvis det sker hurtigt, ville man have en bombe.
I 1933 opdagede Leó Szilárd,
at når uran blev bombarderet med neutroner, så uranet blev spaltet (fission),
kunne der opstå en kædereaktion, hvis neutronerne, der blev frigjort fra det tunge uran-atoms spaltning, selv medførte spaltning af andre uran-atomer i nærheden.
[To forskellige grundstoffer kan spaltes ved fission og derved fremkalde en hurtigtforløbende kædereaktion: uran-235 og plutonium-239].
I 1933 fik Leó Szilárd ideen til neutronkædereaktionen.
Han ansøgte faktisk om patent på denne metode i 1934.
Han forsøgte imidlertid at holde patentansøgningen hemmelig – bl.a. fordi han havde læst H.G.Wells bog om følgerne af en atomkrig.
I september 1935 tilbød Leó Szilárd det britiske admiralitet sine to patentbeskrivelser af nukleare kædereaktioner ved kritisk masse.
Han ønskede ikke honorar. Han ville bare være sikker på, at tyskerne ikke fik adgang til denne erkendelse.
Leó Szilárd var bekymret for, at Hitlers Tyskland ville få atombomben først, og diskuterede dette med Albert Einstein i 1939.
De fik pr. kurer sendt et brev herom til den amerikanske præsident Franklin D. Roosevelt, og da britiske forskere bekræftede, at en atombombe ville kunne laves – foruden at man fik efterretninger om, at tyske forskere faktisk arbejdede på at udvikle en atombombe – blev Manhattan-projektet sat i gang i USA i 1942 med forskere fra mange forskellige lande, bl.a. USA, Storbritannien og Canada.
En ungarsk, jødisk fysiker, Leó Szilárd, blev ret afgørende for, at USA udviklede atombomben.
Leó Szilárd (1898-1963) var søn af en civilingeniør og født i Budapest, i den tid hvor byen hørte til Østrig-Ungarn.
Han var soldat under Første Verdenskrig, men undgik at komme til fronten på grund af sygdom.
Han begyndte at læse på ingeniørstudiet i Berlin i 1920 og senere læste han fysik ved universitetet i Berlin, hvor han fik Max von Laue som vejleder.
Han studerede sammen med Max Planck samt med Albert Einstein, som han knyttede et særligt venskab med.
I 1928 anmeldte Leó Szilárd en patentansøgning i Berlin på en partikelaccelerator – uden dog at have bygget en sådan maskine.
I 1929 indsendte han en patentansøgning på cyklotronprincippet. (Året efter, i 1930, byggede Ernest O. Lawrence den første cyklotron på Berkeley universitet i San Francisco).
Leó Szilárd havde for vane at lægge sig i blød i badekarret to timer hver formiddag for at få lyse ideer inden for fysik, og resten af dagen kunne han så foretage praktiske eksperimenter eller diskutere med fysikkollegaer.
I 1932 læste han H.G.Wells roman fra 1909 ”The World Set Free”, efter at en af hans venner, Otto Mandl fra Wien, havde opfordret ham til at læse denne bog, der forudså en mulig atomkrig, og bogen fik stor betydning for Leó Szilárd.
Det tungeste atom i naturen er uran, som har 92 protoner. (Det letteste atom er hydrogen, der har 1 proton). <??? denne sætning hænger ikke sammen med nedenstående???>

HEREFTER FORETAGES EN FINSORTERING AF AFSNITTENE OG KORREKTURLÆSNING

SEND GERNE DIT FORSLAG til mig (bionyt@gmail.com), SÅ SENDER JEG MIT FORSLAG TIL FÆRDIG SORTERING OG REDIGERING