• Kilde til artiklen # 60

Ukrudt med antioxidanter er ufølsomt for sprøjtemidler

Visse steder i Europa og Australien har landmænd problemer med ukrudt, som danner enzymet glutathion-transferase, der gør planten i stand til at danne store mængder af beskyttende antioxidanter, som neutraliserer mange giftstoffer. Mange kræftformer hos mennesker virker på samme måde, idet de også ved hjælp af glutathion-transferaser er immune mod mange kræftmidler. Et stof, som hæmmer dette enzym, bruges til at gøre kræftceller følsomme for kræftmidler, og kan tilsvarende også gøre ukrudtsmidlerne følsomme for ukrudtsmidler. Dette stof kan dog ikke bruges i landbruget, men kan vise vej til nyt stof.

Visse steder i Europa og Australien har landmænd problemer med ukrudt, som på grund af stort indhold af antioxidant-enzymer er immune mod mange forskellige slags ukrudtsmidler. Det gælder ukrudtplanter, som Ager-Rævehale ("black-grass", Alopecurus myosuroides, enårig ["blackgrass" oversættes ellers ofte til "harril-siv, Juncus gerardii"]og Enårig Rajgræs (annual rye-grass, Lolium rigidum ["ryegrass" oversættes ellers ofte til den flerårige art Alm. Rajgræs, Lolium perenne, der er almindelig i Danmark])

• Disse ukrudt-græsarter har et gen, kaldet AmGSTF1, som danner enzymet glutathion-transferase. Enzymet gør planten i stand til at danne store mængder af beskyttende antioxidanter, som neutraliserer mange giftstoffer. Mange kræftformer hos mennesker virker på samme måde, idet de også ved hjælp af glutathion-transferaser er immune mod mange kræftmidler.

• Man har vist, at man ved gensplejsning kan gøre en følsom plante resistent mod ukrudtsmidler ved at overføre genet til planten.

• Omvendt kender man et stof, som hæmmer dette enzym. Dette stof bruges til at gøre kræftceller følsomme for kræftmidler, og kan tilsvarende også bruges til at gøre ukrudtsmidlerne følsomme for ukrudtsmidler! Dette stof kan dog ikke bruges i landbruget, da det ville være for giftigt at bruge i praksis. Men principielt ville man måske kunne lave en ugiftig version, som ville kunne inaktivere enzymet. Desuden kan man tænke sig en test, som viser, om ukrudtsplanterne har enzymet.

• De nævnte græsarter udgør et voksende problem for kornproducenter og kan i Australien ødelægge hele høsten.

• De fleste former for herbicidresistens virker ved at sabotere det specifikke mål, som ukrudtsmidlet virker imod. Men de besværlige græsser og siv har altså et gen, AmGSTF1, som ved at danne en glutathiontransferase gør planten i stand til at lave beskyttende antioxidanter, som kemisk neutraliserer mange forskellige ukrudtsmidler på samme måde, som tumorer hos mennesket man være afhængige af glutathion transferaser for at kunne modstå mange forskellige kræftlægemidler.

• Da Robert Edwards fra York Universitet i England overførte AmGSTF1-genet fra harril-siv til gåsemad (Arabidopsis thaliana) blev gåsemad-planten resistent over for herbicider.

• Robert Edwards gruppe opdagede også en løsning, som nævnt. Et stof kaldet 4-chlor-7-nitro-benzoxadiazol, der undertiden gives til mennesker med kræft, der er resistente over for mange lægemidler, virker fordi det blokerer glutathion-transferaser, og da Robert Edwards sprøjtede dette stof på de ukrudtsmiddel-resistente gåsemad-planter, blev de igen følsomme for herbiciderne.

• Ifølge Robert Edward er stoffet som omtalt for giftigt til brug i landbrug, men måske vil man altså kunne udvikle versioner, der kan gøre det muligt for landmændene at dræbe herbididresistent ukrudt, og hans gruppe arbejder som nævnt også på at udvikle en test, som kan påvise tilstedeværelsen af resistens-supergenet i ukrudtsplanterne.

• Læs originalartiklen

• Læs mere

• Email til forskeren, Robert Edwards: robert.edwards@york.ac.uk.

Tegn abonnement på

BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk) er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift for naturvidenskab. Det er det eneste blad af sin art i Danmark, som er helliget international forskning inden for livsvidenskaberne.

Bladet bringer aktuelle, spændende forskningsnyheder inden for biologi, medicin og andre naturvidenskabelige områder som f.eks. klimaændringer, nanoteknologi, partikelfysik, astronomi, seksualitet, biologiske våben, ecstasy, evolutionsbiologi, kloning, fedme, søvnforskning, muligheden for liv på mars, influenzaepidemier, livets opståen osv.

Artiklerne roses for at gøre vanskeligt stof forståeligt, uden at den videnskabelige holdbarhed tabes.