Search Posts

Tyktarmskræft-gen

Et japansk forskerteam har påvist, at en genetisk mutation, som ses i de fleste tilfælde af tyktarmskræft, måske frembringer kræftudviklingen ved at forhindre epithel-vægceller fra tyktarmen i at bevæge sig til deres korrekte placering. Et protein, som dannes af et kræfthæmmende gen ved navn "APC", stimulerer et protein, kaldet "Asef", til at udføre forskellige ændringer i cellens cytoplasma, som er nødvendig for, at cellen kan bevæge sig. De epithelceller, som danner væggen i tyktarmen, dannes i dybe gruber, krypter, i den underliggende bindevæv. Derfra skal de bevæge sig op til overfladen af tyktarmen. Mutationer i APC-genet kan derfor tænkes at umuliggøre cellernes vandring fra krypterne og derved medføre udvikling af tyktarmskræft. Science 18.aug.2000. Y. Kawasaki m.fl. Yderl.opl: Tetsu Akiyama, Tokyo og Osaka Universiteter [tlf. 81-3-5842-8483, 81-3-5841-8482 (fax), akiyama@imcbns.iam.u-tokyo.ac.jp (e-mail)]

Tyktarmskræft er en almindelig kræfttype for ældre. Det har nu vist sig, at et genprodukt, nemlig proteinet "p110g", virker som en bremse på udviklingen af denne kræftform. Det har man fundet ud af, ved at frembringe en transgen mus, som mangler genet for at kunne danne dette protein. Disse mus, der altså mangler denne bremse, får lettere tyktarmskræft. Det passer med, at menneskets tyktarmskræftceller netop mangler dette protein, og hvis disse celler igen gøres i stand til at danne proteinet, hæmmer det kræftudviklingen. Denne nye viden kan tænkes at føre til en ny behandlingsform for sygdommen ad åre. Signalproteinet p110g indgår som en katalytisk underenhed i et enzym, kaldet "phosphoinositid-3-OH kinase". Denne forskning er udført af Josef Penninger og kolleger fra Ontario Cancer Institute, Canada. Nature 24.aug.2000 bd.406 nr.6798 s.897-902. Yderl.oplys.: Josef Penninger tlf. +1 416 204 2241/2236/2283, fax +1 416 204 2278/500, e-mail jpenning@amgen.com

Tegn abonnement på

BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk) er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift for naturvidenskab. Det er det eneste blad af sin art i Danmark, som er helliget international forskning inden for livsvidenskaberne.

Bladet bringer aktuelle, spændende forskningsnyheder inden for biologi, medicin og andre naturvidenskabelige områder som f.eks. klimaændringer, nanoteknologi, partikelfysik, astronomi, seksualitet, biologiske våben, ecstasy, evolutionsbiologi, kloning, fedme, søvnforskning, muligheden for liv på mars, influenzaepidemier, livets opståen osv.

Artiklerne roses for at gøre vanskeligt stof forståeligt, uden at den videnskabelige holdbarhed tabes.

Leave a Reply