Search Posts

Tigre-Jagt

Jagt på tigre

Tyske og japanske jægere har efter sammenbruddet af Sovjetunionen haft let adgang til at jage sjældne tigre og bjørne på Kamchatka-halvøen. Det har på blot fire år betydet en halvering af antallet af bjørne og tigre i dette område, og bestanden af den sjældne Amur-tiger, som i 1990 omfattede 400 dyr, er nu nået ned på 250 dyr. I samme periode er omkring 6.000 bjørne blevet skudt, og man antager, at der kun er mellem 5.000 og 8.000 tilbage. Bjørnenes galdeblærer eksporteres som såkaldt traditionel medicin til Kina og Taiwan, og de kapitalstærke udenlandske jægere kæmper om at hjembringe det største jagttrofæ. New Scientist, 2/4-1994, s. 7. Trykt i Bionyt nr.93 s.8 Bestanden af tigre går tilbage Mens verdensbestanden af tigre ved århundredets begyndelse anses for at have været næsten 50.000, er der nu højest 6.000 dyr tilbage. Indien har i de sidste fire år mistet 584 tigre og har nu kun 3.750 tilbage, fremgik det af et møde, som tolv lande, der har vilde tigre, holdt i Delhi i Indien i marts 1994. Indien har næsten 60% af verdens bestand af vilde tigre. Kina indrømmede i 1991, at der findes 24 kinesiske firmaer, som eksporterer naturmedicin, der indeholder tigerknogler. Denne slags overtro er svær at udrydde, og Kina er hovedmarkedet for udsmugling af tigerknogler, men har nu forbudt handlen med tigerknogler. Tilbage står det voldsomme problem med illegal handel og krybskytteri. (New Scientist, 12. marts 1994, s. 4-5.). BioNyt nr.93 s.7-8.

Tegn abonnement på

BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk) er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift for naturvidenskab. Det er det eneste blad af sin art i Danmark, som er helliget international forskning inden for livsvidenskaberne.

Bladet bringer aktuelle, spændende forskningsnyheder inden for biologi, medicin og andre naturvidenskabelige områder som f.eks. klimaændringer, nanoteknologi, partikelfysik, astronomi, seksualitet, biologiske våben, ecstasy, evolutionsbiologi, kloning, fedme, søvnforskning, muligheden for liv på mars, influenzaepidemier, livets opståen osv.

Artiklerne roses for at gøre vanskeligt stof forståeligt, uden at den videnskabelige holdbarhed tabes.

Leave a Reply