Mennesket ser dårligt i mørke. Farvesyn er der intet tilbage af. Rumfornemmelsen bliver dårlig. Opfattelsen af kontraster er nedsat. Særligt relevant for bilkørsel om natten er desuden, at den tidsmæssige opfattelse og opfattelsen af bevægelse er nedsat. Menneskets syn er baseret på 4 typer af receptorer i øjets nethinde (retina). Dels 3 typer af "tappe" (de celler, som på engelsk betegnes "cones"), dels 1 type af "stave" (de celler, som på engelsk betegnes "rods"). De 3 tapceller er følsomme for farver. De fungerer kun når lyset er tilstrækkelig kraftigt og derfor ikke om natten. Om natten er stavcellerne derfor altafgørende. De registrerer sort/hvidt og er stadig aktive ved meget lavere lysintensiteter. Man har opdaget, at hos farveblinde mennesker ser bevægende genstande ud, som om de har en langsommere bevægelse, – ligesom i slowmotion. Hastigheden synes f.eks. at være kun 75% i forhold til den hastighed som en rød-følsom tapcelle registrerer. (Tilsvarende registrerer en rød-følsom tapcelle hastigheden som 130% af den hastighed, som en sort/hvid stavcelle registrerer). Når man kører bil om natten kan man se farver i lyskeglen fra bilen. Ude til siderne af lyskeglen er der mørkt. Normalt ville disse dele af synsfeltet for øjet se normalt ud som det, der bevæger sig hurtigst – men om natten, hvor siderne uden for lyskeglen kun registreres af stavcelletypen, opfattes hastigheden som langsommere. Dette kan få os til at køre hurtigere om natten, hvis der ikke holdes øje med speedometeret. Ref.1: Nature bd.398 nr. 6727, 8/4-1999, s.475-76. (Karl Gegenfurtner fra Max-Planck-Institut für biologische Kybernetik, Tübingen, Tyskland; tlf. +49 7071 601607, fax +49 7071 601616, e-mail: karl@kyb.tuebingen.mpg.de)

Tegn abonnement på

BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk) er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift for naturvidenskab. Det er det eneste blad af sin art i Danmark, som er helliget international forskning inden for livsvidenskaberne.

Bladet bringer aktuelle, spændende forskningsnyheder inden for biologi, medicin og andre naturvidenskabelige områder som f.eks. klimaændringer, nanoteknologi, partikelfysik, astronomi, seksualitet, biologiske våben, ecstasy, evolutionsbiologi, kloning, fedme, søvnforskning, muligheden for liv på mars, influenzaepidemier, livets opståen osv.

Artiklerne roses for at gøre vanskeligt stof forståeligt, uden at den videnskabelige holdbarhed tabes.