http://www.thefarm.org/mushroom/morel.html

Oversættelse af siden her: http://www.thefarm.org/mushroom/morel.html

Teknik udviklet af Gary Mills efter mange forsøg (ifølge PBS-serien Scientific American Frontiers).

INDENDØRS DYRKNING AF MORKLER:
En morkel indsamles i en skov (om foråret, svære at finde, Boserup Skov ved Roskilde er en mulighed; eller tjek på svampeatlas.dk)

Bær den hjem i en pose eller æske, hold dem i køleskab.

I et rent område (helst under HEPA-sterilfilter) steriliseres (med varme / alkohol-behandling) en papirclips, og denne bores ind i stokken på morklen.

Hæng svampen i ​​papirclipsen over en petriskål med frisklavet agar-blanding, der er egnet til svampedyrkning
(købes i USA fra http://www.thefarm.org/mushroom/mpmisc.html).

Lad morklen kaste sine sporer ned på petriskålen, som den hænger over.

Dæk og forsegl agarpladen og opbevar den (ved 13-27°C). Vend agarskålen på hovedet for at forhindre at fugt drypper ned fra låget. Efter en periode på fra nogle få timer til et par dage vil sporerne begynde at sende deres første myceltråde ud på agarpladen.

Efterhånden vil myceltråde strække sig over hele pladen. Overfør til nyt medie. Den mest værdifulde del er den ydre, forreste kant, hvor de tynde tråde strækker sig hurtigst.

Når pladen er fuldt koloniseret, kan du enten transplantere sektioner over på frisk agar og derved fortsætte kulturen på ubestemt tid, eller du kan inokulere medier med sektioner af mycelium, som du skærer fra pladen ved hjælp af en steriliseret (alkohol- og varmebehandlet) skalpel som igen steriliseres efter hver overførsel.

Et godt dyrkningsmedium er f.eks. enårig rapgræs, rapsfrø, hampefrø, fuglefrø og risfrø. Dæk frøene med vand og lad dem stå i blød i 24 timer.

Hæld vandet fra og bland med pottemuld (1 del pottemuld til 5 dele frø). Placer 2 kopper af dette medium i en 1 kvart konservesdåse.

Sæt "filter disc and ring" på (ved ikke hvad der menes, men det er måske en slags henkogningslåg, der menes – se billedet). Steriliserer i 1 time ved 15 psi i en autoklave.

Rens arbejdsområdet. Brug evt. sterilbænk med luftflow, hvis det er muligt". Fjern låget fra dåsen. Tilføj hurtigt nogle små stykker af agar med det dyrkede mycelium med en flamme-steriliseret skalpel. Udskift filterpapirskiven. Dæk filterpapirskiven løst med folie for at forhindre udtørring af kulturen. Steriliser igen din skalpel efter hver overførsel.

Ryst dåsen så myceliet blandes grundigt i frøene. Anbring dåsen på et køligt (20 – 22°C), mørkt sted i ca. 4 – 6 uger. God vækst vil ses som hvidlige tråde af mycelium, der vokser gennem mediet. Efter omkring 5 uger vil små aggregater af hvide til rustfarvede sklerotier dannes.

Efter at sklerotierne er blevet synlige i dåserne forberedes nogle rene bakker til at modtage blandingen med henblik på dannelse af frugtlegemer "morklerne". Brug et rum, hvor temperatur, fugtighed, lys og filtreret luft kan styres præcis. [Anvisninger på rum til at dyrke svampe kan findes her:
The Mushroom Cultivator by Stamets & Chilton]

Lav en frugtlegem-fremmende substratblanding af 20% sand, 30% pottemuld, 50% organisk materiale bestående af 80% flis af ask, eg, ahorn, bøg, elm, æble, eller andet løvtræ, 10% risskaller, 5% sojabønne-mel, 5% spagnum, og en lille mængde kalk (for at bringe pH til 7,1-7,3). Bland godt.

Fyld en autoklavérbar bakke ( f.eks. 9,25 X 9,25 x 2,5 inch aluminiumbakke, kagebakke eller opvaskebakke (med drænhuller) til en dybde på 2 inches med substrat.

Mæt substratet grundigt med vand. Tillad at vandet dræner fuldstændigt væk. Fyld en anden, identisk bakke med gennemblødt, drænet græsfrø til en dybde på 1/2 – 1 inch. Sæt substratbakken ind, så bunden af ​​substratbakken hviler på bakken med frø. Placer de fremstillede bakker i en autoklave-pose (stegeposer fungerer godt) udstyret med en lukning og steriliser ved 15 psi i mindst en time.

I en ren (brug 5% blegemiddel til at rense) (laminar flow hætte anbefales) åben afkølet substrattaske blandes ca. 1/2 kop af svampematerialet i substratet med en flamme-steriliseret ske. Genluk tasken og stil den et køligt (18-21 °C) mørkt sted i 4-6 uger. I denne periode bør den relative luftfugtighed holdes på 90-100%, CO2 ved 6000-9000 ppm, og skal ikke være udveksling med frisk luft.

Efter 4-6 uger bør overfladen af ​​substratet være dækket med sklerotier. De hårde sklerotie-klumper er hemmeligheden bad de voksende morkler. Disse er nemlig de "frø", som morklerne dannes ud fra. Hold det ikke-brugte svampemateriale ("spawn") nedkølet ved ca. 3-4 °C. Myceliet er levedygtigt i op til et år under optimale betingelser.

Nedkøling (et nødvendigt skridt): Fjern frøbakken fra tasken, genluk og placer substratbakken under køling (ca. 3-4 °C) i to uger.

Fjern bakken fra kølerummet. Fjern substratbakken fra tasken og sæt tasken i et rum. Substratet mættes gradvis med sterilt (18-21 °C) vand i en mængde på 1,5-2,5 væske-ounces / time / square foot af substratoverfladeareal i 12-16 timer. Tillad substratet at afdryppe fuldstændigt (i ca. 24 timer).

Jord fordeles jævnt i en kasse til en dybde halvt op. Lad myceliet vokse i 7-10 dage ved 18 – 21 °C. Frisk luft udskiftes 1 – 2 gange per time. Hold det mørkt.

Primordierne vil dannes i løbet af 3-7 dage. Substratets fugtighed skal være 60%, den relative fugtighed skal være 95-100%, luft-temperaturen skal være 21-23 °C, luften skal udskiftes 6 – 8 gange pr. time. Lys-cyklus skal være 12 timers lys / 12 timers mørke. (Vokser i lys-perioderne). Hold CO2 på mindre end 900 ppm.

Modning: Substratets fugtighed skal være 50%, relativ luftfugtighed 85-95%, luft-temperatur 23-25 ° F. Luftskifte 6 – 8 gange i timen.
Lys-cyklus skal være 12 timers lys / 12 timers mørke. (Vokser i lys-perioderne). Hold CO2 på mindre end 900 ppm.

= UDENDØRS DYRKNING:
Du kan også dyrke morklerne udendørs ved hjælp af savsmuld der er podet med svampen. Det holdes fugtigt under varme, tørre perioder. Placer det podede materiale under den type træer, hvor du finder morkler i dit område, dvs. ask, eg, ahorn, bøg, elm, gamle æbleplantager, osv, eller i haver med flerårige planter.

Fjern forsigtigt vegetationen på et 7-8 kvadratfod område for hver pund af podet materiale (spawn) der skal udplantes.

Løsn jorden til en dybde på 1 – 2 inches og fugt let, hvís jorden er tør.

For hver 7 – 8 kvadratfod område tilsættes 1 pund (gennemblødt i 48 timer) træflis (fra de ovennævnte typer af træer) til den løsnede jord.

Dernæst fordeles det jævnt over det forberedte område.

Bland let med træflis og jord.

Hold det fugtigt, især i varme, tørre måneder.

Et dække af kløver hjælper med at holde jorden fugtig og tilføjer kvælstof til jorden.

Sidst i april – begyndelsen af ​​juni bør morklerne komme frem.

Hvis det er et tørt forår skal du sørge for at vande det beplantede areal.

===================================================

Billeder fra Danmark af morkeldyrkning:
https://www.facebook.com/GreatMorelExperiment/ (Siden er oprettet og bestyres af Casper Christensen)

Et par interessante billeder mv.: https://www.shroomery.org/forums/showflat.php/Number/22929330#22929330

Pris i Danmark:
1) 35 gram tørrede morkler: 259 kr. (Løgismose, morkler fra Frankrig op glas)
http://www.loegismose.dk/shop/product/600/

2) http://www.b.dk/viden/svamp-dyrkes-i-hemmelighed
Kegle-morkel sælges på grøntmarkeder til mellem 300 kr. og 3.000 kr. afhængig af kvalitet og udbud.

Hvor køber man morkler?
http://www.dindebat.dk/topic/616611-hvor-k%C3%B8ber-man-morkler/
(diskussionsside; et blog-indlæg foreslår
1) Mad og vin under Magasin
2) bedre grønthandlere – f.eks. grønthandleren på Victor Borges Plads i Kbh.

Hvor køber man morkler? (2)
http://www.madpassionen.dk/nytmadforum/viewtopic.php?f=15&t=2384
(diskussionsside; et blog-indlæg foreslår
1) at købe dem tørrede på nettet
2) Realmarkt i Fördepark i Flensborg, det er et ret godt supermarked
3) Irma i Sct. Hansgade 41, Ringsted (nogle gange) – 20 gram for 85 kr. i 2010

Dyrkes morkler i Danmark?
http://www.b.dk/viden/svamp-dyrkes-i-hemmelighed
d. 28. dec. 2005 skrev Berlingske Tidende at Petersgaard på Sydsjælland lægger jord til "verdens første dyrkning af svampen morkel på friland". og at "Forud er gået 18 års forskning".
og "Efter 18 års forskning af brødrene Jacob og Karsten Kirk, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskoles Institut for Jordbrugsvidenskab i Taastrup, kaster godsejer, kammerherre Peter Iuel sig ud i dyrkningen, der er så hemmelig, at besøg på de fem hektar specialbehandlet jord ikke tillades.
På det seneste er det lykkedes brødrene at dyrke morkler indendørs, hvilket åbner mulighed for levering af friske svampe året rundt. Frilandsmorklerne dyrkes i 50 cm brede baner med græsrabatter imellem. Svampemyceliet er blandet op i blandt andet træflis, som så er udlagt i banerne, erfarer Ritzau.
Kegle-morkel sælges på grøntmarkeder til mellem 300 kr. og 3.000 kr. afhængig af kvalitet og udbud. Forventningen er, at dyrkede morkler vil have en højere, ensartet kvalitet og være fri for jord i hætten.

FLERE OPLYSNINGER:
https://en.wikipedia.org/wiki/Morchella_esculenta
Due to the mushroom's prized fruit bodies, several attempts have been made to grow the fungus in culture. In 1901, Repin reported successfully obtaining fruit bodies in a cave in which cultures had been established in flower pots nine years previously in 1892.(Repin C. (1901). "Sur la culture de la Morille". Revue générale des sciences pures et appliquées 12: 595–96. Retrieved 2010-03-21.).

Fruit bodies have successfully been grown in the laboratory. R. Ower was the first to described the developmental stages of ascomata grown in a controlled chamber.[Ower R. (1982). "Notes on the development of the morel ascocarp: Morchella esculenta". Mycologia 74 (1): 142–44. doi:10.2307/3792639. JSTOR 3792639.[[https://en.wikipedia.org/wiki/Morchella_esculenta#cite_note-Ower1982-12|]]]

This was followed by in-depth cytological studies by Thomas Volk and Leonard (1989, 1990). To study the morel life cycle they followed the development of ascoma fruiting in association with tuberous begonias (Begonia tuberhybrida), from very small primordia to fully developed fruit bodies
[Volk TJ, Leonard TJ. (1989). "Experimental studies on the morel. I. Hetrokaryon formation between mono ascosporous strains of Morchella". Mycologia 81 (4): 523–31. doi:10.2307/3760127. JSTOR 3760127.[[https://en.wikipedia.org/wiki/Morchella_esculenta#cite_note-Ower1982-12|]]]
[Volk T, Leonard T. (1990). "Cytology of the life-cycle of Morchella'". Mycological Research 94: 399–406. doi:10.1016/S0953-7562(09)80365-1.[[https://en.wikipedia.org/wiki/Morchella_esculenta#cite_note-Ower1982-12|]]]

Young fruit bodies begin development in the form of a dense knot of hyphae, when suitable conditions of moisture and nutrient availability conditions have been reached. Hyphal knots are underground and cup-shaped for some time

The fungus fruits under hardwoods during a short period in the spring, depending on the weather, but it is also associated with old orchards, woods, disturbed grounds and burnt areas. Although a process was reported in 1982 to grow the fruit bodies under controlled conditions, attempts to cultivate the mushroom commercially have only been partially successful.

It has been suggested that the springtime fruiting may be due to their ability to grow at low temperatures to the exclusion of competition,[Baker KF, Cook RJ. (1974). Biological control of plant pathogens. San Francisco: W. H. Freeman. ISBN 0-7167-0589-3.[[https://en.wikipedia.org/wiki/Morchella_esculenta#cite_note-Baker1979-20|]]] a conclusion later corroborated by experiments correlating spore germination to soil temperatures.[Schmidt EL. (1983). "Spore germination of and carbohydrate colonization by Morchella esculenta at different soil temperatures". Mycologia 75 (5): 870–75. doi:10.2307/3792778. JSTOR 3792778[[https://en.wikipedia.org/wiki/Morchella_esculenta#cite_note-Schmidt1983-21|]]]

One author suggests the acronym PETSBASH may be used to remember the trees associated with morels: pine, elm, tulip, sassafras, beech, ash, sycamore, and hickory.[Rosen S. (1982). A Judge Judges Mushrooms. Highlander Pr. ISBN 0-913617-01-6[[https://en.wikipedia.org/wiki/Morchella_esculenta#cite_note-Rosen1982-22|]]]

In North America, it is widely distributed, but especially common in eastern North America and the Midwest. David Arora notes that "large crops can also be found around the bases of dying (but not quite dead) elms attacked by Dutch elm disease.

========================================================

http://www.mycologia.org/content/102/5/1082.full
Wildfire is the most common disturbance occurring at a large scale and prompting the most impressive fructification episodes: Pegler (2003) reported fructification of 20 tons in a single season on a 0.5 ha burned site in Austria. [Pegler DN. 2003. Useful fungi of the world: morels and truffles. Mycologist 17:174–175.
CrossRef]

Morel biology and ecology are complex and poorly understood. Morel fructification occurs either in healthy or stressed forests, with different mycelial dynamics, alternating between saprotrophic and symbiotic behaviours (Buscot and Roux 1987, Buscot 1989, Buscot and Bernillon 1991, Dalhstrom et al. 2000). In healthy stands, morel thalli grow quite regularly every spring in hardwood forests, particularly under poplars or dead elms (Pegler 2003). Morel ascomata appear also as a response during the spring following some disturbances such as insect ravages, forestry practices, droughts or wildfires (Pilz et al. 2004).

Despite the clear relationship between disturbances and fructification initiation, one can wonder about the inoculum’s origin. Besides ascomata formation, morels develop belowground vegetative structures such as pseudosclerotia or sclerotia (Ower 1982; Wipf et al. 1997; Mayer 1982 quoted by Buscot 1987; Buscot and Roux 1987; Buscot and Kottke 1990; Buscot 1992a, 1992b; Dahlstrom et al. 2000). The occurrence of these structures and their lifetime in forest soil, preceding or following aboveground disturbances, has not yet been established. The nature of the signals from disturbances and the subsequent mechanisms leading to morel fructification such as massive post-fire fructification remains unknown (Wurtz et al. 2005). Sclerotia may form structures linking the belowground mycelium to the ascomata. In the present study, the presence of belowground structures of morel ascomata from burned forests was investigated north of Fairbanks, Alaska. Peculiar belowground structures attached to three ascomata of the recently described M. tomentosa M. Kuo (Kuo 2008) were observed and characterized. As these structures were apparently new for morels, we analyzed the phylogenetic position of M. tomentosa within the Morchellaceae based on rRNA sequences.

In Jun 2006, 51 post-fire morels were collected north of Fairbanks, Alaska, USA. At the collecting site, the soil was carefully removed around the base of the stipe to investigate the presence of belowground structures (BGS) using a soft brush and a needle. The BGS of three morel ascomata from a one-year-old burned black spruce stand were collected. Ascocarps and BGS were dried 24 h after collecting while one BGS subsample from each ascocarp was kept in a cacodylate solution for further microscopic observations.

Wurtz TL, Wiita AL, Weber NS, Pilz D. 2005. Harvesting morels after wildfire in Alaska. Research Note PNW-RN-546. USDA, Forest Service, Pacific Northwest Research Station.

Pilz D, Weber NS, Carter MC, Parks CG, Molina R. 2004. Productivity and diversity of morel mushrooms in healthy, burned, and insect-damaged forests of northeastern Oregon. For Ecol Manag 198:367–386.

Tegn abonnement på

BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk) er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift for naturvidenskab. Det er det eneste blad af sin art i Danmark, som er helliget international forskning inden for livsvidenskaberne.

Bladet bringer aktuelle, spændende forskningsnyheder inden for biologi, medicin og andre naturvidenskabelige områder som f.eks. klimaændringer, nanoteknologi, partikelfysik, astronomi, seksualitet, biologiske våben, ecstasy, evolutionsbiologi, kloning, fedme, søvnforskning, muligheden for liv på mars, influenzaepidemier, livets opståen osv.

Artiklerne roses for at gøre vanskeligt stof forståeligt, uden at den videnskabelige holdbarhed tabes.