Enhver, der har været til eksamen eller job-interview ved, at stress mindsker interessen for mad. Appetitten forsvinder – maden forbliver på tallerkenen. Den biokemiske årsag er nu ved at blive opklaret. Hjernen hos en stresset person udskiller såkaldte neuropeptider. Det er stoffer, som skal sætte kroppen i alarmberedskab, "kæmp eller flygt reaktion". Et af disse neuropeptider er urocortin. Stoffet blev først opdaget i 1995. Urocortin bindes stærkt til receptorer på overfladen af celler, der findes i hjernens center for appetitregulation. Når blot 1 milliontedel gram urocortin indsprøjtes i en rottes hjerne, holder rotten op med at spise i 6 timer (ref.1). George Koob og Mariarosa Spina fra Scripps Research Institute i La Jolla, der har undersøgt urocortins virkning, mener at denne forskning i sidste ende kan resultere i et lægemiddel, som kan bruges til behandling af sygdomme som bulbumi (bulimia) og dens modsætning, nervøs spisevægring eller anorexi (anorexia). De receptorer, som urocortin bindes til, kaldes CRF-receptorer. CRF er det stof, som kaldes "corticotropin-releasing factor". Der findes flere CRF-receptorer, kaldet CRF1 og CRF2. Urocortin bindes især godt til CRF2-receptorer. Stoffet CRF, der har et andet mønster for binding til de forskellige CRF-receptortyper, er derimod bedre til at fremkalde årvågenhed og aktivitet. Ref.1: Science bd.273 s.1561. Ref.2: New Scientist 21/9-1996 s.18.

Tegn abonnement på

BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk) er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift for naturvidenskab. Det er det eneste blad af sin art i Danmark, som er helliget international forskning inden for livsvidenskaberne.

Bladet bringer aktuelle, spændende forskningsnyheder inden for biologi, medicin og andre naturvidenskabelige områder som f.eks. klimaændringer, nanoteknologi, partikelfysik, astronomi, seksualitet, biologiske våben, ecstasy, evolutionsbiologi, kloning, fedme, søvnforskning, muligheden for liv på mars, influenzaepidemier, livets opståen osv.

Artiklerne roses for at gøre vanskeligt stof forståeligt, uden at den videnskabelige holdbarhed tabes.