Snyderi inden for forskningsverdenen er ikke udbredt, men det forekommer. Normalt arbejder forskere tæt sammen, og det begrænser muligheden for at snyde. Men for nylig opdagede man, at Nature og Science ser ud til at være blevet grundigt snydt 13 gange af en forsker ved Bell Labs Innovations, et laboratorium under Lucent Technologies, New Jersey, i USA. Det er en af verdens mest prestigefyldte forskningssteder. Applied Physics Letters og andre videnskabelige tidsskrifter ser også ud til at være blevet snydt i forbindelse med yderligere 12 publikationer. Den nu 32-årige forsker Hendrik Schön var 4 år på Bell Labs, hvorfra han nu er afskediget. På de 4 år publicerede han over 70 videnskabelige artikler. Han fandt en ny måde at overføre elektriske ladninger til organiske krystaller. Derved kunne, ifølge hans forsøg, elektrisk isolerende stoffer gøres elektrisk ledende. Man kunne også hæve temperaturen, hvor buckyballs (kæmpe-karbonmolekyler carbon-60) er superledende. Og enkeltmolekyler kunne gøres til transistorer og få små organiske stoffer til at virke som halvledere, som de kendes fra computerteknik, stadig ifølge hans forsøg. Men den lovede revolution inden for plast-elektronik, superledning ved høj temperatur og nanoteknologi skuffedes, da det viste sig, at han selv ser ud til at have fabrikeret sine data. Mange andre forskere har spildt deres tid på at eftervise resultaterne uden held. Ifølge Bell Labs var han den første i 77 år, som har snydt sig til publikationer. Mange af ideerne til forsøgene stammede fra hans overordnede, Bertram Batlogg, som imidlertid ikke selv så nogle af de påståede forsøg. Hendrik Schön arbejdede alene, – kun én anden person har deltaget ved hans forsøg. Dette fremgår imidlertid ikke af de videnskabelige artikler, som har flere medforfattere, bl.a. Bertram Batlogg. I mange laboratorier er det kutyme, at en leder underskriver notaterne fra forskernes forsøgsrapporter, og at disse opbevares på steder, hvor andre kan se dem. Hendrik Schöns formodede snyderi blev opdaget af forskere, som ikke var en del af Nature's og Science's peer review kontrolsystem. Kritikken startede med, at det blev bemærket, at Hendrik Schön havde brugt samme kurve for tre forskellige stoffer. Fysikere har ikke som biologer oprettet systemer til at undersøge videnskabeligt snyderi. Måske vil dette ske nu, eftersom Hendrik Schöns mulige snyderi har sendt chokbølger gennem den videnskabelige fysikverden. En undersøgelseskomité kunne dog ikke bevise, at der var tale om snyderi. Hendrik Schöns forsvarer sig med, at han har slettet sine rådata af pladsmangel på computeren. Han undskylder at have lavet fejl, men fastholder at de videnskabelige resultater er reelle. Men de er ikke blevet bekræftet af andre forskeres forsøgsresultater. Og på højden af sin karriere, i 2001, publicerede Hendrik Schön en videnskabelig artikel om ugen. Nu må hans mange artikler skrottes, og man må starte forfra på jagten på en transistor lavet af et enkeltmolekyle. Hans arbejder har dog ikke været forgæves, for det har inspireret andre til at arbejde med enkeltkrystaller, og det har faktisk givet vigtige nye opdagelser. New Scientist 5.okt.2002 s.3-5.

Tegn abonnement på

BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk) er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift for naturvidenskab. Det er det eneste blad af sin art i Danmark, som er helliget international forskning inden for livsvidenskaberne.

Bladet bringer aktuelle, spændende forskningsnyheder inden for biologi, medicin og andre naturvidenskabelige områder som f.eks. klimaændringer, nanoteknologi, partikelfysik, astronomi, seksualitet, biologiske våben, ecstasy, evolutionsbiologi, kloning, fedme, søvnforskning, muligheden for liv på mars, influenzaepidemier, livets opståen osv.

Artiklerne roses for at gøre vanskeligt stof forståeligt, uden at den videnskabelige holdbarhed tabes.