Search Posts

SARS

SARS-sygdommen blev efter ½ års hærgen nedkæmpet i alle lande, og sidste nye SARS-patient blev fundet 11. juli 2003, og blev rask senere på måneden. Sygdommen toppede med flest nye smittede i apr.-maj 2003. Ud af over 8000 smittede døde de 813. Men sygdommen kan komme igen. Sidst i august 2003 opstod der frygt for, at en muteret udgave af SARS var under udbrud i Vancouver, Canada. På et plejehjem havde ca. 100 af stedets 150 beboere siden begyndelsen af juli lagt sig syge, og også de øvrige 50 havde haft symptomer, og 6 af de ældre beboere var døde. Symptomerne var kun snotnæse og hoste, men sygdomen var altså alligevel potentielt dødelig. De første undersøgelser viste, at det ikke var de oprindelige SARS, men var bange for, at det kunne være en SARS-form, som var blevet mindre aggressiv. Den oprindelige form ville have dræbt halvdelen af de ældre beboere. WHO konkluderede imidlertid, at det canadiske tilfælde ikke var nogen SARS-form. Til efteråret starter den almindelige influenzasæson, og så vil det være meget svært at skelne sygdommene fra hinanden. Canada var det eneste land uden for Asien, hvor SARS krævede dødsofre. Bl.a. blev ca. 250 smittet i Toronto, Canadas største by, hvoraf 44 døde. Overlæge Kåre Mølbak fra Statens Seruminstitut siger, at SARS-epidemiens ret forbavsende hurtige inddæmning kun var mulig, fordi virusset ikke som de fleste andre virussygdomme smittede i begyndelsen af smitteforløbet, før symptomernes fremkomst. Så havde det være uoverkommeligt at finde frem til smittebærerne og få dem isoleret. SARS blev ikke kun nedkæmpet ved isolation, men også på grund af massemedierne. Til november, når der igen kommer mange tilfælde af influenza, og så vil en hurtig test for SARS være helt afgørende, især hvis SARS-Coronavirusset vækkes igen på den koldere årstid, sådan som det kendes fra andre Coronavirus. (2851). Politiken 23.aug.2003 I s.12 og 10. aug. 2003 III s.8 [artikler skrevet af Laust Tuxen, laust.tuxen@pol.dk].

Tegn abonnement på

BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk) er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift for naturvidenskab. Det er det eneste blad af sin art i Danmark, som er helliget international forskning inden for livsvidenskaberne.

Bladet bringer aktuelle, spændende forskningsnyheder inden for biologi, medicin og andre naturvidenskabelige områder som f.eks. klimaændringer, nanoteknologi, partikelfysik, astronomi, seksualitet, biologiske våben, ecstasy, evolutionsbiologi, kloning, fedme, søvnforskning, muligheden for liv på mars, influenzaepidemier, livets opståen osv.

Artiklerne roses for at gøre vanskeligt stof forståeligt, uden at den videnskabelige holdbarhed tabes.

Leave a Reply