Rygere udsætter ikke-rygere for kræftfremkaldende stoffer Det er velkendt, at passiv rygning kan være et alvorligt helbredsproblem. En undersøgelse foretaget af forskere ved University of Minnesota har nu for første gang direkte kunnet påvise, at ikke-rygere ved at opholde sig i lokaler, hvor der bliver røget, vitterlig optager kræftfremkaldende stoffer i deres organisme. Forsøget blev udført med 18 frivillige forsøgspersoner – alle ikke-rygere – der tilbragte fire timer i et spillekasino, hvor det var tilladt at ryge. Forsøgspersonerne fik forud for forsøget deres urin undersøgt for nogle stoffer (kaldt NNAL og NNAL-Gluc), som organismen udskiller gennem urinen, hvis den har indtaget stoffet NNK, som findes i tobaksrøg, og som kan fremkalde lungekræft hos forsøgsdyr, der udsættes for stoffet. Efter at forsøgspersonerne havde opholdt sig i kasinoet, havde de i gennemsnit 112 procent eller mere end det dobbelte niveau af NNAL og NNAl-Gluc i urinen. Som forskerne bag forsøget konstaterer, eksisterer der ingen andre kilder til disse to stofskifteprodukter end tobaksprodukter. NNKs kemiske navn er 4-(methylnitrosamino)-1-(3-pyridyl)-1-butanon Kild e: <3064> www.cancer.umn.edu/page/news/release122203.html http://www.cancer.umn.edu/page/news/release122203.html.
Tegn abonnement på
BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk) er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift for naturvidenskab. Det er det eneste blad af sin art i Danmark, som er helliget international forskning inden for livsvidenskaberne.
Bladet bringer aktuelle, spændende forskningsnyheder inden for biologi, medicin og andre naturvidenskabelige områder som f.eks. klimaændringer, nanoteknologi, partikelfysik, astronomi, seksualitet, biologiske våben, ecstasy, evolutionsbiologi, kloning, fedme, søvnforskning, muligheden for liv på mars, influenzaepidemier, livets opståen osv.
Artiklerne roses for at gøre vanskeligt stof forståeligt, uden at den videnskabelige holdbarhed tabes.
Recent Comments