Search Posts

Risiko-ved-patenter


Når patenter skader mere end de gavner

Den amerikanske højesteret besluttede i 1980 for første gang at tillade patent på en levende organisme med argumentet, at den var menneskeskabt. Det var en mikroorganisme, som var gensplejset til at nedbryde olieforurening. Det fik de amerikanske patentmyndigheder til at godkende patenter på mange levende organismer, tilmed hele dyr, herunder oncomusen, som er en mus, der ved gensplejsning er blevet bærer af et kræftfremkaldende gen, og som derfor er af betydning for kræftforskningen.

Også en canadisk appelret bestemte i 2000, at Harvard Medical School kunne få patent på oncomusen. Det blev dermed slået fast, at genetisk ændrede pattedyr kan patenteres i Canada(4961).

Oncomus-patentet gjaldt alle pattedyr undtagen mennesket, hvis de blev tilsvarende gensplejset. Patentet er givet til Harvard Medical School, men de er overdraget til DuPont, som derfor har eneret til patentet og som hævder at have patentrettigheder til alle kræftprodukter, som udvikles på grundlag af denne oncomus. I Canada blev 250 patentansøgninger på dyr sat i venteposition for at afvente oncomus-afgørelsen.

I begyndelsen stillede DuPont oncomusen til rådighed for grundforskning for relativ billig betaling og uden restriktioner. Men i 1988 lavede DuPont en aftale med Charles River Laboratories om at avle oncomus, og det lå i aftalen, at der skulle betales afgifter, hvis anvendelsen af musen førte til produkter. Restriktionerne medførte, at mange forskere holdt op med at bruge oncomusen.

Man har diskuteret, om der nu er åbnet mulighed på patentering af alle dyr. F.eks. fik University of Missouri i 2001 et patent, som dækker kloning af alle pattedyr, og som ikke udelukker mennesker. Patentet dækker en måde at få ubefrugtede æg til at blive til embryoner, samt produktion af klonede pattedyr med denne teknik.

University of Wisconsin har et patent på foster-stamceller fra mennesket. Det er celler, som er udtaget af fostervæv og som kan udvikle sig til mange eller måske alle forskellige vævstyper. Universitetet har givet firmaet BioTransplant i Massachusetts licens til at udnytte patentet i svin. Dette firma arbejder på at udvikle svin, som kan anvendes som organdonorer til mennesker(4962).

Både de amerikanske, de canadiske og andre patentmyndigheder tillader patenter på menneskegener og menneskeceller. I 1997 udstedtes patent på det klonede får Dolly. Roslin Instituttet i Skotland fik et patent, som dækker anvendelse af kloningsteknologien i alle dyr, iøvrigt også mennesket. Kloning af mennesker udelukkes i mange lande af anden lovgivning, og desuden sagde Roslin Instituttet, at de havde medtaget mennesket for at sikre sig, at inden andre fik patent på kloning af mennesker. Omvendt er det altså nu blevet accepteret, at man i princippet kan patentere mennesker. Patentering af menneskeorganer skulle derfor også være en mulighed (4961).

Metoder kan også patenteres. Man vil f.eks. kunne patentere følgende: En forskergruppe ved Mount Sinai Hospital i Toronto, Canada, har haft held med at høste menneskeæg fra rygmusklerne af gnavere. Tanken er, at menneskeæg kan opbevares i mus, hvis kvinden skal gennemgå en medicinsk behandling, som kan skade hendes æg (4961).

Som de transgene dyr viser, kan det være meget vanskeligt at få overskud af forskning, selv efter mange års forskningsindsats. Det er baggrunden for, at patenter kan forsvares. Men der findes også samlebåndspatenter, som ret let kan fås, men som blot virker bremsende på udnyttelsen af den nye viden. Det gælder patenter på gener eller dele af gener. Det amerikanske patentkontor begyndte på et tidspunkt – til alles store overraskelse – at udstede patenter på gener. Måske en femtedel af menneskets gener er derfor nu patentbelagt i USA eller andre lande.

Patenter på gener fremmer ikke forskning, de hæmmer snarere forskningen. Den arvelige stofskiftesygdom, som kaldes Canavans sygdom, er et eksempel: Den rammer børn fra 3-måneders alderen, så de hverken kan kravle eller gå. De bliver lamme og dør i de tidlige ungdomsår af hjerteanfald. En gruppe forældre, som var bærere af sygdommen, hyrede en forsker til at påvise genet og lave en gentest. Genet blev fundet i 1993, og familierne lavede en aftale med et hospital i New York om at tilbyde gratis test til alle, der måtte ønske det. Men forskerens arbejdsgiver, Miami Childrens Hospital Research Institute tog imidlertid patent på genet og krævede royalties fra alle, som ville udføre testen. Da familierne var imod patentering, skrev de ikke under på patentaftalen, og de fik derfor ingen indflydelse på aftalen.

Mange firmaer oplever, at de ikke kan udføre relevant forskning og udvikling, fordi patenthaverne forlanger alt for mange penge. Patenthaveren kan nemlig forlange, hvad han vil. En brystkræft-test er f.eks. blevet højt prissat til 3000 dollar. Da genet er privatejet, forhindres andre i at udvikle en billigere test. En patient kan heller ikke donere sit syge gen til en forsker, hvis en anden ejer patentet.

Ejeren af virusgenet for hepatitis C indkasserer millioner af dollars fra forskere, som vil studere sygdommen, og mange forskere vælger i stedet at studere mindre omkostningstunge sygdomme.

Da SARS bredte sig, var nogle forskere betænkelige ved at studere det, fordi eventuelle patenter kunne komme på tværs af deres forskning (4998).

Også hele sygdomsorganismer, såsom virus, er blevet patentbelagt. Mindst 20 sygdomsfremkaldende organismer er i dag privatejet, bl.a. hæmophilus-influenza.

Patenter kan medføre, at man spilder penge til unødvendig medicin: En bestemt type astmamedicin virker kun på visse patienter. Men producenten forhindrer alle i at udvikle genetiske test, som kunne påvise, hvilke patienter medicinen ikke vil virke på. Genpatenterne ødelægger derved muligheden for den personlige medicin – for der er flere penge i, at ingen ved, at din medicin ikke virker på dig! Genpatenterne blev i sin tid givet med den begrundelse, at genet var kopieret, og at kopien derfor var menneskeskabt. Men i praksis betød det, at også selve genet blev patentbelagt. Hvis man i stedet indførte den regel, at det naturlige gen ikke kunne patenteres, ville der kunne skabes en sund konkurrence om at lave den bedste og billigste test på genet.

I USA er der begyndt at komme ansøgninger om patent på sekvenser af DNA, som er mindre end hele genet. Sådanne DNA-fragmenter har ingen kendt funktion; alligevel er der blevet udstedt patenter. Tidligere ville det ikke kunne lade sig gøre. Det er overladt til fremtidige, kostbare retssager at afgøre, om den senere patenthaver af hele genet skal betale licens til den, som tidligere fik patent på en del af genet (4967).

Den amerikanske lægeorganisation, American Medical Association, har foreslået, at man ikke skal kunne tage patent på lægeprocedurer, f.eks. kirurgiske metoder. (I Europa er dette område faktisk udelukket fra patentering).

Et patent gælder kun i de lande, hvor patentet er godkendt og holdes aktivt med et årsgebyr, – i 20 år fra ansøgningstidspunktet. Alle lande i verden har nu indført denne 20-års regel.
Artiklen her bragtes i BioNyt nr. 136 s.20-21 (marts 2007)

Tegn abonnement på

BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk) er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift for naturvidenskab. Det er det eneste blad af sin art i Danmark, som er helliget international forskning inden for livsvidenskaberne.

Bladet bringer aktuelle, spændende forskningsnyheder inden for biologi, medicin og andre naturvidenskabelige områder som f.eks. klimaændringer, nanoteknologi, partikelfysik, astronomi, seksualitet, biologiske våben, ecstasy, evolutionsbiologi, kloning, fedme, søvnforskning, muligheden for liv på mars, influenzaepidemier, livets opståen osv.

Artiklerne roses for at gøre vanskeligt stof forståeligt, uden at den videnskabelige holdbarhed tabes.

Leave a Reply