Search Posts

Resultat

DETTE ER MIT FORSLAG TIL ENDELIG SORTERING OG TILRETNING:

Ideen til neutron-kædereaktion (1933)
En ungarsk, jødisk fysiker, Leó Szilárd, blev ret afgørende for, at USA udviklede atombomben. Leó Szilárd (1898-1963) var søn af en civilingeniør og født i Budapest, medens byen hørte til Østrig-Ungarn. Han var soldat under Første Verdenskrig, men undgik at komme til fronten på grund af sygdom. I 1920 begyndte han at læse på ingeniørstudiet i Berlin og senere læste han fysik ved universitetet i Berlin, hvor han fik Max von Laue som vejleder. Her studerede han sammen med Max Planck – samt med Albert Einstein, som han knyttede et særligt venskab med. Leó Szilárd havde for vane at lægge sig i blød i badekarret i to timer hver formiddag for at få lyse ideer inden for fysik, og resten af dagen kunne han så foretage praktiske eksperimenter eller diskutere med fysikkollegaer. I 1928 anmeldte Leó Szilárd en patentansøgning i Berlin på en partikelaccelerator – uden dog at have bygget en sådan maskine, og i 1929 indsendte han en patentansøgning på cyklotronprincippet. (Det var året før Ernest O. Lawrence i 1930 byggede den første cyklotron på Berkeley universitet i San Francisco). I 1932 læste Leó Szilárd en roman af H.G.Wells fra 1909 ”The World Set Free”. En af Leó Szilárd's venner, Otto Mandl fra Wien, havde opfordret ham til at læse denne bog, der forudså en mulig atomkrig. Bogen fik stor betydning for Leó Szilárd.

Leó Szilárd fik under en spadseretur pludseligt det indfald, at hvis et tungt grundstofatom under dets spaltning (ved bombardement med en neutron) selv frigjorde to neutroner, ville der kunne ske en kædereaktion, hvis de to frigivne neutroner selv kunne nå at spalte to andre tunge grundstofatomer, og derved altså danne 4 neutroner osv. Det gik op for Leó Szilárd, at for at dette kunne ske, måtte de tunge grundstofatomer være pakket så tæt, at neutronerne ikke kunne nå at flyve væk, før de ramte et andet atoms kerne. Han brugte ikke udtrykket ”kritisk masse”, men det var i de baner, han tænkte. Hvis en sådan kædereaktion kunne styres, så det skete langsomt, vil det kunne udnyttes til energi, men hvis det sker hurtigt, ville man have en atombombe. Det tungeste grundstofatom i naturen er uran, som har 92 protoner. (Det letteste atom er hydrogen, der har 1 proton). I 1933 opdagede Leó Szilárd altså, at når uran blev bombarderet med neutroner, så uranet blev spaltet (fission), kunne der opstå en kædereaktion, hvis neutronerne, der blev frigjort fra det tunge uran-atoms spaltning, selv medførte spaltning af andre uran-atomer i nærheden. [To forskellige grundstoffer kan spaltes ved fission og derved fremkalde en hurtigtforløbende kædereaktion: uran-235 og plutonium-239].

Leó Szilárd's inspiration til neutronkædereaktionen kom paradoksalt nok af, at Ernest Rutherford havde afvist (!), at den enorme energi i atomerne ville kunne frigives. Det var lidt pudsigt, for 30 år tidligere havde Rutherford ellers forudset, at ”et eller andet laboratoriefjols ville kunne komme til at sprænge hele planeten i luften”.

I 1933 fik Leó Szilárd dermed ideen til neutronkædereaktionen, og han ansøgte faktisk om patent på denne metode i 1934. Imidlertid forsøgte han at holde patentansøgningen hemmelig – bl.a. fordi han havde læst H.G.Wells bog om følgerne af en atomkrig – og i september 1935 tilbød Leó Szilárd det britiske admiralitet sine to patentbeskrivelser af nukleare kædereaktioner ved kritisk masse. Han ønskede ikke honorar. Han ville bare være sikker på, at tyskerne ikke fik adgang til denne erkendelse. Leó Szilárd var bekymret for, at Hitlers Tyskland ville få atombomben først, og diskuterede dette med Albert Einstein i 1939. De fik pr. kurer sendt et brev herom til den amerikanske præsident Franklin D. Roosevelt. Da britiske forskere bekræftede, at en atombombe ville kunne laves – foruden at man fik efterretninger om, at tyske forskere faktisk arbejdede på at udvikle en atombombe – blev Manhattan-projektet sat i gang i USA i 1942 med forskere fra mange forskellige lande, bl.a. USA, Storbritannien og Canada.

Leave a Reply