Kunstige proteinstykker erstatter ødelagte kræfthæmmere. Kræfthæmmere, tumor-suppressorer, er proteiner, som bremser celledelinger. Hvis de ødelægges, kan cellen udvikle sig til en vildt delende kræftcelle. Man har forsøgt at erstatte ødelagte gener for kræfthæmmere ved at indsætte friske gener ved hjælp af genterapi. Det er vanskeligt og kostbart, og man har nu fundet på et nyt princip, som opnår det samme meget lettere. Ved hjælp af et syntetisk proteinstykke (et syntetisk peptid) har forskere kunnet stoppe delingerne i en hurtigvoksende kræftcelle. Der krævedes kun ganske lidt af det syntetiske peptid, som er blevet designet til formålet. Cellerne dør ikke, men hvis de blot holder op med at dele sig, er formålet også pånået i høj grad (ref.1). David Lane og kolleger fra Dundee universitet har udført dette pionerarbejde, og de har nu indledt et samarbejde med forskere i Madrid for at udvikle peptider, som skal designet til at efterligne andre kræfthæmmende proteiner. Især er man interesseret i at kunne efterligne den kræfthæmmende virkning af "p53", som menes at være ødelagt i halvdelen af samtlige kræfttilfælde. Hvis det lykkes, er perspektiverne store, for peptiderne vil være billige at producere. De anses også for at ville være sikre, fordi raske personer har de samme stoffer i kroppen. De syntetiske peptider virker ved at efterligne de naturlige kræfthæmmende proteiner. David Lanes gruppe studerede et kræfthæmmende protein, der kaldes p16. Ødelæggende mutationer af genet CDKN2, hvorudfra p16-proteinet dannes, er sat i forbindelse med brystkræft, prostatakræft og hudkræft mv. I raske celler hæmmer p16 cellens kopiering af DNA, og hæmmer dermed celledelingen. p16-proteinet udfører denne opgave ved at binde sig til enzymer, som ellers ville sætte phosphatgrupper på et protein, kaldet pRb. Hvis enzymerne får lov til at påsætte phosphatgrupper på pRb-proteinet, opgiver pRb-proteinet sin bremse på DNA-fordoblingen, og hvis det sker, kan cellen frit dele sig. Det syntetiske peptid, som efterligner p16-kræfthæmmerproteinet, fremstilles ud fra dets aminosyre-bestanddele. Det syntetiske stof består af to dele, hvor den ene del efterligner det område på p16-proteinet, som bindes til de enzymer, hvis funktion skal hindres, altså så de ikke påsætter phosphatgrupper på pRb-proteinet. Den anden del af det syntetiske stof kaldes penetratin, og har til opgave at få det syntetiske protein optaget i cellerne. Penetratin er udviklet af forskere ved Ecole Normale Supérieure i Paris ud fra et peptid, som i bananfluer har til opgave at gøre det muligt for et protein at gå igennem cellemembraner (ref.2). Ref.1: Current Biology bd.6 s.84. Ref.2: New Scientist 3/2-1996 s.15 (Andy Coghlan). Current Biology bd.6 s.84.åååNew Scientist 3/2-1996 s.15 (Andy Coghlan)

Tegn abonnement på

BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk) er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift for naturvidenskab. Det er det eneste blad af sin art i Danmark, som er helliget international forskning inden for livsvidenskaberne.

Bladet bringer aktuelle, spændende forskningsnyheder inden for biologi, medicin og andre naturvidenskabelige områder som f.eks. klimaændringer, nanoteknologi, partikelfysik, astronomi, seksualitet, biologiske våben, ecstasy, evolutionsbiologi, kloning, fedme, søvnforskning, muligheden for liv på mars, influenzaepidemier, livets opståen osv.

Artiklerne roses for at gøre vanskeligt stof forståeligt, uden at den videnskabelige holdbarhed tabes.