Search Posts

Prionmolekyler-industrifibre

Prionmolekyler er næsten umulige at nedbryde. Nogle forskere ved Whitehead Institute i Massachusetts har tænkt den tanke, at dette måtte kunne udnyttes positivt. I stedet for kogalskab- og CJD-prion anvender de en uskadelig prionform til deres forsøg og lader en gærsvamp producere prionproteinet. I begyndelsen ligner prionproteinmolekylerne vridende orme med forskellig form, men snart samler de sig i en tæt pakkede, ordnede strukturer, som får de frie proteiner til at falde ind i samme strukturform. Derved udvikles efterhånden (f.eks. i løbet af 2 døgn) lange prionfibre, op til 100 mikrometer lange og 10 nanometer i tykkelse. Hver prionfiber er opbygget af millioner af proteinmolekyler og er derfor ekstremt stærk, og ødelægges ikke af kogning, organiske opløsningsmidler eller anden forsøg på denaturering. Forskerne påsatte guldpartikler, som tiltrækkes af visse steder på prionfiberen. Ved fortsat påsætning af guld eller sølv kunne man skabe en elektrisk ledende metaltråd med samme ledningsevne som guld, men en tykkelse på kun 100 nanometer. Ved påsætning af andre stoffer, f.eks. kemisk følsomme stoffer, kan man tænke sig, at prionkuglene eller -fibrene kan udvikles til et nanoteknologisk værktøj. New Scientist 1.marts 2003 s.17

Tegn abonnement på

BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk) er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift for naturvidenskab. Det er det eneste blad af sin art i Danmark, som er helliget international forskning inden for livsvidenskaberne.

Bladet bringer aktuelle, spændende forskningsnyheder inden for biologi, medicin og andre naturvidenskabelige områder som f.eks. klimaændringer, nanoteknologi, partikelfysik, astronomi, seksualitet, biologiske våben, ecstasy, evolutionsbiologi, kloning, fedme, søvnforskning, muligheden for liv på mars, influenzaepidemier, livets opståen osv.

Artiklerne roses for at gøre vanskeligt stof forståeligt, uden at den videnskabelige holdbarhed tabes.

Leave a Reply