OPGAVE TIL SELVSTUDIUM:
KILDE: BioNyt nr.121 s.46 (2003)

Det forhold, at prionmolekyler er næsten umulige at nedbryde fik amerikanske forskere til i 2003 at tænke den tanke, at dette måtte kunne udnyttes positivt. I stedet for at bruge kogalskab-prion eller CJD-prion fra syge mennesker anvendte de en uskadelig prionform, som de lod en gærsvamp producere. I begyndelsen lignede prionprotein-molekylerne vridende orme med forskellig form, men snart samlede de sig i tætpakkede, ordnede strukturer, der fik de frie proteiner til at falde ind i samme strukturform. I løbet af 2 døgn udvikledes prionfibre, der var op til 100 mikrometer, dvs. 0,1 mm, lange, men kun 10 nanometer i tykkelse. Da hver prionfiber er opbygget af millioner af proteinmolekyler er den ekstremt stærk og ødelægges ikke ved kogning, organiske opløsningsmidler eller andre former for destruktion. Forskerne påsatte guldpartikler, som tiltrækkes af visse steder på prionfiberen. Ved fortsat påsætning af guld eller sølv kunne man skabe en elektrisk ledende metaltråd med en tykkelse på kun 100 nm. Ved påsætning af kemisk følsomme stoffer kan prionfibrene tænkes udviklet til et nanoteknologisk værktøj.

Hvordan er det så gået sidenhen? KILDE: BioNyt nr.121 s.46 (2003)

Tegn abonnement på

BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk) er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift for naturvidenskab. Det er det eneste blad af sin art i Danmark, som er helliget international forskning inden for livsvidenskaberne.

Bladet bringer aktuelle, spændende forskningsnyheder inden for biologi, medicin og andre naturvidenskabelige områder som f.eks. klimaændringer, nanoteknologi, partikelfysik, astronomi, seksualitet, biologiske våben, ecstasy, evolutionsbiologi, kloning, fedme, søvnforskning, muligheden for liv på mars, influenzaepidemier, livets opståen osv.

Artiklerne roses for at gøre vanskeligt stof forståeligt, uden at den videnskabelige holdbarhed tabes.