Search Posts

Penisdyrkning-transplantation-til-samme-mand

Væsentlige dele af kaninpeniser er blevet dyrket i vævskulturer i laboratorier, og indsat i dyr som har fået rekonstrueret deres penis og resultatet har været et funktionsdygtig organ til parring. Metoden vil kunne udvikles til at konstruere hele penis fra celler hos en mand, som har været ude for en ulykke, sygdom, eller arvelig defekt, som har ødelagt hans penis. Penisceller kunne udtages, opdyrkes nogle uger, og derefter kunne vævet transplanteres tilbage til patienten under udformning af en funktionel penis. Penis består af tre cylindere af svulmevæv, som er holdt sammen af et ydre lag af bindevæv og hud, og hvori nerver og blodkar også findes. Desuden findes urinrøret også i penis. Kaninforsøget bestod i at dyrke svulmevæv, som faktisk er det vanskeligste at danne, fordi det er opbygget af specialiserede glatte muskler og endothelceller. Muskelceller og endothelceller blev dyrket hver for sig, og derefter sammenblandet i et bestemt forhold sammen med kollagenmatrix. Efter nogle dages yderligere vækst fremkom en vellignende svulmevævstruktur. Derefter blev svulmelegemerne i kaninernes panis fjernet og erstattet af de laboratoriedyrkede svulmelegemevæv. Iøvrigt vil kvinder næppe kunne få fremstillet en penis ved kønsskifteoperationer. New Scientist 14.sep2002 s.14 og Journal of Urology, okt. 2002.

Tegn abonnement på

BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk) er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift for naturvidenskab. Det er det eneste blad af sin art i Danmark, som er helliget international forskning inden for livsvidenskaberne.

Bladet bringer aktuelle, spændende forskningsnyheder inden for biologi, medicin og andre naturvidenskabelige områder som f.eks. klimaændringer, nanoteknologi, partikelfysik, astronomi, seksualitet, biologiske våben, ecstasy, evolutionsbiologi, kloning, fedme, søvnforskning, muligheden for liv på mars, influenzaepidemier, livets opståen osv.

Artiklerne roses for at gøre vanskeligt stof forståeligt, uden at den videnskabelige holdbarhed tabes.

Leave a Reply