Den tætte kobling mellem en lægemiddelproducent og et diagnostisk firma kan gøre det vanskeligt for andre firmaer at få succes med fremstilling af nye diagnostiske test.
Patenter bliver ofte anklaget for at blokere for forskning, fordi en patenthaver kan forbyde andre at arbejde inden for et bestemt område medmindre de udtager en licens. Undertiden er der udstedt en eksklusiv licens, som udelukker andre i at få lov
Ofte må et firma vurdere, om de vil bruge en patentanmeldt teknologi på et tidspunkt, hvor der kun foreligger en patentansøgning. Denne vurdering kræver stor indsigt i, hvad der foreligger af informationer i andre patenter, patentansøgninger og al anden litteratur, der kan forhindre udstedelse af et patent (manglende nyhed og opfindelseshøjde). Denne usikkerhed får mange firmaer til at holde sig væk. Dette er også en del af spillet omkring patentering. Jo flere, der holde sig væk, jo nemmere er det at tjene investeringerne hjem igen.
TVANGSSAMARBEJDE

Det er ofte muligt at finde nye opfindelser inden for et allerede udstedt patents rækkevidde. Dette kaldes en udvælgelsesopfindelse. Hvis det nye ikke specifikt er nævnt i det udstedte patent, og det kan dokumenteres at den nye opfindelse adskiller sig væsentligt fra det kendte (har opfindelseshøjde) kan der udstedes et patent på udvælgelsesopfindelsen. Nu kan begge patenthavere forbyde hinanden at arbejde inden for det dobbelt-patenterede område, eller de kan samarbejde og give en gensidig licens (krydslicens). Det tvangsmæssige samarbejde er næppe et godt udgangs-punkt for samarbejde. Den første patenthaver vil som regel på forhånd prøve at undgå en sådan situation, og laver derfor den først indleverede patentansøgning meget detaljeret og opremser en hel masse muligheder, selv om disse ikke er afprøvet. En sådan detaljeret opremsning har mindst 3 formål, dels at give mulighed for tilbagefalds-muligheder til smallere patentkrav, hvis nu pantentkravene er for brede til at kunne godkendes, dels som sagt for at mindske risikoen for, at andre udtager patent på en udvælgelsesopfindelse og dels i det hele taget for at “skræmme” andre væk fra at arbejde inden for feltet.
LICENSBASERET SAMARbEJDE
Med fastlæggelse af hele det human genom er det blevet nemmere at lokalisere forskellige mutationer i genomet. Nogle firmaer har specialiseret sig i at finde mutationer, der kunne være relevante for udvikling af et lægemiddel. Efter grundig patentdækning henvender de sig til lægemiddelproducenter for at udlicensiere opfindelserne. Med gode patenter kan dette blive en givtig forretningsmodel.
PATENTKONSORTiER
For at lette samarbejdet inden for et forskningsområde er der nu i nogle tilfælde dannet patentkonsortier, hvor flere firmaer samler aktuelle patentrettigheder i en fælles pulje. Herved undgår de at komme til at blokere for hinanden, og de skal ikke betale en række licensafgifter oven i hinanden (royalty stacking). I en sådan konstruktion er det også nemmere at inddrage offentlige forskningsinstitutioner under rimelige vilkår. Det sker nemlig ofte, at en opfindelse bliver gjort på et universitet, som måske udtager et patent, men som er nødt til at udlicensiere patentet til en virksomhed, da de ikke selv kan kommersialisere idéen. I den tidlige fase vil et universitet have svært ved at forudsige, hvor vigtig en opfindelse er, og dermed er det vanskeligt at sætte prisen. I et patentkonsortium kan universitet forblive en del af sam-arbejdet. Patentkonsortiet kan være ledet af en uafhængig bestyrelse for ikke at tilgodese bestemte partnere, hvorved man bedre sikrer en mere fair udnyttelse af patenterne, hvor der også kan tages hensyn til befolkningens interesse.
Et patentkonsortium giver også bed-re udnyttelse af forskningsressourcer gennem de netværk, der uvægerligt vil opstå. Patentkonsortier vil øge værdien af de enkelte patenter, men de vil også dække over svage patenter. Mod-parter vil være mindre tilbøjelige til at nedlægge indsigelse mod et patent, der er en del af et stærkt patentkonsortium, eller anlægge sag for ugyldighed. Anvendelsen af patentkonsortier inden for bioteknologi er blandt andet blevet anbefalet af OECD. Men som med så meget andet er der også mindre givtige sider af et sådant samarbejde. Chancen for at få den helt store gevinst er mindre. Man deler risikoen, men samtidig deler man også den potentielle profit. Inden for bioteknologi er det nok mere nødvendigt at samarbejde end inden for så mange andre felter, idet patenter på enkeltstående dele af en kompliceret proces ikke er så meget værd, og der kræves ofte anvendelse af mange forskellige patenterede teknologier. Der er ofte blevet set skævt til samarbejde mellem universiteters forskere og industrien. Det er svært at rapportere negative resultater af forsøg, der støttes af industrien. Ved at lade et universitet deltage i et patent-konsortium undgår man et direkte samarbejde mellem universitetets forskere og industrien. Deltagelse i et patentkonsortium
Det næste trin på vejen er måske personrelateret medicin …Noget tyder på, at en væsentlig del af patienterne (man regner med fra 30% til 60%) slet ikke udviser tegn på effekt over for mange vigtige klasser af terapeutiske lægemidler.
kan løse det store problem, det er at vurdere forskellige firmaers patent-ansøgninger i forhold til hinanden. Indtil der er udstedt et patent, vil der være stor usikker om, hvor brede patentkrav de forskellige firmaer kan få udstedt. Det gør det meget svært at afgøre, om det enkelte firma er domineret af nogle af de andre. Det kan let tage 3-4 år, før der bliver udstedt et patent på grundlag af en patentansøgning. Hvis sådanne firmaer deltager i samme patentkonsortium behøver man ikke at bekymre sig om dette.
SPREDNiNg AF RiSiKOEN
Inden for antibiotikaforskningen er det svært at finde nye antibiotika, og det er svært at følge med udviklingen af resistens. Mange store farmaceutiske industrier er tilbageholdende med at gå ind i screening eller fremstilling af semisyntetiske eller helt syntetiske antbiotika, fordi det er så usikkert, om man overhovedet finder nogle nye aktive antibiotika. Det er fortinsvis mindre bioteknologiske firmaer, der leder efter nye antibiotika, som de kan patentere. Efter en positiv fase 1 af de kliniske afprøvninger vil firmaet som regel være nødt til at indgå et samarbejde med en stor farmaceutisk virksomhed, da fase 2 og 3 i de kliniske afprøvninger er særdeles kostbare, og det er dyrt at markedsføre et nyt produkt. Hvis der kan udstedes et produktpatent, er en sådan rettighed et særdeles godt udgangspunkt for et samarbejde.
AFTALT FORDELINg AF ARBEJDET
Påvisning af genetiske ændringer, mutationer, der har betydning for, om et lægemiddel kan udnyttes af nogle patienter og ikke af andre patienter, har givet nogle nye perspektiver inden for lægemiddeludviklingen. For læge-middelindustrien er der både fordele og ulemper ved at afklare, hvem der kan få gavn af et lægemiddel, og hvem der ikke kan. En afklaring af dette spørgsmål vil nedsætte markedet for produktet, og dermed mindske indtjeningen. Til gengæld vil procentdelen af positive resultater ved de kliniske afprøvninger blive højere, når man kan “frasortere” de patienter, man kan forudsige ikke vil få gavn af behandlingen. Dermed bliver behandlingsresultaterne mere overbevisende. Udvikling af et læge-middel og en diagnostisk test vil som regel ske i forskellige firmaer, da der kræves meget forskellige teknologier. Her har det vist sig, at samarbejde mellem lægemiddelproducenten og det diagnostiske firma kan give en meget stærk alliance, hvis begge firmaer har udtaget patenter, og endog hvis kun lægemiddelproducenten har et produktpatent og det diagnostiske firma ikke har indleveret en patent-ansøgning. Genentechs udviklede f.eks. det monoklonale antistof Herceptin til behandling af brystkræft, der kan relateres til oncogenet ERBB2, samtidig med, at Genentech indgik aftaler med andre firmaer om at lave diagnostiske test. Antistoffet virker kun på kvinder, der udtrykker højere niveau af ERBB2-oncogenet. Det danske firma Dako udviklede således en immunhistologisk test, Herceptest, til påvisning af overekspression af ERBB2-oncogenet. Ventana Medical Systems i Arizona udviklede og patenterede et assay, der byggede på hybridisering af fluorescerende testmolekyler til oncogenet, en såkaldt FISH-test (fluorescent in situ hybridization), hvorefter man ved måling af fluorescensen kunne bestemme overekspressionen af ERBB2- oncogenet. Et andet eksempel er ImClone’s udvikling af et monoklonalt antistof, Erbitux, mod epidermal vækstfaktor-receptor (EGFR). Antistoffet kan bruges til behandling af metastatisk kræft i tyktarm og endetarm. Opfindelsen var blevet patenteret af University of California og udlicensieret til ImClone. Parallelt udviklede Dako en diagnostisk test, EGFRpharmDx, som kunne vise, hvilke patienter, der kunne få gavn af medicinen. Samarbejdet omfattede brug af Dakos test i den kliniske afprøvning, og firmaerne søgte godkendelse af deres produkter hos FDA på samme tid. Dette tætte samarbejde har antagelig gjort det meget nemmere og dermed hurtigere for FDA at godkende lægemidlet. Den meget tætte kobling mellem lægemiddelproducent og et diagnostisk firma kan gøre det meget vanskeligt for andre firmaer at få succes med fremstilling af nye diagnostiske test. Herved er der gode muligheder for at sætte høje priser på både test og lægemidlet – (hvilket samfundet ikke er interesseret i). På den anden side undgår kvinder, der ikke har gavn af Erbitux, at blive udsat for medicinsk behandling, der ingen gavnlig virkning har.
PERSONALiSERET MEDiCiN
Det næste trin på vejen er måske personrelateret medicin. Med den hastighed og specificitet, som nye genbaserede teknologier dukker op, og med kendskabet til hele det humane genom er det nemmere at lede efter genetiske varianter, der er knyttet til bestemte reaktioner hos nogle individer og ikke hos andre. Udtryk som farmakogenetisk og farmako-genomisk er dukket om og dækker over undersøgelser af sammenhængen mellem et individs gener og dispone-ring over for bestemte sygdomme, samt hvordan individet reagerer på behandlingen. Med andre ord hvordan man giver den rigtige medicin til den rigtige person i den rigtige dosis. Indtil nu har udvikling af lægemidler nemlig i høj grad været baseret på afprøvning på store populationer, som man mente var homogene, og vurdering af resultaterne bygger på gennemsnitsbetragtninger. De første farmogenetiske studier var rettet mod enkeltgen-defekter i de enzymer, der omsætter lægemidlet. Dette var ofte nemt at studere på grund af tydelige fænotypiske træk, og fordi 4 de forekom relativt hyppigt. Det skulle vise sig langt mere vanskeligt, da man begyndte at se på mere komplicerede genetiske defekter hos de enkelte patienter. Noget tyder på, at en væsentlig del af patienterne (man regner med fra 30% til 60%) slet ikke udviser tegn på effekt over for mange vigtige klasser af terapeutiske lægemidler, hvilket indebærer unødvendige omkostninger både økonomisk og helbredsmæssigt for disse patienter. Patienterne udsættes måske for unødvendige bivirkninger af et ikke virksomt lægemiddel og en mere hensigtsmæssig behandling forsinkes. Der er mange interesser på spil, og de er ofte modstridende. Patienterne vil gerne have en medicin som virker, lægemiddelindustrien vil gerne have kompensation for, at de mister en del af markedet ved kun at anbefale det til de patienter, der har glæde af det. Samarbejde mellem mange parter er nødvendigt. Den amerikanske senator og præsidentkandidat Barack Obama har foreslået, at man danner et nyt organ for personaliseret medi-cin for at fremme udviklingen af på dette område. Ingen kan løfte opgaven alene, men sundhedsmæssige betragt-ninger taler for, at der vil kunne ske

KILDER

Nature Biotechnology bd.24 nr.11 nov. 2006 s.1352-1354 “Trust, patents and public perceptions: the governance of controversial biotechnology research”. Nature Biotechnology bd.24 nr.8 aug. 2006 s.939-941 “Emerging patent issues in genomic diagnostics”. Clinical Pharmacology & Therapeutics bd.81 nr.3 s.311-315 “The art and science of personalized medizine”. Foto: Susie Kimby I gruppen behandles mange forskellige emner inden for mikrobiologien, både de specifikke og det brede. Vi består af en meget bred skare af IFF’s medlemmer, som typisk kommer fra mikrobiologiske analyselaboratorier, produktions- og kvalitetssikringsafdelinger. Vi starter ofte møderne med et diskussionsoplæg fra en af gruppens medlemmer eller en specialist udefra. Herefter følger en workshop eller diskussion på et uformelt plan, eller vi laver et gruppearbejde med mulighed for at udveksle synspunkter og erfaringer.

Tegn abonnement på

BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk) er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift for naturvidenskab. Det er det eneste blad af sin art i Danmark, som er helliget international forskning inden for livsvidenskaberne.

Bladet bringer aktuelle, spændende forskningsnyheder inden for biologi, medicin og andre naturvidenskabelige områder som f.eks. klimaændringer, nanoteknologi, partikelfysik, astronomi, seksualitet, biologiske våben, ecstasy, evolutionsbiologi, kloning, fedme, søvnforskning, muligheden for liv på mars, influenzaepidemier, livets opståen osv.

Artiklerne roses for at gøre vanskeligt stof forståeligt, uden at den videnskabelige holdbarhed tabes.