ABA, forkortelsen for plantehormonet abscisinsyre.

AB0 system, sammen med rhesussystemet et af de vigtigste blodtypesystemer. Blodtyperne er genetisk betinget og skyldes forskelle i kulhydraterne i blodlegemers membranproteiner. Konsekvensen er, at individer med forskellige blodtyper har blodlegemer med f

abscisinsyre, ABA, er et plantehormon, som bl.a. fremmer bladfald og forårsager frøhvile.

acetaldehyd, ethanal, CH3 CHO. Fremstilles ved oxidation af ethanol,CH3CH2OH, og oxideres selv til eddikesyre, CH3 COOH. Acetaldehyd forekommer som mellemprodukt i gæringprocesser ved decarboxylering, dvs, fraspaltning af CO2 fra pyrudruesyre ved hjælp af

aceteddikesyre, CH3COCH2COOH, ved fraspaltning af proton acetoacetat. Acetoacetat forekommer i aktiveret form acetyl coenzym A som mellemprodukt ved nedbrydning af fedtsyrer og aminosyrer ( leucin, lysin og tryptophan). Det dannes endvidere ved mangelfuld

acetyl se acetylgruppe.

acetylcholin, CH3COOCH2CH2NøCH3)3. Transmitterstof, der dannes i centralnervesystemet, ved nerveovergange til muskler og i nerveender i det parasympatiske nervesystem. Det overfører impulser fra celle til celle og inaktiveres i org

acetyl CoA se acetyl coenzym A.

acetyl CoA carboxylase, enzym, der indgår i fedtsyresyntesens første led, idet det katalyserer dannelsen af malonyl CoA ud fra acetyl coenzym A og kuldioxid (CO2). Enzymet er biotinafhængigt. Malonyl CoA er et mellemprodukt ved fedtsyresyntesen.

acetyl coenzym A, vigtigt mellemprodukt i sukkerstoffernes, lipidernes og aminosyrernes stofskifter. Det er sammensat af en acetylgruppe (CH3 CO ), som er bundet til coenzym A med en energirig binding. Det spiller en central rolle i cellens energistofskif

acetylgruppe, et radikal, som er en syrerest af eddikesyre efter fraspaltning af en OH gruppe fra eddikesyrens carboxylsyregruppe: CH3COOH > CH3CO

acetyltransferase, et af de tre enzymer, der indgår i den oxidative decarboxylering. Den overfører en acetylgruppe til CoA.

aconitase, enzym, katalyserer omlejringen af citrat til isocitrat. Reaktionen er et trin i citronsyrecyklus.

ACTH, forkortelsen for adrenocorticotropt hormon, adrenocorticotropin.

adenin, 6 aminopurin, en af de 5 baser, der indgår som nukleosider i DNA og RNA molekylernes opbygning. adenosin, et nukleosid sammensat af purinbasen adenin og kulhydratet ribose.

adenosindifosfat, ADP, kemisk forbindelse i hvilken nukleosidet adenosin er covalent bundet sammen med to sammenhægtede fosfatgrupper via en esterbinding med OH gruppen på kulstofatom nummer 5 i pentosen ribose. ADP er en energirig forbindelse, der ved fr

adenosinmonofosfat, AMP, kemisk forbindelse i hvilken nukleosidet adenosin er covalent bundet sammen med en fosfatgruppe ved esterbinding OH gruppen på kulstofatom nummer 5 i pentosen ribose.

adenosintrifosfat, ATP, kemisk forbindelse i hvilken nukleosidet adenosin er covalent bundet sammen med tre sammenhægtede fosfatgrupper ved esterbinding med OH gruppen på kulstofatom nummer 5 ipentosen ribose. ATP er en energirig forbindelse, der ved fras

adenylatcyklase, enzym, der katalyserer omdannelsen af ATP til cyklisk adenosinmonofosfat, cAMP.

adenylsyre, det samme som AMP, adenosinmonofosfat.

ADH, forkortelsen for antidiuretisk hormon.

ADP se adenosindifosfat.

adrenalin, et hormon, der fremstilles i binyrerne ud fra aminosyren tyrosin. Det mobiliseres, når individet befinder sig i en stresset situation. Virker karsammentrækkende og blodtryksøgende. adrenocorticotropt hormon, det samme som adrenocorticotropt hor

aerob, anvendes om organismer eller kemiske processer, der er afhængige af, at der er molekylær ilt tilstede, hvorved den energirige forbindelse adenosintrifosfat dannes f.eks. i mitokondrierne.

aflatoksin, et stofskifteprodukt i skimmelsvampe. Kan forekomme i paranødder og jordnødder. Det menes at være kræftfremkaldende.

agar, meget sammensat polysaccharid, som udvindes af alger. Agar bliver bl.a. anvendt som fast eller gelÚagtigt substrat til dyrkning af mikroorganismer, f.eks. bakterier og gær.

agarose, oprenset agar. Bruges i stor udstrækning til gelelektroforese af makromolekyler.

agarosegel, gelÚagtige plader, støbt af varm agarose. Gelerne anvendes f.eks. til separation af makromolekyler ved hjælp af elektroforese. Se kromatografi.

aktin, muskelprotein, som er struktureret i aktintråde. Disse udgør den ene filamenttype i muskelceller og i samspil med den anden, myosinfilamenterne, forårsager de ved en teleskopagtig sammentrækning muskelcellernes kontraktion. Processen kræver adenosi

aktiv transport, transport af ioner og molekyler gennem membraner, der er rettet mod en større koncentration. Processen er derfor energikrævende og foregår under forbrug af adenosintrifosfat. Eksempler på aktiv transport er planterødders optagelse af salt

aktivt centrum se enzym.

alanin, aminosyre med formlen CH3 CHøNH2) COOH

Trebogstavsforkortelsen er ala, etbogstavsforkortelsen er A.

albumin, et lille protein med en molekylvægt på 69.000. Det findes i cellens cytoplasma og i blodet, hvor fedtsyrer og andre lavmolekylære, uopløselige forbindelser transporteres rundt ved hjælp af albumin. Se serumalbumin.

aldehyd, fællesbetegnelse for stoffer, der indeholder en aldehydgruppe, CHO. Ved oxidation bliver aldehyder til carboxylsyrer, og ved reduktion bliver de til primære alkoholer, CH2OH. aldose, fællesbetegnelse for sukkerstoffer, der indeholder en aldehyd

aldosteron, hormon, der produceres af binyrebarken. Det indvirker på organismens vand og saltbalance. Kemisk hører det til steroidhormonerne.

alifatisk, om kulstofforbindelser, hvis kulstofatomer er knyttet sammen med enkeltbindinger under dannelse af kæder eller forgrenede kæder. Forbindelsen siges at være mættet. Butan er et eksempel på en alifatisk forbindelse. Butan har formlen CH3 CH2 CH2

alkalisk, om opløsninger eller reaktioner med pH højere end 7. Alkalisk og basisk er synonymer. Se base.

alkalisk fosfatase, enzym, hørende til hydrolaserne, dvs, spaltning af substrat sker under optagelse af vand. f.eks. fraspaltning af den 5' terminale fosfatgruppe af lineære DNA molekyler. 5' P OH 3' > P + 5' OH 3'

alkohol, fællesbetegnelse for organiske forbindelser, der indeholder en hydroxylgruppe bundet til et kulstofatom, C OH. Udtrykket alkohol anvendes ofte om ethylalkohol, C2H5OH, der foruden at være et opløsningsmiddel er blevet anvendt gennem årtusinder s

alkoholgruppe, radikal indeholdende et kulstofatom, et iltatom og et brintatom: COH. Se alkohol.

alkoholdehydrogenase, enzym, der katalyserer omdannelsen af alkoholen ethylalkohol til acetaldehyd. Se antabus.

alkoholgæring se gæring.

alkyl, radikal, der dannes ved fraspaltning af et brintatom fra en alifatisk kulstofforbindelse. Eksempler på vigtige alkylradikaler er methyl, CH3 og ethyl, C2H5 .allel, en variant af et gen. Gener, der er beliggende på samme sted, dvs i samme locus på

allergi, en lidelse, der viser sig ved overfølsomhed overfor visse påvirkninger, f.eks. ved kontakt med pollen, svampesporer eller dyrehår.

allosteri, en egenskab ved store biomolekyler og betyder, at de kan optræde i forskellige former. Biomolekylers biokemiske aktivitet er som regel nøje knyttet til molekylernes form. Forskellige allosteriske former har forskellige virkninger. Ofte er Ún al

allosterisk enzym, enzym, der med samme primær struktur kan foreligge i forskellige former. Det drejer sig om enzymer, der har to slags receptorsteder regulatoriske og katalytiske. Hvis et molekyle bindes til det regulatoriske receptorsted, kan enzymet

amin, en organisk forbindelse med en eller flere aminogrupper.

aminoacyl tRNA, aminoacyl transfer RNA, et tRNA molekyle, der bærer en aminosyre. Ved translation forlader aminosyren tRNA molekylet og bliver indbygget som byggesten i protein. I alt findes der 63 forskellige aminoacyl tRNA kombinationer til at transport

aminoacyl tRNA syntetase, en gruppe af enzymer, der katalyserer dannelsen af de forskellige aminoacyl tRNA molekyler.

aminogruppe, radikal indeholdende et kvælstofatom og to brintatomer: NH2. Kemiske forbindelser, der indeholder aminogrupper er aminer.

aminosyre, betegnelse for en organisk syre, der både indeholder en carboxylsyregruppe ( COOH) og en aminogruppe ( NH2). Ialt kendes lidt over 70 forskellige aminosyrer, men i proteinstoffer forekommer almindeligvis 20 forskellige aminosyrer. I disse er ca

aminosyresammensætning betegner hvilke aminosyrer, der indgår i et bestemt protein og ofte oså disses sekvens. Se aminosyresekvens.

aminosyresekvens, rækkefølgen af de enkelte aminosyrer i et bestemt protein som dermed fastlægger proteinets primærstruktur. Det antidiuretiske hormon vasopressin er f.eks. et peptid opbygget af 9 aminosyrer. Der en disulfidbinding mellem peptidets to

aminotransferase eller transaminase, en gruppe enzymer, der katalyserer overførsel af en aminogruppe mellem aminosyrer og alfa ketosyrer. F.eks. fraspaltning af aminogruppen i alanin, der overføres til alfa ketoglutarsyre, hvorved der dannes pyrudruesyre

AMP se adenosinmonofosfat

amylase, gruppe af enzymer, der spalter polysac chariderne stivelse og glykogen.

amylopektin se stivelse.

amylose se stivelse.

anabolisme, en fællesbetegnelse for alle de biokemiske reaktioner i levende celler, ved hvilke nye molekyler opbygges under forbrug af energi, der f.eks. kan rekvireres ved nedbrydning af adenosintrifosfat. Modsat katabolisme.

androgen, mandligt/hanligt kønshormon. Kemisk hører androgenerne til steroidhormonerne.

anaerob, om processer og organismer, der fremstiller den energirige forbindelse adenosintrifosfat, uden tilstedeværelse af ilt. Anaerobe organismer benytter sig af fotosyntese, gæring eller anaerob ånding. Ved denne proces kobles fosforylering med oxidati

antibiotikum, kemiske forbindelser, der dannes af en række svampe og streptomyceter. Antibiotika har væksthæmmende eller dræbende virkning på bakterier. Antibiotika kan også være syntetisk fremstillet. Se penicillin.anticodon se antikodon.

antidiuretisk hormon, vasopressin, hypofysehormon i pattedyr. Regulerer vands reabsorption i nyrerne, så vandtabet gennem urinudskillelse reduceres. Vasopressin er et peptidhormon opbygget af ni aminosyrer. Endvidere er det vist at der mellem de to cystei

antikodon, et nukleotidtema i tRNA bestående af tre nukleotider, der kan genkende et modsvarende (komplementært) tema, tripletkode eller kode, i mRNA. Genkendelsesmekanismen er en forudsætning for translationen, ved hvilken proteiner syntetiseres.

antigen, naturligt forekommende eller syntetisk fremstillede forbindelser, som i dyr kan fremkalde dannelsen af antistoffer. Disse er proteiner og har den egenskab, at de bindes specifikt til de antigener, der har medført deres dannelse. Et eksempel på or

antioxidant, kemiske forbindelser, der forhindrer addition af ilt. f.eks. forhindrer vitamin C og vitamin E, at umættede fedtsyre iltes. Iltede fedtsyrer er peroxider, der er kræftfremkaldende og smager harsk.

antiserum, serum som indeholder antistoffer, specielt med henblik på et bestemt antigen. Behandling med antiserum medfører passiv immunitet mod dette antigen, men ulempen for organismen kan bestå i, at der udvikles antistoffer mod nogle af proteinerne i s

anthocyan, en gruppe letopløselige flavonoide pigmenter, der dannes i planter og findes i disses vakuoler. De er ansvarlig for rød/rødvioletfarvning af bær og blomster. Flavonoide forbindelser indeholder flavonringsystemet.

apoenzym, den struktur i et enzym, der udgøres af protein. Foruden denne indeholder enzymer ofte byggesten, der ikke er sammensat af aminosyrer og kaldes cofaktorer. Hele enzymkomplekset benævnes holoenzym. Apoenzym + cofaktor > holoenzym

arakidonsyre, fedtsyre, indeholdende 20 kulstofatomer og 4 dobbeltbindinger. Regnes til de essentille fedtsyrer, men kan dog fremstilles i den menneskelige organisme udfra forstadier, der findes i kosten.

arginin, aminosyre. Trebogstavforkortelsen er arg, etbogstavforkortelsen er R.

aromatisk, om kemiske stoffer, der indeholder Ún eller flere aromatiske ringe. Dvs 5 eller 6 leddede ringformede forbindelser, hvor de indgående atomer deles om elektroner under dannelse af en elektronsky. Grundstammen i aromatiske forbindelser er benzen

ascorbinsyre, vitamin C, vandopløseligt vitamin, der spiller en rolle som cofaktor i tyrosinstofskiftet og endvidere indvirker på dannelsen af tænder og knogler. Underskud af vitaminet medfører sygdommen skørbug. Mennesker og marsvin kan ikke selv produce

aryl, radikal, som dannes ved at fjerne et brintatom fra en aromatisk kulstofforbindelse. f.eks. phenyl, C6H5 , der afledt af benzen med formlen

asparagin, aminosyre. Trebogstavsforkortelsen er asn, etbogstavsforkortelsen er N.

asparaginsyre, aminosyre. Trebogstavforkortelsen er asp, etbogstavforkortelsen er D.atom, den mindste del af et grundstof. Atomer er selv opbygget af mindre byggesten protoner, neutroner lokaliseret i en kerne og elektroner som danner en sky uden om kerne

atomvægt, den relative masse (= vægt) af et atom i forhold til ilt, hvis masse sættes til 16,00. Grunddstoffernes atomvægte kan slås op i atomvægtstabeller, der jævnligt justeres på internationalt plan.

ATP se adenosintrifosfat

ATPase systemet se natrium kalium pumpe.

ATP syntase, enzymsystem, der er placeret i mitokondriernes indre membraner og katalyserer reaktionen ADP + fosfat > ATP + H2O

Processen kaldes den oxidative fosforylering.

autolyse, nedbrydning af dødt væv, døde celler eller cellebestanddele ved hjælp af hydrolytiske enzymer, der i levende celler befinder sig i lysosomerne.

autoradiografi, laboratorieteknik til sporing af radioaktivt mærkede molekyler f.eks. på filtre eller mikroskoppræparater. Som regel anvendes film, der eksponeres på de steder, hvor de radiaktive isotoper befinder sig.

Autotrof – om organismer, f.eks. de grønne planter, der kan eksistere med kuldioxyd, CO2, som eneste kulstofkilde. Ved hjælp af fotosyntesen opbygges de organiske molekyler, som planten består af. Kvælstof, svovl, mineraler, sporestoffer og vand optages fra

auxin, gruppe af plantehormoner, der kemisk er in dolderivater. De indvirker på planters længdevækst og celledifferentiering.

bakterie, encellet organisme uden afgrænset cellekerne og som regel omgivet af en cellevæg. Bakterier er af størrelsesorden tiendedele milimeter. De er den mest udbredte gruppe af levende organismer på jorden og forekommer overalt i vand, jord og luft. De

bakteriegenom, det ringformede DNA molekyle, der indeholder bakteriens gener. Beliggenheden af genomet er ikke på en bestemt lokalitet i cellen, men det plejer at være associeret med bakteriens cytoplasmamembran.

bakterieklorofyl, magnesiumholdigt porfyrinsystem, komplekst bundet til protein. Et nødvendigt molekyle til bakteriers fotosyntese, hvor lyskvanter indhøstes og kuldioxid optaget fra omgivelserne omdannes til kulhydrat.

bakterietoksin, giftstoffer produceret af bakterier. Ofte højmolekylære forbindelser, der virker som antigener.

bakteriofag, virus, der angriber bakterier.

bakteriofaggenom, nukleinsyren i bakteriofager, indeholdende fagernes gener.

bakteriolytisk, om gifte, enzymer eller virus, der har ødelæggende virkning på bakterier.

base, betegnelse, der kan betyde forskellige ting. I kemien er en base en forbindelse, der i vandig opløsning kan optage en proton (brintion, hydrogenion, H+). I biokemien anvendes betegnelsen desuden om forbindelser, der er afledt af pyrimidin og p

baseanalog, kemisk forbindelse, der på grund af lighed med baserne i DNA kan indtage disses plads i DNA molekylet. Herved opstår en mutation, dvs, en strukturel forandring i molekylet, der kan medføre en afvigende genfunktion.

basemethylering, proces ved hvilken en methylgruppe påsættes baser i DNA. Methylering er f.eks. hos bakterier en beskyttelsesforanstaltning i forbindelse med udefrakommende, fremmede DNA molekyler f.eks. ved virusangreb.

basepar er de to overfor hinanden, i hver sin streng siddende, baser i dobbeltstrengede nukleinsyrer. Bindingen imellem dem er hydrogenbindinger. I DNA er adenin placeret overfor thymin, A T, og guanin overfor cytosin, C G. Baserne i et basepar kaldes kom

baseparring, etablering af hydrogenbindingen mellem baser, der ligger overfor hinanden i to enkeltstrengede nukleinsyrer. Herved dannes basepar og de to strenge kaldes komplementære strenge.

baserækkefølge se nukleotidsekvens.

basisk, det samme som alkalisk.

B celle se blodlegeme og immunforsvar.

beta carotin, et forstadium til vitamin A. Det findes i planter, f.eks. i gulerødder. Carotinerne fungerer som lysfangere ved fotosyntesen.

beta galactosidase, hydrolytisk enzym, der spalter disaccharidet lactose i monosacchariderne glucose og galactose. I bakterier er beta galactosidase inducerbart, hvilket betyder at det kan tjene som eneste kulstofkilde. I pattedyr er det et vigtigt enzym

bilirubin se galdefarvestof.

biogent amin, cellulære aminer, der dannes ud fra aminosyrer ved fraspaltning af CO2, decarboxylering, fra aminosyrer, f.eks. dannelsen af histamin ud fra histidin.

biokemi er den naturvidenskab, der beskriver den kemiske opbygning af og de biologiske processer i levende organismer udfra et molekylært aspekt f.eks. stofskifteprocesserne. Traditionelt inddeltes biokemien i en statisk deskriptiv og en dynamisk del.

biologisk oxidation se åndingskæde.

biosyntese, betegnelse for en proces i en levende organisme, ved hvilken et udgangsstof omdannes til et slutprodukt, ofte gennem flere trin. En flertrinsreaktion kaldes biosynteseinkæde.

bioteknologi, fremstilling af produkter, hvor der anvendes levende organismer i produktionsprocessen, f.eks. fremstilling af landbrugsprodukter, brødbagning og ølbrygning.

biotin, vitamin H, fungerer som prostetisk gruppe i carboxylaser. Det fremstilles blandt andet af bakteriefloraen i tarmen og indgår bl.a. i syntesen af fedtsyrer og citronsyrecyklus.

B lymfocyt, det samme som B celle. Se blodlegeme og immunforsvar. blod, en kemisk meget komplekst sammensat væske, der hos de fleste, flercellede dyr cirkulerer i legemet, hvorved næringsstoffer føres til cellerne og affaldstoffer bortransporteres. Ilttra

blodets koagulation er en kaskade af processer, ved hvilke blod omdannes til en størknet masse. Dette sker ved at blodplader påvirkes af ilt som følge af en såring. Blodpladerne indeholder et proteolytisk enzym, thrombin, som omdanner et plasmaprotein, fi

blodgruppe se ABO systemet.

blodlegeme, specialiseret legeme i blodet. Blodlegemer indeles i blodplader, hvide og røde blodlegemer. Blodplader er de mindste celler i pattedyrs blod og spiller en rolle i forbindelse med blodets koagulation. Hvide blodlegemer findes i næsten

blodplade se blodlegeme.

blodplasma, viskøs væske, der fås ud fra blod, ved at befri det for blodlegemer. Opløsningen indeholder organiske og uorgansike forbindelser. Blodplasma uden koagulerende faktorer, fibrinogen/fibrin, betegnes som serum.

blodsukker, glucosen, der findes i blodet. Koncentration er på 0,1%. Blodsukkerbalancen reguleres af flere hormoner blandt andet insulin.

blodplasmaprotein, protein i blodplasmaet; ca 60 80 g/l plasma. Plasmaproteiner kan inddeles i to hovedgrupper: 60% albumin og 40% globulin.

blodtype se ABO system.

blotting, fra engelsk blot = plet. En metode, ved hvilken "trækpapirseffekten" udnyttes til at overføre store molekyler, f.eks. DNA og proteiner fra en gel til et filter.

blunt end, engelsk betegnelse for stump ende.

brint eller hydrogen, det simpleste af alle grunddstoffer. Det har atomnummer 1, atomvægten 1 og dets atomsymbol er H. Hydrogen er meget udbredt, f.eks. findes det som bestanddel af vandmolekylet og lige som kulstof er det en byggesten i alle organiske mo

brintion se proton.

budbringer RNA se mRNA.

buffer, tidligere puffer eller stødpude. Som regel svage opløsninger af syrer, baser eller salte, hvis pH ikke ændres væsentligt ved tilsætning af mindre mængder syre eller base. Bufrede opløsninger er vigtige både i naturen og i laboratoriet, idet konsta

calciferol, det samme som vitamin D.

Ca se calcium.

calcium, forekommer i alle levende celler. I mennesket foreligger det i en mængde af 1,5 kg og helt overvejende placeret i skelettet. I blod, i og uden for cellerne forekommer calcium på ionform som divalent positiv ladet ion, Ca++. Den rette koncentratio

Calvins cyklus se fotosyntese.

cAMP se cyklisk adenosinmonofosfat.

carbamoylfosfat, også kaldet aktiveret carbamoyl, tjener som carbamoyldonor ved urinstofcyklus. Det dannes ud fra hydrogencarbonat og ammoniumion, NH4+, og leverer sin carbamoylgruppe til citrullin. Via arginino succinat og arginin dannes urinstof, som ud

carboanhydrase, et zinkholdigt enzym, som katalyserer hydratiseringen af CO2 til kulsyre, H2CO3.

carbohydrat se sukkerstof.

carbon, det samme som kulstof.

carboxylase, enzym, der katalyserer binding af kuldioxid,CO2 under dannelse af en carboxylsyregruppe. Carboxylase er vigtig i kulhydratstofskiftet.

carboxylsyregruppe, indgår som del af de organiske forbindelser, der betegnes carboxylsyrer. Radikalets kemiske formel er COOH. Den sure virkning beror på, at H atomet kan fraspaltes under dannelse af COO og proton, H+.

carcinogen, fysiske eller kemisker midler, der kan forårsage kræft. Se mutagen.carnitin, en forbindelse, der transporterer fedtsyrer fra cellesaftrummet ind i mitokondrierne, hvor deres nedbrydning foregår. Se lipidstofskiftet.

carotin, se beta carotin og carotinoid.

carotinoid, gruppe af gule og røde farvestoffer, der er vidt udbredt i dyre og planteriget, men som kun syntetiseres af planter f.eks. gulerødder (alfa og beta carotin). Kemisk er de afledt af isopren og indeholder mange dobbeltbindinger, dvs de i høj g

casein, protein indeholdende fosfatgrupper. De udgør hovedfraktionen af mælkeproteinerne.

cDNA se komplementært DNA.

celle, mindste strukturelle og funktionelle biologiske enhed. Bakterier og blågrønalger, prokaryoterne, indeholder ingen cellekerne, dvs deres arveanlæg er ikke afgrænset fra cellens øvrige indhold. Hos eukaryoterne findes cellekerne omgivet af kerneme

cellemembran, en hinde, en membran, der omgiver celler. Den adskiller cellerne fra deres omgivelser og spiller en vigtig rolle ved stoftransport ind og ud af cellen.

cellevæg, en fast væg, ofte opbygget af polysac charider, der omgiver en celle. f.eks. plantecellers væg, der er opbygget af cellulose.

cellulase, gruppe af enzymer, der nedbryder cellulose ved hydrolyse.

cellulose, et polysaccharid. Det er hovedkomponenten i planternes cellevægge. Pattedyr kan ikke fordøje cellulose, fordi de ikke syntetiserer cellulase. Dyr, der alligevel kan udnytte planternes cellulose f.eks. får, kaniner og køer, har i deres fordøjels

C3 fotosyntese se fotosyntese.

C4 fotosyntese se fotosyntese.

chitin, et polysaccharid, som er en vigtig byggesten i insekternes ydre hudskelet.

chloramphenicol, bredspektret antibiotikum, der er aktivt mode både gram positive og gram negative bakterir. På grund af uheldige bivirkninger anvendes det ikke mere i patientbehandling. Hæmmer proteinsyntesen i bakterier, mitokondrier og grønkorn, men ha

chloro se kloro

cholat, salt af galdesyre.

cholesterol, steroid fedtstof og indgår som byggesten i dyrecellers membraner og er endvidere udgangsmolekylet for en række forskellige forbindelser f.eks. binyrebark , kønshormoner og vitamin D. Forhøjet koncentration af cholesterol i blodet kan være en

cholin, aminoalkohol. Den dannes i leveren og indgår blandt andet i acetylcholin, som er en vigtig faktor i forbindelse med overførsel af nerveimpulser.

chrom se krom .

chymotrypsin, trypsin og elastase er beslægtede fordøjelsesenzymer. De dannes i bugspytkirtlen som proenzymer og afgives til tolvfingertarmen, hvor de aktiveres til enzymer. De spalter specifikke peptidbindinger ved hjælp af hydrolyse.

chymotrypsinogen, forstadium til enzymet trypsin.

cistron, betegnelse for et gen, der indeholder koden til dannelsen af et protein. Se genetisk kode.

citrat, saltet af citronsyre.

citratsyntøe)ase, enzym i citronsyrecyklen, der

katalyserer dannelsen af citrat udfra acetyl coenzym A og oxaloacetat.

citronsyre, hydroxylcarbonsyre med tre carboxylsyregrupper. Citronsyrens salt, citrat, er et mellemled i citronsyrecyklus.

citronsyrecyklus, en cyklisk proces, der foregår i mitokondrierne. Ved første led i cyklus kobles oxaloacetat til acetylgruppen, der stammer fra acetyl coenzym A, hvorved der dannes citrat. Ved fraspaltninger af CO2 og H atomer (= dehydrogenering) omdanne

cobalamin se vitamin B.

codon se kode.

coenzym, lavmolekylær, organisk cofaktor, som er nødvendig for et (apo )enzyms aktivitet. Coenzymer forlader enzym substrat komplekset på et bestemt trin af den enzymatiske reaktion. Eksempler på coenzymer er coenzym A, som bærer acylgrupper, NADH/NAD som

cofaktor, ikke protein, oftest lavmolekylær forbindelse, der er en nødvendig funktionel enhed til at etablere et (apo )enzyms centrum for enzymaktivitet. Blandt cofaktorerne er der metalioner, prostetiske grupper og coenzymer. Forskellen mellem coenzymer

copy DNA se komplementært DNA.

corticosteroid, en gruppe af steroidhormoner, der dannes i binyrebarken. Se aldosteron. cortisol, hormon, der kemisk kan afledes af cholesterol. Det dannes i binyrebarken og er virksomt i leveren, hvor det stofskifteregulerende.

covalent binding, kemisk binding, der knytter atomerne i et molekyle til hinanden. Bindingens natur beror på, at atomerne har et eller flere elektronpar fælles. Den covalente binding er den stærkeste af de kemiske bindinger.

creatin se fosfokreatin.

creatinfosfat se fosfokreatin.

C vitamin se ascorbinsyre.

cyklisk adenosinmonofosfat, cAMP, dannes ud fra den energirige forbindelse adenosintrifosfat, ATP. Det er et regulerende stof i forbindelse med styringen af stofskifteprocesser. Den regulerende virkning beror på aktiveringen af cellulære proteinkinaser, s

cystein, aminosyre. Trebogstavforkortelsen er cys, etbogstavforkortelsen er C.

cystin dannes ved oxidation, hvorved to cysteinmolekyler forbindes under dannelse af en disulfidbinding.

cytidin, et nukleosid, opbygget af pyrimidinbasen cytosin og monosaccharidet ribose.

cytokin, en gruppe af polypetider og glycoproteiner, som er anbragt på ydersiden af cellerne og virker som signalstoffer f.eks. i forbindelse med celledifferentiering og celledeling.

cytokrom betegner en gruppe proteiner indeholdende hæm gruppen. De virker som elektrondonorer i åndingskæden og fotosyntesen. Den funktionelle gruppe i molekylet er det jernholdige hæm. Ved elektrontransporten over cytokromer skifter jernatomet hele tid

cytokromoxidase, et enzymkompleks i mitokondrieerne som i åndingskæden optager elektroner fra cytokrom c og derefter overfører dem til molekylært ilt under dannelse af vand.

cytoplasma se celle.

cytosin, 2 hydroxy 4 aminopyrimidin, pyrimidinbase, der forekommer i nukleotider og dermed også i nukleinsyrer. Cytosin forekommer i DNA og RNA. Se uracil og thymin.

cytoskelet, proteinstrengene eller filamenterne i cellen, som er ansvarlige for opretholdelse eller forandring af cellens form.

cytosol, cytoplasmaets flydende del. Se celle.

deaminase, gruppe af enzymer, der katalyserer deamineringer.

deaminering, fraspaltning af en aminogruppe. Deaminering af aminosyrer forgår i leveren, hvorved det giftige ammoniak, NH3, fremstilles. Dette omdannes til urinstof som udskilles gennem nyrerne. En ejendommelig deamineringsproces sker i DNA. Herved omd

decarboxylase, gruppe af enzymer, der katalyserer fraspaltningen af CO2 fra organiske syrers carboxylsyregrupper. Processen benævnes decarboxylering. Et eksempel på en decarboxylering er omdannelsen af histidin til histamin.

decarboxylering se decarboxylase.

dehydratase, gruppe af enzymer, som i stofskiftet katalyserer fraspaltning af vand fra substrater, der indeholder alkoholgrupper. Fumarase spalter f.eks. vand fra malat under dannelse af fumarat. På gund af ligevægten forløber processen også modsat.

dehydrering, biokemisk proces, ved hvilken der sker en oxidation under fraspaltning af brintatomer. Disse reducerer herefteren anden forbindelse, der fungerer som acceptor. Se redoxproces.

dehydrogenase, gruppe af enzymer, der katalyserer overførsel af brintatomer fra molekyler, der dannes ved stofskiftet, til cofaktorer, f.eks. flavinadenindinukleotid og NAD/NADH og NADP/NADPH. Dehydrogenaser er derfor f.eks. medvirkende i fotosyntesen, ån

denaturering, behandling af fortrinsvis makromolekyler, ved hvilken deres tredimensionelle struktur ødelægges. Sædvanligvis går de biologiske funktioner herved tabt. f.eks. koagulerer, dvs denaturerer proteiner ved ophedning og/eller syrebehandling. Se ko

denitrifikation, en form for anaerob respiration, ved hvilken de denitrificerende bakterier oxiderer organisk stof ved at reducere nitrat, NO3 , til nitrit, NO2 . Dette reduceres videre til kvælstof, N2 eller N2O. Se oxidation.

deoxyadenosin, nukleosid, der er opbygget af purinbasen adenin og kulhydratet deoxyribose.Deoxyadenosin indgår som byggesten i DNA.

deoxycytidin, nukleosid, der er opbygget af pyrimidinbasen cytosin og kulhydratet deoxyribose.Deoxycytidin indgår som byggesten i DNA.

deoxyguanosin, nukleosid, der er opbygget af purinbasen guanin og kulhydratet deoxyribose.Deoxyguanosin indgår som byggesten i DNA.

deoxynukleotid, nukleotid, i hvilket kulhydratdelen har mistet en hydroxylgruppe til fordel for et brintatom. Se deoxyribose.

deoxyribonukleinsyre se DNA.

deoxyribonuklease, gruppe af enzymer, der spalter DNA. De inddeles i henholdsvis endonukleaser og exonukleaser.

deoxyribonukleotid, nukleotid, hvor kulhydratdelen er deoxyribose.

deoxyribose, sukkerstof, der forekommer udbredt i naturen, især som byggesten i DNA. Som det ses af formlen nedenfor indegår 5 C atomer, hvoraf de 4 deltager i ringdannelsen. Forskellen mellem ribose og deoxyribose er, at sidstnævnte har fået erstattet en

deoxythymidin, nukleosid, opbygget af pyrimidinbasen thymin og kulhydratet deoxyribose.Det indgår som byggesten i DNA.

dextran, gruppe af stærkt forgrenede polysaccharider, der hovedsagelig forekommer i cellevæggen hos gær og bakterier. De er makromolekyler med en molekylvægt på mellem 30.000 og 250.000. Kommercielt er dextraner vigtige bl.a. til filtrering og kromatograf

diffusion, transport af partikler, f.eks. ioner i opløsning eller gasformige molekyler fra et område med højere koncentration til et område med lavere koncentration. Sluttilstanden er den, at der er lige mange partikler pr rumfangsenhed. Processen kræver

diglycerid, glyceoler, der har dannet esterbindinger med to fedtsyrer, og derfor stadigvæk indeholder Ún hydroxylgruppe.

dihydroxyacetonefosfat, kemisk forbindelse, der dannes ved nedbrydning af fructose 1,6 difosfat. Det er blandt andet et mellemprodukt ved biosyntesen af glycerol.

dipeptid, kemisk forbindelse bestående af to aminosyrer, der er kædet sammen ved hjælp af en peptidbinding.

dipeptidase, gruppe af enzymer, der spalter dipeptider.

disaccharid, kemisk forbindelse bestående af to monosacharider, der er kædet sammen ved hjælp af en glukosidbinding. Eksempler på disaccharider er saccharose, maltose, lactose og cellubiose.

disulfidbinding, stabiliserende, kemiske bindinger fortrinsvis i peptider og proteiner. Bindingen udgør en svovlbro mellem to svovlatomer hørende til hver sin aminosyre. Se antidiuretisk hormon.

disulfidbro se disulfidbinding.

diuretikum, lægemiddel med vand dvs urindrivende effekt.

DNA, forkortelse for deoxyribonukleinsyre. Denne forbindelse indeholder den arvelige information i alle levende organismer samt i de fleste virus. DNA molekyler er meget lange, trådformige molekyler, der almindeligvis består af to strenge, snoet sammen

DNA endonuklease, gruppe af enzymer, der kan spalte DNA inde i molekylet. Herved dannes DNA fragmenter, der altid er større end et enkelt nukleotid.

DNA exonuklease, enzym, der kan nedbryde DNA fra en ende af. De fraspaltede enheder er altid enkelte nukleotider.

DNA fag, virus, som angriber bakterier og indeholder DNA. Den anden virusbyggesten er protein.

DNA gyrase, enzym, der medvirker ved opbygningen af DNA, DNA replikationen, idet gyrase sørger for, at DNAets rette snoningsgrad opretholdes til at replikationen kan forløbe til ende.

DNA ligase, gruppe af enzymer, der katalyserer sammenføjning af mindre DNA molekyler til større enheder.

DNA polymerase, gruppe af enzymer, der katalyserer biosyntesen af DNA, DNA replikationen. Mekanismen beror på, at et enkeltstrenget DNA molekyle, der benævnes matrice DNA eller template fungerer som støbeform. Herved dannes en streng, der er komplementær

DNA probe, også kaldet DNA sonde. Et DNA stykke, der anvendes til påvisning af en ganske bestemt baserækkefølge i et DNA molekyle eller i et gen. Proben kan f.eks. være mærket med en radioaktiv isotop, og spores ved hjælp af radiografi.

DNA reparation, eliminering af fejl i DNA molekyler ved hjælp af af enzymer. Det drejer sig om DNA polymeraser og DNA ligaser. Nogle reparationsprocesser er lysafhængige. Reparationsprocesserne indledes med, at et enzym finder skaden, mutationen, og fjern

DNA replikation, den proces ved hvilken et DNA molekyle kopierer sig selv under dannelse af to nye DNA molekyler, som hver især er en præcis kopi af den oprindelige DNA dobbeltstreng. Komplicerede enzymkomplekser, replikationskomplekser eller re plisomer,

DNAse, gruppe af enzymer, der i stand til at spalte DNA til mindre fragmenter. Til DNAserne hører exonukleaser og endonukleaser, f.eks. restriktionsnukleaser.

DNA sekvens, et DNA molekyle, hvis baserækkefølge er kendt eller bare et udtryk for selve baserækkefølgen.

DNA sekventering, bestemmelse af baserækkefølgen i DNA. DNA sekventering i større stil foretages maskinelt.

DNA sonde se DNA probe.

DNA vektor se vektor.

DNA virus, virus, hvis nukleinsyre er DNA. Den anden virusbyggesten er protein.

dobbeltbinding, kemisk binding mellem to atomer, der er karakteristisk derved, at de to atomer deles om to elektronpar. Forbindelser indeholdende dobbeltbindinger kaldes umættet. Dette symboliseres ved f.eks. ethylen

dobbelthelix, det samme som dobbeltspiral. Se DNA.

dobbeltspiral se DNA.

dobbeltstreng se DNA.

dobbeltstrenget, om makromolekyler f.eks. DNA, når de er opbygget af to strenge, gerne holdt sammen med hydrogenbindinger.

dopamin, virker som neurotransmitter mellem cellerne i centralnervesystemet og er ansvarlig for motorikkens kontrol. Mangel af dopamin medfører Parkinsons syge. Overproduktion kan føre til skizofreni.

druesukker, det samme som glucose.

duftstof, gruppe af flygtige forbindelser med ka rakteristik lugt, som afsondres fra dyrs og planters duftkirtler. Exempler er blomsterdufte og sexuallokkedufte.

eddikesyre, med formlen CH3COOH

Smeltepunkt 17oC og kogepunkt 118oC. Findes udbredt i naturen i form af talrige estere. Eddikesyre dannes af eddikesyrebakterier ved oxidation af ethylalkohol. Fremstilles på forskellig vis industrielt.

Edman nedbrydning, analysemetode i proteinkemien, ved hvilken de N terminale aminosyrer fraspaltes trinvis, dvs, proteinet forkortes med Ún aminosyre pr analysegang.

elastase se chymotrypsin.

elektroforese, en række laboratorieteknikker til separering af molekylblandinger. Adskillelsen opnås pga molekylernes forskellige vandringshastighed gennem en stationær fase, f.eks. en gel, i et elektrisk felt. Vandringshastigheden er proportional med mol

elektron, elementarpartikel i atomernes opbygning. Elektroner befinder sig i forskellige skaller omkring atomkernen. En elektron kan beskrives som en partikel med en masse (vægt) på 9 gange 10 31 kilogram og en elektrisk ladning på minus Ún. Symbolet for

elektrontransportkæde det samme som åndingskæde.

elektrophorese se elektroforese.

ELISA, metode til påvisning af meget små mængder af specifikke proteiner. ELISA er forkortelsen af det engelske enzyme linked immunosorbent assay. Der findes forskellige varianter. Ofte anvendes to antistoffer. Det første antistof binder sig specifikt

Embden Meyerhof nedbrydning, det samme som glycolyse.

emulgator er betegnelsen for kemiske forbindelser, der består af en vandopløselig og en vanduopløselig del f.eks. galdesyrer. De er vigtige i forbindelse med dannelsen af emulsioner, dvs relativt stabile væskeblandinger bestående af ikke blandbare væsker.

endokrin kirtel betegner hormonproducerende væv.

endonuklease, gruppe af enzymer, der spalter nukleinsyrer inde i molekylet under dannelse af større eller mindre nukleotidfragmenter. Disse er altid større end et enkelt nukleotid.

endopeptidase, gruppe af enzymer, der spalter protein inden i molekylet under dannelse af større eller mindre peptidfragmenter.

endorfin, gruppe af proteiner, der fremstilles i kroppen og i lighed med f.eks. morfin sænker smertetærsklen og medfører fornemmelse af velvære.

energi, i bred betydning evnen til at kunne levere et arbejde. I biologien f.eks. bevægelse, optagelse af føde, reproduktion, stofudskillelse, vækst, molekyltransport, sansning, stofskifte og respiration.Se aktiv transport.

energirig forbindelse, kemiske forbindelser indeholdende energirige bindinger, som ved nedbrydning leverer energi til opbygning af mere komplicerede stoffer ud fra mindre komplicerede i levende oraganismer. Den mest almindelige energirige forbindelse er a

enkeltbinding, covalent binding, hvor to atomer har Út elektronpar fælles. Kemiske forbindelser, som udelukkende indeholder enkeltbindinger, kaldes mættede.

enkeltstrenget anvendes om trådformede molekyler, der består af en enkelt streng i modsætning til flerstrengede molekyler som f.eks. dobbeltstrenget DNA eller hæmoglobin, der består af fire peptidkæder.

enolase, enzym, der styrer delproces i glycolysen. Det katalyserer omdannelsen af 2 fosfoglycerat til den energirige forbindelse 2 fosfoenolpyruvat ved fraspaltning af vand. enzym, gruppe af proteinmolekyler, der virker som katalysatorer i praktisk talt s

enzymatisk reaktion, en kemisk reaktion , der forløber ved hjælp af enzym.

enzymhæmning, hæmning af enzymaktiviteten. Denne kan hæmmes på to principielt forskellige måder: ved kompetitiv eller non kompetitiv hæmning. Den kompetitive hæmning kan ophæves ved tilsætning af substrat, hvorimod den non kompetitive ikke kan ophæves

enzymkinetik, reaktionshastigheden af en enzymatisk reaktion. Ved lave substratkoncentraioner er reaktionshastigheden proportional med substratkoncentrationen, men ved stigende substratkoncentration vil enzymkoncentrationen være mættet, dvs, alle enzymmol

hvor [S] er substratkoncentrationen og Km Michaelis Menten konstanten.

enzymregulering, regulering af enzymaktiviteten. Enzymreguleringen kan enten være biokemisk eller foregå på genniveau. Biokemiske reguleringer er f.eks. feedback hæmning, hæmning ved hjælp af modulatorer eller en modifikatiomn af enzymet f.eks en fosfory

enzymrepression, regulering af enzymkoncentrationen, som medfører en formindsket enzymsyntese hastighed. Reguleringenen er genetisk kontrolleret, da den beror på en ændring af genaktiviteten. Stofskifteprodukter kan virke som enzymrepressorer.

ernæring, en organismes forsyning med kemiske forbindelser. De optagede stoffer anvendes til to formål. Til opbygning eller fornyelse af strukturer i organismen (biosynteser) og som " brændstof", hvorved organismen forsynes med energi til f.eks. muskelarb

erytrocyt, det samme som rødt blodlegeme.

essentiel aminosyre, en essentiel forbindelse, dvs en kemisk forbindelse, der er livsnødvendig og ikke kan syntetiseres f.eks. i den menneskelige organisme. En sådan forbindelse skal derfor tilføres gennem føden. Følgende 8 af de almindeligt forekommende

essentiel fedtsyre, gruppe af højere, umættede fedtsyrer, som organismen ikke kan syntetisere, men må have tilført udefra. Hos mennesket f.eks. linolsyre og linolensyre og arakidonsyre. Strengt taget er det kun linolsyre, der skal findes i kosten, idet de

essentiel forbindelse. Kemiske forbindelser f.eks. aminosyrer og fedtsyrer, der er livsnødvendige f.eks. for den menneskelige organisme, dvs, at de må skal tilføres udefra, fordi de ikke kan produceres af organismen selv.

ester, forbindelse, bestående af en alkoholrest og en syrerest forbundet ved hjælp af en esterbinding. Processen er en kondensation, dvs den forløber under fraspaltning af vand: R COOH + HO R' > R CO O R' + H2O

hvor R og R' er radikaler f.eks. CH3 eller C2H5

ethanol se alkhol.

ethanolamin. Det er et decarboxyleringsprodukt af aminosyren serin og indgår i forskellige fosfolipider.

ether, gruppe af forbindelser indeholdende et ilt atom bundet til to radikaler f.eks. aryl eller alkylgrupper. Kemisk kan de afledes af f.eks. to alkoholer, der sammenkobles under fraspaltning af vand, dvs, processen er en kondensation. R OH + HO R'

Ethere på væskeform anvendes som opløsnings og ekstraktionsmidler. I disaccharider, oligosaccharider og polysaccharider er byggestenene, monosacchariderne bundet sammen som sammen som ethere og denne specielle form for binding kaldes glucosidbinding.

ethidiumbromid, fluorescerende farvestof, til påvisning af DNA i mikroskopiske præparater eller på filtre og geler.

ethrel, organisk væske, der let spaltes under dannelse af ethylen, som griber ind på vækstregulering og modningsprocesser hos planter. f.eks. anvendes ethrel til modning af frugt i skibslaster under sidste del af transporten eller i kølehuse.

eukaryot, betegnelse for de højere organismer, der udmærker sig ved at have en afgrænset cellekerne i deres cytoplasma. I modsætning hertil har de lavere organismer, prokaryoterne, ingen cellekerne. Der en mængde andre karakteristika, der adskiller p

exon, område indenfor et gen, der forefindes kopieret i genets produkt. I modsætning hertil intron, et område indenfor et gen, som ikke findes kopieret i det endelige genprodukt.

exonuklease, gruppe af enzymer, der spalter nukleinsyrer fra en ende af. Herved forkortes nukleinsyren trinvis med et nukleotid.

exopeptidase, enzym, der spalter protein fra en ende af. Herved forkortes proteinet trinvis med en aminosyre.

FAD/FADH2 se flavinadenindinukleotid.

fag, det samme som bakteriofag. Se virus.

faghoved, den del af bakterieangribende virus, som indeholder virussens gener indpakket i et proteinhylster.

fagocytose, proces, ved hvilken en celle omslutter en partikel for derefter at fordøje den. Herved nedbrydes større molekyler til mindre.

feedback hæmning, reguleringsmekanisme, ved hvilken en biosyntesekæde standses eller startes afhængig af slutproduktets koncentration. Det er enzymet i det første reaktionstrin, der blokeres ved høj koncentration af slutproduktet og omvendt aktiveres ved

fedtstof se lipid.

fedtstofskifte se lipidstofskifte. fedtsyre, uforgrenede carboxylsyrer, der forekommer i fedtstoffer. En fedtsyre kan være en mættet eller umættet forbindelse. Organiske molekyler kaldes umættede, når de indeholder Ún eller flere dobbeltbindinger.

fedtsyrenedbrydning se fedtsyreomsætning.

fedtsyreomsætning, opbygning og nedbrydning af fedtsyrer med et lige antal C atomer. Opbygningen sker i cytoplasmaet udfra acetylcoenzym A og katalyseres af en multienzymkompleks fedtsyresyntase. Ved nedbrydningen oxideres og spaltes fedtsyrerne igen til

Fehlings opløsning, blanding af en 7% kobbersulfat og en 35% kaliumnatriumtartratopløsning i forholdet 1:1. Opløsningen anvendes til påvisning af mono og disaccharider.

fibrin se fibrinogen.

fibrinogen, opløseligt protein i blodet. Ved blodets koagulation omdannes det til uopløselige fibre af fibrin.

filament, trådformede strukturer, som regel opbygget af trådformede makromolekyler.

fingerprinting, metode til at påvise forskelle og ligheder mellem molekyler f.eks. proteiner ved at nedbryde dem delvist ved hjælp af enzymer og sammenligne brudstykkerne, efter at de er separeret ved hjælp af elektroforese. Metoden anvendes også til i

flankerende område anvendes særligt om nukleinsyreområder, der er placeret på hver sin side af et gen.

flavinadenindinukleotid, FAD, prostetisk gruppe for dehydrogenaser. Disse fungerer ved at overføre brint til FAD, hvorefter den reducerede forbindelse FADH reduceres i et følgende reaktionstrin. Bruttoprocessen er en oxidation af et substratmolekyle, hvor

flavinmononukleotid,, FMN, er omdannelsesprodukt af vitamin B2, riboflavin. Det optræder som prostetisk gruppe i NADH afhængige dehydrogenaser, som katalyserer det første trin i åndingskæden, hvorved NADH ved hjælp af ilt oxideres til NAD. Brintatomerne f

flavoprotein, protein med en protstetisk gruppe, der enten er flavinadenindinukleotid, FAD, eller flavinmononukleotid, FMN.

foldebladsstruktur, sekundærstruktur i fiberproteiner, ved hvilken to proteinkæder forbindes med hydrogenbindinger. Se proteinstruktur.

follikelstimulerende hormon, FSH, hypofysehormon, der regulerer sekretion af østrogen og dermed har indflydelse på ægløsningen hos pattedyr.

folsyre, vitamin hørende til gruppen af B komplekset. Se vitamin B.

fordøjelsesenzym, en gruppe enzym er, hydrolaser, der forekommer i førdøjelsessekreterne spyt, mavesaft, bugspytkirtel og tyndtarmssekret samt galdesaft. Ved fordøjelsen bliver store molekyler, der er uopløselige eller som ikke kan optages i fordøjelsesk

forestring, dannelse af en ester ud fra en alkohol og en syre.

fosfat, salt af fosforsyre. Fosfatgruppen er negativ ladet og består af et fosfatatom, 3 oxygenatomer (= iltatomer) og 3 hydrogenatomer (= brintatomer).

fosfatase, gruppe af hydrolaser, der spalter fosforsyreestre.

fosfatbro, fosfatgruppe, der sammenkæder to kulstofatomer ved hjælp af esterbindinger.

fosfodiester se fosfatbro.

fosfatid det samme som fosfolipid.

fosfoglucomutase, enzym hørende til gruppen isomeraser. Katalyserer omdannelsen af glucose 1 fosfat til glucose 6 fosfat.

fosfoglycerid, det samme som fosfolipid.

fosfatgruppe se fosfat.

fosfolipid, glycerol forestret med to fedtsyrer og en fosfatgruppe, der på sin side er forestret med f.eks. serin eller ethanolamin. Se lipid.

fosfokreatin, energirig forbindelse, der forekommer i muskler og medvirker til at opretholde det høje niveau af adenosintrifosfat, som er nødvendigt til levering af den kemiske energi, der omsættes til musklernes mekaniske arbejde. Se aktin og muskelprote

fosforsyre, H3PO4, uorganisk stærk syre, hvis salte, fosfaterne spiller en vigtig rolle i levende organismer.

fosforylase, gruppe af enzymer hørende til transferaserne. Overfører fosfatgruppen fra uorganisk fosfat til mindre organiske molekyler, der er dannet ved nedbrydning af store molekyler i organismen.

fosforylering, overførsel af fosfatgrupper fra adenosintrifosfat til organiske molekyler i organismen, f.eks. dannelsen af glucose 6 fosfat ud fra glucose og adenosintrifosfat, ATP.

fotorespiration, proces ved hvilken molekyler dannet ved fotosyntesen, nedbrydes under forbrug af lysenergi. Det er en energitabende proces, fordi den er modsat rettet til fotosyntesen.

fotosyntese, en proces, ved hvilken lysenergi omdannes til kemisk energi, der i sidste ende akkumuleres i organiske molekyler. Disse betegnes fotosynteseprodukter. Organismer, der er fotosyntetiserende, kaldes fotoautotrofe idet de anvender kuldioxid, CO2

fotosystem, kompleks struktur, der ved fotosyntesen er ansvarlig for indhøstningen af lys. I de højere, grønne planter er der to fotosystemer, som bl.a. via et cytochromholdigt kompleks er koblet sammen.

fructose, frugtsukker, et monosaccharid med sumformlen C6H12O6. Forekomst i honning og søde frugter. Indgår sammen med monosaccharidet glucose i disaccharidet saccharose (= rørsukker, sucrose).

fructose 1,6 difosfat, mellemprodukt i glycolysen og gluconeogenesen.

fructosefosfat, kemisk forbindelse, i hvilke der indgår fructose og Ún eller to fosfatgrupper.

FSH se follikelstimulerende hormon.

fænotype, et individs synlige, karakteristiske træk mht Ún, flere eller alle egenskaber, som er resultat af samspillet mellem genotype og miljø.

galactokinase, enzym, der katalyserer overførsel af en fosfatgruppe fra adenosintrifosfat, ATP, til galactose under dannelse af galactose 1 fosfat.

galactose, monosaccharid som forekommer frit eller bundet til glucose i form af lactose, mælkesukker. I organismen, fortrinsvis i leveren, kan galactose omdannes til glucose og indgå i energistofskiftet. Se kulhydratstofskiftet.

galactosidase, enzym, der spalter disaccharidet lactose til galactose og glucose.

galdefarvestof, nedbrydningsprodukt af blodets hæmoglobin. Galdefarvestofferne dannes i leveren og udskilles i tarmen. Den vigtigste repræsentant for galdefarvestofferne er bilirubin.

galdesyre, gruppe af kemiske forbindelser, der produceres i leveren. Saltene, cholaterne, spiller en vigtig rolle for de fedtspaltende enzymers, lipasernes aktivitet, fordi cholater er opløselige i både vand og fedtstoffer. Galdesyrerne udskilles fra gald

gamet, det samme som kønscelle. Se meiose.

gel, gelÚagtig masse, oftest i form af støbte plader, fremstillet af f.eks. stivelse eller agorose. Disse plader anvendes til adskillelse af molekyler f.eks. blandinger af nukleinsyrer eller blandinger af proteiner.

gelfiltrering se kromatografi.

gelelektroforese se elektroforese.

gen, nukleotidsekvens eller baserækkefølge, karakteriseret ved en bestemt funktion: en arvelig egenskab. Gener er hos eukaryoter placeret på fastlagte steder i kromosomerne, hvorimod de hos prokaryoter er placeret i disses frie, ringformede genom. Et gens

genbibliotek, det samme som genbank.

genetisk kode, biologisk information, der udtrykkes som kodeord bestående af tre baser, en kode, kodon eller triplet. Af de mulige 64 tripletter i nukleinsyrerme koder de 61 for aminosyrerne i de naturlige proteiner, og de tre sidste er stopsignaler ved t

genmutation se mutation.

genom, i videste forstand alle gener i en celle, en virus eller et individ.

genotype, en virus', bakteries eller organismes hele individuelle genetiske information eller i en anden betydning de bestemte gener, der koder for en eller flere egenskaber, som har aktuel interesse. Se allel og fænotype.

gensplejsning, teknikker til ændring af cellers eller individers genetiske konstitution ved hjælp af målrettet indføring, fjernelse eller modifikation af gener eller dele deraf.

genteknologi, det samme som gensplejsning.

gestagen se kønshormon.

globulin, gruppe af globulære, dvs kugleformede proteiner, der er opløselige i fortyndede salt og baseopløsninger. 40% af blodplasmaets proteiner er globuliner. Disse inddeles i fire klasser efter deres forskellige fysisk kemiske egenskaber.

glucagon, bugspytkirtelhormon, der har regulerende virkning ved nedbrydningen og dermed nyttiggørelsen af oplagringsstoffet glycogen i lever og muskelvæv. Sekretion af glucagon stimuleres, når glucosekoncentrationen i blodet falder. Derved modvirkes in

gluconeogenese, proces, ved hvilken glucose/glycogen resyntetiseres ud fra lactat, saltet af mælkesyren og aminosyrer (alanin, serin, glycin, glutaminsyre og asparaginsyre). Gluconeogenesen foregår i lever, nyre og i mindre grad musklerne. Regulerende fak

glucose, monosaccharid med sumformlen C6H12O6. Forekommer frit eller bundet i disaccharider og polysaccharider. Fremstilles af de grønne planter ved fotosyntesen. Eksempler på disaccharider: saccharose, maltose og lactose. Eksempler på polysaccharider: am

glucose 1,6 difosfat, G 1,6 diP, glucosemolekyle, der er forestret med fosforsyre ved kulstofatom nr 1 og nr 6. Det optræder som mellemprodukt og coenzym ved den reversible omdannelse af glucose 1 posfat til glucose 6 fosfat under medvirken af enzymet fos

glucosefosfat, gruppe af estre dannet ud fra glucose og fosforsyre. De optræder som mellemprodukter i cellernes stofskifte. Centrale mellemprodukter er glucose 1,6 difosfat, glucose 1 fosfat og glucose 6 fosfat.

glucose 1 fosfat, G 1 P, glucosemolekyle, der er forestret med fosforsyre ved kulstofatom nr 1. Glucose 1 fosfat optræder som mellemprodukt ved glycogenstofskiftet. Se forestring.

glucose 6 fosfat, G 6 P, glucosemolekyle, der er forestret med fosforsyre ved kulstofmolekyle nr 6. G 6 P er et centralt mellemprodukt, som optræder i glycolysen, i pentosefosfatcyklusen, i gluconeogenesen og ved glycogenstofskiftet. Se forestring.

glucosidbinding, etherbinding mellem to monosaccharid molekyler, som er dannet ved sammenkædning af to hydroxylgrupper under fraspaltning af vand. Det dannede molekyle er et disaccharid. Ved sammenkobling med flere monosaccharider efter samme model fås ol

glucosid, gruppe af vidt udbredte naturstoffer, der er ethere af monosaccharider og andre hydroxyforbindelser.

glucuronsyre, et oxidationsprodukt af glucose. Oxidationen er foregået på en sådan måde, at det er den primære alkoholgruppe i kulstofatom nr 6, der omdannes til en caroboxylsyregruppe.

glutamin, aminosyre. Trebogstavforkortelsen er gln, etbogstavforkortelsen er Q.

glutaminsyre, aminosyre. Trebogstavsforkortelsen er glu, etbogstavsforkortelsen er E.

glycerol, med formlen CH2OH CHOH CH2OH .Findes i organismen bundet i lipider og frigives ved nedbrydning af triglycerider, hvorved der samtidig frigives fedtsyrer. Glycerol omdannes videre via glycerol 1 fosfat til glyceraldehyd 3 fosfat (som er et triose

glycan, det samme som polysaccharid.

glycin, aminosyre. Trebogstavs forkortelsen er gly, etbogstavsforkortelsen er G.

glycogen, polysaccharid opbygget af glucoseenheder. Oplagringsnæring hos dyr i leveren og i musklerne, hvor det nemt omdannes til glucose ved hjælp af enzymet amylase. Processen reguleres af samspillet mellem insulin og glucagon.

glycogen aminosyre, aminosyre, der kan indgå i syntesen af glycogen.

glycolyse,betegnelse for den reaktionskæde, hvorved kulhydrater, sukkerstoffer, nedbrydes til pyruvat. Glycolyse kommer af glycos: sukker og lysis: opløse. Ved glycolysen spaltes hexoserne til trioser, der dernæst omdannes via triosefosfater til pyruvat.

glycoprotein, molekylkompleks sammensat af protein og en eller flere kulhydratgrupper. Kulhydratdelenøe)er sammenknyttet med proteinets serin, threonin eller asparaginrester. Glycoproteiner forekommer især som overfladeproteiner på cellemembraner.

glycosidbinding se glucosidbinding.

Golgiapparat, system af flade membransække, der i tværsnit kan ligne en stabel tallerkener. I Golgiapparatet foregår glycosylering af proteiner, dvs overførelse af kulhydrat til protein. Nogle specifikke proteiner aktiveres, og der sker en sortering og op

gonadotropin, hypofyseforlap hormoner, som kontrollerer produktionen og sekretionen af hunlige/kvindelige og hanlige/mandlige kønshormoner samt dannelse og modning af æg og sædceller.

gramfarvning, farvemetode til inddeling af bakterier i to grupper, grampositive og gramnegative. Alt efter indholdet af murein i cellevæggen forbliver væggen farvet eller affarves (eller rødfarves) ved en slutprocedure. Grampositive bakterier har vedblive

grana, lamelsystem, der er opbygget af membraner og som findes i planternes grønkorn. Fotosyntesens lysproces foregår i grana.

granulocyt se immunforsvar.

grøn plante, klorofylholdig plante, normalt med evnen til fotosyntese.

grønkorn, strukturer i cytoplasmaet, der giver de grønne planters celler deres grønne farve pga klorofylindholdet. Fotosyntesen foregår i grønkornene, kloroplasterne. Disse indeholder lysabsorberende pigmenter, fortrinsvis ovennævnte klorofyl, men også ca

guanin, purinbase, der indgår som nukleosid i DNA og RNA molekylernes opbygning.

guaninnukleotid se nukleotid.

gyrase se DNA gyrase.

gæring, en ufuldstændig nedbrydning af organiske forbindelser, ofte sukker, uden tilførsel af ilt, dvs en anaerob proces. Alkoholgæringen foretages af gærsvampen Saccharomyces. Eddikesyregæringen skyldes eddikesyrebakterier.

hapten, molekyle med lav molekylvægt, der kan forbinde sig med et antistof. Haptener er ikke selv i stand til at udløse antistofdannelse på grund af sin ringe størrelse. De kan danne komplekser med proteiner, og komplekserne kan herefter forårsage antisto

heparin, et polysaccharid, der dannes i leverenog som kan hindre blodets koagulation ved at inaktivere proteiner, der er medvirkende ved koagule ringsprocessen.

heterogent nukleært RNA, gruppe af tanskriptionsprodukter i cellekernen, som er forstadier eller mellemprodukter til de endelige RNA molekyler. SemRNA.

heterocyklisk, om organiske forbindelser, der indeholder lukkede ringe af kulstofatomer og heteroatomer: kvælstof, ilt og svovl.

hexose, monosaccharider med 6 kulstofatomer, 5 alkoholgrupper, C OH, og en oxogruppe, =O, i molekylet. Sumformlen er C6 H12 OH

Hexoser forekommer som 6 eller 5 leddede ringe, og disse er enheder i opbygningen af mere sammensatte saccharider f.eks. disaccharider og polysaccharider.

histamin, biogent amin, der er et decarboxyleringsprodukt af aminosyren histidin. Det har regulerende virkning på blodtrykket.

histidin, aminosyre med trebogstavforkortelsen his, etbogstavforkortelsen er H.

histokompatibilitets antigen, gruppe af strukturproteiner i væv, der er afgørende for, om transplantater f.eks. fremmede organer fra en donor accepteres eller afvises af organismen. Accept betegnes som kompatibilitet og afvisning som inkompatibilitet. Se

histokompatibilitetskompleks, det vigtigste er MHC, fra engl. major histocompatibility compleks. Et kompleks af gener som hos mennesket ligger på kromosom 6. Generne koder for individspecifikke proteiner, der findes i alle væv som antigener på celleoverfl

histon, basisk protein, der forekommer i cellekernen og er komplekst bundet til DNA. Histoner inddeles i fire forskellige klasser. De er "gamle" proteiner, dvs, deres kode er fastlagt på et tifligt trin af evolutionen. Udtrykt på anden måde, histoner fra

HIV, af engelsk human immunodeficiency virus. Virus hørende til gruppen af retrovirus og indeholdende enkeltstrenget RNA. HIV forårsager sygdommen AIDS.

hnRNA forkortelse for heterogent nukleært RNA.

homopolymer hale, enkeltstrenget nukleotidsekvens opbygget af ens nukleotider bundet til enderne af dobbeltstrenget DNA.

holoenzym se apoenzym.

hormon, en kemisk forbindelse, der fremstilles i et bestemt væv og har regulerende virkninger i et andet evt i flere. Hos dyr syntetiseres hormoner i lukkede kirtler og transporteres via blodbanerne. Kemisk hører de til peptiderne. Eksempler på hormoner e

human immunodeficient virus se HIV.

hvidt blolegeme, det samme som leukocyt. Se blodlegeme og immunforsvar.

H vitamin se biotin

hybridisering betegner enten krydsning af individer eller sammenføjning af ofte store molekyle under dannelse af et to eller flerestrenget komplex f.eks. dobbeltstrenget DNA.

hybridomacelle, celle, kunstig skabt celle, som er fremkommet ved sammensmeltning af kræftcelle isoleret fra benmarven i pattedyr og et hvidt blodlegeme. Benyttes specielt til produktion af monoklonale antistoffer, men har også (haft) betydning inden for

hydrofob, det samme som lipofil, dvs fedtopløselig.Hydrofobe forbindelser er således opløselige i upolære opløsningsmidler som benzen og acetone. De er uopløselige i polære opløsningsmidler som vand.

hydrogen, det samme som brint.

hydrogenbinding, brintbinding, svag kemisk binding, der skyldes forskellen i elektronegativitet mellem hydrogen og andre atomer f.eks. ilt og kvælstof. Energien i en hydrogenbinding er mellem 5 og 10 kcal.Se kalorie.

hydrogenion se proton.

hydrolase, gruppe af enzymer, der katalyserer spaltning af substratmolekyler under optagelse af vand. f.eks. spaltes ester og peptidbindinger. Fosfatase er et eksempel på en hydrolase.

hydrolyse er en proces ved hvilken et stof reagerer med vand og herved spaltes i mindre enheder. A B + H2O > AH + HOB

hydrolytisk, om kemisk reaktion og/eller en katalysator, når spaltning af et større molekyle til mindre foregår under optagelse af vand. f.eks. hydrolytisk enzym. Se hydrolyse.

hydrolytisk enzym, gruppe af enzymer, der spalter større molekyler i mindre stykker under forbrug af vand. Processen er em hydrolyse.

hydroxylgruppe, funktionel gruppe indeholdende Út iltatom og Út brintatom: OH.

hæm, jernholdig porfyrin, som er en prostetisk gruppe i hæmholdige proteiner. I porfyrinringen er der en komplekst bundet jernion. Denne spiller en rolle ved ilttransporten i blod, da denne transporteres rundt i blodbanerne ved hjælp af hæmoglobin. Endvid

hæmoglobin, blodets røde farvestof, der er sammensat af protein og den protstetiske gruppe hæm. Molekylet er en tetramer, dvs, det er opbygget af fire proteinkæder, som to og to er ens, alfa og beta hæmoglobin. I lungerne bindes ilt til hæmoglobin, hvorf

højpolymer, det samme som højmolekylær. Om organiske stoffer, der er opbygget af meget store molekyler med molekylvægte over 10.000. De har som regel stor mekanisk styrke og er uopløselige i de fleste opløsningsmidler. Eksempler på højmolekylære forbindel

hårnålestruktur, løkkedannelse, indenfor molekyler, f.eks. i nukleinsyrer, der skyldes hydrogenbindinger mellem nukleotider hørende til samme streng.

ilt eller oxygen. Et grundstof. Dets atomtegn er O og atomnummeret er 8 og atomvægten er 16. Ved rumtemperatur er det en luftart. Omkring 20% af atmosfærisk luft er ilt.

immunforsvar, pattedyrorganismers forsvar mod fremmede stoffer eller legemer, der fremkalder infektioner. Immunoresponsen kan være specifik eller uspecifik. Den første er karakteriseret ved, at en bestemt fremmed komponent, et antigen, fremkalder et fo

immunreaktion se immunforsvar.

inducerbar, om enzymer, der kun fremstilles, når deres substrat er til stede, dvs, når der er behov for dem.

induktor se enzyminduktion.

insulin, hormon, der produceres i bugspytkirtlens Langerhanske øer. Det er et lille protein, sammensat af to peptidkæder, A og B kæden. Disse er forbundet med hinanden via disulfidbinding. Sekretionen af insulin foregår gennem portåren og reguleres af

interferon, hører til cytokinerne, og produceres bl.a. i granulocytter og T celler. Produktionen er virusinficerede cellers svar på virusangrebet. Interferon udskilles af disse celler og optages af ikke inficerede celler. Ved et eventuelt virusangreb hæmm

interleukin, hører til cytokinerne, og produceres af cellerne, der deltager i immunforsvaret. Interleukinerne virker celledelings og vækstfremmende på immunforsvarets celler.

intermediært stofskifte, cellernes interne, enzymatiske reaktioner ved hvilke sukkerstoffer, fedtstoffer, proteiner og nukleotider nedbrydes for at frigøre energi, til energikrævende processer så som muskelkontraktion, transportprocesser og biosynteser f.

intron se exon.

in vitro, i "flaske". Henviser til, at det, der omtales i videste betydning er "fortaget i reagensglas". I snævrere betydning betyder f.eks. in vitro translation, at der er foretaget protein biosyntese udenfor levende celler men med alle de komponenter,

in vivo henviser til, at det der omtales er "lavet på naturlig vis", dvs i levende celler og/eller organismer. Altså modsat in vitro.

ion betegner elektrisk ladede atomer eller atomgrupper. Eksempler er natriumion: Na+, ammoniumion: NH4+, hydroxylion: OH og hydrogenion, proton: H+

ionbytterkromatografi se kromatografi.

isoelektrisk punkt, den pH værdi, ved hvilken et molekyle i opløsning har lige så mange positive som negative elektriske ladninger.

isoenzym, enzym med en katalytisk funktion, der ligner et eller flere andre enzymers, men hvis aminosyresammensætning er anderledes. Ofte kan en blanding af isoenzymer adskilles ved hjælp af kromatografi. isoleucin, aminosyre. Trebogstavsforkortelsen er i

isomerase, gruppe af enzymer, der katalyserer omdannelser fra en kemisk forbindelses ene steriske form til en anden. f.eks. omdannelsen fra D glucose til D fructose.

isopren, umættet kemisk forbindelse med 5 kulstofatomer. Kemisk kan det betagtes som byggesten i mange forbindelse i dyr og planter f.eks. cholesterol og carotinoid.

jern, er nødvendig for alle levende organismer på grund af sin funktion ved elektronoversørsel f.eks. i åndingskæden. I højere organismer er jern kompleksbundet i hæm, og har f.eks. dermed en funktion ved blodets transport af ilt. Endvidere er jern cofakt

jodacetat, kemisk forbindelse, der forbinder sig med frie mercaptogrupper, SH, i proteiner og peptider og derved gøre dem biologisk inaktive, f.eks. hæmning af enzymer. Reaktionen er følgende: enzym SH + JCH2 COO > enzym S CH2 COO + H+ + J

Joule, varmemængde på 0,239 kalorie. Enheden er opkaldt efter den engelske fysiker J.P. Joule (1818 1889). (n kJ, kilojoule, er 1000 Joule

kalium, metallisk grundstof. Findes på ionform i de levende celler.Se natrium og natrium kalium pumpen.

kalorie, cal, enhed for energi udtrykt som varmemængde. (n cal er den varmemængde, der skal tilføres Út gramm vand for at opvarme det Ún grad (fra 14,50C til 15,50C). Tusind kalorier betegnes kilokalorier og skrives kcal. I ernæringslæren bruges kcal so

kasein se casein.

katabolisme, fællesbetegnelse for alle nedbryd ningsprocesser i levende celler. Processerne er enzymatiske reaktioner, hvorved der frigøres energi, der kan omsættes i energikrævende processer f.eks. muskelarbejde, stoftransport eller til biosynteser. M

katalase, gruppe af enzymer, som katalyserer omdannelsen af det giftige hydrogenperoxid, brintoverilte til vand og ilt. Hydrogenperoxid dannes fortrinsvis i de røde blodlegemer og i leveren og det er her, der findes størst katalaseaktivitet. Katalase in

katalysator, kemisk forbindelse, der ved sin medvirken øger reaktionshastigheden af en kemisk proces. En typisk katalysator nedbrydes,"forbruges", ikke ved reaktionen.

katalyse, forøgelse af en reaktionshastighed for en kemisk proces, der skyldes virkningen af en katalysator.

katalyse, enzym , katalyse af biokemiske processer, der skyldes enzymaktivitet.

kathepsin, en gruppe proteolytiske, dvs proteinnedbrydende enzymer med stort set de samme substrater som fordøjelsesenzymerne. Kathepsiners aktivitet afhænger af deres frie mercaptogrupper, SH, dvs, de kan hæmmes af jodacetat. Deres aktivitet udfoldes

kemotaksi, bevægelse af en organisme enten henimod eller væk fra en kemisk forbindelse, der på sin side bevæger sig som et resultat af diffusion i vand eller luft.

keratin, en gruppe uopløselige, slidstærke trådformede strukturproteiner, som er opbygget af parallelle polypeptidkæder. Disse kan forekomme i to forskellige konformationer (sekundærstruktur), nemlig som spiral, alfa keratin, og som foldebladsstruktur, be

kerne se cellekerne.

kernemembran se cellekerne.

kernesyre se nukleinsyre.

kilojoule, tusind joule.

kinase, gruppe af enzymer, der katalyserer addition af en fosfatgruppe til deres substrat.

kJ se Joule

Klenow fragment, et peptidfragment fra DNA polymerase I. Denne enhed har polymeraseaktivitet, men exonukleaseaktiviteten er bortfaldet. Opkaldt efter den danske biokemiker Hans Klenow.

klon, celler eller individer med samme arvelige egenskaber. f.eks. udgør et par Únæggede tvillinger en klon bestående af to individer. Ligeledes udgør planter, fremkommet ved ukønnet formering f.eks. stiklinge eller skudformering en klon.

kloning, kan betyde flere forskellige ting. 1 ukønnet, dvs vegetativ formering. 2. Mangfoldiggørelse af et bestemt DNA molekyle i en værtscelle eller værtsorganisme, f.eks. i bakterier eller gær. 3. Mangfoldiggørelse af dyre og planteceller. Princippet i

klorofyl, farvede pigmenter, som findes i alger og bakterier med fotosyntese samt i de grønne planters kloroplaster. Ved fotosyntesen indhøster klorofylmolekylerne sollys, og den absorberede energi bliver omdannet til adenosintrifosfat og NADPH. Se porfyr

kloroplast se grønkorn.

Km, forkortelse for Michaelis ( Menten) konstanten.Se enzymkinetik.

kode, tre baser efter hinanden et nukleotidtema, en triplet i mRNA, der angiver en bestemt aminosyres placering ved translationen af en proteinstreng. Aminosyren er bundet til et tRNA molekyle i form af aminoacyl tRNA, hvis antikodonregion kan genkend

kodon, se kode.

koagulering, blod se blodets koagulation.

koagulering, det samme som koagulation. Udfældning i en kolloid opløsning, f.eks. gelering f.eks. størknet blod eller æg, som er størknet ved kogning eller dannelse af et bundfald, flokkulation, f.eks. udfældning af casein i mælk, der bliver sur. Kemis

kobber, metal, som optræder som sporestof, dvs, det er livsnødvendigt i meget små mængder. Det forekommer i alle organer og blod som del af et molekyle eller som cofaktor for mange enzymer f.eks. cytokromoxidase, katalase og peroxidase.

kohæsiv ende, betegnelse for korte enkeltstrengede sekvenser, haler, ved begge ender af et lineært, dobbeltstrenget DNA molekyle. Kohæsive ender er karakteristisk derved, at de er komplementære med hinanden, så det lineære DNA molekyle kan omformes til et

kollagen, gruppe af trådformede proteiner, der er opbygget af tre sammensnoede peptidstrenge, som danner en fælles spiral. I dyr, der består af mange og forskelligartede celler holdes disse på plads ved hjælp af et netværk af bindevæv, hvis hovedbestandde

kolloid opløsning, opløsning, ofte med større viskositet end vand, der skyldes at molekyler har klumpet sig sammen under dannelse af aggregater, småklumper eller kolloidelementer. Opløsninger af denne art siges at være molekyldisperse. Opløsninger af makr

komplementær, om baser eller nukleinsyrer, der kan danne par ved hjælp af hydrogenbindinger. Se DNA og basepar. komplementært DNA, cDNA, kaldes også kopi DNA. I modsætning til alt andet DNA er det dannet som kopi af RNA ved hjælp af et enzym, revers trans

konformation, et molekyles tredimensionelle rumlige struktur. Hos proteiner betegnes den tredimensionelle form for tertiærstruktur. Den er nødvendig for proteinets biologisk funktion. Proteiners konformation er genetisk betinget, idet aminosyrernes ræk

kreatin se fosfokreatin.

Krebs' cyklus eller Krebs og Martius' cyklus, det samme som citronsyrecyklus.

kromatin, trådformede strukturer i cellekernerne, bestående af basiske proteiner, histonerne og DNA. Kromatin findes på to former. Eukromatin, som er genetisk aktivt, og heterokromatin som er ianktivt.

kromatografi er fællesbetegnelsen for en række laboratorieteknikker til adskillelse og undersøgelse af molekylblandinger. Det generelle princip i kromatografi er, at opløsninger af stofblandinger transporteres af en væske f.eks. en buffer gennem et net

krydsbinding, kemisk reaktion, hvorved mindre enheder bindes til hinanden under dannelse af et tredimensionalt netværk, en matrix. Agarosegeler til elektroforese er f.eks. netværk opbygget af agarosemolekyler.

kulhydrat, klasse af organiske molekyler, der er mest udbredt på jorden. De inddeles i monosaccharider, disaccharider, oligosaccharider og polysaccharider alt efter, hvor mange kulstofatomer de indeholder. Deres generelle formel er (CH2O). Kulhydrater spi

kulhydratstofskifte, fællesbetegnelse for sukkerstoffernes omsætning i levende organismer. Dels er sukkerstofferne en vigtig faktor i energistofskiftet, fordi de indeholder kemisk energi, der i sidste ende stammer fra solens energi, indsamlet i form af

kulstof, atomtegn C, atomnummer 6 og atomvægt 12,0. Den organiske kemi er defineret som kulstofforbindelsernes kemi med undtagelse af CO, CO2, kulsyre og dennes salte, carbonaterne, der henregnes til den uorganiske kemi. Kulstof spiller en helt central ro

kvarternærstruktur, særlig anvendt om proteinstruktur. Den er et resultat af, at flere polypeptidkæder indgår i proteinets tredimensionelle struktur, uden at de er knyttet sammen med covalente bindinger. Associeringen af peptidstrengene skyldes hydrogenbi

kvindeligt kønshormon se kønshormon.

kvælstof eller nitrogen. Et grundstof. Farveløs luftart. Atomtegn N, atomnummer er 7 og atomvægten er 14. Atmosfæren består af ca 80% kvælstof på molekylær form som N2. I biosfæren forekommer nitrogen i mange organiske molekyler, f.eks. i proteiner og nuk

kønscelle, gamet, celle med halvt kromosomtal, der dannes ved meiosen. Eksempler på kønsceller er ægceller, sædceller og pollen.

kønshormon, sexualhormon, gruppe af kemiske forbindelser hørende til steroidhormonerne og produceret i æggestokkene og testiklerne. Udgangsproduktet for disse hormoner er cholesterol. Forskellen mellem hanlig/mandlig og hunlig/kvindelig er kun kvantitativ

lactat, mælkesyrens salt. Lactat dannes i mikroorganismer og i celler af højere organismer ved reduktion af pyruvat, pyrudruesyrens salt. Omdannelsen af pyruvat til lactat er reversibel. Processen katalyseres af enzymet lactatdehydrogenase og er det sidst

lactatdehydrogenase, enzym hørende til oxidoreduktaser. Lactatdehydrogenase katalyserer sammen med sin cofaktor NAD/NADH den reversible omdannelse fra pyruvat til lactat pyruvat + NADH + H+ < > lactat + NAD+

Ligevægten er forskudt til fordel for lactatdannelsen.

lactose, mælkesukker, et disaccharid, opbygget af monosacchariderne glucose og galactose. I tarmen spaltes lactose af enzymet beta galactosidase, og glucose og galactose optages af tarmepitelet, hvorfra de begge overføres til blodbanerne.

lambda fag, bakteriofag, der i stor udstrækning bruges inden for gensplejsning. Den består af et proteinhoved og en lang hale. Virusgenomet befinder si i faghovedet og er et lineært, dobbeltstrenget DNA molekyle, der i begge ender slutter af med en lille

lambda vektor, meget anvendte vektorer til kloning af DNA/gener. De er omkonstruktioner, baseret på lambda fager og i stand til at indeholde større DNA stykker end plasmider.

lectin, en gruppe proteiner og glycoproteiner, der binder specifikt til sukkerstoffer. Lectiner kan sammenklumpe celler og binde sig til sukkerstofkomplekser. De forekommer udbredt i naturen, i planter, svampe, bakterier, fiskeæg og membraner i højere dyr

leucin, aminosyre. Trebogstavsforkortelsen er leu, etbogstavsforkortelsen er L.

leukocyt se blodlegeme.

ligase, syntetase, gruppe af enzymer, som kan sammenføje mindre molekylære underenheder til større molekyler. Herved katalyserer de dannelsen af covalente bindinger under forbrug af energirige forbindelser.

ligevægt, en tilstand for en kemisk reaktion, der er karakteristisk derved, at de reagerende stoffers koncentration forbliver konstant. Dvs at der pr tidsenhed forbruges og dannes lige meget af de enkelte stoffer. Blandingens sammensætning forandres såled

lignin, er et højpolymert stof, der sammen med cellulose indgår i planternes cellevægge. Lignin er affaldsstof fra celluloseindustrien, og en del anvendes til fremstilling af syntetisk vanillin. Lignin hører til de aromatiske forbindelser, og er det me

linolensyre se essentiel fedtsyre.

linolsyre se essentiel fedstsyre.

lipase, gruppe af enzymer hørende til hydrolaseerne. De spalter triglycerider til glycerol og fedtsyrer. Lipaser er vigtige i forbindelse med for døjelsen af fedtstoffer, både udefrakommende og kropsegne. Lipaserne i tyndtarmen er produceret i bugspytkirt

lipid, fedtstof, gruppe af vidt udbredte stoffer i den levende natur. Kemisk er de meget forskellige, men de ligner hinanden hvad opløselighedsforhold angår. De er opløselige i lipofile (= hydrofobe) opløsningsmidler (fx benzin, og acetone) og uopløselige

1. Fedtsyrer med mættede, enkeltumættede eller flerumættede kulstofkæder.2. Triglyderider, som er estere af glycerol med mættede og/eller umættede fedtsyrer.3. Fosfolipider, hvor de to ved siden af hinanden beliggende OH grupper i glycerol danner esterbin

Lipider har flere slags biologiske funktioner. De indgår i alle membraner, de optræder som oplagsnæring, og de er organspecifikke som f.eks. fosfolipider og sfingolipider, der indgår som byggesten i nervesystemet.

lipidstofskifte, fællesbetegnelse for lipidernes fordøjelse og absorption, dannelse af fedtvæv, oxidation af fedtsyrer, fedtsyresyntesen, biosyntese af triglyceriderne og fosfolipiderne samt biosyntese af cholesterol.1. Lipidernes fordøjelse indledes i ta

lipofil, "fedtelskende" dvs fedtopløselig. Det samme som hydrofob.

lipoprotein, komplekse forbindelser bestående af lipider og proteiner. De findes i alle levende cellers membraner og spiller endvidere en vigtig rolle ved transporten af lipid i blod. Lipidbestanddelene i lipoproteinerne er triglycerider, cholesterol og f

liposom, små bobler, omgivet af et lipiddobbeltlag. Inde i vesiklen er der en vandig fase, hvori der kan være opløst f.eks. ioner, aminosyreer og nukleotider. Liposomer kan fremstilles kunstigt og f.eks. være bærere af lægemidler.

lyase, gruppe af enzymer, der inddeles i fem underklasser. 1. Spalter covalente bindinger af kulstof kulstof typen, C C. 2. Spalter covalente bindinger af kulstof ilt typen, C O. 3. Spalter covalente bindinger af kulstof kvælstof typen, C N. 4. Spalter co

lymfocyt det samme som hvidt blodlegeme.

lysin, aminosyre. Trebogstavforkortelsen er lys, etbogstavforkortelsen er K.

lysosom, gruppe af småblærer i cellers cytoplasma. De er omgivet af en membran og indeholder hydrolytiske enzymer, der på denne måde holdes adskilt fra den øvrige del af cellen. Makromolekyler, der er indsluset i cellen, bliver optaget i lysosomerne, hvor

lysozym, hydrolytisk enzym, der spalter polysaccharider i bakteriers mureinlag. Lysozym har derfor en bakteriolytisk virkning, dvs, det er bakterieødelæggende. Enzymet findes udbredt f.eks. i hønseæggehvide og tårer. Også nogle bakteriofager indeholder ko

lysogen cyklus, proces, ved hvilken et bakteriofaggenom er optaget integreret i et bakterigenom og derfor fordobles hver gang bakterien deler sig. Se replikation.

lysproces, den del af fotosyntesen, ved hvilken vand spaltes ved hjælp af lysenergi under dannelse af NADPH og adenosintrifosfat, ATP.

lytisk, om bakteriofager, der efter infektion af bakterier kan tvinge disse ind i en lytisk cyklus, hvorved der dannes et par hundrede fager. Disse spredes, efter at bakterien er lyseret, dvs gået i opløsning.

lytisk cyklus, proces, ved hvilken bakteriofager formeres på bekostning af deres værtsorganismer, bakterier. En lytisk cyklus indledes med, at en fag ved hjælp af påhæftningsværktøjer, receptorer, fæstner sig til en bakterie. Enzymer nedbryder cellevæg og

læseramme, den del af et dobbeltstrenget DNA molekyle, der indeholder koden til et proteinmolekyles aminosyresekvens inklusive start og stopkode. Længere DNA sekvenser uden stopkoder kaldes åbne læserammer eng. open reading frames og modsat betegne

løkkedannelse se hårnålestruktur.

magnesium, forekommer som ion, Mg++, i alle levende organismer. Hos mennesket beløber det sig til 30 gram pr individ, hvoraf ca 65% er indeholdt i skelettet. Magnesium er cofaktor for mange enzymer, særlig kinaser. De grønne planters og fotosyntetiserende

makromolekyle, molekyle med molekylvægt over 100.000 og op til flere millioner. De adskiller sig ikke principielt fra små molekyler, men udviser en række særlige egenskaber, så det er praktisk at betragte dem som en særlig gruppe stoffer. Eksempler på mak

makrofag se immunforsvar.

malat, salt af æblesyre, mellemprodukt i citronsyrecyklus.

maltose, disaccharid, opbygget af to molekyler glucose, der er knyttet sammen med en glucosidbinding. Nedbrydning af maltose i næringen foretages af enzymet maltase alfa glucosidase som findes i fordøjelseskanalen.

matrix se krydsbinding.

mandligt kønshormon se kønshormon.

mannose, monosaccharid, som forekommer frit eller bundet i polysaccharider f.eks. i oligosacchariddelen i glycoproteiner.

meiose, celledeling, ved hvilken der dannes, kønsceller. Disse har halvt kromosomtal i sammenligning med organismens øvrige celler, de somatiske celler. Ved befrugtning smelter to kønsceller sammen og danner en celle, zygoten, der kan dele sig mitotisk

melanin, sort brunt pigment, som er dannet ved polymerisation af omdannelsesprodukter af aminosyren tyrosin. Celler, der kan producere melanin, f.eks. i huden, kaldes melanocytter. Melanin er et beskyttelsesstof mod ultraviolet stråling. Ved bestråling me

membran, hindeagtig skillevæg, hvis fysisk kemiske egenskaber og/eller porer tillader passage af kemiske forbindelser af forskellig størrelse og med forskellige kemiske egenskaber. De syntetisk fremstillede membraner anvendes i laboratorier til adskillels

messenger RNA se mRNA.

metabolisme, det samme som intermediært stofskifte.

methionin, aminosyre. Trebogstavsforkortelsen er met, etbogstavsforkortelsen er M.

methylering, kemisk proces, ved hvilken en methylgruppe, CH3 , bindes til et molekyle. Methylering i DNA er en beskyttelse mod nedbrydning forårsaget af cellegne DNAser, der er dannet som værn mod udefrakommende DNA f.eks. bakteriofag DNA.

methylgruppe, et radikal opbygget af et kulstofatom og tre brintatomer: CH3. Indgår i talrige organiske molekyler.

Mg se magnesium.

MHC se histokompatibilitetskompleks.

micelle, kugleformet blære i vandigt medium. Miceller er opbygget af fedtstoffer, lipider og deres størrelse er varialbel, men typisk har de en diameter på 10 nm (nanometer = 10 9m).

Michaelis Menten konstant, Km, er et udtryk for reaktionshastigheden af en enzymatisk reaktion eller reaktionens enzymkinetik. Km er den koncentration af et substrat, ved hvilken reaktionshastigheden er den halve af maximumshasigheden. Udtrykt på anden

mikroorganisme, organisme, til hvis observation det er nødvendigt at benytte lysmikroskop. Eksempler på mikroorganismer er bakterier, blågrønalger og mikrosvampe.

mikrotubulus, byggesten af rørsystemerne, som sammen med forskellige filamenter, proteintråde, danner et netværk i cellers cytoplasma, cytoskelettet. Dette giver cellerne deres fysiske stabilitet og betinger deres forskellige former. Mikrotubuli er opbygg

mitokondrie, organel i cellernes cytoplasma hos eukaryoter. Almindeligvis er de pølseformede, men forandrer dog hele tiden form i aktive celler. Deres længde er på 1 3ým (1ý = Ún milliontedel meter). Deres antal varierer meget, fra et til mere end 1000, m

mitose se celledeling. modifikation, betyder i biokemien tillempning af strukturer eller molekyler. Eksempler på simple modifikationsprocesser er methylering:ribose til methylribose og deaminering: adenin til inosin. De mere komplicerede modifikationer er

modulator, et andet stof end et enzyms substrat, der kan kobles på substratets plads i enzymet og derved ændre dets konformation. I visse tilfælde kan enzymaktiviteten øges i andre falder aktiviteten og bliver eventuelt nul. Se allosterisk enzym.

mol, angivelse af den molære koncentration, molariteten, af et stof i et andet, typisk et opløst stof i gas eller væskefase. Mol er defineret som det antal gram af et rent stof, som molekylvægten angiver eller det antal gram af et grundstof, som atomvægt

molekyle er den mindste del af en kemisk for bindelse. Atomerne i molekyler er placeret i et bestemt rumligt mønster i forhold til hinanden.

molekylvægt, en gennemsnitsvægt for en kemisk forbindelses molekyler. Den fremkommer ved addition af atomvægtene for de atomer, molekylet er sammensat af.

monoklonalt antistof, antistof mod Út bestemt antigen. De forskellige monoklonale antistoffer produceres af forskellige kloner af hybridomaceller.

monosaccharid, en gruppe sukkerstoffer, som ikke ved simpel hydrolyse kan spaltes op i mindre byggeelementer. Monosaccharider indeholder foruden alkoholgrupper en aldehydgruppe eller en ketongruppe. De benævnes henholdsvis aldoser og ketoser. En række

mRNA, messenger RNA i danske tekster af og til kaldet "budbringer RNA". RNA er forkortelsen for ribonucleic aacid, dvs ribonukleinsyre. mRNA dannes ved transkription. Herved overføres den koden til et bestemt protein fra genernes DNA til RNA, der på d

multienzymkompleks, makromolekylært kompleks af underenheder med hver sin enzymaktivitet; ofte suppleret med ioner og cofaktorer, der er fornøden til processernes forløb. Et substrat vil tit skulle omdannes gennem flere reaktionstrin inden slutprodukts

murein, kompleks af polysaccharid og protein, som forekommer i bakteriecellevæggenes inderste lag. Grampositive bakterier har op til fem gange så meget murein som gramnegative. Dvs, ved gramfarvningen binder gampositive bakterier mere anilinfarvestof til

muskelprotein, filamenter, der udgør musklernes kontraktile apparat. Musklerne er opbygget af tykke myosinfilamenter med en diameter på (10 nm; 1 nm = 10 9m) og de ca halvt så tykke aktinfilamenter. De langstrakte myosinmolekyler ligger som parallelle bun

mutagen, kemiske forbindelser og fysiske påvirkninger, f.eks. stråling, der kan medføre forandringer i DNA, dvs fremkalde mutationer. Mange mutagener må derfor formodes at have carcinogen, kræftfremkaldende, effekt. Til at afdække om et stof er mutagent

mutant, om virus, celler eller organismer, der er muteret. Se mutation.

mutation, en hvilken som helst forandring i en virus' eller organismes genetiske information. I praktisk talt alle tilfælde vil afvigelsen have en negativ virkning, stor eller lille. Mutationer kan opstå spontant eller være induceret. Der skelnes mellem

mutere, fremkalde eller foretage mutation.

muteret, om virus, celler eller organismer, der bærer en forandring i deres genom, dvs i deres gener. myoglobin, peptid med Út hæm molekyle som prostetisk gruppe. Myoglobin har, på samme vis som hæmoglobin, evnes til at binde molekylær ilt. Myoblobin fo

myosin, muskelprotein sammensat af fire lette og to tunge peptidkæder. Det findes i musklernes tykke proteinfilamenter og en del af muklernes kontraktile apparat.

mælkesukker se lactose.

mælkesyre se lactat og pyruvat.

mælkesyregæring, er en anaerob proces, som foretages af mælkesyrebakterier. Herved spaltes glucose under dannelse af mælkesyre under frigivelse af energi. Se gæring.

mærkningsmetode, laboratorieteknikker til mærkning af kemiske forbindelser og biologiske strukturer. Mærkninger foretages for at muliggøre sporing og visualisering af molekyler og strukturer. Både farvereaktioner og indbygning af radioaktive isotoper a

mættet forbindelse, stoffer, i hvilke alle kulstofatomer er kædet sammen med enkeltbindinger. Modsat umættede forbindelser, hvor der optræder dobbelt eller tredobbeltbindinger mellem atomer.

mørkeproces se fotosyntese.

NAD/NADH, nikotinamiddinukleotid fungerer som cofaktor ved transport af brint, en proces, der katalyseres af NAD afhængige dehydrogenaser, oxidoreduktaser. Det er nikotinamiddelen som kan optage og afgive brint under dannelse af den reducerede form (NADH+

NADP/NADPH, nikotinamidadenindinukleotidfosfat, fungerer som cofaktor ved transport af brint, en proces, der katalyseres af NADP afhængige dehydrogenaser, oxidoreduktaser. NAD/NADH virker i forbindelse med biosyntese af cholesterol, fedtsyrer, deoxynuk

natrium, forekommer i alle levende organismer. Hos mennesket ca 100 g pr individ. Natrium foreligger som ion, Na+, og befinder sig fortrinsvis uden for cellerne i intercellulærrummet. Kalium, hvoraf der findes ca 150 g pr individ, findes mest inden i clle

natrium kalium pumpe, enzym, ATPase, der er ansvarlig for at den nødvendige ionkoncentration i og uden for cellerne opretholdes. f.eks. er kaliumionkoncentrationen ca 40 gange så stor i som uden for cellerne og natriumionkoncentratione uden for cellerne c

neurotransmitter, lavmolekylære forbindelser, ofte dannet ud fra aminosyrer, der etablerer overførsel af stimuli mellem nerveceller. I det perifære nervesystem er acetylcholin og noradrenalin virksomme som neurotransmittere. I centralnervesystemet forek

nick translation, mærkningsmetode til DNA. ved hjælp af enzymet DNAse I brydes fosfatbroer tilfældige steder i den ene streng af dobbeltstrenget DNA. Disse brud er startpunkter for enzymet DNA polymerase, der syntetiserer sekvenser med mærkede nukleotider

nikotinamid, også kaldet vitamin B eller niacin. Del af NAD og NADP ved brintoverførsel. Både nikotinsyre selv og nikotinamid har vitaminvirkning.

nikotinadenindinukleotid se NAD/NADH.

nikotinadenindinukleotidfosfat se NADP/NADPH.

nikotinsyre se nikotinamid og vitamin B.

nitrat, salt af salpetersyre, HNO3, der ved fraspaltning af sin proton i vandig opløsning frigiver nitrationen: NO3 ionen. nitrifikation, omdannelsen af kvælstof, nitrogen, fra organiske molekyler, f.eks. proteiner, til nitrat.Processerne finder sted som

nitrogen, det samme som kvælstof.

nitrogenase se nitrogenfiksering.

nitrogenfiksering, evnen til at binde luftens kvælstof. Bælgplanter og rodknoldbakterier kan danne rodknolde i fællesskab. Denne struktur er nødvendig for kvælstoffikseringen og generne, der er ansvarlige for nitrogenfikseringen findes i bakteriegenomet.

noradrenalin, neurotransmitter, der produceres i binyremarven. Det ligner adrenalin og virker foruden som neurohormon karsammentrækkende og blod tryksøgende.

nucleo se nukleo

nuklease, gruppe af enzymer, der spalter nukleinsyrer. DNAser spalter DNA og RNAser spalter RNA. Resktriktionsnukleaser er DNAser, der overklipper specifikke nukleotidsekvenser i DNA.

nukleinsyre, fællesbetegnelse for DNA og RNA. Små nukleinsyrer kaldes oligonukleotider.

nukleinsyresekvens, rækkefølgen af baserne i en nukleinsyre.

nukleoprotein, makromolekyle, der foruden proteindelen, der er opbygget af aminosyrer, indeholder en region, hvor nukleotider er byggestenene.

nukleosid, molekyle, opbygget af en base, purin eller pyrimidin, og et kulhydrat, f.eks. ribose eller deoxyribose.

nukleotid, fosforyleret nukleosid. Nukleotider kan indeholde en, to eller tre fosfatgrupper. De kaldes da henholdsvis mono , di eller trinukleotider.

nukleotidsekvens, rækkefølgen af puriner og pyrimidiner i DNA og RNA. Udtrykket anvendes også om en nukleinsyre eller et stykke af en nukleinsyre.

nukleus, det samme som kerne. Se cellekerne. næringsmiddel, kemiske forbindelser, der skal optages af levende organismer for at holde dem i live. Selv om alle levende organismer stort set består af de samme kemiske forbindelser er deres næringsmiddelbehov

oligonukleotid, gruppe af små nukleinsyrer på op til en tyve tredive nukleotider. Oligonukleotider kan fremstilles syntetisk og har en række vigtige anvendelser ved gensplejsning.

oligosaccharid, sukkerstoffer, der indeholder fra to til otte monosaccharider.

onkogen, gen, hvis genekspression medfører cancer. De findes i virus og eukaryoter, hvor de under normale omstændigheder påvirker cellers vækst og differentiering, men kan afspores, hvorved cellerne bliver til kræftceller.

operon, genetisk enhed i prokaryoter, hvis genprodukt er protein. Sekvensen, der indeholder koden til et protein kaldes et strukturgen. Ofte ligger flere strukturgener efter hinanden, med en fælles regulatorisk enhed, promotor, foran. Promotoren er u

opløselighed, egenskab hos kemiske forbindelser til at blive optaget, opløst, i en anden forbindelse, opløsningsmidlet eller solventet. I biokemien er solventet altid vandige opløsninger. Opløseligheden, der gerne udtrykkes som vægtenhed pr volumenenhed f

organel, strukturerede legemer i levende celler, med specialfunktioner f.eks. mitokondrier og kloroplaster.

organisk, om kemiske forbindelser, der indeholder kulstofatomer, kædet sammen med covalente bindinger.

ornitin, basisk aminosyre, der ikke forekommer som byggesten i proteiner. Den dannes ud fra arginin. I stofskiftet spiller den i rolle i leveren ved urinstofsyntesen og er startmolekyle af polyaminer (spermin, putrescin og spermidin), stoffer, der er nødv

osmose, diffusion af vand gennem en membran. Vandringen af vandmolekylerne gennem membranens porer skyldes forskellig koncentration af opløste stoffer f.eks. proteiner, som ikke kan passere gennem membranens porer. Hvis f.eks. røde blodlegemer anbringes i

oxaloacetat, salt af oxaleddikesyre, som er acceptormolekyle for acetylgruppen i citronsyrecyklus. Dette fører til dannelsen af citronsyre. Oxaloacetat kan desuden ved transaminering få påsat en a minogruppe, og derved omdannes til aminosyren asparaginsy

oxidase, gruppe af enzymer hørende til oxidoreduktaser. De kan direkte overføre elektroner til molekylær ilt, O2. Oxidorekuktaser inddeles i to grupper. Den ene kan overføre 2 elektroner, den anden 4 elektroner. Herved opstår i sidste ende henholdsvis hyd

oxidativ decarboxylering, en proces ved hvilken en forbindelse både oxideres og decarboxyleres. Omdannelsen af glycolysens slutprodukt pyruvat til acetyl coenzym A er en oxidativ decarbolylering. Der fraspaltes kuldioxid,CO2 og dehydrogeneres, idet brin

oxidativ fosforylering, en proces, der foregår i mitokondrierne, og ved hvilken den energirige forbindelse adenosintrifosfat fremstilles ud fra adenosindifosfat. Reaktionen er iltkrævende. Se åndingskæde.

oxidoreduktase, gruppe af enzymer, der katalyserer redoxprocesser. Til oxidoreduktaserne hører dehydrogenaser, oxidaser og peroxidaser.

oxygen se ilt.

oxygenase, gruppe af enzymer hørende til oxidoreduktaser. De katalyserer reaktioner, ved hvilke molekylær ilt, O2, indbygges i et acceptormolekyle.

palindromsekvens, del, sekvens, f.eks. af dobbeltstrenget DNA5' G G T A C C 3' i sammenligning med 3' C C A T G G 5'. DNA, som indeholder de samme baser i samme rækkefølge i begge strenge, når de hver for sig aflæses i samme retning f.eks. 5' mod 3'.

palmitinsyre, fedtsyre, der er mættet og indeholder 18 kulstofatomer. Den er vidt udbredt i naturen f.eks. i smør, svinefedt, kakaosmør, kokosolie, majsolie, sojaolie og rapsolie.

pankreas, bugspytkirtel, afsondrer et alkalisk sekret, der sammen med galdens galdesaft udtømmes i tolvfingertarmen. I pankreas produceres enzymerne lipase, alfa amylase og enzymforstadier, proenzymer: trypsinogen, chymotrypsinogen og procarboxypeptidase.

pantothensyre, vitamin, virksom gruppe i coenzym A.Se vitamin B. parathormon, hormon, opbygget af 64 aminosyrer. Det frigives kontinuerligt fra biskjoldbruskkirtlen. Den biokemiske virkning er, at koncentrationen i blodet af fosfat sænkes og koncentration

pektin, polysaccharid indeholdende polygalakturonsyre. Forekommer hos planterne i midtlamellen af cellevæggene.

penicillin, gruppe af antibiotika, som forekommer i Penicicillium notatum og andre skimmelsvampe. Deres funktion som antibiotika beror på deres evne til forstyrre cellevægsdannelse hos gram negative bakterier. Nydannede bakterier fobliver cellevægsløse og

pentose, monosaccharider med fem kulstofatomer. De vigtigste er ribose, deoxyribose, ribulose, xylulose og arabinose. På fosforyleret form er de mellemprodukter i pentosefosfatcyklus.

pentosefosfatcyklus, som glycolysen en nedbrydningsvej for sukkerstoffer. Foregår i cytoplasmaet i bl.a. leverceller. Første reaktionstrin er fosforylering af glucose under forbrug af adenosintrifosfat, ATP. Herefter sker der en oxidation ved hjælp af NAD

pepsin, fordøjelsesenzym, der dannes i maven ud fra et forstadium, pepsinogen frigivet fra celler i mavesækken. Det er et proteolytisk enzym, der nedbryder proteiner, og fortrinsvis spalter peptidbindinger, hvori der indgår aminosyrerne phenylalanin og ty

peptid, molekyle opbygget af aminosyrer. Disse er hægtet sammen med covalente bindinger, peptidbininger. Dipeptider består af to aminosyrer, tripeptider af tre osv. Polypeptider består af mange aminosyrer. Proteiner er opbygget af en eller flere polypepti

peptidase, gruppe af enzymer hørende til hydrolaserne. Nedbryder peptidbindinger i peptider og proteiner. Vigtige peptidaser er de proteolytiske enzymer i lysosomerne, proteaser, der medvirker ved blodets koagulation og fordøjelsesenzymerne pepsin, chy

peptidbinding, binding i peptider, der sammenkæder deres byggesten, aminosyrerne med covalente bindinger. Kemisk er det en covalent binding, og den dannes ved reaktion mellem den ene aminosyres aminogruppe, og den andens carboxylsyregruppe under fraspaltn

peptidhormon, det samme som proteokhormon. (Gammeldags) klassificereing af hormoner inddelte disse i peptidhormoner, steroidhormoner og hormoner afledt af fedtsyrer eller aminosyrer. Den nyere inddeling er baseret på deres funktion/funktionssted.

peroxidase, enzymer hørende til oxidoreduktaserne, som katalyserer overflytning af brint fra en reduceret kemisk forbindelse til hydrogenperoxi, brintoverilte, under dannelse af vand.

pH, en opløsnings surhedsgrad. Udtales lige som arkitekten og viseforfatterens initialer. pH er koncentrationen af protoner i en vandig opløsning, hvilket er et mål for, hvor sur opløsningen er. Da den molære koncentration (antal mol/l) som regel er meget

Måling af pH kan foretages med pH papir eller mere nøjagtigt med pH metere. En opløsnings neutralpunkt er pH 7, ved hvilken koncentrationen af hydroxylioner og protoner er lige stor. pH værdier under 7 angiver, at opløsningen er sur og over pH 7, at den e

phenylalanin, aminosyre med trebogstavsforkortelsen phe, etbogstavsforkortelsen er F. Phenylalanin hører til de aromatiske forbindelser og kan derfor ikke syntetiseres i den dyriske organisme.

phenyoketonuri, arvelig sygdom, der forårsager et svigt i den enzymatiske omdannelse af phenylalanin til tyrosin. Patienterne er bl.a. åndsvage og har kortere levetid end gennemsnittet i populationen. Alle nyfødte bliver testet for sygdommen med Guthri

pheromon se duftstof.

phos se fos

phyllochinon se vitamin K.

pigment, gruppe af farvestoffer, ofte uopløselige og arrangeret i form af små legemer eller korn.Eksempler på pigmenter er melanin og klorofyl.

pinocytose, optagelse af en flydende substans, en dråbe, i en celle, ofte ved, at cellemembranen krænger sig uden om dråben. Derved dannes en blære, en vesikel, der får adgang til cellens cytoplasma.

plantecelle, celle i/fra en plante. Eukaryot celle, der foruden alle de organeller, den har fælles med dyrecellen har grønkorn, kloroplaster, hvis cellen stammer fra en grøn plante med fotosyntese. Desuden er alle planteceller uden om deres cellemembran o

plasmamembran, det samme som cellemembran.

plasmid, gruppe af DNA molekyler, der fortrinsvis findes i prokaryoter, men også forekommer i eukaryote mikroorganismer, f.eks. i gær. Mange er ringformede og de indgår som regel ikke i genomet. Plasmider kan overføres til værtsceller, men

polymer, makromelekyler, dannet ved polymerisation.

polymerisation, dannelse af højmolekylære stoffer ved sammenkobling af mindre byggesten, monomerer. Ofte dannes et tredimensionelt netværk.

polymerase, enzymer der sammenføjer mindre byggesten til større enheder. I biokemien menes som regel enten DNA polymerase eller RNA polymerase.

polynukleotid, kemiske forbindelser, der er opbygget af flere end 3o nukleotider.

polypeptid, kemisk forbindelse, der udelukkende er opbygget af aminosyrer i et antal mellem 10 og 100. Se peptid og protein.

polysaccharid, gruppe af makromolekyler, der er opbygget af monosaccharider. Biologisk grupperes de i strukturelle polysaccharider og næringspolysaccharider. Se sukkerstof.

porfyrin, molekyle bestående af fire pyrrolringe, der er knyttet til hinanden med en methinbro, =CH . Forekommer i blod (hæmoglobin), muskler (myoglobin), de grønne planter (klorofyl) og cytokrom. Biosyntesen sker ud fra delta aminolævulinsyre under dan

primærstruktur, byggestenene i makromolekyler, deres art, antal og rækkefølge. Den kemiske binding imellem dem er covalent. Den primære struktur danner basis for en sekundærstruktur, en tertiærstruktur og eventuelt en kvarternærstruktur. f.eks. er et prot

probe se DNA probe.

proenzym, protein, der efter aktivering omdannes til aktivt enzym.

profag, fællesbetegnelse for bakteriofager, hvis genom er integreret i værtscellens genom.

progesteron, kvindeligt kønshormon.

prokaryot, se eukaryot.

prolin, aminosyre med trebogstavsforkortelsen pro, etbogstavsforkortelsen er P.

promotor, region i DNA molekyler, som er startsteder for transkription af gener. En promotor er typisk opbygget af omkring 100 nukleotider, og den er som regel lokaliseret foran, opstrøms, og i nærheden af sin transkritptionsenhed. Promotoren er genken

prostetisk gruppe, ikke protein del af et enzym, der indgår som byggesten af enzymets aktive centrum. Den prostetiske gruppe ændres under den enzymatiske reaktion. I modsætning til coenzymer forbliver den prostetiske gruppe på sin plads i enzymet, hvor de

protease, gruppe af proteinnedbrydende enzymer. De inddeles i exopeptidaser, som spalter proteiner fra en ende af, og endopeptidaser, der spalter store proteiner inde i molekylet. Endopeptidaser har også betegnelsen proteinaser. Se peptidase.

protein, makromolekyle, som findes i alle levende celler. Proteiner er sammensat af 20 forskellige aminosyrer i et antal af mindst 100, men som regel mange flere. Som hos andre makromolekyler, kan strukturerne antage forskellige former, konformationer. f.

proteinase, se protease og peptidase.

proteinstruktur, proteiners forskellige konformationer, på hvilke de findes i forskellige sammenhænge. Almindeligvis beskrives disse strukturer på fire niveauer. Primærstruktur, proteinets aminosyresammensætning og amininosyrernes rækkefølge, aminosyres

proteinsyntese se translation.

proteohormon se peptidhormon.

proteolytisk, om processer, ved hvilke peptidbindinger spaltes, eller om enzymer, der katalyserer hydrolyse af peptidbindinger.

proton, elementarpartikel med Ún positiv ladning, der indgår i atomkerners opbygning. Dens masse er Ún, hvilket betyder at den er identisk med Hydrogenionen H+.

punktmutation se mutation.

purin, gruppe af heterocykliske forbindelser, opbygget af to sammenhængende ringe indeholdende kulstof og kvælstofatomer. Sammen med den anden klasse af organiske baser, pyrimidinerne, indgår de i nukleinsyrer. Endvidere forekommer de i flere cofaktorer.

pyridoxin, se vitamin B.

pyrimidin, gruppe af heterocykliske forbindelser opbygget af en ring indeholdende kulstof og kvælstofatomer. Sammen med den anden klasse af organiske baser, purinerne, indgår de i nukleinsyrer. De mest udbredte pyrimidiner er cytosin, thymin og uracil.

pyrimidinnukleotid, nukleotid, hvis basedel er en pyrimidin.

pyrudruesyre se pyruvat.

pyruvat, salt af pyrudruesyre. Pyruvat dannes ved nedbrydning af glucose og fructose i glycolysen eller ved fraspaltning af NH2 fra aminosyren alanin. Pyruvat spaltes ved oxidativ fosforylering i mitokondrierne til kuldioxid, CO2 og acetylcoenzym A. De

radikal, atomgruppe, der indgår som del af organiske molekyler, men ikke kan forkomme selvstændigt. Eksempeler på radikaler: methyl, C3H , og ethenyl, CH2=CH .

reaktion, kemisk proces, ved hvilken kemiske bindinger brydes og nye dannes. Dvs, kemiske forbindelser omdannes, hvorved der opstår andre.

reaktionshastighed, udtryk for hastigheden af stofomdannelse ved en kemisk reaktion. Angives som det antal mol af et af de deltagende stoffer, der forsvinder eller dannes pr tidsenhed. Reaktionshastigheden afhænger af stoffernes koncentration og tempera

redoxproces, kemisk reaktion, ved hvilken der sker en reduktion og en oxidation ved udskiftning af elektroner. Atomer eller molekyler, der reduceres, får tilført elektroner, og molekyler, der oxideres, taber elektroner. Elektronomsætningen kan udtrykkes s

redoxpotentiale, udtryk for et stofs evne til at virke oxiderende eller reducerende i elektrokemiske processer. Redoxpotentialer måles i volt over for en standardhydrogenelektrode. Se redoxproces.

reduktion, se redoxproces.

regulering, enzymatisk, indvirkning på de forskellige stofskifteprocesser ved hjælp af regulatoriske enzymer. Eksempler herpå er covalente modifikationer som fosforylering og methylering og ikke covalente modifikationer via modulatorer. I sidste ende er d

rekombinant DNA, fællesbetegnelse for alle DNA molekyler, som er dannet kunstigt ved sammenhægtning af mindre DNA fragmenter. De sammensplejsede fragmenter kan stamme fra samme eller forskellige organismer.

rekombination, omgruppering af genetisk materiale, dvs kromosomer og nukleinsyrer. I meiosens profase udskifter homologe kromosomer segmenter med hindanden ved overkrydsning. Følgen er genetisk rekombination. På molekylært niveau bruges betegnelsen, nå

repetitivt, anvendes om sekvenser i DNA, som forekommer i mange kopier, hundreder til hundredetusindvis. Mindst 40% af DNA i eukaryoter er repetitivt og dermed uden genekspression.

replikation, betegnelse for opbygning, biosyntese, af DNA og i nogle tilfælde RNA. Se DNA replikation og RNA replikation.

repressor, gruppe af proteiner, der binder sig til specifikke sekvenser foran et gen, en transkriptionsenhed, og derved forhindrer transkription. Bindingsstedet kaldes operator. Se operon.

respiration det samme som ånding.

respirationskæde se åndingskæde.

respiratorisk kvotient, RQ, talforhold mellem den dannede mængde kuldioxid, CO2, og den hertil anvendte mængde ilt ved nedbrydning af organisk stof.

RQ = mol CO2 dannet/mol O2 forbrugt

Generelt er den respiratoriske kvotient for sukkerstoffer omkring 1,0, for fedtstoffer, lipider, 0,7 og for proteiner 0,8. Ved stofskiftemålinger måles som regel iltoptagelse og kuldioxidafgivelse. Forholdet mellem disse to størrelser giver et indtryk a

restriktionsnuklease, restriktionsendonuklease, restriktionsenzym. Fællesbetegnelse for bakterieenzymer, der er uundværlige i gensplejsningen til overklipning, dvs spaltning, af DNA på specifikke, veldefinerede steder. De er endonukleaser og spalter dobbe

retinol se vitamin A.

revers transkriptase, et enzym, der katalyse rer dannelse af DNA, cDNA, som aftryk af RNA. Alt andet naturligt forekommende DNA er kopieret ud fra DNA. Revers transkriptase forekommer i retrovirus. reversibel, anvendes om en kemisk processe, der kan forlø

rhodopsin, lysfølsomt pigment i øjets sanseceller. Det er opbygget af proteinet opsin og retinal, et omdannelsesprodukt af vitamin A. Ved påvirkning med lys spaltes molekylet i sine to bestanddele, hvorved der udløses en nerveimpuls. Genopbygning af rhodo

riboflavin se vitamin B2.

ribonuklease, RNAse, gruppe af enzymer, der hydrolyserer RNA under fraspaltning af monoribonukleotider eller oligoribonukleotider.

ribonukleinsyre se RNA.

ribonukleotid, nukleotid, hvor kulhydratdelen er sukkerstoffet ribose. Se deoxyribose.

ribose se deoxyribose

ribosom, lille legeme i bakterier og cellers cytoplasma. De spiller en vigtig rolle i tanslationen, proteinbiosyntesen. De er komplekser af RNA og protein. Hvert ribosom er opbygget af en stor og en lille underenhed, en subunit. Ved translationen binder d

ribosomalt RNA se rRNA.

ribozym, RNA med enzymatisk virkning. f.eks. kan nogle RNA molekyler spontant og specifikt klippe sig selv i kortere enheder. I visse tilfælde folder RNA sig sammen i en hammerlignende struktur omkring sekvensen, i hvilken der klippes. I modsætning til no

RNA, ribonukleinsyre, uforgrenet polymer, hvis byggesten er nukleotider. Selv om RNA regnes til makromolekylerne, er de langt mindre end DNA, fordi de alle er kopier af begrænsede områder af DNA molekyler. Baserne i RNA er nukleotider, indeholdende purine

RNA ligase, gruppe af enzymer, der katalyserer sammenhægtning af RNA molekyler.

RNA polymerase, gruppe af enzymer, der katalyserer RNA syntese, transkription, med DNA som støbeform. RNA polymeraser binder sig til specifikke sekvenser i DNA molekylet, promotorregionen, foran (opstrøms for) transkriptionsenheden. Ved denne binding medv

RNA replikation, proces, ved hvilken RNA opformeres i virus, hvis genom er opbygget af RNA. Undtaget herfra er retrovirus, der indeholder koden til revers transkriptase. Et eksempel på virus med RNA replikation er poliovirus. RNA replikation sker på li

RNAse se ribonuklease.

rRNA, RNA, der aggregerer med protein og derved danner de subunits, som ribosomerne er opbygget af. Ribosomalt RNA formodes at katalysere vigtige delprocesser under translation.

rødt blodlegeme, det samme som erytrocyt. Se blodlegeme.

rørsukker, det samme som saccharose.

saccharid, det samme som sukkerstof.

saccharose, disaccharid, opbygget af monosacchariderne glucose og fructose via en glucosidbinding. Forekomst i sukkeroer, i sukkerrør og en del andre planter. Sammen med lactose og glucose det vigtigste kulhydrat i ernæringssammenhæng.

salt, kan afledes af syre ved udskiftning af brintionøer), protonøer), med metalion f.eks. natriumion, Na+, og calciumion, CA++, eller baseradikal f.eks. ammonium, NH4+. Salte er krystallinske og kan have meget forskellige opløselighed. I daglig tal

satellit DNA, fraktion af DNA som ligger uden for hovedfraktionen efter centrifugering af genomisk DNA ved cæsiumklorid gradient centrifugering. Satellit DNA har ofte flere G:C basepar end hovedfraktionen og indeholder som regel et større antal repetitive

sekundærstruktur, de enkelte peptidkæders første rumlige anordning. Se proteinstruktur.

sekvensbestemmelse, metoder til at klarlægge byggestenenes art, deres antal og deres rækkefølge i makromolekyler, f.eks. aminosyrers rækkefølge i proteiner og nukleotiders rækkefølge i nukleinsyrer.

serin, aminosyre. Trebogstavsforkortelsen er ser, etbogstavsforkortelsen er S.

serotonin, hormon, som dannes ud fra tryptofan ved addition af en hydroxylgruppe og fraspaltning af kuldioxid, CO2. Det dannes i forskellige væv og virker som neurotransmitter i centralnervesystemet. Forekomst i lunge og tarmkanal. Endvidere findes det i

serum se blodplasma.

serumalbumin, et lille protein i blodplasmaet med en række vigtige funktioner: transport af lavmolekylære, uopløselige forbindelser som fedtsyrer, galdesyrer og hormoner og opretholdelse af det osmotiske tryk i blodet pga sin store evne til at binde vand.

sfingolipid se lipid.

sfingosin, kemisk forbindelse med atten kulstofatomer, en C18 forbindelse med to alkoholgrupper, Ún dobbeltbinding og en aminogruppe. Sfingosin indgår som byggesten i sfingolipiderne.

slutprodukthæmning se feedback hæmning.

somatotropin se væksthormon.

specificitet, en egenskab ved en kemisk forbindelse, med en meget specialiseret funktion. Ofte anvendes udtrykket om enzymer, idet disse har en høj specificitet med hensyn til deres substrater, dvs, til de forbindelser, som de er i stand til at omdanne el

startkode, kode i mRNA, der ved translation bestemmer, hvorfra koden til et bestemt peptid i mRNA molekylet skal aflæses. Oftest er koden AUG, dvs koder for methionin, men det kan også være GUG, koden for valin.

steroid, lipider, indeholdende steranringsystemet. Til disse lipider hører en række vigtige biologiske molekyler: cholesterol, galdesyre, binyrebarkhormoner og kønshormonerne østrogen, gestagen og androgen.

steroidhormon, gruppe af hormoner, der indeholder steranringsystemet. Til disse hører bla. kønshormonerne østrogen, gestagen og androgen. Se steroid.

sticky end, engelsk betegnelse for kohæsiv ende.

stivelse, makromolekyle, der kan adskilles i to polysaccharider: amylose og amylopektin. Stivelse er meget udbredt i planter som oplagsnæring.

stofskifte, omsætning af kemiske forbindelser i den levende organisme. Foruden mineralstofskiftet, hvortil også vandbalancen hører, omfatter stofskiftet de enzymatiske reaktioner, ved hvilke de organiske næringsstoffer transformeres. Dvs omsætningen af ku

stopkode, kode, i mRNA, der bestemmer translationens afslutning. Der findes tre stopkodeer: UAA, UAG og UGA. De betegnes ofte som non sense (uden mening) koder, fordi de ikke kan udtrykkes som aminosyrer i proteiner. Se startkode.

stump ende, endesekvens i DNA, som afslutter dobbeltstrengen, uden at den ene streng er længere end den anden. Se kohæsiv ende og restriktionsnuklease.

substrat, kemisk forbindelse, som kan nedbrydes elle omdannes af et bestemt enzym, med en bestemt specificitet til netop denne forbindelse.

sucrose se saccharose.

sukkerstof, kulhydrat. Gruppe af organiske forbindelser opbygget af kulstof, brint og ilt. Deres generelle formel er (CH2O). I deres systematiske navngivning ender de på ose, f.eks. saccharose, glucose og amylose. De indeholder hydroxylgrupper og enten a

svovl, grundstof med atomtegn S, atomnummer 16, atomvægt 32. Som frit er det et gult ikke metal. Udbredt i den uorganiske natur f.eks. som svovlilter. Svovl forekommer i alle levende celler, mest udbredt i proteiner og peptider. Dette skyldes disses ind

svovlbro, det samme som disulfidbinding.

surhedsgrad se pH.

syntetase, det samme som ligase.

Sommerfugle suger nektar, som dannes af blomsterplanter. De benytter en lang snabel, som er rullet op, når den ikke er i brug.

Bladlus bruger lange stikkende snabler til at suge plantesaft fra blade og stængler.

ød) Bidning uden tænder. Græshopper har kraftige overkæber (mandibler) med meget hårde kanter til at bide med.

fænotypisk, vedrørende fænotypen.

fødekæde, fødens vej fra producent til konsument og videre til destruent. Energi og organiske stoffer, der er opbygget af grønne planter ved fotosyntese føres videre til organismer, som æder planterne, dyr der æder andre dyr osv. frem til nedbrydningen (f

Nogle fødekæder er korte: græs > får > menneske.græs > antilope > løve.

Meget ofte er flere fødekæder koblet samme til et kompliceret fødenet.

Alle fødenet er fint balanceret. Hvis et led i nettet ødelægges, vil alle andre organismer blive påvirket. Hvis fx aborren forsvandt på grund af en sygdom i fødenettet for søen, ville geddepopulationen går ned, mens antallet af vandskorpioner ville forøge

fødenet, fødekæder, som er indbyrdes (netagtigt) forbundet.

fødeoptagelse, den proces, ved hvilken fordøjede fødepartikler optages af en organisme. Hos pattedyr omdannes fx glucose, der ikke umiddelbart skal bruges som energikilde af lever og muskelceller, til kulhydratet glykogen. Dette oplagres og kan senere om

fødevaretest, kemisk prøve for at identificere komponenterne i en fødevare.

fødselsrate, antallet af levende fødsler i en population, fx antallet af fødsler i et år pr. 1000 indbyggere.

førne, organisk materiale i jorden, hvor de enkelte deles oprindelse som blade eller grene stadig kan erkendes. (Modsat humus, der er mere omdannet).

galde, en grøn alkalisk væske, der dannes i leveren hos pattedyr. Galden oplagres i galdeblæren og transporteres via galdekanalen til tolvfingertarmen, hvor det ved en emulgeringsproces nedbryder fedt til små dråber som forberedelse til fordøjelsen. Galde

galdeblære, en lille blære i eller nær hvirveldyrets lever, hvori galden opbevares. Når føde kommer ind i tarmen tømmer den galde ud i tolvfingertarmen via galdegangen.

galdesten, udfældning, som regel af cholesterol, i galdeblæren.

gamet (kønscelle), reproduktiv celle, hvis kerne er dannet ved meiose og indeholder halvt kromosomantal (haploid). Menneskets gameter er sædcellen og ægcellen. Gameter sammensmelter under befrugtningen og danner en zygote med normalt antal kromosomer (dip

gametofyt, plante, som danner gameter. Udgør den haploide fase i livscyklussen af en plante, som har generationsskifte mellem et gametofytstadie og et diploidt sporofytstadie. Gametofytten udvikles fra en haploid spore fra sporofytgenerationen. I nogle pl

gamma aminosmørsyre, transmitterstof i hæmmende synapser i hjernen.

gammaglobuliner, proteiner med høj molekylvægt, hvortil antistoffernes hører.

ganglion, lille klump af nerveceller.

gastrin, hormon fra kirtler i maveslimhinden, som fremmer sekretionen af mavesyre og pepsin foruden væksten af maveslimhinden. Hormonet afgives til blodet, især hvis føden indeholder kød, og føres med blodkredsløbet tilbage til mavevæggen, hvor det stimul

gastrula, stadiet i fosterudviklingen efter blastulastadiet. I gastrulastadiet krænger cellerne på den ene side af fosteret ved aktiv cellebevægelse ind i kløvningshulen, og en gastrula ligner derfor en blød gummibold, der er blevet trykket ind.

gattet, fordøjelseskanalen afsluttes med en åbning, som hos dyr kaldes et gat.

gener, underenheder af kromosomerne som består af afsnit af DNA strengen, som styrer organismens arvelige egenskaber. Gener består af op til ca. 1000 basepar i et DNA molekyle, hvis særlige rækkefølge (sekvens) af baser repræsenterer den kodede informatio

genetik, studiet af arveligheden, dvs. overførsel af nedarvede egenskaber fra forældre til afkom via generne i kromosomerne. De første arvelighedsforsøg blev udført af Gregor Mendel i 1860'erne ved brug af ærteplanter.

genetisk, vedrørende arvelighed.

genetisk kode, se gener

genetiske sygdomme, se arvelige sygdomme.

genitalt, som har med kønsorganerne at gøre.

genlocus (flertal: loci), område på DNA, som omfatter et gen.

genotypisk, vedrørende genotypen.

genotype, den genetiske sammensætning af organismen, dvs. det særlige sæt af alleler for et givet egenskabsalternativ, fx frøskallens former. Genotyper betegnes med bogstaver, hvor STORT bogstav betyder dominant gen og lille bogstav recessiv allel. Modsat

genprodukt, det protein, som er kodet fra et bestemt gen.

gensplejsning, den teknik, hvormed man kan omplacere genetisk materiale, evt. mellem helt forskellige organismer. Anvendes meget til moderne biologisk og medicinsk forskning samt inden for bioteknologien. Fx kan genet for human insulin indsættes i en bakt

geotaktisk, om bevægelse i forhold til tyngdekraften. Protozoen Paramecium er negativt geotaktisk, dvs. den svømmer væk fra tyngdekraften.

geotropisme, orienteringsreaktion over for tyngdekraften. En plante, der lægges vandret, vil bøje roden nedad (positiv geotropisme) og stænglen opad (negativ geotropisme).

GH, se væksthormon (GH = growth hormone (engelsk)).

gibberelliner, væksthormoner hos planter. Har forskellig virkning på forskellige plantevæv. Fremmer fx pollenspiring. Kan iøvrigt bruges til udvikling af frøløse frugter.

glatte muskler, der er knyttet til de indre væv og organer i pattedyr, fx tarm og blodkar. Disse muskler er ikke under viljens kontrol, og ufrivillige muskelreaktioner omfatter fx peristaltiske bevægelser i tarmen og indsnævring/udvidelse af øjets pupil.

globulin, proteintype, se gammaglobuliner og serum.

glomerulus (flertal: glomeruli), karnøgle, dvs. tæt knude af blodkar i pattedyrnyrens Bowman'ske kapsel, hvor urinen udfiltreres under hydrostatisk tryk. Se nyre.

glucagon, hormon fra alfa cellerne i de Langerhans'ske øer i bugspytkirtlen (pankreas). Frigives til blodet, hvis blodets glucoseniveau falder, og fremmer nedbrydningen af leverens glykogendepot, hvorved der frigives glucose til blodet. Glucagon stimulere

gluconeogenese, leverens dannelse af glucose ud fra aminosyrer.

glucose, et monosaccharid. Dannes i grønne planter under fotosyntesen. Vigtig energikilde for dyre og planteceller.

glukagon, se glucagon.

glycerol, del af fedtsyremolekyler.

glycoprotein, protein, hvortil kulhydrat er bundet, hvilket kan være nødvendig for proteinets funktion eller placering i cellen.

glykogen, et polysaccharid. Opbygget af grenede kæder af glucoseenheder, og vigtigt energilager i dyr. Lagres hos hvirveldyr i musklerne og levercellerne, og omdannes let til glucose af amylase enzym. Se insulin.

glykogenese, leverens og musklernes dannelse af et depot af glykogen ud fra simple sukkerstoffer.

glykogenolyse, spaltning af glykogen til glucose.

gonader, kønscelledannende organer i dyr, fx æggestok og testikler.

gonadotropin releasing hormon (GnRH), hormon fra hypothalamus der via nerveceller transporteres ned gennem hypofysestilken til hypofyseforlappen, hvor det styrer dennes 3 hormoner, FSH, LH og prolaktin (=LGH), der alle har indflydelse på æggestokkene.

gonadotropiner, hormoner, som får kønskirtlerne til at vokse (trophe, gr.= ernæring).

Gram farvning, metode til farvning af bakterier, udviklet af danskere Hans Christian Joachim Gram 1884, senere prof. i intern medicin i København. Bruges til inddeling af bakterietyper, idet Grampositive bakterier farves blå, Gramnegative bakterier farves

grana, stakke af thylakoider i grønkornene.

granulocytter, en type af hvide blodlegemer. Se immunsystemet.

graviditet, se drægtighed (svangerskab).

grønkorn (kloroplaster), fotosyntetiserende organel hos planteceller. Er ligesom mitokondrier omgivet af dobbeltmembran og med eget DNA.

Graaf'sk follikel, opkaldt efter hollandsk anatom, R. de Graaf. Lille væskefyldt, hul forhøjning af follikelceller i ovariet hos pattedyr, hvori ægcellen ligger. Ved bristningen af den Graaf'ske follikel midt i menstruationscyklussen frigøres ægget og de

griffel, hunligt organ over frugtknuden i en blomst, med støvfang øverst til indfangning af pollen. Når pollenet spirer, vokser det ned gennem griffelvævet. Se befrugtning.

grå substans, områder i centralnervesystemet, der er rige på nerveceller. Findes i midten af rygmarven, og i yderområdet af hjernen (hjernebarken).

syre, kemisk forbindelse, der i vandigt miljø kan fraspalte brintioner, H+ (= hydrogenioner, protoner). Sure opløsninger har et pH under 7. Opløsninger med pH over 7 er basiske, alkaliske. pH 7 betegnes derfor som neutralpunktet.

T celle se blodlegeme og immunforsvar.

testosteron, mandligt kønshormon.

tertiærstruktur, den rumlige anordning, konformation, som proteiner og peptider indtager. Se proteinstruktur.

testosteron, mandligt/hanligt kønshormon. Dannes fortrinsvis i testiklerne, men i lille udstrækning også i binyrebarken hos både hanlige og hunlige organismer.

thiamin, det samme som vitamin B1.

thiaminpyrofosfat, coenzym, med vitamin B1 som den virksomme gruppe. Vigtigt ved oxidativ decarboxylering af f.eks. pyruvat og i pentosefosfatcyklus.

tocopherol se vitamin E.

threonin, aminosyre. Trebogstavsforkortelsen er thr, etbogstavsforkortelsen er T.

thymin, pyrimidinbase, forekommer i nukleotider og dermed også i nukleinsyrer. Thymin er byggesten i DNA.

T lymfocyt, det samme som T celle. Se blodlegeme og immunforsvar.

transaminase se aminotransferase.

transduktion, overførelse af DNA fra Ún bakterie til en anden ved hjælp af virus, der fungerer som transportør, vektor.

transfektion, overførsel af fremmed DNA til eukaryoter og eventuelt en efterfølgende indlejring af det fremmede DNA i værtscellens genom.

transfer RNA se tRNA.

transferase, gruppe af enzymer, der katalyserer overførsel kemiske grupper som f.eks. methyl , og aminogrupper.

transferrin, jernbindende transportprotein i blodplasmaet.

transformation. 1. Genetisk transformation, indføring af fremmed DNA i bakterier og eukaryoter. Ofte vil der efterfølgende ske en indlemning af det fremmede DNA i værtscellens genom. 2. Celletransformation, betegnelse for at cellers vækstmønster forandr

transkription, betegnelse for de processer, der fører til dannelse af primære RNA molekyler. Disse er kopier af DNA sekvenser, de såkaldte transkriptionsenheder. Inden for denne er det kun den ene af DNAets to strenge, der fungerer som støbeform. Det dann

translation, proteinbiosyntesen. Det grundlæggende princip i translation er, at hvert proteins aminosyresekvens er bestemt af nukleinsyresekvensen i mRNA molekylet. Denne kode kaldes den genetiske kode. Den er fastlagt i DNA og overføres til mRNA ved hjæl

tricarbonsyrecyklus se citronsyrecyklus.

triglycerid, estere af alkoholen glycerol og fedtsyrer. Se lipid.

trijodthyronin, hormon, afledes af aminosyren tyrosin ved addition af jod. Det produceres og udskilles af skjoldbruskkirtlen og indvirker på stofskiftet og hos børn desuden på vækst. Trijodthyronin virker tre gange så stærkt som thyroxin.

triose, monosaccharid, kulhydrater med tre kulstofatomer.

tripeptid, peptid opbygget af tre aminosyrer.

triplet, nukleotidtema i mRNA, bestående af tre nukleotider, der er koden for en aminosyre eller en stopkode. f.eks. er AUG koden for både start af translation og koden for methionin. UAA, UGA og UAG er stopkoderne for translation. A,G og U står for purin

tRNA, transfer RNA, enkeltstrenget ribonukleinsyre opbygget af 70 90 ribonukleotider. Dens funktion er at transportere aminosyrer til ribosom mRNA kom plekset ved proteinbiosyntesen, translationen. Aminosyre tRNA forbindelsen kaldes aminoacyl tRNA. Koden

trypsin se chymotrypsin.

tryosinogen, forstadium til enzymet trypsin. Produceres i pankreas.

tryptophan, aminosyre med trebogstavsforkortelsen trp, etbogstavsforkortelsen er W. Tryptophan hører til de aromatiske forbindelser, og kan derfor ikke syntetiseres i dyriske organismer.

TSH se thyroideastimulerende hormon.

tubulin se mikrotubulus.

thyroideastimulerende hormon, TSH, hormon, som dannes i hypofysens forlap. Det stimulerer dels skjoldbruskkirtlens optagelse af jod og de efterfølgende reaktioner, ved hvilke skjoldbruskkirtlens hormoner thyroxin og trijodthyronin dannes og udskilles i bl

tyrosin, aminosyre med trebogstavsforkortelsen tyr, etbogstavsforkortelsen er Y. Tyrosin hører til de aromatiske forbindelser, og kan derfor ikke syntetiseres i den dyriske organisme.

thyroxin, hormon, afledt af aminosyren tyrosin ved addition af jod. Hormonet produceres og udskilles af skjoldbruskkirtlen og indvirker på stofskiftet og hos børn desuden på vækst.

ubiquinon, ringsystem, benzochinon, med isopren sidekæder, ialt med 40 60 kulstofatomer. Forekommer i mitokondrier og i planternes kloroplaster. I mitokondrierne er det en vigtig elektronoverførende faktor i åndingskæden, og i kloroplasterne er ubiquinon

umættet forbindelse se mættet forbindelse.

unit se enzymaktivitet.

uopløselig, om kemiske forbindelser, der har en meget ringe opløselighed i opløsningsmidlet vand.

uracil, 2 hydroxy 4 hydroxypyrimidin, den ene af de tre pyrimidinbaser, der forekommer i nukleotider og dermed også i nukleinsyrer. Uracil forekommer i RNA. Se thymin og cytosin.

urin, gul væske, som dannes og udskilles gennem nyrerne. For mennesket er den daglige urinmængde 12 L, men er i øvrigt underkastet betydelige svingninger, idet det meste af det vand, der drikkes eller optages med føden, forlader kroppen ad denne vej. På s

urinstof, kemisk forbindelse. Det dannes som affaldstof i leveren og udskilles gennem nyrerne. Se urinstofcyklus og ornitin.

urinstofcyklus, ved hvilken overskud af kvælstof i organismen fjernes. Kvælstoffet optages af organismen gennem kvælstofholdige næringsmidler indeholdende protein og aminosyrer. Urinstof dannes i leveren under energiforbrug og udskilles gennem nyrerne.

urinsyre, 2,6,8 hydroxypurin. Affaldsprodukt i forbindelse med kvælstofstofskiftet hos fugle og krybdyr. Det udskilles med urinen. I mindre mængder findes det også i menneskets urin. Ophobning af urinsyre forårsager gigtlidelser.

valin, aminosyre. Trebogstavforkortelsen er val, etbogstavforkortelsen er V. vand, H2O, er en farveløs væske uden egentlig smag. Vand har meget specielle fysisk kemiske egenskaber og er i flere tilfælde blevet brugt til at definere fysiske enheder, f.eks.

vasopressin se antidiuretisk hormon.

vektor, DNA molekyle, som kan bære fremmed DNA, overføre det til passende værtssystemer, hvorefter vektor fremmed DNA kan mangfoliggøres. Vektorer replikeres autonomt, dvs at deres opformering i en celle ikke følger værtscellens delingsrytme. Ved den a

virus, sygdomsvoldende partikler, der efter smitte forekommer i bakterier, planter og dyr. Bakterievirus sammenfattes i en gruppe virus, der kaldes bakteriofager. Som eksempler på virussygdomme hos pattedyr kan nævnes mund og klovsyge, mæslinger, hjer

virusgenom, nukleinsyren i en virus indeholdende virussens gener.

viroid, gruppe af sygdomsvoldere hos planter. De består af enkeltstrenget RNA med intern baseparring, hårnålestrukturer. De er ikke associeret med protein i form af en kappe. De mangfoldiggøres uafhængigt af værtscellens delingsrytme og koder ikke for pro

virulens, evnen til at fremkalde sygdom. Dette er en egenskab ved patogene organismer og virus. Smitte med patogener kan medføre sygdom.

vitamin, organisk molekyle, hvis tilstedeværelse er nødvendig for en organismes normale biokemiske funktioner. Der er beskrevet en femten tyve vitaminer, der traditionelt inddeles i to klasser: vandopløselige og fedtopløselige. Essentielle aminosyrer og e

vitamin A, retinol, der på esterificeret form ophobes i leveren. Mangel på vitaminet medfører natteblindhed, øjentræthed og hos børn nedsat vækst.

vitamin B, en gruppe af vitaminer. B kompleks: Nikotinsyre. Mangel medfører blandt andet symptomer i hud og nervesystem. Folsyre. Mangel medfører blandt andet blodmangel. Pantothensyre. Mangel medfører forstyrrelse i nervesystemet. B1, thiamin, har betydn

vitamin D, calciferol, har betydning for Ca++ optagelse og dannelse af knogler. Mangel medfører engelsk syge.

vitamin E, tocopherol, virker som antioxidant.

vitamin H se biotin.

vitamin K, phyllochinon. Medvirker ved blodets koagulation.

vækstfaktor, gruppe af vækststimulerende proteiner, som produceres i mange celler og væv. De er aktive i meget små koncentrationer og indvirker på cellers balance mellem normal og unormal vækst.

væksthormon, hormon, der har vækstregulerende funktion. Hos dyr f.eks. hypofysehormonet somatotropin og hos planter auxin.

værtsorganisme, eukaryot eller bakterie, i hvilken der findes fremmede organismer eller nukleinsyrer. f.eks. kan bakterien E.coli fungere som vært for T4 fager, og forskellige planter er værter for bakterien Agrobacterium tumefaciens. xantin, mellemproduk

xylose, monosaccharid opbygget af fem kulstofatomer. Kemisk er det en pentose, der foreligger som aldose. Indgår på fosforyleret form i pentosefosfatcyklus.

æblesyre, indgår i form af malat, saltet af æblesyren, som mellemprodukt i citronsyrecyklus.

ægalbumin, albumin i hønseæggehvide.

æggehvide det samme som protein.

østrogen, kvindeligt kønshormon, som dannes i æggestokkene. Blandt østrogenerne er progesteron, østradiol og østron.

østradiol se kønshormon.

åben læseramme, se læseramme.

åndingskæde, anordning af elektronsporterende forbindelser. Deres rækkefølge er bestemt af deres stigende redoxpotentiale. Deres beliggenhed er i mitokondriernes indre membraner. Her afleveres elektroner fra NADH til ilt, O2. Enzymkomplekserne, der kataly

I de grønne planters grønkorn og i fotosyntetiske, aerobe bakteriers cytoplasmatiske membraner bliver de ved lyspåvirkning aktiverede elektroners energi ligeledes indbygget i energirige forbindelser. Se fotosyntese.

abdomen, anden betegnelse for bugen (dagligt omtalt som "maven"). Adskilt fra brystet (thorax) af mellemgulvet. Hos insekter betegnelse for bagkroppen.

abort, afbrydelse af graviditet (inden udgangen af 28. uge). Kan ske spontant eller provokeret.

abscisinsyre (dormin), hormon hos planter, som modvirker væksthormonerne. Fremmer dannelse af et løsningslag i bladstilke før løvfald og i frugtstilke, så frugten falder ned.

absorbere, optage stoffer (absorption).

absorption, optagelse, fx om stoffers optagelse gennem slimhinder eller huden. I fordøjelsesprocessen absorberes føden af tarmen.

acetylcholin, transmitterstof i nerveceller i hjerne og i det autonome nervesystem (motoriske nerver).

acne, særlig form for betændelse i hudens talgkirtler.

adaptation, tilvænning. Bruges dels om organismers evolutionære tilpasning til særlige betingelser, fx tørke, dels om det forhold, at gentagen påvirkning af et sanseorgan (fx tryk på huden) vil gøre det mindre følsomt, så ny påvirkning må være kraftigere

adenosintriphosphat, se ATP.

ADH, se antidiuretisk hormon.

ADP, se omtalen under ATP

adrenalin, hormon fra binyremarven (og i mindre grad fra nerveceller tilhørende det sympatiske nervesystem), som stimulerer varmeproduktionen, øger pulsen og hjertets kontraktionsstyrke, øger nedbrydningen af leverens og musklernes glykogendepot og mobili

adrenocorticotropt hormon, ACTH, hormon fra hypofyseforlap, der fremkalder vækst af binyrebark, og fremmer dannelse af cholesterol, som bruges til syntese af binyrebarkhormon. ACTH stimulerer sekretion af binyrebarkens hormoner. Se bark (dyr).

aerob, om organismer, som kræver oxygen (ilt) for at overleve. Se anaerob, respiration, spildevandsrensning.

affinitet, styrken af en binding, fx oxygens bindingsstyrke til hæmoglobin, som i fx pattedyr ændres med stigende surhedsgrad og øget kuldioxidtryk (aktivt væv), således at oxygenet afgives til det aktive væv.

agar, geleagtig substans fra tang (større algeplanter). Bruges som bakteriedyrkningsmiddel. Tilsættes et næringsstof, fx glucose, og den flydende agar hældes i en Petriskål, hvorefter den størkner. Efter 2 dage ved egnet temperatur (ofte 37 EC) bliver bak

agglutination, den proces, hvor røde blodlegemer klumper sammen, når antigener på blodlegemernes overflade reagerer med antistoffer. Se blodtyper, blodtransfusion.

agonist (mimetisk stof), stof som minder om et andet stof, og som derfor kan bindes til dette andet stofs receptorsted, således at receptorstedet stimuleres som hvis det var det rigtige stof, der satte sig. Fx kan adrenalin også bindes til dopaminreceptor

AIDS, Erhvervet immundefektsyndrom, (engelsk: aquired immune deficiency syndrome, AIDS), sygdom, som forårsages af et virus, som svækker immunforsvaret. Dette resulterer i livstruende, nedsat modstandskraft mod sygdomme, som fx lungebetændelse. Virusset k

akkomodation, øjets afstandsindstilling: Den måde, på hvilket pattedyrøjet kan ændre fokusering fra nære til fjerne objekter eller omvendt. Se øjet.

aktinfilamenter, tråde af aktin protein, der gør cytosolen tyktflydende og bl.a. holder tarmcellernes mikrovilli udspændte. Aktinfilamenter kan bindes til myosinfilamenter på en sådan måde, at de kan forskydes i forhold til hinanden, hvilket muskelceller

aktiv transport, energikrævende "pumpning" af stoffer over membraner ved at stofferne bindes til specielle proteiner i membranen. Stofbevægelsen sker mod en koncentrationsgradient under anvendelse af stofskifte energi. Fx planterodhårs optagelse af minera

akut, betegnelse for noget pludseligt. Om sygdom, som starter brat og forløber kortvarigt, men ofte alvorligt.

aldosteron, hormon fra binyrebarken, som øger nyrernes saltoptagelse. Regulerer ion og vandbalancen og fremmer nyrernes resorption af natrium og udskillelse af kalium. Hormonet frigives fx ved svedning, hvor man drikker (saltfattigt) vand, for at modvirk

alger, plantegruppe med fotosyntese, som omfatter mikroskopiske typer (fx Spirogyra, Euglena) og flercellede former (fx tang). Alger findes vidt udbredt som plankton i hav og ferskvand. Nogle tangarter er spiselige, andre bruges til produktion af agar.

algesvamp, primitiv gruppe af svampe, fx Pilobolus, som vokser på kokasser, og som ved højt turgortryk kan bortskyde sit sporangie 2 3 meter.

allantois, en blærelignende udposning på tarmkanalen i fx et fuglefoster, som opsamler fosterets affaldsprodukter.

alleler, forskellige varianter af et gen. Hvis der blandt individerne af en art findes flere end to alleler for et gen, kaldes allelerne for multiple alleler. Hver nedarvet egenskab i et individ frembringes af et eller flere par gener i kromosomerne. Et g

allergi, overfølsomhed, som skyldes immunsystemets reaktion. Fx høfeber.

alveoler, luftsække i pattedyrlungerne, over hvilke udveksling af luftstoffer foregår. Se luftudveksling (pattedyr).

Ames test, opkaldt efter amerikansk forsker, Bruce Ames. Testen viser, om et stof er mutagent. En svækket stamme af musetyfus, Salmonella typhimurium, med en mutation, som medfører, at den ikke kan vokse uden at få tilført aminosyren histidin, udsættes fo

aminosyrer, organiske stoffer, som er underenheder af proteiner. I alt kendes omkring 70 forskellige aminosyrer, men kun 20 24 er fundet i levende organismer, sammenbundet i kæder benævnt peptider, som er basis for proteinstrukturen.

amnion, væskefyldt sæk, der omgiver og beskytter fosteranlæg hos pattedyr, fugle og krybdyr. Udgør den yderste fosterhinde, som i mennesket anlægges, når fosteret er knapt 2 uger gammelt, og beklæder hele fosteret. Under graviditeten udskilles væske melle

amylaser, enzymer, der nedbryder stivelse eller glycogen til disaccharider og glucose ved hydrolyse. Fx spytamylase, maltase.

anabolisk, stofskiftereaktion, hvor komplekse stoffer opbygges ud fra simplere stoffer. Se metabolisme, stofskifte.

anabolisme, se metabolisme.

anaerob, en organisme, som lever i fravær af oxygen (ilt). Anaerob respiration: (nding uden tilstedeværelse af ilt. Nogle mikroorganismer kan skaffe sig oxygen atomet til åndingsprocessen fra uorganiske stoffer, fx nitrat, og behøver eller tåler derfor ik

anatomi, læren om legemets opbygning.

anorexia nervosa, nervøs spisevægring, dvs. psykisk betinget undgåelse af mad. Ses oftest hos piger i puberteten.

antagonistiske muskler, muskelpar, som medfører modsatte bevægelser. Sammentrækningen af den ene stimulerer afslapningen af den anden. Ved et led stimulerer sammentrækningen af en bøjemuskel fx afslapning af strækkemusklen, hvorved leddet kan bøjes. Når l

anterior, beskriver dele af kroppen ved forenden eller hovedet af et dyr. Sammenlign posterior (bagenden).

antibiotika, stoffer, som dannes af visse jordbakterier og skimmelsvampe og hæmmer væksten af andre (patogene) mikroorganismer. Eksempler er penicillin, streptomycin.

antibiotika resistens, evnen hos visse mikroorganismer til at overvinde virkningen af antibiotika: dette er et resultat af mutationer, som frembringer nye stammer, der ikke mere er følsomme over for det pågældende antibiotikum.

antibiotiske skiver, sterile papirskiver, som indeholder antibiotika. De bruges til at påvise hvilke antibiotika, der er virksomme mod infektion af fx en bestemt bakterie. Skiverne lægges på næringsagarplader, som er blevet påført bakterierne fra en patie

antidiuretisk hormon, ADH (= vasopressin), peptid fra hypofysens baglap. ADH nedsætter vandtab i urinen ved at øge nyrernes tilbagetrækning af vand til blodbanen. Nyrerne optager mere vand fra urinen, fordi vandpermeabiliteten i nyrernes samlerør øges. Ve

antigen, et stof (oftest et fremmedstof), som fremkalder antistofdannelse eller andet svar fra immunsystemet. (OBS: I denne mest benyttede betydning af ordet, har det ikke noget med gener at gøre). Se antistoffer.

antimetabolit, stof, som ved at ligne en metabolit, kan blokere det aktive sted på et enzym, og dermed standse en stofskifteproces.

antiserum, væske, der indeholder store mængder antistof mod et bestemt antigen.

antistoffer, proteiner, dannet i pattedyrvævet som reaktion på fremmedstoffer, antigener, dvs. stoffer, som er fremmede for organismen (fx mikroorganismer såsom bakterier og disses giftstoffer eller transplanterede organer eller væv). Se agglutination, pr

antropologi, læren om mennesket som led i den øvrige natur, fx forholdet mellem fortidsmennesker og nutidsmennesker eller relationerne mellem forskellige menneskeracer.

anus, endetarmsåbningen i pattedyr. åbnes og lukkes af en ringmuskel. Se tarm, endetarm.

anæmi, "blodmangel", dvs. nedsat hæmoglobinkoncentration i blodet.

anæstesi, narkose (bedøvelse). Kan være lokal eller gælde hele kroppen.

aorta, den største blodåre (arterie) i blodkredsløbet hos pattedyr. Aorta fører blodet fra hjertets venstre ventrikel til resten af kroppen.

apopleksi, slagtilfælde, dvs. blodprop eller blødning i hjernen.

appendix, en lille udposning ved overgangen mellem tyndtarmen og tyktarmen hos nogle pattedyr. Hos mennesker er dens funktion uklar.

art, enhed i klassificeringen af levende organismer og betegnelse for en gruppe organismer, som har mange fælles træk og ved forplantning kan danne fertilt afkom. Alle hunde tilhører samme art, uanset deres forskellighed, mens heste og æsler tilhører fors

arterier, blodkar, som transporterer blodet fra hjertet til vævene. I pattedyr fører arterierne iltet blod (lungeblodkarrene er en undtagelse af denne regel) og deler sig til mindre kar kaldet arterioler. Arterier har tykke, elastiske, muskuløse vægge for

arteriole, de mindste arterier, som deler sig i kapillærer. De har muskelceller i væggen, som reguleres af det autonome nervesystem.

arveanlæg, lig med et gen. Anlæg til arvelig egenskab med bestemt placering på et kromosom.

arvelig sygdom, sygdom som føres fra generation til generation med generne. Fx hæmofili, seglcelleanæmi, cystisk fibrose, Huntingtons chorea. (årsagen er sjældne genotyper, som fremkalder sygdomme.

arvelighed (arv), overførsel af genetiske egenskaber fra forældre til børn.

astma, åndenød, der forekommer i anfald. Skyldes sammentrækninger i bronkiemuskulaturen og øget kirtelsekretion i luftvejene. Se lungerne.

atherosklerose, åreforkalkning. Fedtaflejringer "forkalkninger" i væggen af arterierne. Kan medføre tillukning af blodforsyningen til et organ og fx medføre "et hjertetilfælde".

atom, den mindste fuldstændige enhed af et grundstof, som kan eksistere kemisk. Hvert atom består af en kerne af protoner og neutroner omgivet af elektroner i bevægelse. Se molekyle.

ATP, adenosintriphosphat, energirigt molekyle, som opbevarer energien som et kemisk energilager i celler. ATP dannes ud fra adenosin diphosphat (ADP) og en phosphatgruppe under brug af energi fra åndingsprocessen. Den bundne energi kan frigøres ved stofsk

atria, se hjertet.

atrofi, ordet er græsk, og betyder egentlig: "mangel på føde". Atrofi er svind af væv, og atrofiering begynder tidligt i livet for en del organer. Atrofi af muskelvæv medfører fx nedsat muskelstyrke, fordi antallet af muskelfibre falder. Atrofiering af ne

auditiv, beskriver dele af kroppen eller funktioner, der har med hørelsen at gøre. Se øre.

autoimmun sygdom, tilstand, hvor kroppens immunsystem fejlagtigt angriber egne væv (dvs. immunreaktion mod egne antigener, autoantigener).

autoklav, en autoklav er en højtryksbeholder (trykkoger), der anvendes til sterilisation af stoffer, fx agar før og efter anvendelse i mikrobiologiske forsøg. Ved sterilisation sker der en opvarmning i autoklaven til 120EC i 15 minutter for at ødelægge ti

autonome nervesystem, den del af nervesystemet, der uden bevidsthedens kontrol regulerer legemets organer. Opdeles i det sympatiske nervesystem og parasympatiske nervesystem.

autoradiografi, billede, der opnås, når et fotografisk negativ bliver eksponeret for levende væv, hvortil der er tilsat radioaktive stoffer for at følge stoffernes vej gennem vævet.

autosom, ikke kønskromosomer: De kromosomer (22 par hos mennesket), som er ens for begge køn.

autotrof, organismer, der opbygger organisk stof ud fra uorganiske stoffer (fx med CO2 som carbonkilde). Fototrofe og kemotrofe organismer er normalt autotrofe, hvorimod heterotrofe organismer kræver organisk stof som carbonkilde. De vigtigste autotrofe o

auxiner, væksthormoner hos planter med forskellig virkning på forskellige plantevæv. Stimulerer celledeling og celleforlængelse og har indflydelse på fx tropisme. Fremmer fx frugters vækst, rodanlægs dannelse og kambiets aktivitet. Kan bruges til udviklin

axon, en enkelt, meget lang udløber af en nervecelle. Er ofte omgivet af en myelinskede bestående af mange cellemembraner uden på hinanden. Se nerve, synapse.

B celle, se B lymfocyt.

B lymfocyt, celletype i immunsystemet, som producerer antistof. Et menneske har omkring 1 milliard forskellige kloner af B celler, som hver producerer deres særlige antistofmolekyle. Der er derfor stor chance for, at et eller flere antistoffer vil kunne b

bacille, stavformet bakterie.

Baermann tragt, et apparat til isolering af organismer, der lever i jordvand, fx alger og protozoer. Organismerne bevæger sig væk fra lampens stærke lys og høje temperatur, og samler sig nær aftapningshanen.

baghjernen, opdeles i lillehjernen (cerebellum) og hjernebroen (pons). Lillehjernen modtager nerveimpulser fra muskler og ledbånd, ligevægtsorganerne og fra storhjernens motoriske center. Lillehjernen styrer musklernes koordination og hvor kraftig de skal

bakterie, stor, blandet gruppe af mikroorganismer, der klassificeres efter form, farvning af cellevæg (Gram farvning) og fysiologi. Bakterier er encellede organismer med en diameter på 1 2 ý (mikrometer). Et fåtal er skadelige for mennesker og forårsager

bakterieknold, opsvulmning af roden på ærteblomstrede planter (fx bønner, ærter og kløver). Knoldene indeholder bakterier af slægten Rhizobium, som omdanner frit kvælstof i luften mellem jordpartiklerne til organiske nitrogen forbindelser, som planten ogs

bakteriekromosom, cirkelformet DNA streng uden de histonproteiner, som findes hos eukaryote organismer.

bakteriofag, virus, der angriber bakterier. Ordet betyder egentlig "bakterie æder". Bruges til at overføre nye gener til bakterier (transduktion).

bananflue, fluen Drosophila melanogaster, et af genetikkens yndlingsforsøgsdyr.

bark, hos planter: Cellelag mellem epidermis og karvævet, som støtter og indpakker vævet, og i visse tilfælde oplagrer næringsstof. Hos dyr: Det ydre lag af et organ, fx i pattedyrets nyre (modsat marv).

barkpore (lenticel), kaldes også korkpore. (bning i barken af ældre stammer og rødder, hvorigennem luftudveksling kan finde sted.figur. s.114

basallegeme, struktur, der minder om en centriole, og som findes på det sted, hvor en cilie eller flagel sidder fast inde i cellen.

basalstofskifte (BMR), energiomsætning, når kroppen er i hvile. Påvises ved måling af energiforbruget hos en hvilende organisme. BMR er den mindste energimængde, der behøves for at vedligeholde liv og varierer fra art til art og med alder og køn.

base, alkalisk stof, som frigiver hydroxyl ioner i vand og har en pH værdi over 7. Kalk (calciumhydroxid) kan ved tilsætning til jord eller vand neutralisere overskud af syre. Betegnelserne baser og basepar bruges også til at beskrive enheder i DNA moleky

befrugtning, sammensmeltningen af haploide gameter under kønnet formering. Resultatet er en enkelt celle, zygoten, der indeholder de diploide antal kromosomer. Ydre befrugtning finder sted, når forældrene frigiver kønscellerne før befrugtningen. Kendes fr

Befrugtning i planter: I blomsterplanter lander pollen på støvfanget (bestøvning), hvor det opsuger næring og pollenrør vokser ned gennem griffelen og ind gennem ægmunden til frøanlægget. Spidsen af pollenrøret nedbrydes, og de hanlige gameter trænger ind

begrænsende faktor, enhver faktor i miljøet, hvis niveau på et bestemt tidspunkt hæmmer en aktivitet i en organisme eller en population af organismer.

Forøgelse af temperaturen har ringe virkning ved lave lysintensiteter, og i dette tilfælde må lysintensiteten således være den begrænsende faktor.

benign, godartet (fx om kræftsvulst).

bestemmelsesnøgle, anvendes til at artsbestemme en organisme. De viste to typer bestemmelsesnøgler kan anvendes til at identificere hovedtyperne af levende organismer. (a) Forgrenende nøgleStart ved toppen og følg grenene ved at bestemme, hvilken beskrive

Ved anvendelse af denne bestemmelsesnøgle er det nu muligt at foretage en enkel klassifikation af organismer som abe, gedde, salamander, egetræ, slange, græs og regnorm.

bestøvning, overførsel af pollen fra støvdragere til støvfang i blomsterplanter. Bestøvningen inden for samme blomst eller mellem blomster på samme plante kaldes selvbestøvning. Bestøvning mellem to adskilte planter kaldes krydsbestøvning. Normalt modner

betinget refleks, en reaktion (respons) på en stimulus, som dyret har lært som resultat af den gentagne sammenkobling mellem en påvirkning (som kan være neutral) og en anden påvirkning, som har relation til det indlærte respons. Fx kan en rotte lære at tr

betændelse, lokal reaktion på infektion, karakteriseret ved smerte, hævelse, rødme og varme.

bindevæv, væv, der støtter og indpakker væv i hvirveldyr, og som hovedsagelig består af kollagenfibre, hvori mere komplekse strukturer er indlejret, fx blodkar, nervefibre osv.

binyrerne, hormonproducerende kirtler placeret over pattedyrnyrerne. Udskiller hormonet adrenalin, som giver øget hjertefrekvens, øget vejrtrækning mv. som reaktion på en stress reaktion.

bioakkumulering, opkoncentrering af stoffer i hvert led af fødekæden. Miljøgifte koncentreres ca. 10 gange gennem hvert led af fødekæden. De sidste led i kæden, fx rovfugle, rovfisk og mennesker, påvirkes altså mest.

biologisk bekæmpelse, anvendelsen af naturlige prædatorer (rovdyr), patogener og parasitter til bekæmpelse af skadelige organismer. Se integreret bekæmpelse.

biologisk halveringstid, den tid, der går fra optagelsen af et stof, til halvdelen af stoffet er udskilt eller nedbrudt i organismen.

biologisk kontrol, se biologisk bekæmpelse.

biologisk ur, den mekanisme, som menes at være ansvarlig for cykliske adfærdsmønstre hos organismer, som er koblet til naturens gentagne cyklusser, fx. tidevand, lysperioder og årstider.

biologiske detergenter (vaskemidler), vaskemidler, der indeholder enzymer fra fx. bakterier. Enzymerne nedbryder pletter forårsaget af proteiner i mælk, blod, æg osv. Stofferne i pletterne nedbrydes af enzymer til opløselige stoffer, som vaskes væk.

biomasse, vægten af levende stof. Den totale masse af levende stof i en population. Biomasse udtrykkes sædvanligvis som friskvægt eller tørvægt, og den reduceres på hvert niveau af en fødekæde. Se pyramide for antal og biomasse.

bionedbrydelige stoffer, stoffer som let nedbrydes ved biologisk virkning. Fx bakteriel nedbrydning af stoffer i spildevand. Se spildevandsrensning.

biopsi, vævsprøve udtaget fra levende organisme til mikroskopisk undersøgelse.

biosfæren, den del af atmosfæren, havet og jordbunden, som huser levende organismer.

bioteknologi, anvendelsen af levende organismer til fremstillingsprocesser. Fx kan mikroorganismer anvendes til fremstilling af alkohol, fermentation eller ølbrygning. Der bruges hele organismer, fx gærceller, eller isolerede enzymer. Bioteknologisk ferme

øb) Kontinuerlig fermentation. Substratet tilføres kontinuerligt ind i fermentationskarret og produktet aftappes kontinuerligt. Anvendelse af immobiliserede enzymer gør, at de ikke føres bort, men kan bruges igen og igen. Metoden er mere effektiv end (a).

biskjoldbruskkirtlen, kirtel, som er indlejret i skjoldbruskkirtlen, og har et usædvanligt veludviklet blodkapillærsystem. Kirtlen producerer parathyroideahormon, der indgår i reguleringen af blodets indhold af calcium, som er afgørende for muskel og ner

bitestikler, snoet rørsystem mellem testiklen og sædlederen. Sædcellerne modnes, mens de passerer langsomt gennem bitestiklerne.

blade, de dele af en plante, som vokser ud fra stænglen, og typisk er grøn af klorofyl. Deres funktioner (a) fotosyntese, (b) udskiftning af gasarter og (c) transpiration (vandfordampning).

bladnerve, karstreng hos blade. Består af vedvæv (xylem) og sivæv (phloem).

blastocyst, det lille fosteranlæg, som efter 1 uge kommer frem til slimhinden i livmoderen, og her sætter sig fast ved at grave sig ned, idet det opløser slimhindecellerne med enzymer, og hvorved den får næring de første dage.

blastulastadie, blastocyst, kimblære, der dannes under det befrugtede ægs tidlige udvikling. Karakteriseres af et væskefyldt centralt hulrum (stadiet før, morula, var en tæt klump af celler).

blinde plet, kan demonstreres med et enkelt forsøg: Hold bogen i en arms længde, og luk det venstre øje, mens du ser på korset med det højre øje. Før langsomt bogen tættere, indtil tegningen af ansigtet forsvinder, fordi billedet af tegningen falder på øj

blindtarm, en del af pattedyrets tarm, ved indgangen til tyktarmen. Er hos herbivore meget vigtig ved fordøjelse af cellulose. I mennesker er den meget reduceret i størrelse og dens funktion er uvis.

blod, et flydende væv i mange dyr. Har til formål at transportere stoffer fra en del af legemet til en anden. I pattedyr består blodet af en vandig opløsning, kaldet plasma, hvori der findes 3 typer af celler: blodplader, røde blodlegemer og hvide blodleg

blodkredsløbet, i pattedyr findes to overlappende blodkredsløb, nemlig et kredsløb mellem hjerte og lunger og et kredsløb mellem hjerte og kroppen iøvrigt. Blodet flyder konstant i samme retning, drevet af hjertets pumpning.

blodmangel, populær betegnelse for nedsat koncentration af hæmoglobin i blodet.

blodplade, den mindste celledel i blodet hos pattedyr. Har ingen kerne. Blodplader er dannet ved afstødning fra en celle og ikke ved normal celledeling.

blodprop, størknet blod, der er løsrevet fra en masse af koaguleret blod, dannet et andet sted i kroppen, og som kiler sig fast i en snæver blodåre, så ilttilførslen stoppes til vævet. Se slagtilfælde.

blodprøve, bestemmelse af en persons blodtype. Hvis en dråbe blod blandes med Anti A blodserum og en anden dråbe med Anti B blodserum kan følgende iagttages: Gruppe A blodtype: Blodlegemerne sammenklumper kun i Anti A serum;Gruppe B blodtype: Blodlegemern

blodstørkning, omdannelse af blodets plasma til en blodprop, som sker, når blodplader udsættes for luft som følge af en skade. Blodpladerne producerer et enzym, trombin, som medfører omdannelse af et opløseligt plasmaprotein, fibrinogen til fibrin, som da

blodsukkerniveau, blodets indhold af glucose. Se insulin, sukkersyge.

blodtransfusion, overførsel af blod fra en rask person (donor) til en person, som har mistet meget blod. Donorens blodtype må passe, for at patientens antistoffer ikke skal virke på antigenerne på donorens røde blodlegemer, og få disse til at klumpe samme

blodtryk, blodtryk i de store arterier hos pattedyr. Hos mennesket er blodtrykket normalt mellem ca. 120 mm kviksølv (Hg) ved systole og ca. 80 mm Hg ved diastole, men kan variere med alder, motion mv. Se hjertet.

blodtyper, inddelingen af blodtyper er baseret på de forskellige antigener, der kan sidde på overfladen af de røde blodlegemer. Mennesker inddeles i 4 blodtyper, kaldet A, B, AB og 0 (nul). De store bogstaver står for den type antigen, som er til stede på

blommesæk, hinde, som omslutter æggeblommen i fx et fugleæg; hinden er dannet som en udposning fra fosterets fordøjelseskanal.

blomst, organ til kønnet formering af blomsterplanter (dækfrøede planter). Insektbestøvede blomster fremviser tilpasning til insektbestøvning ved: farvede, duftende kronblade og indeholder ofte et nektarie, der producerer næringsrig lokkemad, nektar. Desu

blærefoster (blastocyst), tidligt fosterstadie bestående af en hul kugle, opbygget af et ydre lag af celler og en indre væskefyldt kløvningshule. På et sted, som kaldes kimskiven, findes to lag celler, kaldet det ydre kimblad (ektoderm) og det indre kimbl

blærehalskirtlen (prostata), kirtel beliggende lige under urinblæren hos manden, hvor den omgiver den første del af urinrøret. Danner en del af sædvæsken.

blågrønalger, se cyanobakterier.

BO5, biokemisk oxygenforbrug, oxygensvindet i en vandprøve i løbet af 5 dage. Bruges som mål for forrådnelsesbakteriernes respiration og dermed for mængden af organisk stof i prøven.

Bowmanøsk kapsel, udgangsstedet for nefronerne i nyren og stedet, hvor glomerulus findes.

brislen (thymus), et organ, der ligger fortil i brystkassen, bag den øverste del af brystbenet. I denne organ påvirkes lymfocytter til blive til T celler (T=thymus, brisselen) med specielle overfladeegenskaber. Disse immunceller danner ikke antistoffer so

bronkier, to store forgreninger af luftrøret.

bronkiole, mindste forgreninger af luftrøret.

brusk, støttevæv i hvirveldyr. I pattedyr findes det i struben, luftrøret, bronkierne og for enden af knoglerne ved bevægelige led. I nogle fisk, fx hajer, består hele skelettet af brusk.

brygning, fremstilling af øl ved fermentering. Hovedtrinnene er:

Ved at bruge andre substrater end byg og humle kan man fremstille andre alkoholiske drikke, fx. druesaft (vin), ris (sake), honning (mjød), saft fra æbler (cider).

buegangene, rør i hvirveldyrs indre øre, som har betydning for balancesansen. Se øret.

bugspytkirtlen (pancreas), en kirtel nær tolvfingertarmens hos hvirveldyr, som frigør en alkalisk væske til tolvfingertarmen, der indeholder fordøjelsesenzymer, fx lipase, amylase, trypsin. Bugspytkirtlen indeholder også et insulin producerende væv, som k

bundvending, betegnelse for sammenbrud af havets økosystem på grund af iltsvind ved havbunden som følge af stor produktion af alger kombineret med dårlig opblanding af vandmasserne og dermed dårlig iltning af vandet.

Burkitt's lymfom, en særlig kræftsygdom i de hvide blodlegemer. Kræftcellerne indeholder DNA fra en forkølelsessår herpes virus, kaldet Epstein Barr virus. Burkitt's lymfom ses kun i et begrænset område af Afrika, men virusset fremkalder mononukleose på v

calcitonin, et hormon fra skjoldbruskkirtlen, der hæmmer frigørelsen af calcium og fosfat fra knoglerne, og derved også sænker koncentrationen af calcium og fosfat i blodet.

cancer, anden betegnelse for sygdommen kræft eller kræftsvulst.

cannabis, græsk navn for hampplanten; det tilsvarende portugisiske ord er marihuana. Af et arabisk ord er ordet hash dannet. Et euforiserende stof.

carcinogent stof, et kræftfremkaldende stof.

carnivor, rovdyr, kødædende dyr, fx hunde, katte, med tandsæt, der er beregnet til at dræbe byttedyret, rive kødet itu og brække knoglerne. De har store, spidse hjørnetænder og skarpe kindtænder. De har typisk to sæt tænder gennem deres levetid. Den nedre

Casparyske striber, voksagtige fortykkelse, der findes i cellevægge i det inderste barklag, endodermis, i planters rødder. Deres funktion er at sikre, at vand og ioner kun kan passere endodermis ved aktiv optagelse gennem de levende cellers selektivt perm

CD, betegnelse for en gruppe øensartede) molekyler på celleoverfladen, der kan påvises med monoklonale antistoffer. Fx CD4, hvortil HIV virus bindes på T cellerne. øCD = Cluster of differentiation).

celle, grundenhed for de fleste levende organismer. Består af cytoplasma, der styres af en kerne, og er omgivet af en cellemembran, der er selektivt permeabel. Cytoplasmaet indeholder organeller, bl.a. mitokondrier, der udfører ånding, og hos planteceller

celledeling, deling af cellen og dens indhold i to celler. Kernen deles sædvanligvis ved mitose, en proces, som giver kernerne i dattercellerne præcis samme antal kromosomer som moderkernen. Når en celle deles til dannelse af gameter økønsceller), deles k

celledifferentiering, se differentiering.

cellekerne ønucleus), membranomsluttet område i eukaryote organismer, som indeholder DNA. Det er fra dette sted cellen styres.

cellemembran, membran, der omgiver cellerne. Er opbygget af et dobbeltlag af lipider, hvori bl.a. kanaldannende proteinmolekyler er indlejret. Vandopløselige molekyler, større uladede molekyle øfx glucose) og ioner øfx Na+) har svært ved at trænge igennem

cellevæg, afstivende ydre skelet, som omgiver cellen hos planter og bakterier. Er hos planter opbygget af især cellulose. Mangler hos dyreceller.

cellulose, et polysaccharid, som danner strukturen af cellen og giver styrke til plantecellens væg. Cellulose forbliver ufordøjet i menneskets tarm, men har en vigtig rolle som strukturmateriale øfibermateriale). I herbivore pattedyr producerer bakterier

centralnervesystemet øCNS), den del af hvirveldyrenes nervesystem, som har den højeste koncentration af nerveceller og synapser, fx hjernen og rygmarven.

centriole, se mitose.

centromÚr, sted på et kromosom, hvortil korte mikrotubuli sidder fast. Se også tentråde.

cerebellum, område af hvirveldyrhjernen, som i pattedyr styrer balancen og muskelkoordination, hvorved der opnås præcis kontrollerede bevægelser ved fx gang og løb. øSe hjerne).

cerebral, som har med hjernen at gøre.

cerebrospinalvæske, væske omkring hjerne og rygmarv og i hjernens hulrum.

cerebrum, se Hjernen.

chorion gonadotrop hormon øCGH), peptidhormon i urinen, som bruges til tidlig graviditetstest. Blærefosteret udskiller CGH, når det ca. 7 døgn efter befrugtningen får kontakt med livmoderslimhinden. Det medfører, at livmoderslimhinden ikke afstødes øfordi

chorion, omslutter alle hinder og fosteret i fugleægget, og ligger helt tæt op til æggeskallen. Den omgiver fosteret samt alle andre fosterhinder og tillader luft at diffundere, men tilbageholder de fleste bakterier.

chymus, det flydende maveindhold, som passerer over i tyndtarmen.

cilier, anden betegnelse for fimrehår: Mikroskopisk små, bevægelige tråde, som rager frem fra visse cellestrukturer. Cilierne bevæger sig rytmisk, som årer på en båd. Findes hos hvirveldyr i visse epithelvæv, bl.a. i lungerne, hvor de fimrer slim med uren

clitellum, på bl.a. kønsmodne regnorme: Tykt bånd af lysere farvet væv. Indeholder kirtler, som udskiller en slimskede omkring to orme, der parrer sig. Slimskeden holder ormene sammen under parringen og beskytter æggene i en kokon.

CNS, se centralnervesystemet.

codominante gener, gener, der udtrykkes lige tydeligt hos bæreren, fx generne for hudfarve. Nedarvningen af menneskets blodtyper er et andet eksempel: Der er 4 blodtyper: AB, A, B og 0 ønul), og generne for blodtype A og B er codominante, og begge er fuld

coenzym, en såkaldt prostetisk gruppe, som er en del af et enzym, men af en helt anden kemisk sammensætning end enzymproteinet. Proteindelen af et enzym kaldes apoenzymet. Apoenzym + coenzym kaldes holoenzym. Nogle coenzymer indeholder metalioner, fx jern

coli, kolibakterien Escherichia coli. Bruges meget til bioteknologi og forskning. Lever i menneskets tarm og er uskadelig, men der findes dog sygdomsfremkaldende stammer, der må bekæmpes som en infektion.

cornea, hornhinden, en gennemsigtig del af senehinden i øjet. Se øjet.

coronararterier, anden betegnelse for hjertets kranspulsårer.

corpus luteum, se gule legeme.

cortisol, hormon fra binyrebarkens indre del, som bl.a. fremmer dannelse af glukose fra protein, og altså blodsukkerregulerende. Se bark ødyr).

Cowperske kirtler, to kirtler opkaldt efter engelsk læge, William Cowper). Kirtlerne udmunder i urinrøret lige efter blærehalskirtlen og som afgiver væske, som renser urinrøret samt neutraliserer det sure miljø i skeden, så sædcellerne ikke tager skade i

Cro Magnon mennesket, fund af en race af Homo sapiens fra hulen Cro Magnon ved Dordogne i Sydfrankrig.

cyanobakterier, fotosyntetiserende bakterier. Tidligere kaldet blågrønalger.

cyanose, blåfarvning af huden, især læber og fingre, på grund af iltmangel.

cykelergometer, faststående cykel, der er udstyret med bremsebånd, og som bruges til motion og måling af lungeventilationen eller konditallet.

cyste, abnormt væskefyldt hulrum.

cytokiner, polypeptider, som udskilles af celler og påvirker andre cellers funktion. Er specielt vigtige for samspillet mellem immunsystemets celler.

cytokininer, vækststoffer hos planter. Får bl.a. blade til at udfolde sig.

cytoplasma, den del af protoplasmaet i en celle, der er omgivet af cellemembranen, men ikke omfatter kernen. Organellerne er en del af cytoplasmaet. Den tyktflydende væske, som organellerne findes i, kaldes undertiden cytoplasma, men betegnes mere præcist

cytoskelet, netværk af protein, bestående af bl.a. mikrotubuli og aktinfilamenter, hvortil organellerne er bundet.

cytosol, det tyktflydende cytoplasmatiske matrix, hvori organellerne findes. Indeholder oplagsnæring, hos dyreceller glykogenkorn og hos planteceller stivelsekorn.

cytostatika, cellegifte, som hæmmer kræftcellers vækst øhæmmer celler i delingsstadier).

cytotoxisk, giftigt for celler.

D vitamin, dannes af huden ved sollys, men kan alternativt indtages med føden. Det omdannes i kroppen til en aktiv form. Det fremmer tarmens optagelse af calcium.

Darwin, engelsk naturvidenskabsmand, der fremsatte evolutionsteorien i 1859 "On the Origin of Species".

deaminering, fjernelse af aminogruppen NH2 fra overskydende aminosyrer. Dette sker hos pattedyr i leveren. Aminosyren omdannes til det giftige stof ammoniak, NH3, som derefter omdannes til urinstof og udskilles. Den resterende carbonholdige gruppe omdanne

degeneration, forringet funktionsevne af et organ på grund af fx sygdom, fejlernæring, gifte, kalkholdige aflejringer i bindevæv og brusk, fedt eller kalkaflejringer i karvæv, eller akkumulerede fejl i cellernes DNA med nedsatte enzymfunktioner mv. til f

dehydrering, nedsættelse af øfx organismens) væskeindhold.

deletion, bortfald af et kromosomstykke, hvilket medfører at individet mangler visse gener.

denaturering, ændring i struktur og funktion af proteiner øinklusiv enzymer) ved påvirkning af ekstreme temperatur eller pH forhold. øse pH værdi).

dendrit, korte udløbere fra nervecellens krop, ofte med mange synapser.

denitrifikation, denitrificerende bakteriers omdannelse af nitrater til frit nitrogen, N2, som kan frigøres til atmosfæren.

deoxyribonucleinsyre, se DNA

deponering, opbygning af et lager, fx deponeres næringsstoffer i leveren, musklerne og i fedtvæv.

depression, forsænket stemningsleje. Modsat mani.

dermatologi, læren om huden og dens sygdomme.

desinficerende middel, stof, der bruges til at dræbe mikroorganismer uden for kroppen, fx på et bord eller et gulv.

determinering, den proces, hvor en gruppe celler bliver begrænset til en bestemt udvikling, fx til tarmvæv, hud osv.

diabetiker, sukkersygepatient. Se insulin.

dialyse, metode til rensning af blod fra en person med syge nyrer. Blodet tages fra en arterie i personens arm og passerer gennem en selektivt permeabel membran, hvor urinstof og overskud af mineralske salte fjernes af en renseopløsning. Det rensede blod

diastole, se hjertet.

differentiering, ændring af celler gennem vækst og udvikling, hvorved udifferentierede celler bliver specialiserede for en speciel opgave gennem ændret struktur og funktion. Dette er et resultat af determineringen, og bevirker, at cellen kommer til at afv

diffundere, stoffers bevægelse ved diffusion.

diffusion, passiv transport af stoffer fra et område med høj koncentration til område med lavere koncentration, indtil stoffet er ensartet fordelt. Koncentrationsforskellen, som fremkalder diffusionen, kaldes koncentrationsgradienten, jo større denne er,

dihydroepiandrosteron øDHEA), hormon dannet i fosterets binyrebark meget tidligt i fosterstadiet. Bruges af moderkagen som forstadie til produktion af steroidhormonerne østrogen og progesteron. Se bark ødyr).

diploid, en kerne, celle eller organisme kaldes diploid, hvis den har et fuldt sæt af kromosomer, der forekommer i par som homologe kromosomer. Alle dyreceller er diploide med undtagelse af kønscellerne, der er haploide som resultat af meiose.

disaccharid, sukkerkulhydrat, der består af 2 sammenkoblede monosaccharider. Fx består maltose af 2 glucoseenheder. Sucrose består af en glucoseenhed koblet til en fructoseenhed.

diversitet, bruges i forbindelserne artsdiversitet eller biodiversitet, dvs. antallet af forskellige arter i et økosystem i forhold til det totale individantal. Et område med høj artsdiversitet har fx mange arter, selv om der måske kun er få individer i o

DNA, deoxyribonucleinsyre, nucleinsyre, som rummer generne, og udgør den vigtigste del af kromosomerne. DNA er opbygget af en dobbelt kæde af polynucleotid, der er spiralsnoet ødobbelthelix). De to kæder holdes sammen af bindinger mellem nitrogenholdige b

DNA replikation, dannelsen af to nye DNA molekyler under mitose, hvor hver af disse har præcis samme basesekvens, som det oprindelige molekyle. Processen kræver tilstedeværelse af de 4 typer af nucleotider i DNA, de nødvendige enzymer og ATP som energikil

domesticere, at gøre organismer til husdyr og afgrødeplanter.

dominant gen ødominans), arveanlæg, som gør sig gældende, blot det arves fra Ún af forældrene. Sagt på en anden måde: genetisk forhold, hvor allelet for et gen altid kommer til udtryk på et andet allels bekostning ødvs. altid udtrykkes i fænotypen). Ufuld

dopamin, hormon fra hjernen og nerveceller tilhørende det sympatiske nervesystem. Stoffet er transmitterstof i nogle af hjernens nerveceller. øKaldes også på grund af sin specielle, hæmmende virkning på prolaktinsekretion for prolaktinhæmmende faktor).

Downs syndrom ømongolisme), arvelig sygdom, som skyldes, at cellerne indeholder 3 stk af kromosom nr. 21. Svært handicappede med svag intelligens og ofte fysiske problemer. Nogle kan ved intens undervisning klare simpel dagligdag og beskyttet arbejde.

drivhuseffekten, atmosfæregassers opfangning af indstrålet solenergi til Jorden på lignende måde som i et drivhus, hvilket medfører højere global temperatur, der kan få polaris til at smelte og hæve havenes vandstand, samt ændre klimaet. Skyldes stigende

Drosophila, se bananflue.

drægtighed øhos mennesket: svangerskab), i pattedyr betegner drægtighed tiden fra befrugtningen til fødslen, hvilket hos mennesket varer ca. 40 uger. Fosteranlægget øembryonet) implanteres i livmoderen, og fingerlignende strukturer øvilli) vokser ud fra e

dækfrøede, planter, der tilhører gruppen angiospermae, der har frugtanlæg, som indeslutter ødækker) frøanlæggene. Gruppen deles i enkimbladede øfx græsser) og tokimbladede øde fleste blomsterplanter).

dødsrate, antallet af dødsfald i en population. Måles for mennesker i antal døde pr. år pr. 1000 personer.

ecdyson, et steroidhormon, som dannes i kirtler hos insekter, og aktiverer gener, som medfører hudskifte hos insektlarver. øSe hormon)

EEG, elektroencefalografi, måling af hjernens elektriske aktivitet.

effektor, organ eller væv, som udfører et svar ørespons) på en stimulus. Fx muskler og kirtler.

ejakulation, uddrivning af sæd gennem urinrøret.

EKG, elektrokardiografi, måling af de elektriske forandringer i kroppen under hjertets pumpning.

ekskretion, fjernelse af affaldsstoffer fra en organismes stofskifte, fx vand, kuldioxid, nitrogenholdige stoffer øfx urinstof). Sker i simple organismer gennem cellemembranen eller epidermis, hos planter via bladene, men hos dyr via specialiserede ekskre

ekstremiteter, lemmer øarme og ben).

ektoderm, se blærefoster.

elektroforese, metode til adskillelse af fx proteiner på grundlag af deres forskellige elektiske ladning. Udføres med trækpapir eller i en geleagtig belægning øen gel) på en glasplade. Positivt ladede proteiner vandrer mod den negative elektrode, og vandr

elektrolyt, salte i opløsning øidet saltene kan bringes til at vandre i væsken, hvis de udsættes for en elektrisk strøm).

elektron, negativt ladede enhed i et atom.

embryon, foster.

embryonal induktion, betegnelse for den påvirkning, som et fostervæv udøver på et andet fostervævs udvikling ødifferentiering). Fx inducerer mesodermen ektodermens differentiering til nervevæv.

emulgering, findeling af fedtdråber, så de lettere fordeles i en vandig opløsning.

emulgerende stoffer, stoffer der emulgerer fedt, fx stoffer, som i tarmen danner en vandopløselig hinde på ydersiden af fedtdråberne, så disse kan optages af tarmvæggen.

emulsion, et system, som indeholder to ikke blandbare væsker, hvor dråber af den ene væske er fordelt i den anden. Mælk er olie i vand emulsion. Smør er vand i olie emulsion.

endeknop, betegnelse for axonets opsvulmede endestykke ved en synapsekløft. Når nerveimpulsen kommer til endeknoppen kan den ikke komme længere, men hvis impulsen er kraftig nok, får den endeknoppen til at frigøre et transmitterstof.

endemisk, om en organisme eller en sygdom, som er knyttet til et bestemt område, fx malaria i et område med malariamyg, eller sygdom i en bestemt befolkning. Endemiske infektioner smitter sådan, at der til stadighed er en del tilfælde i en population øbef

endetarm ørectum), den sidste del af hvirveldyrs tarm, i hvilken fæces oplagres for at blive udskilt via anus eller kloak øcloaca).

endocytose, evnen hos eukaryote celler til ved indkrængning af en del af cellemembranen at danne et membranafgrænset rum inde i cytoplasmaet. Er en fællesbetegnelse for pinocytose og fagocytose. Modsat exocytose.

endoderm, se under blærefoster.

endokrin kirtel, kirtel som ikke har udførelsesgang, men udskiller sit virksomme stof øofte et hormon) direkte til blodet. Modsat exokrin, med udførelsesgang.

endokrinologi, læren om internt secernerende øhormon) kirtler og tilstødende sygdomme.

endoplasmatisk reticulum øER), membranafgrænset netværk af hulrum i cellens cytoplasma. Kaldes "ru" eller "kornet", hvis det på overfladen er besat med ribosomer, og derfor aktive i proteinsyntese og proteintransport. De "glatte" former er aktive i syntes

endorphiner, smertestillende hormoner, der bl.a. dannes af celler i hjernen. Opium bindes til de samme receptorer, som er følsomme for endorphiner.

endosperm øfrøhvide), del af et frø, som er triploidt, fordi det er opstået ved sammensmeltning mellem en sædkerne fra pollenet og den diploide centralkerne i kimsækken.

energi, evne til at udføre arbejde. I levende organismer udføres arbejde i forbindelse med de 7 egenskaber ved liv: bevægelse, fødeindtagelse, formering, vækst, føleegenskaber, ånding. Energityper: varme, lys, lyd, elektrisk, kemisk, atomkraft, potentiel

Energi kan hverken skabes eller ødelægges, men kan omdannes til en anden energiform. Grønne planter omdanner fx sollysenergi til kemisk/potentiel energi ved fotosyntese.

Andre organismer kan frigøre energien i føden ved ånding ørespiration), og omdanne den, fx således:

enkimbladede, den mindste af de to grupper af blomsterplanter. Hertil hører kornplanter og andre græsser. De enkimbladede er karakteriseret ved:øa) Et kimblad i frøet.øb) Parallelle nerver i bladene.øc) Smalle blade.ød) Spredte karbundter i stilken.øe) Bl

ensvarme dyr (= "varmblodede dyr" = homøoterme dyr), dyr, der altid har en legemstemperatur på omkring 36 40oC. Omfatter pattedyr og fugle. Modsat vekselvarme dyr, se dette.

enzymer, proteiner, som virker katalytisk. øEn katalysator er et stof, som fremmer en kemisk reaktion, uden selv at blive forbrugt i processen). Se protein.

I celler forekommer talrige enzymreaktioner ved hjælp af forskellige enzymer. Enzymerne katalyserer enten syntese, hvorved komplekse stoffer dannes ud fra simple molekyler, eller nedbrydning, hvor komplekse molekyler nedbrydes til simple bestanddele ved h

Enzymers egenskaberøa) Enzymer er proteinerøb) Enzymer virker mest effektivt i et snævert temperaturområde, bedst ved den optimale temperatur. Menneskets enzymer har optimum ved 37oC, kropstemperaturen. Enzymeffektiviteten er dårligere ved både højere og

øc) Enzymer har et optimalt pH, hvor de virker mest effektivt. Spytenzymet amylase virker bedst ved neutralt eller lidt sur pH værdi. Maveenzymet pepsin fungerer kun i et surt pH. Tarmenzymet trypsin virker bedst i alkalisk pH.

ød) Hastigheden af en enzymkatalyseret reaktion øges, når enzymkoncentrationen øges.

øe) Hastigheden af en enzymreaktion øges, op til et maximum, når substratkoncentrationen øges.

øf) Et enzym vil normalt kun katalysere en speciel reaktion; enzymet siges at være specifikt. Fx kan enzymet katalase kun nedbryde hydrogenperoxid.

Navngivning: Enzymer har ofte navn efter deres substrat efterfulgt af endelsen " ase", fx maltase øsubstrat: maltose).

Enzymers virkemåde: Enzymet virker som en lås, hvortil kun bestemte nøgler øsubstratmolekylerne) passer. En reaktion sker, når enzymet og substratet mødes.

epidemi, en epidemisk udviklende sygdom.

epidemiologi, læren om de meget smitsomme sygdomme, som kan brede sig vidt ud i befolkningen. Med "epidemiologiske metoder" menes undersøgelse af en sygdoms forekomst i forskellige store befolkningsgrupper, for derved at kunne finde sygdommens årsag.

epidemisk, om infektioner, som er så smitsomme, at store befolkningsgrupper angribes på Ún gang. Se endemisk.

epidermis, beskyttende ydre cellelag i dyr og planter. Epidermis danner yderlaget af huden af de fleste hvirveldyr, og består hos landdyr af flere lag døde celler, overhuden. Hos hvirvelløse dyr er epidermis Út cellelag tykt og dækket af en kutikula øcuti

epifysen, ældre betegnelse for koglekirtlen, nu betegnet corpus pineale. Danner hormonet melatonin. øOgså betegnelse for endestykket på de lange rørknogler, fx lårbenet).

epilepsi, symptom på anfaldsvise episoder med overaktivitet i visse hjerneceller.

epistasi, dominans af et gen over et andet gen øhvor de to gener ikke er alleler). Fx kan genotypen i et locus bestemme, om genotypen i et andet locus kan komme til udtryk.

epitelisering, epidermiscellers overvoksning af et sår, fx overhudcellernes indvoksen i sårranden.

epithel, overfladevæv i hvirveldyr, bestående af tætpakket cellelag, der dækker indre eller ydre overflader, fx hud, lunger, tarm, urinvej, kønsveje. Epithelvæv kan indeholde specialiserede celler som cilieceller og slimceller.

Epitop, den mindste del af et antigen, som kan kombinere med et antistof eller receptoren på en T celle. Omfatter ca. 4 12 aminosyrer eller monosaccharider på antigenmolekylet.

Epstein Barr virus, se Burkitt's lymfom.

erektion, rejsning af penis.

ergoterapi, det arbejde, som udføres af ergoterapeuter, og som består i at træne patienter ved at opøve dem i et arbejde.

erythrocytter, lig med røde blodlegemer.

erythropoietin øerytropoitin), hormon, som afgives fra nyrerne, når oxygentrykket falder øiltmangel, blodmangel). Hormonet stimulerer knoglemarven til at danne flere røde blodlegemer. Det dannes i nyrerne øog i leveren hos fosteret). Hormonet kan i dag fr

Escherichia, slægtsnavnet for kolibakterien E.coli, der er den mest brugte bakterie til genetiske studier og til gensplejsning. Stavformede bakterier, opkaldt efter en østrigsk bakteriolog Theodor Escherich, som isolerede kolibakterien.

essentielle aminosyrer, aminosyrer om kroppen ikke selv kan danne, og som derfor må være i kosten. De er stort set fælles for alle dyr, fra encellede til pattedyrene, hvilket viser, at det fundamentale biokemiske maskineri er forblevet uændret gennem udvi

essentielle fedtsyrer, visse polyumættede fedtsyrer, der ikke kan dannes af cellerne, men må tilføres med kosten. Fx linolsyre og linolensyre. Også arachidonsyre og eicosapentaensyre kan medregnes hertil. Det anbefales at mindst 3% at kostens energi komme

ethylen, hormon hos planter. Medvirker til frugtmodning, afblomstring og løvfald.

etiolering, reaktion hos planter, der vokser i mørke øfx begravet i jord), hvorved der dannes stærkt forlængede spirer og stængelled med små, blege blade.

etologi, studiet af dyrs normale adfærd.

euforiserende, narkotisk virkende.

eugenik, nogle svære sygdomme arves med så stor hyppighed, at svangerskabet bør forebygges eller afbrydes af eugeniske grunde ødvs. for at opretholde en god slægt). Eugenik er også betegnelse for drømmen om at forbedre menneskets genpulje.

eukaryot, organismer med cellekerne. Eukaryoterne omfatter alle planter og dyr. Sml. prokaryot.

eustakiske rør, forbindelseskanal fra mellemøret til svælget. Udligner lufttrykket på hver side af trommehinden. Se øre.

eutrofiering, overgødskning. Medfører algeopblomstring i vandområder med efterfølgende iltsvind, når algerne dør.

evesamfund, plantesamfund på nedbrudte, næringsrige rester af tangopskyl.

evolution, udviklingen af nye øofte mere komplekse) arter ud fra tidligere øofte mere simple) arter. En population, som isoleres øgeografisk, fysiologisk eller adfærdsmæssigt), vil udvikle sig væk fra stamformen.

exocytose, eukaryote cellers evne til at afgive indholdet af en membranafgrænset vakuole ved sammensmeltning af dennes membran med cellemembranen. Modsat endocytose.

F1 generation, den første generation af afkom fra en forældregeneration øF=filialgeneration, lat.:filius=søn). Krydsningen mellem to F1 generationer kaldes en F2 generation øosv.). Hvis forældrene øi parentalgenerationen, P) er homozygote med hensyn til h

Den vigende ørecessive) egenskab synes altså at forsvinde i F1 generationen, men kommer til udtryk hos ca. en trediedel af individerne i F2 generationen. V og v er forskellige alleler øvarianter) af samme gen.

fagocytose, den proces, ved hvilken celler øfagocytter) omgiver og indeslutter en øføde)partikel, som derefter fordøjes. Fagocytose er mange encellede protozoers metode til fødeindtagelse, fx hos amøber. Hvide blodlegemer bruger fagocytose til at ødelægge

fakultativt anaerob, organismer, som kan klare sig både med og uden oxygen, fx blåmusling og sandorm. Se obligatorisk anaerob.

familie, enhed, der bruges ved klassifikation af levende organismer, og som underinddeles i slægter.

farmakologi, læren om lægemidlerne.

feber, forøgelse af kropstemperaturen over det normale.

fedt, fedtvæv til oplagsnæring. Se fedtstoffer.

fedtstoffer ølipider), en gruppe af organiske stoffer, som indeholder grundstofferne carbon, hydrogen, oxygen. Består af 3 fedtsyre molekyler øens eller forskellige) bundet til 1 glycerolmolekyle. Fedtdepoter under huden virker som langtidsenergilagre og

fedtsyrer, fællesnavn for de syrer, der forekommer i fedtstoffer. Deles i mættede fedtsyrer og umættede fedtsyrer.

fedtvæv, væv, der hos pattedyr består af fedtoplagrende celler under huden ødet subcutane fedtlag), omkring nyrerne osv.

feedback, tilbagemelding. Betegnelse for systemer, hvor et led gennem nogle andre led påvirker sig selv. Negativ feedback kendes fra termostaten, hvor øget temperatur får termostaten til at nedsætte temperaturen. Positiv feedback kendes fra mikrofoner og

fermentation, se gæring.

feromon øpheromon), budbringerstof, der virker som hormoner, men som kan påvirke andre individer af samme art. Frigives af et individ, og føres ved overførsel øvia luft eller vand) til et andet individ, hvorved dette kan ændre adfærd eller få sin udviklin

fertil, forplantningsdygtig organisme. Organismer tilhørende samme art kan producere fertilt afkom.

fetus øfoetus), foster = embryon.

fiberkost, ufordøjelige stoffer i kosten, som stimulerer tarmfunktionen og er nødvendig for normal fordøjelse.

fibre, en vigtig bestanddel af sund kost for mennesket, hovedsageligt bestående af cellulose fra cellevægge i planter. Skønt de er ufordøjelige for mennesket, gør de det lettere for musklerne i tarmen at føre tarmindholdet fremad ved peristaltiske bevægel

fibriller, små fibre.

fibrin, et stof, der dannes når blodet koagulerer. Fibrin udfældes på slimhinderne ved mange betændelsessygdomme.

fibrinogen, flydende protein, som ved læsion af et blodkar, kan udfælde som en trådet masse af fibrin, hvorved lækagen tætnes. Enzymet thrombin stimulerer omdannelsen af fibrinogen til fibrin. Enzymet dannes først, når der er brug for det.

fibroblaster, bindevævsdannende celle og den mest udbredte bindevævscelletype. Danner grundsubstans i bindevævet og kollagene fibriller. Se bindevæv.

fimrehår, det samme som cilier. Hårformet udvækst fra en celleoverflade.

flagel, stor fimretråd, som fx i sædceller og mange encellede organismer. Er ligesom cilier opbygget af 9 dobbeltmikrotubuli, der omgiver 2 enkelte mikrotubuli.

follikel øLatin: folliculus: lille lædersæk), lille rundagtig hulhed, som begrænses af en hinde. Se Graaf'sk follikel.

follikelstimulerende hormon, FSH, hormon fra hypofyseforlap, som fremmer follikelvækst hos hunner og sædcelleproduktion hos hanner.

fordøje, nedbryde under fordøjelsesprocesser.

fordøjelse, nedbrydning ved hjælp af enzymer af store, uopløselige fødepartikler til små, opløselige partikler, som kan optages øabsorberes), hvilket hos mange dyr sker i fordøjelseskanalen, især i tarmen.

fordøjelseskanal, fællesbetegnelse for passagevejen fra munden til endetarmsåbningen.

forlængede marv ømedulla oblongata), den bageste del af hvirveldyrets hjerne, som fortsættes i rygmarven, og som hos pattedyr styrer hjerteslaget, åndingen, tarmperistaltikken og andre kropsfunktioner, som ikke er under viljens kontrol.

forurening, tilførsel af et stof til miljøet, som ødelægger den naturlige balance. Forurening har især skyldtes industrialisering, som hovedsagelig er baseret på afbrænding af fossilt brændsel, og har medført befolkningssammenklumpning i byer.øa) Luftforu

Forurening af luften med røg og svovldioxid fremkalder irritation i menneskets åndedrætssystem og kan fremskynde sygdomme som bronkitis og lungekræft.øb) Vandforurening, er et resultat af udledning af stoffer til ferskvand og saltvand, enten ved uheld ell

forvandling, se metamorfose.

fossil, de hærdnede rester af dyre og plantevæv fra tidligere geologiske perioder, som er blevet bevaret i jorden. Studiet af fossiler kaldes palæontologi og har givet vigtige vidnedsbyrd om evolutionsprocessen øarternes udvikling).

fossilt brændstof, de fossile rester af planter og dyr, som over millioner af år er blevet omdannet til olie, kul og naturgas.

fostervandsprøve, under svangerskabet kan den lille væskeprøve udtages fra amnionhulen, som omgiver fosteret. Væsken indeholder celler fra fosteret og ved at påvise kromosomfejl kan fx Downs syndrom eller visse andre arvelige sygdomme påvises. øSe kromoso

fotoreceptor, et sanseorgan, som stimuleres af lys, fx øjet.

fotosyntese, den proces, ved hvilken grønne planter laver kulhydrat ud fra kuldioxid og vand. Energien til reaktionen kommer fra sollyset, som absorberes af klorofyl i kloroplasterne, og ilt dannes som et biprodukt. Den samlede reaktion:

Fotosyntese er faktisk en to trins reaktion: øa) Lysreaktionen, ved hvilken lysenergien anvendes til at spalte vand til hydrogen øsom føres videre til næste trin) og ilt øsom frigives); øb) Mørkereaktion, i hvilken hydrogenet fra lysreaktionen sammen med

fotosyntetisere, udføre fotosyntese.

fototaktisk, om bevægelse i forhold til lys. Bevægelserne kan være positivt fototaktiske, dvs. de bevæger sig mod lyset, eller de kan være negativt fototaktiske, bort fra lyset.

fototrof, organisme, der udnytter sollyset som energikilde: Grønne planter og visse bakterier. Sammenlign med kemotrof og heterotrof.

fototropisme, bevægelsesreaktion over for lys. En plante vil bøje sig mod lys øpositiv fototropisme), dvs. den vokser mod lys. Se tropisme.

frugtanlæg, støvvejene øden hunlige del af en blomst), der er udviklet af sammenvoksede frugtblade, og udgøres af frugtknuden øder indeholder frøanlægget), griffelen og støvfanget. Frugtanlægget udvikler sig til en frugt, idet griffel og støvfang visner,

frø øhos planter), den struktur, som udvikler sig fra frøanlægget hos blomsterplanter efter befrugtningen og som vokser op til en ny plante. Frø kan være indesluttet i et frugtanlæg/en frugt. I frøet bliver kimplanten differentieret til en kimrod og kimkn

frøanlæg, en struktur i blomsterplanter, som udvikler sig til et frø efter befrugtning. se frugtanlæg.

frøskal, den ydre beskyttende kappe på et frø, som ofte er hård og tør, og beskytter mod mikroorganismer og insekter.

frøspredning, de fleste blomsterplanter spreder deres frø og frugter langt fra moderplanten for øa) at undgå konkurrence, øb) sikre kolonisering over et stort område til egnede habitater. Metoderne er:øa) Vindspredning. Tilpasning til at blive båret med l

øb) Dyrespredning. Tilpasning til spredning med dyr er: frugter med kroge øfx burre) hæfter til dyrenes pels. Saftige bær øfx jordbær) ædes af dyr, og de hårde frø passerer uskadt gennem tarmen og kommer ud med fæces. øSe frugtanlæg).øc) Eksplosiv spredni

FSH, se follikelstimulerende hormon.

fungicid, kemisk stof til svampebekæmpelse.

fysiologi, studiet af funktionerne af en organisme.

fysioterapi, sygdomsbehandling ved "naturens midler" øvarme, kulde, bevægelser mv.). Udføres af fysioterapeuter.

fytoplankton, det samme som algeplankton. øSe alger).

fæces, de delvis fordøjede føderester og bakterier, der udskilles via endetarmsåbningen anus øeller gattet).

fænotype, de fysiske egenskaber ved en organisme som resultat af dets genotypes indflydelse i forbindelse med miljøet. Fænotypen viser altså, hvordan generne i praksis kommer til udtryk, fx ved at den dominante egenskab kommer til udtryk på bekostning af

fødeindsamling, mange heterotrofe organismer har udviklet specialiserede måder og strukturer til indsamling af føde:øa) Pattedyr uden tænder: Myreslugere har lang, klæbrig tunge til at fange myrer med. Blåhvaler har ændrede munddele til at filtrere plankt

øc) Fødeindtagelse ved sugning. Husfluen overfører spyt på føden, fx sukker, som derved fordøjes, og næringsvæsken kan opsuges af fluens snabel.

Hunmyg gennemborer menneskets hud og indsprøjter en væske, som forhindrer blodstørkning, hvorefter de suger blod op. Dette kan medføre malaria, hvis malariaparasitten overføres ved myggestikket.

gule legeme øcorpus luteum), "det gule legeme" er betegnelsen for omdannede follikelceller, der udskiller hormonet progesteron. Dette hormon får livmoderen til at overgå til lutealfasen. Det gule legeme secernerer også østradiol, og det går til grunde eft

gulsot, gullig hud, som hos nyfødte kan skyldes ophobning i huden af rødgult galdefarvestof, bilirubin øet nedbrydningsprodukt fra hæmoglobin), fordi den nyfødtes leverkapacitet er for ringe til at nedbryde fosterhæmoglobinet. Tilstanden kan skyldes, at e

guttation, betegnelse for at vand pibler frem af porer i blade, fordi vandet presses op i planten af det osmotiske tryk i roden. Forekommer om natten eller i fugtigt vejr, når vandet på grund af manglende transpiration ikke transporteres op i planten.

gynækologi, læren om kvindesygdomme.

gæller, luftudvekslende organer i vandlevende dyr. Fisk har indre gæller, der er udvækster fra svælget. Vand tages ind via munden og passerer over gællerne, hvor ilt, der er opløst i vandet, absorberes til blodkapillærer, mens kuldioxid diffunderer ud i v

gær, encellede svampe, som er vigtig ved bagning, bryggeri og fermentering.

gæring øfermentation), delvis oxidation af et organisk stof, hvorved der fremkommer et andet organisk stof som slutprodukt. Ved gæring spaltes organisk stof uden forbrug af oxygen, men under frigørelse af energi øofte bundet som ATP). Modsat respiration (

habitat, sted, hvor organismer lever og hvortil de er tilpasset. Et vandhul i en mose og en vandsamling i en klippe er to forskellige habitater. Man kan undersøge ændringen i plantevækst, fx fra et tørt område og ned mod en sø, ved at udlægge en linie, og

haploid, beskrivelse for en kerne, celle eller organisme med et enkelt sæt af uparrede kromosomer, opstået ved reduktionsdeling, meiose. I fx bregner er sporer og gametofyt generationen haploid.

Hardy Weinbergs lov, opkaldt efter engelsk matematiker, Harald Hardy, og tysk læge, W.Weinberg. Grundlæggende lov for populationsgenetik: De forskellige genotypers relative hyppighed vil bestå uændret fra generation til generation, såfremt de enkelte geno

hemisfære, storhjernens to halvdele.

Henles slynge, opkaldt efter tysk anatom, Friedrich Gustav Jacob Henle. Nyrekanal, der som en hårnålesløjfe løber fra glomerulus mod nyrepapillens spids og tilbage igen. Følges af blodkar, vasa recta, som også udsender hårnålesløjfer ned i nyrepapillen. I

hepatisk, som har med leveren at gøre.

herbicid, kemisk stof til bekæmpelse af ukrudt.

herbivor, dyr, som lever af planter øfx får, kanin og kvæg), og som har en trm, der kan omsætte cellulose og et tandsæt, der kan sønderslide og formale planteføden, og hjørnetænder mangler oftest. Hos nogle er overmundens fortænder erstattet af en forhorn

heterocyst, klare celler hos cyanobakterier, som i stedet for at lave fotosyntese binder frit kvælstof ønitrogen fixering).

heterodont, med forskellige typer tænder øModsat homodont).

heteroterme, vekselvarme, dvs. at kropstemperaturen øog dermed dyrets aktivitet) er stærkt afhængig af omgivelsernes temperatur. øModsat ensvarme, homøoterme).

heterotrof, organisme, der får energi ved oxidation af organisk stof: alle dyr og svampe, de fleste bakterier, nogle få blomsterplanter. Kan opdeles i carnivore, herbivore, omnivore, saprofytter og parasitter. Sml. autotrof. Se også kemotrof og fototrof.

heterozygot, med to forskellige alleler af samme gen.

histamin, hormon, der dannes af mastceller øog visse andre hvide blodlegemer). Det gør kapillærer permeable efter vævsskade, hvorved der kommer hævelse, fordi lymfe trænger ud i vævsmellemrummet. Histamin er baggrunden for allergi, idet det frigøres ved v

histologi, studiet af vævenes mikroskopiske natur.

histoner, basiske proteinkugler, der danner nucleosomer, hvorom DNA molekylet er snoet hos eukaryote organismer. øModsat de sure non histon proteiner, som også bindes til DNA).

HIV virus, årsagen til sygdommen AIDS.

hjernebarken ("den grå substans"), område af hjernen, der er rigt på nerveceller. Se bark ødyr).

hjernebroen øpons), axonrigt område, som sammenbinder de to hjernehalvdele.

hjernen, den del af centralnervesystemet, som ligger inden for kraniet. Inddeles i storhjernen øcerebrum), lillehjernen øcerebellum) og hjernestammen. Hjernestammen inddeles i mellemhjernen, midthjernen, hjernebroen øpons), og den forlængede marv ømedulla

hjerte, muskulært pumpende organ, som vedligeholder blodcirkulationen, og ofte er udstyret med ventiler, der hindrer tilbageløb. Pattedyrhjertet har 4 kamre, 2 relativt tyndvæggede forkamre øatrium, latin="forhal"), som modtager blod, og 2 mere tykvæggede

hjerteslaget, vekselvis sammentrækning og afslapning af hjertet. I pattedyr ses to faser:øa) Diastole Forkamrene og hjertekamrene er afslappede, hvilket tillader blod at strømme fra forkamrene ind i hjertekamrene. øb) Systole Hjertekamrene trækker sig sam

hjertestop, pludseligt ophør af hjertets pumpefunktion på grund af manglende iltforsyning øblodprop i kranspulsåren, der forsyner hjertemusklen med blod).

homøostase, den aktive opretholdelse af et konstant indre miljø, fx det forhold, at blodets sammensætning holdes næsten konstant ved balance mellem fordøjelsesprocessen, blodets cirkulation og ekskretionssystemet og hormoner som fx insulin, der styrer blo

homøoterme, ensvarme dyr, se dette.

Homo sapiens, den latinske artsbetegnelse for nutidsmennesket.

homodont, med mange ens tænder, fx delfin. øModsat heterodont).

homologe kromosomer, de kromosomer, som ser ens ud, og som ses sammen under meiosen. Bærer gener, som styrer de samme funktioner. Findes i alle diploide organismer, idet det ene kromosom i det homologe kromosompar kommer fra den hanlige gamet øfaderen), o

homozygot, betyder egentlig: "zygote dannet af to ens gameter". Når et bestemt arveanlæg leveres ens fra begge forældre, kaldes afkommet homozygot øhvad det pågældende arveanlæg angår); individet bærer således to identiske allelformer af genet. øModsat he

homunculus, den forkerte antagelse fra omkring 1700, at et lille menneske allerede findes dannet i sædcellen.

homøostatisk regulering, regulering, som er med til at holde organismen i en ensartet tilstand øhomøostase) med hensyn til en bestemt funktion, fx blodets glukosekoncentration, legemstemperaturen osv.

homøoterme dyr, med konstant legemstemperatur trods omgivelsernes varierende temperatur. Pattedyr og fugle er homøoterme, ofte kaldet "varmblodede". øModsat poikiloterm).

hormoner ødyr), kemiske stoffer, som udskilles af endokrine kirtler og via blodet føres til det organ, de skal påvirke. De er livsvigtige for regulering af kroppens aktiviteter. De virker langsommere end stimulering via nerver. Se adrenalin, adrenocortico

hormoner øplanter), vækststoffer, som er involveret i mange processer, fx spiring og tropisme. Se abscisinsyre , auxiner, ethylen, gibberelliner.

hornhinde, gennemsigtigt væv på hvirveldyrøjets forside, der bagtil fortsættes i årehinden, og som deltager i fokuseringen af billedet på nethinden. Se øjet.

hud, lag af epithelceller, bindevæv og andre strukturer, som dækker det meste af kroppen hos hvirveldyr, og som ved legemsåbningerne går over i den slimhinde, der beklæder organismens indre struktur. Huden er lagdelt med tre hovedlag: overhuden øepidermis

humant choriongonadotropin, HCG, hormon fra moderkagen øplacenta), som virker ligesom luteotropt hormon, LH.

humus, organisk materiale i jorden, der er så omdannet at de enkelte deles oprindelse som blade og grene ikke kan erkendes. øModsat førne).

huskecelle, populær betegnelse for de immunceller, som er opformeret efter en infektion, og derfor er parat til hurtig antistofproduktion, hvis der senere kommer en ny infektion med samme antigen. Ved en vaccination indsprøjtes et uskadeligt antigen øfx u

hvide blodlegemer, en gruppe af forskellige blodlegemer, som findes i de fleste hvirveldyr, og hvis funktion er at beskytte mod infektion af mikroorganismer ved hjælp af fagocytose eller produktion af antistof.

hvide substans, hjerneområde, som er lyst på grund af stort indhold af myelin, men som også indeholder ganglier.

hvilepotentialet, spændingsforskellen mellem yder og indersiden af cellemembranen af en nerve, som ikke leder nerveimpulser.

hvirveldyr, dyr med rygrad. Hertil hører pattedyr, fugle, krybdyr, padder og fisk.

hvirvelløse dyr, alle dyr uden rygrad. Se hvirveldyr.

hybrid, en plante eller et dyr, som er dannet ved krydsning mellem to genetisk forskellige forældre, oftest tilhørende samme eller nærtbeslægtet art.

hydro , noget, der vedrører vand øgræsk: hydor = vand). Fx hydrotropisme: tropisme i forhold til vand. Planterødder vokser mod vand og er positivt hydrotrope.

hydrofil, egentlig "vand elskende". Vandopløselig, fx har cellemembraner et hydrofilt lag, som vender ud mod omgivelserne. Sml hydrofob.

hydrofob, vandskyende, fx består cellemembranen af et dobbelt lipidlag, hvor den hydrofobe del af det ene lag vender mod den hydrofobe del af det andet lag i membranens midterdel.

hydrolyse, spaltning af et molekyle under samtidig optagelse af vand. Enzymatisk hydrolyse er den grundlæggende reaktion for næsten alle fordøjelsesprocesser af bl.a. proteiner, fedtstoffer og kulhydrater.

hyfe, se mycelie.

hygrofyt, fugtighedsplante, fx Hvid Anemone, som hurtigt falder sammen, hvis den plukkes, idet den kun holdes stiv og opret af cellernes saftspænding. øSe osmotisk tryk).

hyper , over, mere, højere, overskud af øgræsk: hyper = over).

hypertension, forhøjet blodtryk.

hypertonisk opløsning, opløsning med en koncentrationen af opløste stoffer, der er højere end i mediet på den anden side af en selektivt permeabel membran. En sådan opløsning vil tiltrække vand ved osmose. Se tonicitet.

hypo , under, mindre, underskud af, mangel på øgræsk: hypo = under).

hypofysen, en endokrin kirtel på undersiden af hvirveldyrs hjerne, der producerer talrige hormoner inkl. det antidiuretiske hormon og det follikelstimulerende hormon. Mange af hypofysens hormoner regulerer andre endokrine kirtler, mens dens egen produktio

hypotese, et forslag til løsning på et videnskabeligt problem, som må afprøves ved forsøg, og evt. forkastes.

hypothalamus, område i mellemhjernen, der bl.a. styrer blodtryk, legemstemperatur, stofskifte ømed sult og mæthedscentre) og vandbalance, vækst, seksualfunktion mv.

hypotonisk opløsning, en opløsning, hvor koncentrationen af opløste stoffer er lavere end i mediet på den anden side af en selektivt permeabel membran. En sådan opløsning vil tabe vand ved osmose. Se tonicitet.

hæm, rødt, jernholdigt farvestof, som sammen med proteinet globin udgør hæmoglobin.

hæmoglobin, rødt, jernholdigt protein i hvirveldyrs røde blodlegemer, der transporterer oxygen og kuldioxid i kroppen. 1 gram hæmoglobin kan bære 1,34 ml oxygen fra lungerne til vævene, og da der er ca. 15 g hæmoglobin pr. 100 ml blod betyder det, at der

hæmolyse, tabet af hæmoglobin fra de røde blodlegemer ved skade på cellemembranen, fx på grund af osmose. Blodlegemer har en koncentration af opløste stoffer svarende til 0,9% natriumchloridopløsning øNaCl), og vil ødelægges i væske med forkert saltkoncen

FIGUR 123 20 li

/

højmose, se under ordet hængesæk.

hørenerve, nerve hos hvirveldyr, som fører nerveimpulser fra det indre øre til hjernen. Se øret.

hårdhed øaf vand), vandets kalkindhold.

hårkar Se kapillær.

iltmangel, mangel på oxygen, som opstår i aerobe organismer, når arbejdet udføres med utilstrækkelig ilttilførsel. Fx kan ilttilførslen være utilstrækkelig for energitilførslen under muskelarbejde. Når dette sker, producerer cellerne energi ved anaerob re

imago, et voksent, seksuelt modent insekt.

immunisering, forhindring af infektion ved kunstig at indføre et patogen i kroppen, hvorved antistofproduktionen stimuleres og giver immunitet mod patogenet i nogen tid, undertiden i hele livet. Se vaccination.

immun , om forhold vedrørende immunsystemet.

immunsystemet, beskytter kroppen mod infektion, især mod mikroorganismer og parasitter. Immunsystemet består af knoglemarven og thymus øbrislen) samt de perifere lymfoide organer, hvortil hører milten, lymfeknuderne og tarmvæggens lymfenoduli = Peyerske p

immobilisering, metode, hvorved bevægelsen af celler eller enzymer er begrænset på grund af tilhæftning til eller indlejring i en substans. Fx kan enzymer fikseres på glaskugler på en måde, så de efter en kemisk reaktion let kan adskilles fra produktet og

immunitet, modstandskraft mod infektion ved hjælp af antistoffer mod patogenet.

implantation, pattedyrfosterets indlejring i livmodervæggen, der er forberedt ved at være blevet tykkere, med nye celler og øget blodtilførsel.

indplante, se implantation.

instinkt Medfødt adfærdsmønster. Handlingen udføres efter bestemte påvirkninger ønøgleimpulser), på stereotyp måde, og uden at dyret har indsigt i handlingens formål.

in vitro, beskrivelse af biologiske forsøg eller observationer uden for en organisme, fx i et reagensglas. øModsat in vivo).

in vivo, beskrivelse af biologiske forsøg eller observationer udført inden i en levende organisme øModsat in vitro).

indikatororganisme, organisme, som kun kan overleve i visse miljøbetingelser, og hvis tilstedeværelse derfor giver information om miljøet, hvori det er fundet. Fx lever bakterien Escherichia coli øE.coli) i tarmen hos dyr og mennesker, og findes altid i a

indre kimblad, se blærefoster.

infarkt, en vævsændring som følge af en tillukket blodkarforsyning. Fx hjerteinfarkt. Det berørte vævsområde omdannes efterhånden til bindevæv.

infektion, invasion og formering af skadelige mikroorganismer. Se betændelse.

inflammation, det samme som betændelsesproces.

inhibitor, hæmmer, dvs. et stof med hæmmende virkning på en reaktion eller et andet stofs reaktionsevne.

initiator, starter: Et stof, som kan starte øinitiere) en kræftudvikling.

inkubationstid, det tidsrum, der hengår fra den første smitte med en patogen mikroorganisme til der fremkommer tydelige sygdomssymptomer, fx feber.

inkubator 1. Opvarmet beholder til dyrkning af mikroorganismer på næringsagarplader, ofte i 48 timer ved 37oC. 2. En opvarmet beholder til at vedligeholde kropstemperaturen hos for tidligt fødte børn.

insekter, klasse af organismer, som hører til rækken leddyr øsammen med krebsdyr, edderkopper, mider, tusindben, skolopendre og andre). Det er hvirvelløse dyr med udvendigt skelet. Deres krop er inddelt i hoved, bryst øthorax) og bagkrop øabdomen). De fle

Insekter kan også indsamles med fælder. En faldgrube fælde kan bruges til indsamling af dyr, der lever på jorden eller imellem nedfaldne blade, fx biller og tusindben.

Vedrørende fælder se også Tullgren tragt og Baermann tragt.

insekticid, kemisk stof til insektbekæmpelse.

insulin, hormon fra beta cellerne i de Langerhanøske øer i bugspytkirtlen øpankreas) hos hvirveldyr. Insulin stimulerer cellers optagelse af glucose, syntesen af glykogen og fedt, fedtdeponeringen, og indbygningen af aminosyrer i protein. Insulin hæmmer g

integreret bekæmpelse, bekæmpelse af skadedyr og plantesygdomme ved brug af en kombination af kemisk og biologisk bekæmpelse.

interferon, naturligt stof fra immunforsvaret, som beskytter organismen ved virusangreb.

intermittent arbejde, arbejdsperioder med pauser imellem.

interleukin, et cytokin der bl.a. dannes af lymfocytter og frembringer vækst og differentiation af andre lymfocytter og blodcellernes stamceller i knoglemarven. Se immunsystemet.

interstitielle celler, celler der ligger mellem testiklernes rør, hvor sædcellerne dannes i rørvæggen.

intradermal injektion, indsprøjtning i huden.

intravenøs injektion, indsprøjtning i en vene.

inversion, drejning på 180o af et kromosomstykke. Dette nedsætter hyppigheden */*/* af overkrydsninger på det vendte stykke, dvs. at generne videregives samlet.

ion, elektrisk ladet atom eller gruppe af atomer.

IQ, intelligenskvotient. Mål for intelligens.

isoelektrisk punkt, den pH værdi øfx pH 6), hvor fx en aminosyres totale ladning er nul. Proteiner med mange sure aminosyrer har et lavt isoelektrisk punkt. Ved pH under det isoelektriske punkt er proteinets totalladning positiv, ved pH over punktet er pr

isotonisk, en isotonisk opløsning er en opløsning, hvor koncentrationen af opløste stoffer er lig den, som findes på den anden side af en selektiv permeabel membran. Der er ingen osmotisk vandbevægelse over membranen. Se tonicitet.

jord, det forvitrede lag af jordens overflade, der er blandet med organiske stoffer fra levende organismer, og som består af: uorganiske partikler, vand, humus, luft, mineralske salte, mikroorganismer og andre organismer, fx regnorme.Jord er vigtig fordiø

jord erosion, tabet af mineralske salte og andre for planterne vigtige dele af jordoverfladen, fx ved vind erosion på grund af vindfygning af usammenhængende, lette jordpartikler, eller vand erosion på grund af regnvands fjernelse af overfladejord, som på

jord termometer, et Celsius termometer beregnet til måling af jordtemperaturen.

jordstruktur, jord kan indeholde uorganiske partikler, betegnet ler, silt, sand og grus afhængig af deres størrelse, hvor ler har den mindste partikeldiameter. Jord med organiske stoffer danner sammenhængende klumper, kaldet krummestruktur, som især skyld

jordstængel ørhizom), et organ til vegetativ formering hos blomsterplanter bestående af en vandret, underjordisk stængel, der gror ud fra moderplanten. Spidsen af jordstænglen er en knop, hvorfra en ny plante vokser frem. Iris og mange græstyper har jords

jordtyper, der er beskrevet talrige jordtyper, men jord kan forenklet klassificeres som: sandjord ølet jord) med et stort indhold af store, uorganiske partikler og derfor store luftrum. Vand trænger hurtigt igennem jorden og kan udvaske jorden for mineral

kambium, vækstlag hos planter. Kan fx ligge mellem sikarvævet og vedkarvævet. I stængler hos flerårige tokimbladede planter udgør kambiet et cylindrisk vækstlag nær stænglens overflade, hvor det danner sivæv udad og vedvæv indad.

kapillærerne, hårkarrene, de mindste blodkar. ølatin: capillus = hår). Dannes ud fra arterioler, og udgør et tæt netværk, der forsyner vævet med ilt, hvorefter de samles i venuler, der løber sammen i vener. Kapillærvæggen er kun et cellelag tykt, hvilket

kardialt, som har med hjertet at gøre.

karies, hul i tand.

karstrenge, ledningsvæv i planter, hovedsagelig bestående af vedvæv og sivæv.

kaskadereaktion, en reaktion, hvor hvert led i reaktionen starter mange nye reaktioner, så processen accelererer hurtigt. Et eksempel er aktiveringen af komplementsystemet, hvor proenzymer spaltes til aktive enzymer, der hver kan aktivere talrige andre pr

katabolisme, stofnedbrydning ømodsat anabolisme). Se metabolisme.

katalysator, stof, som accelererer en kemisk reaktion, men ikke udgør en del af slutproduktet, og derfor kan katalysere reaktionen igen og igen. Se enzym.

katalyse, frembringelse af en biokemisk reaktion under medvirken af en katalysator.

kemoreceptor, en receptor, som stimuleres af kemiske stoffer, fx lugte og smagsreceptorer.

kemotaktisk, om bevægelse i forhold til kemiske stoffer. Mange spermatozoer er positivt kemotaktiske, dvs. de bevæger sig mod kemiske stoffer, der er frigjort af ægget.

kemoterapi, medicinsk behandling med kræfthæmmende stoffer.

kemotrof, organisme øfx bakterie), der får energi ved oxidation af uorganiske stoffer. Sml. fototrof og heterotrof.

kemotropisme, tropisme i forhold til kemiske stoffer. Væksten af pollenrørene mod frøanlægget er et eksempel på positiv kemotropisme øSe befrugtning: planter)

keratin, trækstærkt, fibrøst protein, som dels er til stede i hvirveldyrenes epidermis, der danner det ydre beskyttende lag af huden, dels er en hovedbestanddel i hår, negle, uld, fjer og horn.

kerne ønucleus), en struktur i eukaryote celler. Kernen er omgivet af en dobbeltlaget kernemembran og indeholder kromosomerne, som dog kun er synlige under kernedelingen. Da kromosomerne indeholder arvematerialet DNA, styres cellens aktiviteter altså fra

kilojoule, en enhed som anvendes til at måle energiindholdet i føde.

kimblad øcotyledon), et embryotisk blad i et frø, som bidrager med næring under spiringen og i nogle planter føres over jorden for at udføre fotosyntese i en overgangsperiode, indtil de rigtige blade kan overtage denne rolle. Man skelner mellem enkimblade

kimrod, den unge kimplantes første rod, der ikke kan forgrene sig. Når et frø spirer er kimroden det første, der kommer til syne. Kimroden kan udvikle sig til en pælerod, eller den kan dø og erstattes af birødder, så der opstår en trævlerod.

kimsæk, kimsækken er en 8 cellet hunlig gametofyt i frøanlægget, og de 2 centralt beliggende celler danner den diploide centralkerne.

kimskiven, se under blærefoster.

kirtel, en celle eller samling af specialiserede celler eller et organ, som afgiver stoffer med en specifik virkning, idet den syntetiserer kemiske stoffer og udskiller øsecernerer) dem til kroppen via en kanal eller direkte til blodet. Se endokrinologi.

kitin, svært nedbrydeligt polysaccharid, der findes i insekternes hudskelet og svampecellers vægge.

klasse, enhed, der bruges til klassifikation af organismer. En klasse består af en eller flere beslægtede ordener.

klassifikation, inddelingen af organismerne i grupper på grundlag af ligheder, som skyldes indbyrdes slægtskab, og således antyder deres udvikling gennem evolutionen. Det moderne klassifikationssystem blev udviklet af Carl von LinnÚ i 1700 tallet. Organis

Klinefelters syndrom, se kønskromosomer.

klitoris, lille følsomt organ lokaliseret lige under skambenet og delvis skjult af skamlæberne hos kvinden.

kloak, fælles afslutning af fordøjelseskanalen, udskillelseskanaler fra nyrerne og åbning for kønsorganerne. Findes i de fleste hvirveldyr, men ikke hos pattedyr,

klon, gruppe af genetisk ens celler eller organismer; frembragt ved ukønnet formering. Opformering af genetisk ens organismer betegnes kloning.

klorofyl, grønt pigment, som findes i plantecellers kloroplaster, og som kan absorbere lysenergien, der kræves for fotosyntese. Klorofyllets betydning kan vises ved at undersøge et broget blads stivelsesindhold. Kun de dele, som tidligere var grønt, giver

kloroplaster, strukturer i grønne plantecellers cytoplasma, hvori fotosyntesen foregår. Kloroplaster indeholder det grønne pigment klorofyl.

kløvningshule, se blærefoster.

knogler, væv i hvirveldyrs skelet, som består af kollagen øet protein), som giver styrke, og calciumfosfat, som giver stivhed. Nogle knogler har en hulhed, som indeholder knoglemarv, hvor nye røde blodlegemer dannes. Opbygning af knoglevæv foretages af de

knold østængelknold), et organ til vegetativ formering i blomsterplanter, bestående af en underjordisk stængel, der indeholder oplagsnæring, og knopper, som kan udvikle sig til nye planter øfx krokus). Kartoffelplanten og jordskok planten har udløberknold

knopskydning, afsnøring af en del af et legeme. Fx kan visse organismer, bl.a. gærsvampe, formere sig ved knopskydning øukønnet formering). Celler kan også transportere stoffer bort ved knopskydning hvorved et membranafsnit afsnøres. Fedtdråber i mælk er

koagel, et netværk af fibrin dannet ved blodets koagulation som første trin i sårhelingen.

koagulation, ødelæggelse af proteiners struktur. Ordet bruges mere specielt om blodets størkning.

koagulere, bruges om noget flydende, der bliver tykt.

kobling øgenetisk), gener på samme kromosomøpar) siges at være koblede, fordi de vil nedarves sammen med mindre sammenhængen brydes ved en overkrydsning. Dette indtræder i almindelighed jo sjældnere, jo tættere generne er placeret på hinanden.

koglekirtlen øcorpus pineale, epifysen) Kirtel i hjernens midte, der producerer melatonin.

kohæsionskræfter, kræfter, som kan holde vandmolekyler sammen som følge af, at vandmolekylers er dipolære. Ifølge kohæsionsteorien danner disse kræfter en ubrudt vandsøjle i vedkarrene fra plantens rod til de øverste blade, svarende til en stålwires kraft

kokon, beskyttelseshylster, som regnorme og edderkopper omgiver deres ægmasse med, eller som sommerfuglelarver spinder om sig før forpupningen. Se puppe.

kollagen fibril, egl. "limgivende" øgræsk: kolla = lim). Særligt væv med fibroblaster som grundsubstans, som giver strækstyrke til knogler, sener og ligamenter øydre forstærkningsbånd om led). Kollagener er fibrøse proteiner, som er hovedbestanddel af bin

kommensalisme, det symbiotiske forhold, at en art kan have gavn af en anden arts tilstedeværelse, men uden at dette påvirker den anden art i positiv eller negativ retning. Fx har ørentviste fordele af køernes kokasser, men køer er formentlig upåvirkede af

kompleks, bruges som betegnelse for to sammenbundne molekyler eller en molekyle, der er sammembundet med en celle. Fx komplekset mellem et antistof og et antigen, der er bundet sammen.

komplementsystemet, et system af proenzymer, der kan aktiveres ved en kaskadereaktion ved stimulering fra immunsystemet. Slutenzymerne i kæden kan fx nedbryde inficerende bakteriers cellevæg.

komplementær, udtrykket bruges om DNA og RNA strenge. En DNA eller RNA sekvens er komplementær til en anden sekvens, hvis hver base på den ene streng modsvarer og derfor kan bindes til basen på den anden streng, idet C øcytosin) bindes til G øguanin), o

konception, befrugtning, dvs. sammensmeltning af gameter øæg og sædcelle).

kondition, en persons "kondition" måles som den maximale iltoptagelse, der kan opnås ved et arbejde øfx løb eller cykling) udtrykt pr. kg legemsvægt.

konjugation, se under rekombination.

konkurrence, forholdet mellem to organismer, der begge prøver at få overtaget på den andens bekostning, idet de har samme krav til næring, lys, ynglested mv. Konkurrence medfører ofte at den ene organisme uddør i området, specielt hvis de to har samme lev

kontrahere, trække sig sammen øom muskel).

kontakthæmning, det forhold, at normale celler ophører med at vokse, når de får kontakt med naboceller.

kontraktile vakuoler, lille sæk i cytoplasmaet af encellede ferskvandsorganismer, som virker osmoseregulerende. Ved reaktion på indtrængende vand pga osmose vil vakuolen udvides, efterhånden som den fyldes med vand, og derefter sammentrækkes, hvorved dens

kontraktion, sammentrækning øfx. om muskler).

kontrolforsøg, forsøg i en videnskabeligt undersøgelse, hvor den funktion, der undersøges, holdes konstant, således at resultatet kan sammenlignes med et andet forsøg, hvor funktionen varieres.

konvektion, luftbevægelse på grund af opvarmning af luften.

konvergens, organismers eller organers udvikling, så de kommer til at ligne hinanden, ikke på grund af arvelige relationer, men fordi de skal varetage ensartede funktioner øfx fiskenes og hvalernes kropsform, egnet til at svømme).

kopulation, parring.

kraniet, knoglerne i hvirveldyrets hovedskal, som indeslutter og beskytter hjernen.

kromatid, halvdel af et kromosom opstået ved længdespaltning af dette. Hvert kromatid føres ved kernedelingen mod sin cellepol. På et vist stadium af meiosen ligger kromatiderne sammen 4 og 4 øtetrade).

kromatin, findes i cellekernen og består af proteiner bundet til DNA. Kun under mitosen er kromatinet organiseret som kromosomer. Se også histoner.

kromosom, egl.: "farvbart legeme". Arvematerialet i cellens kerne, som danner forbindelse med næste generation. Hver art har et karakteristisk antal og type kromosomer; hos mennesket 46 kromosomer. Når en kerne deles ved mitose bibeholdes dens diploide kr

kromosomafvigelser, medfører som regel spontan abort, men kan i nogle tilfælde være levedygtige, se kønskromosomer og Downs syndrom.

kronisk, vedvarende. Betegnelse for sygdom med langt forløb øog ofte langsom start).

krummestruktur øaf jord), betegnelse for struktur i god øler og humusholdig) muldjord, der indeholder små sammenhængende klumper på 1 5 mm. Krummestruktur sikrer god udluftning i jorden samtidig med at jorden holder på vand og næringsstoffer.

kræft, anden betegnelse for sygdommen cancer. Mikroskopisk kendes cancerceller på talrige mitoser, altså delingsstadier af cellekernerne som forberedelse på celledeling. Se svulst/tumor.

kulhydrater, organiske stoffer, der indeholder grundstofferne carbon øC), hydrogen øH) og oxygen øO) og med den almindelige formel CH2O. Kulhydrater er enten sukkermolekyler eller kæder af sammenbundne sukkerenheder:øa) Simple kulhydrater, især glucose, e

kulstofkredsløbet, naturens kredsløb med hensyn til grundstoffet carbon og dets forbindelser hovedsagelig forårsaget af levende organismers metabolisme.

kunstig formering, metode ved hvilken planteavlere frembringer nye planter ved at udnytte plantens evne til ukønnet formering eller regeneration

Små stykker stængel, rødder eller blade afskæres, og vil under de rette betingelser blive til nye planter økloner). Tre metoder er beskrevet her.

kunstig udvælgelse, metode ved hvilken husdyr og planteavlere forsøger at forbedre grundstammen ved at udvælge hanner og hunner med egnede egenskaber til avl. Ved omhyggelig udvælgelse over mange generationer kan der frembringes forbedringer i grundstamm

kurtiseringsadfærd, adfærd hos dyr med henblik på at etablere kontakt mellem kønnene og dermed øge chancen for vellykket formering. Eksempler er fuglesang og poseringsadfærd øfx særlige stillinger, udspredte fjer osv).

kutikula øcuticula), hos planter et voksagtigt lag på bladenes overflade, som beskytter mod fordampning.

kvadrat, en firkantet ramme, som bruges til afmærkning af et lille areal, inden for hvilket arterne af planter eller fastsiddende dyr, fx albueskæl, kan identificeres og tælles. Denne prøve kan, hvis kvadratet er tilfældigt placeret og repræsentativt for

kvælstof , se nitrogen .

kønnet formering økønnet forplantning), forplantning ved sammensmeltning af 2 haploide kønsceller øgameter) under dannelse af en diploid zygote, der hos mennesket har 46 kromosomer, og som med fortsat deling udvikler sig til en ny organisme. Afkommet efte

kønsbestemmelse økønsdeterminering), den måde, hvorved kønnet i en zygote bestemmes, mest almindeligt ved hjælp af kønskromosomer: hos mennesket vil en kønscelle, der indeholder Y kromosomet, ved befrugtning af en kønscelle med X kromosom frembringe en zy

kønsbunden arv, egenskaber og sygdomme, som nedarves sammen med kønnet, fordi generne findes på kønskromosomerne. Hos mennesket findes de fleste kønsbundne gener på X kromosomet og sjældent på Y kromosomet. Eksempel:Genet for farveblindhed i mennesker bær

I dette tilfælde kaldes heterozygot & XNXn en "bærer", eftersom hun har normalt syn, men bærer det recessive allel. Hendes børn med en normal mand bliver således:

Som det fremgår af skemaet vil hendes sønner være farveblinde og døtrene har 50% risiko for at være bærere. Blødersygdommen øhæmofili) har samme arvegang, men er en alvorligere sygdom.

kønscelle, se gamet.

kønskromosom, et kromosom, som er involveret i kønsbestemmelsen af en organisme. I diploide menneskeceller er der 46 kromosomer, bestående af 23 homologe kromosompar, hvoraf et par betegnes kønskromosomer. I kvinden er de 2 kønskromosomer ens og kaldes X

lacto gene hormon øLGH), lig med prolaktin, se dette.

lammehaler, kolonier af bakterier og encellede dyr, der danner løst sammenhængende totter i næringsrigt, iltfattigt spildevand.

Langerhan'ske øer, kirtelvæv som findes som spredte øer i bugspytkirtlens øvrige kirtelvæv. Består af to slags kirtelceller, beta celler, som danner insulin, og alfa celler, som producerer hormonet glucagon. Opkaldt efter den forsker, der opdagede øvævet.

langsynethed, defekt hos menneskeøjet, der sædvanligvis er forårsaget af, at afstanden mellem linsen og nethinden er kortere end normalt. Dette resulterer i, at nærtstående objekter fokuseres bag nethinden og givet et uskarpt syn. Langsynethed korrigeres

larve, et ikke kønsmodent stadie i visse dyrs livscyklus mellem æggets klækning og udvikling af det voksne individ, fx hos sommerfugle. Det tilsvarende stadie hos padder kaldes haletudser.

lateral, udefter

led, det sted i et skelet, hvor to eller flere knogler mødes, og hvor bevægelse kan være mulig. Der er 3 typer bevægelige led i pattedyr: øa) Kugleled med ledskål tillader bevægelse i flere planer.

øb) Hængselled tillader kun bevægelse i 1 plan.

øc) Glidende led forekommer, når to plade overflader glider over hinanden og kun tillader en lille bevægelsesgrad.

leghæmoglobin, protein, der findes i nitrogenfikserende Rhizobium bakterier, der lever i ærteplanters bakterieknolde. Proteinet kan binde oxygen reversibelt.

letal, dødelig, fx. letale mutationer. Et letalt allel er et allel øtype af gen), som slår sin bærer ihjel.

leukocyt, hvidt blodlegeme øgr: leukos = hvid, kytos = celle). Nogle hvide blodlegemer kan omslutte og opløse bakterier. Se blod.

leukæmi, kræftsygdomme, som udgår fra celletyper tilhørende de hvide blodlegemer.

leveren, det største organ i hvirveldyrs krop; optager meget af pladsen i den øvre del af bugen, og er i tæt kontakt med fordøjelsessystemet. Nogle af de vigtigste funktioner af leveren er: øa) Produktion af galde;øb) Deaminering af overskud af aminosyrer

Leydiske celler, opkaldt efter tysk anatom, Franz von Leydig. Disse celler findes mellem sædkanalerne i testiklerne, og er ansvarlige for testosteron produktionen.

LGH, se lacto gene hormon (=prolaktin).

LH, se luteiniserende hormon.

Lieberkøhnske krypter, opkaldt efter tysk anatom, J.N.Lieberkøhn. Simple, rørformede kirtelgruber mellem tyndtarmens villi. Afgiver fordøjelsesenzymer ved at afstødte epitelceller i gruben henfalder, så enzymerne frigives.

ligament, stærkt bånd af fibrøst væv, der forbinder knoglerne ved bevægelige led hos hvirveldyr, hvorved leddet styrkes, forskydning forhindres og bevægelse kun tillades i visse retninger.

ligase, splejsningsenzym, som kan reparere et brud i DNA strengen, som fx er opstået efter spaltning med et restriktionsenzym.

lignin, organisk stof, der er en vigtig bestanddel af træ, og som aflejres på cellevægge af vedkar øxylem) og giver disse styrke.

liken, en plante, der er dannet ved mutualisme mellem en alge og en svamp. Algen bidrager med kulhydrat og ilt til svampen, og modtager til gengæld vand og mineralske salte.

linse, en gennemsigtig struktur bag pupillen i hvirveldyrøjet, der er vigtig for fokuseringen af billedet på nethinden og for akkomodationen. Se øje.

lipase, et enzym, som fordøjer fedt til fedtsyrer og glycerol ved hydrolyse. I pattedyr udskilles lipase af bugspytkirtlen og tyndtarmen.

FIGUR: s 153 11 li.

lipid, se fedt.

livmoder øuterus), muskuløst, hult organ, hvor fosteranlægget implanteres og fosteret udvikles. Fortsætter i livmoderhalsen, der med livmodermunden åbner ud i skeden.

livscyklus, de forskellige udviklingstrin, som organismer undergår fra æg til voksen.

locus, se genlocus.

luftrør øtrachea), luftrøret udgør fortsættelsen af struben og sidder på forsiden af halsen. Deler sig i to hovedbronkier, der igen deler sig i mindre grene i hver sin lunge. Foran den øverste del af luftrøret sidder skjoldbruskkirtlen, mens spiserøret li

luftudveksling, de fleste organismer må udveksle luft med omgivelserne, fordi de kræver konstant tilførsel af ilt til åndingen:

Luftudveksling kræver:øa) et stort overfladeareal for maksimal luftskifte.øb) at overfladen er fugtig, da luftudskiftning sker i opløsning.øc) i dyr med blodkredsløb kræves, at overfladen har en god blodforsyning, da luftarterne transporteres med blodet.

luftvæv, luftledende væv hos mose og sumpplanter, fx tagrør, siv og risplanten, hvis rødder er omgivet af iltfattigt mudder. Gennem hulheder i stænglernes luftvæv kan oxygen fra atmosfæren nå ned til røddernes celler, og forsyne dem med ilt.

lugtesans, evnen hos dyr til at registrere lugte. Hos mennesket er receptorceller i næsehulen følsomme over for kemiske stoffer.

lungearterier, blodkar, som i modsætning til den almindelige regel for arterier, transporterer afiltet blod fra det højre hjertekammer til lungerne. Se hjertet.

lungerne, åndeorgan for pattedyr, padder, krybdyr og fugle. I pattedyr er lungerne to elastiske sække i brystet, som kan udvides eller sammentrykkes ved bevægelse af brystet på en måde, så luften hele tiden suges ind eller presses ud. Muskler i mellemgulv

lungevenen, blodkar, som i modsætning til hvad der ellers gælder for vener, transporterer iltet blod fra lungerne til det venstre forkammer i hjertet.

luteiniserende hormon øLH), hormon, som udskilles af hvirveldyrenes hypofyse. Stimulerer follikelmodning i æggestokken, ægløsning, dannelse af det gule legeme og øget østrogen og progesteronsekretion. Hos hanner øger det testosteronsekretion.

luteotropt hormon øLTH) = Prolaktin, se dette.

lymfe, væske, der drænes fra blodkapillærerne hos pattedyr som resultat af et højt tryk i kapillærer nærmest arterien. Lymfe eller vævsvæske ølig med plasma bortset fra en meget mindre koncentration af plasmaproteiner) gennemsiver vævene og virker som med

lymfekar, net af større og mindre kar, som dræner lymfe fra væv og organer tilbage til blodkredsløbet.

lymfeknude, lymfekarrenes opsvulmede dele, som findes spredt i legemet og virker filtrerende, idet de indeholder hvide blodlegemer og antistoffer, som fjerner fremmedlegemer, fx bakterier og virus. Lymfeknuderne svulmer op under infektioner.

lymfesystem, et system af væskeholdige lymfekar i hvirveldyr, som returnerer lymfen til blodkredsløbet. Lymfesystemet er også vigtigt ved øa) Transport af produkterne fra fedtfordøjelse,øb) Frembringelse af hvide blodlegemer og antistoffer.

lymfocyt, en type hvide blodlegemer. Se immunsystemet.

lymfokin, et cytokin, der udskilles af en lymfocyt. Se immunsystemet.

lysering, bakterier siges at lysere, når deres cellemembran opløses ved frigørelse af nydannede bakteriofager i bakterien.

lysis, sprængning. Ved cellelysis går cellen i stykker.

lysosom, membranomsluttede cellepartikler, som indeholder enzymer, der kan nedbryde organisk stof.

løg, organ til ukønnet formering af blomsterplanter. Består af et modificeret skud, hvor en kort stængel er omgivet af kødfulde skælformede blade. I vækstsæsonen udvikles en eller flere knopper i løget, som danner nye planter under anvendelse af den nærin

løvfald, den proces, hvorved blade falder af træerne om efteråret. Sker ved dannelse af et lag barkceller, som afskærer føde og vandtilførslen til bladet. På samme måde kastes ubefrugtede blomster og frugter.

makrofag, hvidt blodlegeme, der er specialiseret til at optage fremmedlegemer og udslidt væv.

malaria, sygdom fremkaldt af en malariaparasit.

malign, ondartet ømodsat benign), fx malign kræftsvulst.

mammografi, røntgenundersøgelse af kvindens bryst specielt med henblik på påvisning af kræft.

mani, abnormt løftet stemningsleje. Modsat depression.

marv ømedulla), den centrale del af et væv eller organ, fx i nyren hos pattedyr.

marvstråler, tyndvæggede, levende planteceller, der står i forbindelse med porer i vedkar og sikar, hvorigennem stoffer udveksles.

mave, en muskulær sæk i den forreste del af fordøjelseskanalen. Hos hvirveldyr føres føden ved peristaltiske bevægelser gennem spiserøret til maven, hvor den æltes mekanisk af mavevæggens peristaltiske bevægelser, og proteinfordøjelsen indledes. I herbivo

mediator, et molekyle, som ved at bindes til en specifik receptor på en celle er i stand til at formidle et signal til denne celle.

meiose øreduktionsdeling), celledelingstype, som forekommer under dannelse af kønscellerne, når en diploid kerne omdannes til 4 haploide kerner. Meiosen består af 2 efterfølgende celledelinger, som vist nedenfor. Under den første deling af meiosen kan de

melatonin, hormon fra koglekirtlen i hjernen, som dannes i mørke øsyntesen hæmmes, når øjet ser lys). Har betydning for det biologiske ur, herunder døgnrytmen; hos nogle arter specielt for yngleperioden, når denne er afhængig af døgnlængden.

mellemgulvet ødiafragma), en hvælvet, klokkeformet muskelplade i brystkassens bund. Ved dens kontraktion bliver den mere flad, hvorved den bidrager til indåndingen.

mellemste kimblad, se under blærefoster.

Mendel, østrigsk munk, Gregor Mendel, født i Brno ønuværende Slovakiet), som grundlagde arvelighedsforskningen i 1886, men hans banebrydende artikel blev først almindelig kendt i 1901.

mendelske love, opkaldt efter Mendel. 1. Ved kønscelledannelsen skilles de to allele partnergener fra hinanden og går til hver sin kønscelle. Ved zygotedannelsen har enhver kønscelle samme chance for at forenes med en hvilken som helst af kønscellerne fra

meningitis, infektion af hjernehinderne med mikroorganismer.

menstruation, kvindens månedlige blødning fra livmoderen. Se menstruationscyklus.

menstruationscyklus, reproduktiv cyklus hos hunnen af primater øaber, menneskeaber og mennesker). Denne cyklus er under hormonkontrol. I kvinden varer cyklussen ca. 28 dage, under hvilken livmoderen øuterus) forbereder sig på æggets indsætning øimplantati

meristem, væv i planter, som er ansvarlig for plantens vækst. De vigtigste meristemer er rodspidsen, skudspidsen og kambiumlaget under barken. Meristemvæv består af aktivt delende, ikke differentierede celler, ud fra hvilke der ved gentagne celledelinger

meristemformering, kloning af planter ved steril opformering af et meristem øvækstområde), ved at de opformerede meristemdele adskilles i små vævsklumper, som hver vokser op til en hel plante.

mesenteriet, membran, som fastholder tarmslyngningerne, og indeholder blodkar.

mesodermen, se under blærefoster.

mesofyt, plante, som kræver et vandindhold af sit voksested, som ligger mellem kravene, som stilles af hygrofytter og xerofytter.

metabolisere, ændring, omdannelse, bearbejdning af stoffer i forbindelse med stofstiftet.

metabolisk vand, et af produkterne ved aerob respiration, som er en vigtig kilde til vand for ørkendyr.

metabolisme, summen af alle fysiske og kemiske processer, som foregår i en levende organisme. Omfatter både anabolisme øsyntese = opbygning) og katabolisme ønedbrydning) af stofferne.

metabolit, fællesbetegnelse for biokemiske stoffer, som indgår i cellernes stofskifte.

metamorfose øforvandling), den periode i livscyklussen hos nogle dyr, hvor ungdomsstadiet omdannes til voksenstadiet.

Ufuldstændig metamorfose er en udviklingstype, hvor der er relativt få ændringer fra ungdomsstadiet til den voksne. Denne type forekommer i insekter som fx guldsmed, græshoppe og fårekylling, hvor ungdomsstadiet ønymfen) ligner den voksne bortset fra, at

Fuldstændig metamorfose omfatter store ændringer fra larve til voksen, og ses i insekter som fx sommerfugle og stueflue ølarvestadiet af fluer kaldes maddiker). Gennem en serie forvandlinger fremkommer puppen, som fuldstændig omorganiseres og udvikles til

metastase, aflægger af en ondartet primærsvulst, som dermed har spredt kræftvæv til andre dele af kroppen via lymfebaner eller blodkredsløb. Medfører mindre chance for helbredelse.

MHC øMajor Histocompatibility complex), de stærke antigener, der er dominerende i forbindelse med risikoen for afstødning af transplanterede organer. Kaldes også "Det stærke vævstypesystem", og er en del af vævstypeantigenerne. Det er molekyler, som kan b

mikrobe, en mindre brugt betegnelse for en mikroorganisme.

mikrobiologi, studiet af mikroorganismer.

mikrobiologiske forsøg, anvendelsen af sterile næringsagarplader til dyrkning af mikroorganismer. Figurerne viser, at mikroorganismer findes i forskellige habitater, fx luft, jord, vand, eksponerede overflader, på føde og på levende organismer.

mikronæringsstoffer, vitaminer og essentielle fedtsyrer samt en række uorganiske stoffer, fx jern, kobber, zink, kobolt, mangan og krom.

mikroorganisme, meget lille, levende organisme, som sædvanligvis kun kan ses med et mikroskop. Mikroorganismer findes blandt protozoer, alger, svampe og bakterier. Undertiden medregnes virus, selv om de kun formerer sig ved parasitisme.

mikroorganismer og fødevarer, de fleste fødevarer indeholder mikroorganismer, som sædvanligvis ødelægges ved tilberedningen. Mælk behandles ofte for at nedsætte indholdet af mikroorganismer, fx ved opvarmning til 80oC i 30 sekunder øpasteurisering). Mikro

mikropyle 1. En pore i et frø, gennem hvilket vand absorberes ved begyndelsen af spiringen. 2. Pore i ægget af en blomst, gennem hvilken pollenrøret afgiver den hanlige kønscelle. 3. Pore i æg hos insekter, gennem hvilken spermatozoerne kommer ind.

mikroskop, et instrument, der bruges til at forstørre strukturer, fx celler eller organismer, som ikke er synlige for det blotte øje. øa) Lysmikroskopet: objektet forstørres med glaslinser og belyses med lys. Forstørrelsesgraden findes ved at multiplicere

mikroskopisk, som kun kan ses ved hjælp af et mikroskop.

mikrotubuli, sammenbundne tubulin proteiner. Korte mikrotubuli sidder fast på kromosomerne på den del af kromosomet, som kaldes centromeren. Lange mikrotubuli kaldes tentråde. Plantecellernes grønkorn transporteres rundt i cellen knyttet til et netværk af

mikrovilli, børstesøm, der forstørrer tarmcellernes overflade.

miljø / miljøbetingelser, de omgivelser, hvori organismer lever, og som har indflydelse på deres fordeling og succes. Hertil bidrager fx den livløse natur øtemperatur, lys, pH værdien osv.) og andre organismer øprædation, konkurrence osv.). Disse faktorer

milt, et organ i bugen nær maven hos de fleste hvirveldyr. Milten producerer hvide blodlegemer og ødelægger gamle røde blodlegemer samt filtrerer blodet for fremmedlegemer. Se immunsystemet.

mineralokortikoid, hormon, som regulerer ion og vandbalancen. Aldosteron er det vigtigste mineralokortikoid.

mineralske salte, komponenter af jord, som dannes ved forvitring af klipper og ved mineralisering af humus. Kan findes opløst i jordvandet og absorberes herfra af planterødder og føres gennem planten med transpirationsstrømmen. Ligesom vitaminer er minera

mitokondrie, mikroskopisk organel i cytoplasmaet hos aerobe celler, hvori visse åndingsreaktioner foregår. Findes kun hos eukaryoter, og er ligesom grønkorn omgivet af dobbeltmembran og med eget DNA. Mitokondrierne er cellens energiproducenter, idet den i

mitose, den proces, hvorved kernen i en celle deles således, at resulterende datterceller modtager præcist samme antal og typer kromosomer som den oprindelige modercelle, hvilket er nødvendigt for organismens vækst. Ved denne kernedeling fordobles først k

1. trin, kromosomerne ligner opsnoede tråde. To strukturer, centriolerne, ses uden for kernen.

Hvert kromosom laver et duplikat af sig selv. Disse duplikater økromatider) er forbundet ved en centromer.

Kernemembranen forsvinder. Centriolerne bevæges til modsatte poler i cellen, og der dannes et system af fibre, kaldet tentråde. Kromatidparrene samles i cellens midtplan.

Kromatidparrene adskilles og føres til modsatte poler i cellen.

Nye kernemembraner dannes, og cytoplasmaet begynder at dele sig.

Kromosomerne forsvinder og cellerne vender tilbage til normalstadiet.

moderkagen øplacenta), et organ, der udvikles under svangerskabet i pattedyrets livmoder og danner en tæt forbindelse mellem moderens og fosterets blodkredsløb. Moderkagen tillader passage af føde og ilt til fosteret og fjerner kuldioxid og urinstof.

modstrømsprincip, princip, der bl.a. anvendes i fiskenes gæller og fuglenes lunger, hvor vand eller luft altid strømmer i Ún bestemt retning, og blodet strømmer i modsat retning, så der hele tiden er betydelig forskel i oxygentryk mellem mediet øvand, luf

molekyle, mindste fuldstændige del af et kemisk stof, som kan tage del i en reaktion. Et molekyle bestemmes af antallet, arten og placeringen af dets atomer.

monoklone antistoffer, antistoffer, der alle stammer fra celler af samme klon. Det vil sige, at antistofferne er ens økan opnås i stor mængde til forsøg).

monokultur, dyrkning af en afgrøde med kun en planteart. En meget udbredt dyrkningsform, fordi afgrøden derved er let at behandle og høste, men særlig udsat for angreb for epidemisk smittespredning af skadedyr og plantesygdomme.

monosaccharid, kulhydrat med Út sukkermolekyle. Udgør enheden i mere komplekse kulhydrater. Navngives ud fra antal carbonatomer, fx

Hexosesukkerarter er almindelige, og omfatter fx glucose.

mor øudtales: "mår"), løs jord uden god krummestruktur, sandet eller med filtet plantemateriale. Næringsfattig og sur øpH værdi under 5,5), næsten uden regnorme, dårlig opblandet, langsom stofomsætning. Mangel på kalk.

morfogenese, dannelse af en form, fx et organ øet blad, et hjerte) eller en legemsdel øfx en hånd). Skyldes en gensidig koordineret vækst og differentieringsproces mellem celle og vævsgrupperne.

morfogenetiske hormoner, dvs. "formskabende", f.eks væksthormon, der stimulerer til generel vækst, eller hormoner som skaber lokal vækst eller ændringer, fx ved kønsmodningen.

motion, fysisk aktivitet, som bidrager til sundheden. Regelmæssig motion nedsætter risikoen for hjertesygdomme ved at forbedre blodcirkulationen.

motorisk enhed, den mindske funktionelle enhed, der kan aktiveres i en muskel, og som indeholder et antal muskelfibre. Ïjenmusklerne har kun 2 3 muskelfibre i hver motorisk enhed, mens knæstrækkemusklen har over 1000.

motorisk nervecelle, nervecelle, som fører nerveimpulser fra centralnervesystemet til muskler og kirtler. Se sensorisk nervecelle.

mRNA ømessenger RNA, meddeler RNA, budbringer RNA), arbejdskopi af DNA til brug ved proteinsyntesen, se denne.

muld, sammenhængende jord iblandet ler og humus og derfor med gode kolloide egenskaber. Mange regnorme, svampe og bakterier, hurtig omsætning, næringsrig med ringe udvaskning og god opblanding og udluftning. Indeholder kalk, som neutraliserer humussyrerne

mundhygiejne, fjernelse af bakterier i munden ved tandbørstning, mundskylning eller antibiotisk tyggegummi for at nedbringe antallet af mundbakterier, som ellers ved deres nedbrydning af føderester mellem tænderne frembringer syrer, som angriber tandemalj

muskel, dyrevæv bestående af celler, som er i stand til at kontrahere som resultat af en nerveimpuls, hvilket medfører bevægelse dels af de indre organer dels af organismen selv.

muskelceller, se under aktinfilamenter.

mutagen, bruges om noget, der fremskynder mutationshastigheden. Eksempler på mutagener er kemiske stoffer, fx sennepsgas, og bestråling, fx UV lys, Røntgen stråling og stråling fra radioaktive stoffer.

mutation, en ændring i DNA strukturen. Mutationer sker sjældent, men kan fremkaldes af mutagene stoffer. Når en mutation sker i kønsceller eller celler, der udvikles til kønsceller, bliver mutationen arvelig og som oftest skadelig for organismen. Mutation

mutualisme, et symbiotisk forhold til gavn for begge organismer. Fx nedbryder tarmbakterier i herbivore dyr cellulosen i planternes cellevægge, hvorved stofferne bliver tilgængelige for dyr.

my øý) 1/1000 mm. Mitokondrier og bakterier har en størrelse på ca. 1 my, svampes sporer er ca. 10 my. mycelium, svampes næringsoptagende og oftest underjordiske del. Består af fine tråde, hyfer.

mycorrhiza, egentlig "svamperod". Et symbiotisk forhold mellem en svamp og roden af en plante. Svampen giver planten vand, kvælstof, fosfor, kalium, calcium, natrium og andre mineralske salte og modtager til gengæld kulhydrater fra planten. Svampens hyfer

myelinskede, skede omkring et axon dannet af en speciel slags støttecelle, kaldet en Schwannøsk celle. Myelinskeden øger nerveimpulsernes udbredelseshastighed.

myosinfilamenter, se under aktinfilamenter.

mælkesyre, en organisk syre øCH3 CH OH COOH), der bl.a. dannes i visse bakterier øfx mælkesyrebakterier) og i muskelceller i hvirveldyr ved anaerob nedbrydning af glykogen i musklerne, hvis der ikke er ilt nok til fuldstændig aerob forbrænding.

mælketænder, det første tandsæt: Forekommer hos de fleste pattedyr. Mennesket har fra 2 3 års alderen 20 mælketænder ø8 for , 4 hjørne , 8 kindtænder), som senere erstattes af de blivende tænder, se tænder.

mættet fedtsyre, carbonhydridkæde, der ikke indeholder dobbeltbindinger, hvorfor der ikke er ledige dobbeltbindinger, hvortil der kan adderes hydrogen.

natrium/kalium pumpen, protein, som indgår i cellemembranen, og som konstant pumper natrium ud af cellen og kalium ind i cellen med ATP som energikilde. Ved hver cyklus pumpes 3 natriumioner ud og 2 kaliumioner ind.

naturlig udvælgelse, den teori, som Charles Darwin fremsatte som forklaring på, hvordan evolutionen kunne være sket. Darwin foreslog, at individer inden for en art varierede med hensyn til deres tilpasning til miljøet. I konkurrence for at få føde mv. vil

Neanderthaler, menneskearten Homo neanderthalensis, opkaldt efter dalen for floden Neander ved Døsseldorf.

nefron, enhed af hvirveldyrs nyre. Består af en Bowman's kapsel, glomerulus og et nyrerør. I nyrerne hos mennesket er nefronerne ca. 3 cm lange rør, som i hver nyre findes i et antal på ca. 1 million og løber fra en Bowman's kapsel til et af samlerørene f

nektar, sukkerholdig, ofte duftende væske, som mange blomsterplanter udskiller for at lokke insekter til. Se blomst.

nerve, bundt af axoner, der ofte udgår fra et ganglion.

nerveceller øneuroner), de celler, som et nervesystem er opbygget af. De kan inddeles i to typer:øa) Sensoriske nerveceller, som leder nerveimpulser fra receptorer til centralnervesystemet, fx fra øjet, ørerne osv.øb) Motoriske nerveceller, som leder nerv

nerveimpuls, det elektriske signal, hvorved information hurtigt føres gennem nervesystemet. Nerveimpulsen opstår i en receptorcelle som resultat af en stimulus. I hvirveldyr føres signalet til centralnervesystemet, hvor det kan fremkalde andre impulser, s

nervesystem, et netværk af specialiserede celler i flercellede dyr, som virker som forbindelsesled mellem receptorer og effektorer ømuskler og kirtler) og derved koordinerer dyrets aktiviteter. Nervesystemet hos pattedyr består af centralnervesystemet, hv

nethinden øretina), lysfølsomt væv, der beklæder indersiden af øjet hos hvirveldyr og består af to typer celler østave og tappe).

neural, om funktioner og organer, der har med nervesystemet at gøre.

neutron, en ikke elektrisk ladet partikel i et atom.

niche, en økologisk niche for en art er artens særlige livsgrundlag, nemlig den måde, hvorpå arten kan udnytte sit miljø øinklusiv andre organismer og den livløse natur).

nitrifikation, den omdannelse af organiske nitrogen forbindelser, som foretages af nitrificerende bakterier i jorden, fx ammoniums omdannelse til nitrater, som kan optages af planter. Ammonium omdannes først til nitrit af Nitrosomonas bakterier, hvorefter

nitrogen cyklus, nitrogen forbindelsers stofkredsløb i naturen, hovedsageligt fremkaldt ved levende organismers metaboliske processer.

nitrogen fixering, visse mikroorganismers omdannelse af frit kvælstof i luften til organiske nitrogen forbindelser. Nitrogen fixerende bakterier lever enten i jord øfx Azotobacter) eller i bakterieknolde hos ærteblomstrede planter, der indeholder Rhizobiu

non disjunction, fejl i kromosomfordelingen ved kønscelledannelsen, så kønscellernes kønscelleantal bliver unormalt.

noradrenalin, hormon fra nerveceller tilhørende det sympatiske nervesystem øog i mindre grad fra binyremarven). Virkningerne er som adrenalins, men dog med lidt anderledes virkning på kredsløbet ønedsætter minutvolumen, mens adrenalin øger det).

normalfordeling, en klokkeformet kurve, der ofte opnås ved afbildning af en biologisk variation i en population.

nuclease, enzym, som spalter nucleinsyrer, f.eks. DNA eller RNA.

nucleinsyrer, organiske stoffer, der findes i alle levende organismer og som særligt er knyttet til kernen i cellen og er opbygget af nucleotid enheder. Sukkergruppen af et nucleotid kan bindes til phosphat gruppen af et andet nucleotid til dannelse af en

nucleolus økernelegemet), mørke områder i kernen, der er synlig mellem celledelingerne. Her dannes ribosomerne, som senere transporteres ud i cytoplasmaet.

nucleosomer, kugler af histonprotein, hvorom DNA er snoet i eukaryote organismer.

nukleotid, enhed af DNA og RNA, bestående af en base, der er bundet til et sukkermolekyle og en fosfatgruppe.

nucleus, det samme som cellekerne.

nymfe, ungdomsstadiet af visse insekter, som ligner det voksne stadium med undtagelse af, at de er mindre, vingeløse og ikke kønsmodne.

nyre, organ for ekskretion og osmotisk regulering i hvirveldyr; hos mennesket et par rødbrune ovale strukturer bagtil i bughulen. Nyrerne består af enheder, kaldet nefroner.

Iltet blod kommer ind i hver nyre via nyrearterien, og nyrevenen fjerner afiltet blod. Urinlederen øureter) forbinder hver nyre med urinblæren. Nyrearterierne deler sig i talrige arterioler, som ender i små nøgler, kaldet glomeruli, af blodkapillærer. I e

Der foregår 2 processer i nyrerne: øa) Ultrafiltrering. Det kar, der forlader hver glomerulus, er snævrere end det kar, som ankommer til glomerulus, hvilket sætter blodet i en glomerulus under højt tryk, hvorved blodkomponenter af små molekyler presses ge

øb) Reabsorption. Den væske, der er filtreret fra blodet ødvs. filtratet) passerer fra Bowman's kapsel ned i nyrerøret, hvor reabsorption af brugbare stoffer forekommer, fx alt indholdet af glukose og aminosyrer, og nogle af saltene samt vand reabsorberes

nyremaskine, en kunstig nyre, som renser blodet hos en person med nyresygdom. Blodet tages fra en arterie i personens arm og føres gennem en selektivt permeabel membran, hvorved urinstof og overskud af mineralske salte fjernes af en rensende opløsning. De

næringsmangel, utilstrækkelig ernæring på grund af en ubalanceret eller utilstrækkelig kost. I tropiske lande fremkalder sygdomme, der skyldes protein eller kulhydratmangel, mange dødsfald blandt spædbørn.

nærsynethed ømyopia), defekt i det menneskelige øje, som hovedsagelig skyldes, at afstanden fra linsen til nethinden er længere end normalt. Dette medfører, at fjerne objekter fokuseres foran nethinden og giver et sløret syn, som kan korrigeres med konkav

nøgenfrøede, plantegruppen gymnospermae, hvor frøanlægget ikke er indesluttet i et frugtanlæg, men sidder nøgent på åbne frugtblade. Støvfang findes ikke. Vindbestøvning. Eksempler er nåletræer, gingo og koglepalmer.

obligatorisk anaerob, organisme, som slet ikke tåler oxygen, bl.a. visse organismer på havbunden. Se fakultativt anaerob.

ommatidier, betegnelse for enkeltøjnene i et sammensat øje fra et leddyr. Hvert ommatidium har en linse og en krystalkegle. De lysfølsomme dele af cellerne kaldes rhabdomer.

omnivor, et dyr, der lever af både planter og andre dyr, og hvis tandsæt både har herbivore træk øbidende og sønderrivende) og carnivore træk øformalende). Mennesket er en omnivor.

oncogener, gener, som i den raske organisme styrer cellens vækst og deling, men som er ændret således, at de kan fremkalde kræft, nemlig uhæmmet og ukontrolleret vækst. Visse virus indeholder oncogener, hvorved de kan give kræft hos dyr.

oocyt, ægcelle.

operator, repressorens bindingssted.

operon, gengruppe, der reguleres sammen.

opportunistisk, betegnelse for en art, som udnytter kortvarige perioder med gunstige forhold. Bladlus kan f.eks hurtigt opnå stor populationstæthed i et tørt, varmt forår.

optimum, bedst mulige forhold, fx et temperaturoptimum: den temperatur, hvor en proces foregår hurtigst.

optisk nerve, en kranienerve hos hvirveldyr, som leder nerveimpulser fra nethinden til hjernen. Se øje.

optisk, om dele af kroppen, som har med øjet og dets funktioner at gøre.

oral, om dele af kroppen og funktioner, som har med munden at gøre.

orden, enhed i klassifikationsystemet af organismer. Underinddeles i familier.

organ, en samling af forskellige væv i en plante eller et dyr, som danner en strukturel eller funktionel enhed. Eksempler er en lever og et planteblad. Forskellige organer kan være samlet i et system, fx fordøjelsessystemet.

organel, en struktur i cellens cytoplasma, fx mitokondrier eller kloroplaster.

organisk / organiske stoffer, forbindelser af grundstoffet carbon. De vigtigste organiske stoffer er kulhydrater, fedtstoffer, nucleinsyrer, proteiner og vitaminer.

orgasme, ændringer i det autonome nervesystem øfx rytmiske muskelkontraktioner, kredsløbs åndedræts og svedændringer) under ejakulationen hos manden og tilsvarende ændringer hos kvinden, hos begge med store individuelle variationer.

osmolaritet, de osmotiske forhold. Se osmotisk tryk.

osmoregulering, kontrol af det osmotiske tryk og dermed af vandindholdet i en organisme. I organismer, der lever på landjorden, fås vand fra føden ødrikke) og som biprodukt ved respiration. Vand tabes ved at svede, i udåndet luft og som urin. Vandbalancen

osmose, vandbevægelse, der fremkommer som følge af, at vand har tendens til at bevæge sig over en cellemembran indtil der er ligevægt mellem vandkoncentrationerne på begge sider af membranen. Da celler indeholder organiske stoffer og salte rummer de mindr

osmotisk tryk, det tryk, som opstår på grund af osmotisk bevægelse af vand og som kan måles med et osmometer. Når vand ved osmose diffunderer ind i saltopløsningen i en dialysesæk, får det væskeniveauet i røret til at stige øse figur). Osmosetrykket afhæn

ovalt vindue, en membran, der adskiller det indre øre fra mellemøret i pattedyr. Se øre.

ovarie, det samme som æggestok, se dette.

overfladeareal, arealet af en organismes overflade. Forholdet mellem overfladeareal og organismens rumfang er vigtigt for levende organismer. Dette forhold kan udtrykkes som:

Når organismen bliver større, bliver overfladearealet relativt mindre i forhold til rumfanget. Dette har betydning for varmetab og vandtab. øa) Varmetab: Varme tabes hurtigere fra små dyr, fordi de har relativt større overfladeareal og varmen derfor lette

overgangsalderen ømenopausen), tidspunktet ved slutningen af den forplantningsdygtige periode hos kvinden, når menstruationscyklerne ophører med at forekomme.

overhud, se epidermis.

ovidukt, det samme som æggeleder, se dette.

oxidation, se oxidative processer.

oxidative processer, processer, hvor der foregår en oxidation, dvs. at et eller flere af et molekyles atomer må afgive elektroner.

oxytocin, vÚhormonet. Peptidhormon fra hypofysebaglappen, som fremkalder rytmisk sammentrækning i livmoderen ved fødslen og af mælkekirtlerne ved amning/diegivning.

ozonlag, et lag i atmosfærens stratosfære lag, som indeholder ozon øO3). I de seneste årtier har man konstateret en udtynding af ozonlaget, hvilket tilskrives menneskets udledning af CFC gasser øklor, fluor, carboner), der bruges i køleskabe og til visse

P pille, indeholder østradiol og progesteronlignende stoffer, og efterligner dermed det gule legemes hæmning af ægløsning.

pacemaker, elektronisk apparat, som indopereres i hjertet for at stimulere og regulere hjerterytmen.

palisade væv, det vigtigste fotosyntetiserende lag i et blad. Indeholder mange kloroplaster og findes lige under den øvre epidermis. Palisadevævet er den del af bladkødet, hvor cellerne ligger parallelt side om side uden hulrum imellem, som i svampevævet.

palæontologi, studiet af fossiler.

pancreas, se bugspytkirtlen.

pandemi, globalt sygdomsudbrud, dvs. verdensomspændende epidemi.

parabronkier, system af parallelle rør i lungen hos fugle. Rørene har meget mindre diameter end pattedyrlungens alveoler, og fuglelungen har derfor større indre overflade. Fuglenes luftsække fungerer som blæsebælge og blæser luften gennem parabronkierne.

parasit, en snylter. Lever parasitisk på en værtsorganisme. Se symbiose.

parasitisme, forhold mellem organismer, hvor den ene har fordel på den andens bekostning ved at snylte på denne, fx meldug på roser eller bændelorme i mennesker. Se parasit.

parasympatiske nervesystem, har normalt de modsatte virkninger af det sympatiske nervesystem østimulerende eller hæmmende). De to nervesystemer udgør tilsammen det autonome nervesystem, der kendetegnes ved et ganglion uden for centralnervesystemet, hvor n

parathyroideahormon, hormon fra biskjoldbruskkirtlen, som øger frigivelsen af calcium fra knoglerne samt calciumresorptionen i nyrerne og dermed øger blodets calciumkoncentration. Hormonet nedsætter fosfatresorptionen i nyrerne og sænker dermed fosfatkonc

parentalgeneration, P generation, første organismer øforældrene) i et krydsningsforsøg. Se F1 generation.

partenogenese, jomfrufødsel, det forhold at et æg udvikler sig uden at blive befrugtet.

pasteurisering, mild varmebehandling af levnedsmidler for at uskadeliggøre patogene mikroorganismer og forlænge holdbarheden. Fx opvarmes flydende produkter ved 70 74EC i få sekunder.

patogen, betegnelse for en organisme, som fremkalder sygdom i en anden art, fx virus, bakterier, bændelorm. Patogene mikroorganismer kan komme ind i kroppen via smittefarlige fødevarer, indåndet luft, insektbid eller hudsår. Kroppen har følgende beskyttel

patogen, sygdomsfremkaldende øorganisme); fx en mikroorganisme.

patologi, læren om sygdommene.

patologisk, sygelig.

penicillin, antibiotikum, oprindelig udvundet af skimmelsvampe, nu fremstillet syntetisk.

penis, organ i pattedyr, hvormed spermatozoer, de hanlige gameter, indføres i hunnen. Indeholder også urinlederen.

pepsin, et peptidase enzym øprotease enzym), der afsondres fra kirtler i maven, og som indleder spaltningen af fødens protein til korte kæder af aminosyrer, kaldet peptider. Kræver sur pH værdi ømavesyre) for at virke. Se maven.

peptidaser, enzym, der spalter peptider.

peptider, molekyle bestående af et ringe antal aminosyrer sammenbundet med en aminogruppe til den ene side og syregruppe til den anden side. Bindingen mellem to aminosyrer kaldes en peptidbinding, og mange sammenkoblede aminosyrer kaldes et polypeptid. Et

perception, hjernens bearbejdning af den sansede information, herunder tydning af ufuldstændig information.

pericardium, membranøs sæk, som omgiver hjertet, og hos pattedyr er tynd og eftergivelig. Hos fisk og nogle andre dyr er pericardium stiv, så der dannes et undertryk i pericardiehulen, når fiskens enkeltpumpe hjerte kontraheres, og dette undertryk suger n

peristaltik, udførelsen af peristaltiske bevægelser.

peristaltiske bevægelser, bølger af muskelkontraktion langs rørformede organer, fx tarm, urinleder, og æggeleder, hvorved indholdet bevæges. I fx tarmen føres føden frem ved sammensnøring af væggen bag fødebollen og afslapning af væggen foran. I tyktarmen

permeabel, gennemtrængelig. Se semipermeabel membran.

permeabilitet, evnen til gennemtrængelighed. Se permeabel.

permissiv, betegnelse for et stof, fx et hormon, som skal være til stede, for at et andet stof øfx et andet hormon) kan virke.

peroxisomer, vakuoler, hvori der foregår oxidationsprocesser, bl.a. nedbrydning af gifte og oxidation af aminosyrer og fedtstoffer, hvorved der dannes hydrogenperoxid H2O2.

pesticid, kemisk bekæmpelsesmiddel, som dræber eller hæmmer sygdomsorganismer på dyr og planter. Fx insekticider ømod insekter, fx det nu forbudte DDT), fungicid ømod svampe, fx de især tidligere brugte organiske kviksølvforbindelser ved behandling af pla

pH værdi, mål for en opløsnings surhedsgrad eller alkalinitet. En neutral opløsning har pH 7. pH er et udtryk for koncentrationen af hydrogenioner i opløsningen, idet et lavere pH betyder større hydrogenkoncentration.

pheromon, se feromon

phloem, se sivæv.

phytochrom, lysabsorberende plantepigment øet blåt protein), som ved rødt lys øca. 660 mmy) omdannes til en aktiv form, der stimulerer øevt. via væksthormoner) til spiring, vækst, blomstring mv. Omdannes tilbage til inaktiv form i mørke øaltså afhængig af

pinocytose, cellers optagelse af væske eller opløste stoffer via små vesikler. Sammenlign fagocytose.

placenta, moderkagen, se denne.

planarier, fladorme.

plankton, mikroskopiske dyr øzooplankton) og planter øfytoplankton), som flyder i overfladen af søer og have. Plankton er et vigtigt grundlag for fødekæder i vandmiljøer.

plantesamfund, plantearter, som i kraft af deres livsform eller fysiologi kan vokse sammen. En vegetationstype øfx bøgeskov eller lynghede) består af flere forskellige plantesamfund.

plasma, en klar væske i hvirveldyrs blod, hvori blodlegemerne flyder rundt. Det er en vandig opløsning, som bringer mange stoffer rundt i kroppen.

plasmaproteiner, proteiner, som er opløst i plasmaet af hvirveldyrs blod, fx antistoffer, fibrinogen og nogle hormoner.

plasmid, ringformet DNA molekyle i bakterier. Indeholder kun få gener. Er relativ let at overføre til andre organismer ved gensplejsning. Det cirkelformede plasmid indeholder ofte gener, der giver bakterien resistens mod antibiotika. Plasmidet er meget mi

plasmodium, slimmasse bestående af mange sammensmeltede celler hos fx slimsvampe, der derved kan bevæge sig amøbeagtigt.

plasmolyse, en plantecelles tab af vand på grund af osmose. Dette sker, når cellen er omgivet af en opløsning, hvis vandkoncentration er mindre end den, der findes i cellens vakuole altså hvis cellen fx placeres i en stærk sukker eller saltopløsning. V

poikiloterme dyr, egl. "koldblodede dyr", se vekselvarme dyr.

polio, børnelammelse.

pollen, reproduktive celler af blomsterplanter, hver indeholdende en hanlig kønscelle. Pollen er tilpasset deres overføringsmåde, enten ved insekters eller ved vindens hjælp.

pollenrør, når pollen østøv) er overført til støvfanget, spirer det med en lang tynd udvækst, kaldet pollenrøret østøvrøret), der vokser ned gennem griffelvævet. Pollenrøret medbringer en vegetativ kerne samt en hanlig celle, som deler sig i to sædceller.

polyploid, en organisme, som har ekstra sæt af kromosomer, fx 4 eller 6 par af hvert kromosom. Dette forekommer mere almindeligt hos planter end hos dyr og kendes bl.a. hos nogle afgrødeplanter og kan medføre fordele, såsom forøget resistens mod sygdom.

polysaccharider, kulhydrater, der består af lange kæder af monosaccharider, der er koblet sammen. Fx kan glucose enheder kobles sammen på forskellig måde til dannelse af forskellige polysaccarider, såsom stivelse, glycogen eller cellulose.

polyumættet fedtsyre, carbonhydridkæde, hvori der er mere end 1 dobbeltbinding, se umættet fedtsyre.

population, en gruppe organismer af samme art inden for et samfund af organismer. ãndringer i en populations størrelse pr. tidsenhed kaldes populationens væksthastighed eller vækstrate. Menneskeartens populationskurve fremviser en befolkningstilvækst, ide

portåren øVena portae), blodkar, der fører fra fordøjelseskanalen til leveren.

posterior, betegnelse for de dele af kroppen, som er nærmest bagenden af dyret, modsat anterior.

prædator, et ørov)dyr, som lever af andre dyr øbyttedyr), men som ikke er en parasit. Forholdet mellem prædator og byttedyr kan fremkalde dramatiske virkninger på antallet af individer.

primær vækst øapical vækst), forøgelse i længden og kompleksiteten af blomsterplanters rødder og skud som resultat af celledeling, celleforlængelse og celledifferentiering i meristemerne i rodspidsen og skudspidsen.

primære kønskarakterer, træk, som adskiller hanlige og hunlige individer fra fødselstidspunktet, men ikke de træk, der først udvikles ved puberteten og er karakteristiske for det voksne individ. Sammenlign sekundære kønskarakterer.

probe, DNA prober består af enkeltstrenget DNA, som er komplementære til et undersøgt gen. DNA proben kan bindes til genet, og dermed bruges til at påvise dettes tilstedeværelse i en prøve.

proenzym, inaktivt forstadie til et enzym.

progesteron, et hormon, der udskilles af æggestokkene hos pattedyr og forbereder livmoderen til implantationen samt forhindrer yderligere ægløsning under graviditet.

prokaryot, egentlig: "før kerne". Bakterier er de eneste prokaryoter, idet disse mangler cellekerne. Sml. eukaryot.

prolaktin øluteotropin, LTH), hormon fra hypofyseforlap som stimulerer mælkekirtlerne hos pattedyr, redebygnings og yngelpleje hos fugle, ynglevandring mod vand hos salamandre, vækst og hæmning af metamorfose hos haletudser osv.

promotor 1. Bindingssted for enzymet RNA polymerase, som ved aflæsning af DNA strengen laver mRNA af genet. 2. Stof, som fremmer en allerede igangværende kræftudvikling, der er igangsat af en initiator.

prostaglandiner, en variabel gruppe af lokalhormoner i mange væv og med mange funktioner.

protease, ethvert enzym, som nedbryder protein til peptider eller aminosyrer ved hydrolyse, fx pepsin og trypsin.

proteiner, organiske stoffer, som indeholder grundstofferne carbon, hydrogen, oxygen og nitrogen og består af lange kæder af aminosyre enheder. Disse kæder kan kombineres med andre peptid kæder og foldes i en tredimensional struktur til meget store, kompl

Proteiner er opbygget af 20 forskellige aminosyrer ud fra koden i DNA molekylet. Proteiner kan inddeles efter deres funktion i øeksempler angivet):øa) strukturdannende økeratin i negle og hår, kollagen i sener), øb) enzymfunktion østivelsesnedbrydende amy

proteinsyntese, syntese af protein molekyler ud fra deres aminosyre enheder. Informationen, der skal bruges til opbygning af et protein med den korrekte aminosyre sekvens, findes i sekvensen af basepar i DNA. Denne genetiske kode transskriberes præcist ti

proton, positivt ladet enhed i et atom.

protoplasma, alt stof i en celle inkl. selve cellemembranen, kernen og cytoplasmaet.

protozoer, encellede dyr, fx amøber og tøffeldyr. Protozoer lever i mange forskellige habitater inkl. stillestående vand og fæces. De lever af bakterier og kan i visse tilfælde fremkalde sygdom hos mennesket, fx dysenteri og malaria.

prædation, det forhold, at den ene organisme æder den anden, fx ræve og mus. Et prædationstryk kan sikre, at en bestand øfx af mus) ikke bliver så stor, at hele populationen dør.

prægning, særlig indlæring, som kun er mulig i en meget kort følsom periode af dyrets liv, men som huskes resten af livet. Ungen af nogle fugle skal præges på forældrene, for at lære dem at kende som forældre.

præmolar, forkindtænder, sidder foran molar kindtænderne.

psykiatri, læren om sindslidelser.

psykose, sindssyge, tilstand med abnorm realitetsvurdering.

pubertet, den periode i menneskets livscyklus, hvor en person bliver kønsmoden. I kvinder sker dette sædvanligvis omkring 10 14 års alderen. I begge køn udvikles de sekundære kønskarakterer under puberteten, og hos piger begynder ægløsninger, og hos dreng

pubertet, kønsmodning. Indtræder omkring 11 13 års alderen hos piger og omkring 13 16 års alderen hos drenge.

pulmonalt, som har med lungerne at gøre.

puls, de regelmæssige slag i arterier, som skyldes den rytmiske bevægelse af blodet som resultat af hjertets kontraktioner øhjerteslag). Pulsen kan påvises, hvor en arterie er tæt på hudoverfladen, fx ved håndleddet eller på siden af halsen. Hos et voksen

pulvini, opsvulmede celler på mimoseplanten, som udfører dennes klap sammen bevægelser på grund af, at elektriske impulser i planten efter en berøring medfører hurtigt fald i cellernes turgortryk.

puppe, et stadium i livscyklus hos visse insekter, mellem larvestadiet og voksenstadiet øimago). I puppestadiet gennemgår insektet en omfattende forandring. Se metamorfose.

pylorus, nedre åbning i maven, der indeholder kirtler med basisk slim. Herfra kommer maveindholdet over i tyndtarmen øførste del heraf: tolvfingertarmen).

pyramide, en struktur, som ved afbildning af en fødekæde, biomassen eller antal individer i hvert led af fødekæden øse figurerne). Figurer ø2 stk) s. 219

Pyramiden viser, at organismerne ved enden af fødekæden sædvanligvis er færre i antal og har mindre biomasse, hvilket skyldes det energitab, som sker ved hvert led i kæden, idet hver organisme i en fødekæde bruger energi til forskellige aktiviteter, fx va

pyrogener, egl. "varmedannere". Stoffer, som dannes af de hvide blodlegemer ved bakterie og virusangreb. Pyrogenerne trænger ind i nervecellerne i temperaturcenteret i hjernen, hvorved legemstemperaturen indstilles til feber.

radula, hos snegle: Rækker af små tænder, som danner en fil, der ved frem og tilbagegående bevægelser kan raspe hul på planteceller, muslingeskaller og andet hårdt materiale.

Ranvier'sk indsnøring, lille mellemrum, hvor to Schwann'ske celler støder sammen på axonet. Depolarisationen sker kun i de Ranvier'ske indsnøringer, og aktionspotentialet springer derfor fra indsnøring til indsnøring, hvorfor impulshastigheden er 5 10 gan

receptor, modtagermolekyle på eller i en celle. Det sted, hvor en stimulus bliver registreret. Fx må insulin hormon bindes til et receptor protein på overfladen af en celle for at cellen kan modtage det signal, som insulin hormonet repræsenterer.

recessiv, vigende arveanlæg, dvs. som kun gør sig gældende, når de arves fra begge forældre, idet det recessive allel kun udtrykkes i fænotypen, hvis individet er homozygot for det recessive allel ømodsat dominant).

reduktionsdeling, se meiose.

refleks, en hurtig, ufrivillig respons på en stimulus, der forekommer i de fleste dyr, og som i hvirveldyr formidles via rygmarven. Reflekser kan være vigtige for at beskytte dyr mod skade, fx ved at dyret trækker et lem til sig, når det har brændt sig på

refraktærperioden, hvileperiode for nervecellen, hvor nerven efter en impulsledning ikke kan reagere på en ny påvirkning, dvs. det tidsrum på ca. 2 millisekunder, hvor kalium er ved at strømme ud og membranpotentialet derfor nærmer sig hvilepotentialet. S

regeneration, gendannelse af væv eller organer hos en organisme, efter at disse er blevet skadet eller fjernet; fx en klosaks hos en hummer eller et ben hos en salamander. I visse lavere dyr kan hele, nye individer udvikle sig fra dele af et skadet voksen

rekombination, nykombination af arveanlæg. Sker naturligt ved den kønnede formering af dyr og planter. Kan hos bakterier ske uafhængigt af formeringen, nemlig ved optagelse af fremmed DNA øtransformation), overførsel af DNA via et proteinrør til en anden

renalt, som har med nyrerne at gøre.

repressor, gen regulerende protein, som dannes af et særligt gen, et regulatorgen. Repressoren bindes til et DNA område, som udgør operatoren for genet, der skal reguleres. Et stof, som kan bindes til repressoren, og inaktivere denne, kaldes en effektor,

reproduktiv / reproduktion, den proces, ved hvilken en ny organisme produceres ud fra en eller to forældreorganismer.

resorption, tilbage absorption. Se nyre.

respiration, ordet bruges i følgende betydninger: ø1a) ønding: Pumpning af luft ind og ud af lungerne; ø1b) optagelse af ilt og afgivelse af kuldioxid øaerob respiration). ø2) De kemiske reaktioner, hvorfra organismen får energi. ø3) Nedbrydning af organi

øa) Aerob respiration: foregår i cellernes mitokondrier, når ilt er til stede.øb) Anaerob respiration: foregår ved fravær af iltog finder sted i cellernes cytoplasma. ATP udbyttet er mindre end ved aerob respiration.

respirationskæden, den sidste vej, som elektronerne øevt. med protoner) gennemløber fra føden til oxygen. For hvert par elektroner, der gennemløber respirationskæden dannes 3 molekyler ATP. Respirationskæden er lokaliseret i den indre membran af cellernes

respiratorisk kvotient øRQ), brøktal udregnet som: <Værdien for afgivelsen af kuldioxid> delt med <værdien for optagelsen af ilt>. CO2 og O2 måles i indåndings og udåndingsluften for at finde den samlede iltoptagelse og CO2 afgivelse i en tidsperiode. Br

respons, lig med "et svar", dvs. enhver ændring i en organisme som reaktion på en stimulus.

restriktionsenzym, specifikke nucleaser, som kan isoleres fra mange bakterier, som bruger dem til at forsvare sig mod fremmed DNA øfra virus eller andre bakterier). Har fundet anvendelse i gensplejsning, fordi de kan bruges til at klippe DNA i passende st

retina, øjets nethinde. Se øjet.

retrovirus, virus, der indeholder RNA, hvorudfra de danner dobbeltstrenget DNA, når de inficerer en celle. Processen styres af et virusenzym, kaldet revers transkriptase ørevers = omvendt, idet det er omvendt i forhold til den normale oversættelse fra DNA

retsmedicin, lægevidenskab, som anvendes ved domstole, fx til at opklare en forbrydelse.

reversibelt, som kan vende tilbage til udgangssituationen. En reversibel binding er en binding, som kan ophæves igen.

Rhesus faktor, rhesus antigen, der er en blodtype hos mennesket. Se Rhesus negativ, gulsot.

Rhesus negativ, de røde blodlegemer har hos nogle mennesker Rhesus antigener på overfladen ønavnet skyldes, at rhesus aber har lignende antigener). Hvis en person, der mangler antigenet ødvs. en Rhesus negativ person) får en blodtransfusion fra en Rhesus

rhodopsin, synspigment i stavene i øjet. Det spaltes af lyset til opsin og retinal. Ved gendannelse mistes lidt retinal, som erstattes af vitamin A. Derfor medfører vitamin A mangel natteblindhed.

ribosom, mikroskopiske organeller i cellens cytoplasma, hvor proteinsyntesen finder sted. Findes både hos eukaryoter øhvor de er særlig store), og i mitokondrier og grønkorn samt hos prokaryoter. Bindingssted for mRNA og for tRNA, som medbringer aminosyre

rickettsier, mikroorganismer, der står på overgangen mellem bakterier og virus. Opkaldt efter en amerikansk patolog Howard T. Ricketts.

rige, stor gruppe af organismer, fx dyreriget, planteriget.

RNA øribonucleinsyre), nucleinsyre, som syntetiseres i cellekernen ud fra den genetiske kode i DNA. Der findes tre typer RNA: mRNA ømessenger RNA, budbringer RNA), der er en arbejdskopi af DNA og som er ansvarlig for at bringe den genetiske kode fra kerne

rod, den del af en blomsterplante, som normalt vokser nedad i jorden. Rodens spids er beskyttet af et cellelag, rodhætten. Nær spidsen findes et vækstlag, meristem.

Rodens funktioner er: øa) absorption af vand og mineraler fra jorden; øb) fast forankring af planten i jorden; øc) lager for næringsstoffer i nogle planter, fx sukkerroen.Plantens kimrod videreudvikles til en hovedrod, som hvis den er særlig kraftig, kald

rodhår, tynde udvækster fra rodens epidermis celler. Rodhår giver roden et stærkt forøget overfladeareal, og det meste af rodens absorption sker gennem rodhårene. Vand trænger ind i rodhårene ved osmose, mens mineraler absorberes ved aktiv transport. Vand

rodknold, organ til vegetativ formering af blomsterplanter, som indeholder fødelager og danner knopper, som kan udvikle sig til nye planter. Fx georginer. Rodknolde er knoldformede ammerødder øforrådsorganer). Se stængelknold.

rudimentær, betegnelse for et organ, der under udviklingens gang har mistet hele eller næsten hele sin funktion, og derfor er blevet reduceret.

rygmarv, den del af et hvirveldyrs centralnervesystem, som er indesluttet og beskyttet i rygsøjlen. Rygmarven er en cylindrisk masse af nerveceller, som er forbundet til hjernen og via nervetråde til resten af kroppen. Rygmarven er opbygget af et indre la

rygning, vanedannende indånding af røg fra tobak, der kan medføre lungecancer, bronkitis og andre alvorlige sygdomme.

rygrad, se rygmarv.

række øengelsk: phylum), en enhed i klassifikationen af levende organismer, som består af en eller flere klasser.

rødder, se rod.

rødt blodlegeme øerythrocyt), den mest talrige celle i blodet hos hvirveldyr. Er ansvarlig for transport af ilt fra lungerne til vævene. Hos mennesker er de opbygget som bikonkave skiver uden cellekerner. Røde blodlegemer dannes i knoglemarven og indehold

Salmonella, bakterier opkaldt efter en amerikansk patolog Daniel Elmer Salmon.

sanseorgan, et specialiseret væv i et dyr, som opfanger stimuli fra omgivelserne, og som ved at starte en nerveimpuls, der forløber gennem nervesystemet, kan fremkalde en respons.

saprofyt, en organisme, som lever på døde plante og dyrerester og fremkalder disses nedbrydning. Mange svampe og bakterier er saprofytiske og spiller en vigtig rolle for stofkredsløbet.

Schwannøsk celle, se myelinskede.

screening, en foreløbig orienterende opgørelse. Fx betyder "screening for brystkræft", at man undersøger en større gruppe kvinder ved mammografi, for at se hvor hyppig sygdommen er, eller for at finde tidlige stadier af sygdommen.

secernere, afsondre, fx spyttet secerneres fra 3 par spytkirtler.

sekretion, afgivelse af stoffer fra en kirtel.

sekundær vækst øsekundær tykkelsesvækst), forøgelsen i omkreds i træagtige blomsterplanter, som sker hvert år som følge af aktiviteten i det meristem, som kaldes kambium, og som ligger mellem vedkar og sivæv, og dÚr producerer nye vedkar og sivævsceller.

sekundære kønskarakterer, de træk, som adskiller den voksne han fra den voksne hun hos dyr og som ikke omfatter kønsorganerne. Eksempler er hanløvens manke, hjortenes gevirer og hos mennesker udviklingen af bryster hos kvinder og ansigtshår hos mænd osv.

sekvens, rækkefølge, fx består en DNA sekvens af en bestemt rækkefølge af baser. Den pågældende rækkefølge bestemmer DNA sekvensens arvelige egenskab ødvs. dens RNA kode og dermed indirekte dens proteinkode).

selektivt permeabel membran, celler er omgivet af membraner opbygget af fedtmolekyler med indlejrede proteiner. Visse små molekyler kan passere gennem porer i membranen, men større molekyler holdes tilbage, og membranen kaldes af denne grund for selektiv

sensibilitet eller irritabilitet, evnen hos levende organismer til at give et respons på ændringer i de stimuli, som modtages fra miljøet, fx varme, lys, lyd osv. Sensibilitet gør organismen i stand til at indstille sig på ændringer i miljøet. Organer som

I pattedyr er receptorerne specialiserede celler, som er forbundet til hjernen eller rygmarven, som tilsammen udgør centralnervesystemet. Energien i den stimulus, som receptoren modtager, omdannes til elektrisk energi i form af en nerveimpuls.

sensorisk nervecelle, nervecelle, som leder nerveimpulser fra sanseorganer til centralnervesystemet. Se motorisk nervecelle.

serotonin, transmitterstof i nerveceller i hjernen. Dannes også i tarmen mv.

Sertoliske celler, opkaldt efter italiensk histolog, Enrico Sertoli. Disse celler findes i sædkanalvæggen i testiklerne, og er vigtige for sædcelledannelsen.

serum, blodvæsken, som består af plasma, hvorfra fibrinogen er fjernet, dvs. som er uden størkningsproteiner. De proteiner, der herefter er tilbage i serum inddeles i globuliner og albuminer.

sinus, hulrum imellem vævene hos insekter, orme og bløddyr, der har et åbent blodkredsløb. Fra et eller flere hjerter føres blod via blodkar til disse hulrum, og siver derfra langsomt tilbage til hjertet.

sivæv øphloem), væv i planter, som transporterer kulhydrater fra bladene gennem planten. Sivævet består af sikar og følgeceller. Sikarrene er dannet fra søjler af levende celler, i hvilke de vandrette tværvægge er hullede øperforerede).

Sivævcellerne er således adskilte fra hinanden med siplader, hvorigennem cytoplasmastrenge kan bringe organisk stof fra en celle til en anden. Derved kan kulhydrat transporteres fra den ene sivæv celle til den næste og dermed gennem planten.

skeden øvagina), muskulær kanal, der forbinder livmoderhalsen med skamlæberne, foran endetarmen hos kvinden.

skelet, hos hvirveldyr er skelet betegnelse for det hårde, indre knoglesystem øendoskelet), som frembringer kropsform, muskelstøtte, beskyttelse for de indre organer og tillader bevægelse.

Lemmerne hos dyr med 4 lemmer øtetrapoder) har et karakteristisk knoglemønster i lemmerne, bl.a. med 5 fingre eller tæer øpentadaktyl).

Nogle hvirvelløse dyr har et ydre skelet øexoskelet), fx insekternes leddelte skelet, der består af sukkerstoffet kitin og proteinet sklerotin. Yderskelet findes også hos fx krebsdyr. Nogle dyr afkaster yderskelettet periodisk øhudskifte) for at tillade v

skjoldbruskkirtel, en endokrin kirtel i hvirveldyrs halsregion, som, når den stimuleres af thyroideastimulerende hormon øTSH) fra hypofysen, producerer hormonet thyroxin, som styrer væksthastigheden og udviklingen af unge dyr. I haletudser stimulerer thyr

slagtilfælde, pludselig afbrydelse af blodforsyningen til en del af hjernen som følge af blodprop eller blødning i hjernen. Medfører forskelligt funktionssvigt, evt. forbigående, afhængigt af det berørte hjerneområde.

slim ømucus), en slimet væske, som udskilles af særlige celler i hvirveldyrs epithel væv. Slim opfanger støv, partikler og bakterier i luftvejene, smører de indre organer og letter fødens bevægelse gennem tarmene, samt hindrer fordøjelsesenzymerne i at ød

slægt, i klassifikationen af de levende organismer er en slægt en gruppe af beslægtede arter. Ensartede slægter grupperes i en familie. Fx indeholder Blækhattefamilien slægterne Blækhatte og Mørkhatte. Den kendteste art af Blækhatte er nok Parykblækhat.

smagssans, kemisk sans hos dyr, som skyldes, at smagsceller stimuleres af molekyler i opløsning. Smagscellerne er samlet i mikroskopiske dannelser, smagsløgene, der ligger lige under overfladen af slimhinden på tungen. Smagscellerne er forsynet med sanseh

smog, luftforurening i forbindelse med tågedannelse øengelsk: smoke + fog = smog). Kan medføre alvorlige luftvejssygdomme i byer.

sneglen, spiralformet struktur i pattedyrets indre øre, som indeholder det Cortiske organ, som indeholder sanseceller, der er følsomme for vibrationer, som lydbølgerne frembringer på den basalmembran, som cellerne er anbragt på. Sansecellerne har forbinde

somatisk øsoma = legeme), som angår kropscellerne, ikke kønscellerne. Somatiske celler = kropsceller.

somatostatin, hormon fra bl.a. bugspytkirtlen øpankreas) og hypothalamus, som hæmmer sekretionen af insulin og glucagon. Somatostatin fra hypothalamus kan hæmme sekretion af væksthormon.

spalteåbning, en pore i epidermis hos planter, ofte på undersiden af blade, hvorigennem vand kan fordampe øtranspiration), og kuldioxid kan optages og ilt udskilles. Omkring spalteåbningen sidder læbeceller, som styrer åbningen af spalteåbningen. Diffusio

specifik, et enzym siges at være specifikt, når det kun katalyserer en bestemt reaktion.

spermatozo øsædcelle), sædcelle. Spermatozoer er bevægelige, hanlige gameter, der hos dyr dannes i testiklerne og som frigøres af den hanlige organisme for at befrugte den hunlige kønscelle.

spildevandsanlæg, anlæg til behandling af spildevand for at gøre dette uskadeligt. Spildevand kan komme fra husholdninger eller fra industrielle anlæg. Det pumpes først til tanke, hvor store partikler fælder ud, og den resterende væske iltes for at fremme

spirakler, indgangsåbninger til trachÚsystemet hos insekter. Kan lige som planternes spalteåbninger åbnes og lukkes, omend ved en anden mekanisme. Se trachÚer.

spiring, begyndende vækst af et frø eller en spore, ofte efter en hvileperiode, og som ofte kun sker ved særlige forhold, fx tilgængeligt vand eller oxygen og egnet temperatur. Så længe forholdene er ugunstige kan frøet bevare levedygtigheden i en vis tid

spiserøret øøsophagus), den del af fordøjelseskanalen, som i hvirveldyr forbinder svælget med maven og transporterer føden ved hjælp af peristaltiske bevægelser.

sporangie øsporehus), det sted, hvor sporerne dannes hos flercellede sporedannende organismer.

spore, en reproduktiv enhed, sædvanligvis mikroskopisk, som består af en eller flere celler, som ved adskillelse fra moderorganismen kan udvikle sig til et nyt individ. Sporer kan være involveret i både ukønnet og kønnet formering og produceres af visse p

sporofyt, plante, der danner sporer ømodsat gametofyt). Sporofytten er den sporeproducerende fase i livscyklussen hos planter med sporofyt/gametofyt generationsskifte. Hos bregner udgør sporofytten den dominerende fase, mens gametofyt fasen er stærkt redu

springlag, skarp grænse i vandet af en sø, mellem det kolde bundvand og det varmere ømed mindre massefylde og derfor lettere) overfladevand. Udvekslingen mellem de to lag er meget ringe.

spyt, væske, der udskilles af spytkirtler i munden hos mange dyr for at gøre føden fugtig. Hos mange pattedyr, herunder mennesket, indeholder spyt enzymet amylase øogså kaldet ptyalin).

stafylokok, bakterie, der fremkalder forskellige sygdomme. Er ofte resistent overfor penicillin. Stafylokokker er runde bakterier, der ligner druer i en klase.

stamcelle, celler, der kan differentieres. Fx findes stamceller til blodets celletyper i knoglemarven.

stav, en lysfølsom nervecelle i øjets nethinde hos hvirveldyr, som kan fungere i svag belysning.

stele, væv hos planter, der foruden grundvæv indeholder sikar og vedkar.

stereotyp adfærd, refleksmæssig og medfødt adfærd.

sterilitet, manglende evne til at få afkom.

steroider, lipidstoffer, som kun kan dannes af eukaryoter, og som bl.a. omfatter cholesterol, der bl.a. stabiliserer cellemembranen, så den ikke stivner i kulde og flyder hen i varme. Andre vigtige steroider er:øa) Galdesalte øbetydning for fedtstoffers o

stilk, den del af en blomsterplante, som bærer knopper, blade og blomster. Dens funktion er: øa) transport af vand, mineralsalte og kulhydrat;øb) at hæve bladene over jorden mod sollyset; øc) at hæve blomster op over jorden og dermed lette spredningen af

stimulation, påvirkning.

stimulus øflertal: stimuli), enhver ændring i en organismes miljø, som fremkalder et respons i organismen. Se sensibilitet.

stivelse, et polysaccharid, bestående af glucose enheder. Udgør et vigtigt energilager i planter. Stivelse dannes ved fotosyntese og omdannes let til glucose af amylase enzymer.

stofskifte, se metabolisme.

streptokokker, runde bakterier, der ligger som perler på en snor.

strubehovedet, den øvre ende af luftrøret, og som indeholder stemmebåndene, der er dækket af et pladeformet strubelåg. Under synkning løftes strubehovedet op mod strubelåget, hvorved indgangen til luftrøret lukkes, så maden ikke kommer i "den gale hals".

stængelknold, organ, udviklet fra planters stængel, som indeholder et lager af næringsstoffer og danner knopper, som kan udvikle sig til nye planter øvegetativ formering). Se også rodknold.

støvdrager, den hanlige del af en blomst, bestående af støvtråd og støvknap, hvori pollen dannes.

støvknap, den øverste del af støvdrageren, der indeholder pollen, og som udgør de hanlige dele af blomsten.

substans P, hormon, som ved lokal vævsskade fremkalder udvidelse af arterioler ømedvirker dermed til hudrødmen).

substrat, et kemisk stof, som et enzym kan virke på.

succession, det forhold, at økosystemer ændres over en tidsperiode, dvs. gennemløber forskellige stadier indtil et klimaksstadium, hvor artssammensætningen holder sig relativt konstant.

sukker, en type vandopløselige, sødtsmagende, krystallinske kulhydrater, som omfatter monosaccharider og disaccharider. Det sukker, der bruges i husholdningen, er saccharose.

sukkersyge ødiabetes mellitus), sygdom, hvor sukker ophobes i blodplasmaet og udskilles med urinen. Behandles med indsprøjtning af hormonet insulin. Insulin stimulerer bl.a. transporten af glucose ind i fedt og muskelceller.

svampe, en heterotrof gruppe organismer øofte ikke regnet med til planterne). Omfatter mikroskopiske skimmel og mugarter og gærsvampe, men også større svampe som Champignoner og Fluesvampe, deriblandt de dødeligt giftige Grøn Fluesvamp og Hvid Fluesvamp.

svampevæv, væv i blade, som indeholder store luftfyldte rum mellem bladkødets løst sammenpakkede celler, og derfor tillader hurtig diffusion af kuldioxid fra spalteåbningerne ind til palisadevævet. Svampevævet er beliggende mellem palisade vævet og bladun

svangerskab, se omtalen under ordet drægtighed.

svulst, det sammme som tumor, i almindelighed betegnelse for en godartet eller ondartet kræftknude. Medicinsk bruges betegnelserne "svulst" og "tumor" dog også om enhver hævelse øvolumenforøgelse på grund af blodudtræden, fx "ledsvulst" om hævet led).

svælget øpharynx), området mellem munden og spiserøret i hvirveldyrs fordøjelseskanal. Når det stimuleres af føde, fremkaldes synkning.

symbiose / symbiotisk, et forhold mellem organismer af forskellige arter, som medfører forbedret næringsforhold for en eller begge organismer, eventuelt på den ene organismes bekostning. Eksempler på symbiose er parasitisme, mutualisme, kommensalisme øund

sympatiske nervesystem, har normalt de modsatte virkninger af det parasympatiske nervesystem østimulerende eller hæmmende). De to nervesystemer udgør tilsammen det autonome øubevidste) nervesystem, der kendetegnes ved et ganglion uden for centralnervesyst

synapse, et mikroskopisk hulrum mellem en nerves axon og en anden nerves dendritter, hvorover en nerveimpuls kan passere. Nerveimpulsen, der ankommer til en synapse, fremkalder diffusion af et kemisk stof, som diffunderer over hulrummet til den anden nerv

synapsekløft, mellemrum mellem to nerver. Se transmitterstof og endeknop.

syndrom, samling af symptomer, som er karakteristiske for en sygdom.

syntese, fremstilling. Bruges især om hvad der kan fremstilles i et laboratorie. En organisme siges dog også at syntetisere et stof. Se enzym.

syntetisk, som fremstilles på laboratorie eller i fabrik. øDerimod siger man, at organismer syntetiserer biokemiske stoffer ved syntese).

syre, stof som frigiver hydrogenioner i vand og har en pH værdi under 7, fx mavens saltsyre.

systemisk, påvirkende hele organismen.

systole, den del af hjerteslaget, hvor hjertekamrene sammentrækkes og udsender blod til aorta og lungearterier. Se hjertet.

sæd, den væske, som manden afgiver fra penis ved ejakulationen. Består af sædceller samt væske fra bl.a. blærehalskirtlen.

sædblærerne, to kirtler, som udmunder i sædlederen, og som danner et sekret, som udgør en del af sædvæsken. Blev tidligere anset for at være opsamlingssted for sædcellerne.

sædcelle, hanlig gamet økønscelle).

sædleder, sædlederen løber fra bitestiklen op omkring urinblæren, hvorefter den forenes med gangen fra sædblæren, der findes lige bag blærehalskirtlen, og udmunder i urinrørets øverste del.

T celler, det samme som T lymfocytter, se immunsystemet.

tand, strukturer i munden på hvirveldyr til behandling af føden før synkning. En tand deles i krone øden synlige del) og rod øden skjulte del i tandkødet). Tanden består af tandben øogså kaldet dentin), der på kronen er dækket af emalje og på roden af cem

tandformel, en formel, som beskriver tandsættet hos et øvoksent) pattedyr. Tallene angiver antal tænder i overmundens ene side og i undermundens ene side. Det totale antal tænder fås således ved at fordoble tallene i formlen.

tarmkanalen, se fordøjelsen

temperaturregulering, den mekanisme i varmblodede dyr, som vedligeholder kropstemperaturen inden for et snævert område, i mennesker tæt på 37EC, som metabolismen er tilpasset. Temperaturregulerende metoder omfatter:øa) Subkutant fedt som isolerende materi

tentråde, lange mikrotubuli, der udspringer fra et centrosom bestående af to centrioler, der står vinkelret på hinanden. Tentrådene flytter kromosomer under celledeling, og bindes til et område omkring centriolerne. Planteceller danner ikke centrioler, me

teori, et videnskabeligt postulat baseret på forsøg, som verificerer øbekræfter) en hypotese.

terapi, behandling.

teratogen, fosterskadende øfx. om kemisk stof).

testikler, det vigtigste forplantningsorgan i hanlige dyr, hvori sædcellerne dannes. I hvirveldyr danner testiklerne også kønshormoner.

testosteron, steroidhormon fra testiklerne, som udvikler de sekundære kønskarakterer, øger kønsdriften, fremmer proteinopbygning og væksten, men standser længdevækst ved slutningen af puberteten.

tetanus, betegnelse for en tilstand, hvor yderligere stimulering ikke mere giver nogen forøgelse af muskelspændingen. Musklen siges at være tetanisk kontraheret. øMå ikke forveksles med bakteriesygdommen tetanus, stivkrampe).

thalamus, område i hjernen, hvor man bl.a. opfatter smerte.

thiamin, vitamin B1.

thrombocyt, blodplade, se denne.

thylakoider, membranomsluttede sække i kloroplasterne. Alle kloroplastens fotosyntesepigmenter og tilhørende enzymer findes i thylakoidernes membraner.

thymus, brisselen, modningsorgan for T lymfocytter øT celler)

thyroidea, skjoldbruskkirtlen, se denne.

thyroideastimulerende hormon, TSH, hormon fra hypofyseforlap, som stimulerer skjoldbruskkirtlen til sekretion og syntese af thyroideahormon.

thyroxin, hormon fra skjoldbruskkirtlen, som øger energiomsætningen og varmeproduktionen og er nødvendig for normal vækst og udvikling af hjernen. Kaldes også tetrajodthyronin ødvs. med 4 jodatomer). Stoffet trijodthyronin ømed 3 jodatomer) har samme funk

tilbagekrydsning, en genetisk krydsning, hvor en heterozygot organisme krydses med dens homozygote forældre. Således er to tilbagekrydsninger mulige. I bananfluen Drosophila er fx normale vinger en dominant egenskab i forhold til rudimentære vinger, og he

tilpasning, udvikling af strukturer i organismer, så de er mere effektivt tilpassede til deres miljø. Udviklingen af arter, evolutionen, kan være sket ved tilpasningsudvikling ødvs. gradvis bedre tilpasning), men muligvis også ved kvantumudvikling ødvs. r

tokimbladede planter, gruppe af blomsterplanter med 2 kimblade i frøet. Andre karakteristika for disse planter er: Grenet netværk af bladstrenge i bladene; brede blade; ring af karvæv i stilk/stamme; blomsterdele ofte 4 eller 5 tallige, eller multipla af

tolvfingertarm øduodenum), tarmstykke mellem mavesækken ømaven) og tyndtarmen. Regnes undertiden med til tyndtarmen. Navnet skyldes dens længde, 25 cm, svarende til bredden af 12 fingre. På dette stykke udmunder gangen fra bugspytkirtlen og galdegangen me

tomgangshandling, adfærd, som sker uden ydre stimuli, altså på grund af indre faktorer.

tonicitet, en opløsnings osmotiske virkning på cellernes volumen. I en hypotonisk væske bliver cellernes rumfang større, i en isotonisk væske beholder de deres hidtidige rumfang, og i en hypertonisk væske bliver cellerne mindre. Fx er blodlegemer i næsten

toxikologi, læren om giftstoffer.

toxin, giftstof, som fx udskilles af bakterier og er skadelige for den organisme, som bakterierne lever i. Se antistoffer.

trachÚer, forgrenet system af fine rør, som forsyner cellerne i insekter med oxygen, idet rørene strækker sig fra åbninger, spirakler, på dyrets overflade, og via små grene kaldet tracheoler helt ind til de aktive væv og celler i kroppen. TrachÚerne fører

transduktion, se under rekombination

transferrin, protein til transport af jern.

translokation, flytning af et kromosomstykke til et homologt kromosom. Ved reciprok translokation bytter to kromosomstykker plads.

transmitterstof, kemisk stof, som fører impulser over synapsekløfter. Når transmitterstoffet rammer nervecellen på den modsatte side af kløften depolariseres dennes membran, hvorved en ny nerveimpuls startes.

transskribere, den proces, hvorved mRNA syntetiseres ødannes) ud fra DNA i en kerne. Se komplementær.

transpiration, fordampning af vand fra planters blade via spalteåbningerne. Transpirationshastigheden er afhængig af følgende faktorer: øa) temperatur, øget temperatur forøger transpirationen; øb) luftfugtighed, øget vandindhold i luften gør luften mættet

transpirationsstrøm, vandbevægelse gennem en plante som følge af transpiration. Når vand fordamper gennem spalteåbningerne, vil osmose fortrænge mere vand ud af nabocellerne i bladet, og de osmotiske kræfter vil trække vand fra vedkarrene i bladet, hvilke

transplantere, udføre en transplantation.

transplantation, omplantning af organer, fx hud fra et sted på kroppen til et andet, eller fx nyretransplantation fra en person til en anden.

triplet, tre på hinanden følgende basepar i et DNA eller RNA molekyle, som tilsammen koder for en bestemt aminosyre.

tRNA, transport RNA, der binder en bestemt aminosyre og transporterer den til et ribosom. Der findes typer af tRNA for hver aminosyretype.

trofisk niveau øernæringsniveau), det niveau i en fødekæde, på hvilket organismen befinder sig. Fx er grønne planter på det laveste trofiske niveau, mens prædatorer ørovdyr) er på det højeste trofiske niveau. Energien føres fra det ene trofiske niveau til

trombose, dannelse af en blodprop.

tropisme, en plantes vækstbevægelse som resultat af en stimulus, fx lys. Eksempler er geotropisme øi forhold til tyngdekraft), fototropisme øi forhold til lys), kemotropisme øi forhold til kemiske stoffer), hydrotropisme øi forhold til vand). Tropisme er

Som figuren viser produceres et vækststof i skudspidsen, og dette stof diffunderer nedad og øger væksten ved at stimulere celledeling og celleforlængelse. En ulige fordeling af vækststoffet medfører bøjning. Skudspidsen indeholder celler, som er følsomme

trypsin, et protease enzym, som udskilles af bugspytkirtlen øpankreas) i hvirveldyr. Angriber andre peptidbindinger i protein end enzymet pepsin.

Tullgren tragt, et apparat til at isolere organismer, der lever i jordens luftmellemrum, fx biller og edderkopper. Organismerne bevæger sig væk fra stærkt lys og høj temperatur, som frembringes af en lampe, og opsamles i et kar med præserveringsvæske.

tumor, det samme som svulst.

tunge, se smagssansen.

turgortryk, plantecellers saftspænding, dvs. det tryk i en plantecelle, som celleindholdet udøver på cellevæggens inderside, fx et tryk på 5 15 bar. Trykket skyldes forskellen i mængden af opløste molekyler i eller uden for cellen, idet dette forhold best

Turners syndrom, se kønskromosomer.

tværstribet muskel, muskel, der er under viljens kontrol.

tyktarmen øcolon), den sidste del af tarmen, mellem tyndtarmen og endetarmen ørectum). Den begynder som en blindsæk, der betegnes blindtarmen øcaecum). Det, der i daglig tale kaldes blindtarmen, er en lille udløber, blindtarmsvedhænget øappendix). Tyktarm

tyndtarmen, tarmstykket mellem tolvfingertarmen øder undertiden medregnes til tyndtarmen) og tyktarmen. Tyndtarmen består af en øvre del øjejunum) og en nedre del øileum). Fra tarmvæggen udskilles enzymer, som fuldender nedbrydningen af protein, kulhydrat

tænder 1. tandsæt = mælketænderne, 2. tandsæt = de blivende tænder, der hos mennesket består af 32 tænder ø8 for , 4 hjørne , og 20 kindtænder). Kindtænderne består af 8 forkindtænder øpræmolarer), der erstatter mælkekindtænderne, og 12 nye molarer ølatin

udløber, et organ til vegetativ formering i blomsterplanter. Den består af en vandret stængel, der vokser over jorden, men spidsen vil danne en ny plante et stykke fra moderplanten.

udvaskning, letopløselige stoffers borttransport med vandbevægelse i jorden.

udvikling, specielt om organismernes udvikling op gennem tiderne fra mindre komplicerede stadier til mere specialiserede typer. Se evolution.

ukønnet formering, reproduktion, hvor nye organismer dannes ud fra en enkelt forældre uden dannelse af kønsceller. Afkommet fra en ukønnet formering er genetisk identisk med hinanden og med moderorganismen og betegnes en klon. Se celledeling, knopskydning

umættet fedtsyre, carbonhydridkæde, der indeholder dobbeltbindinger, hvorfor der er ledige dobbeltbindinger, hvortil der kan adderes hydrogen, så dobbeltbindingerne forsvinder, og fedtsyren ender med at blive mættet.

uorganisk stof, stoffer i fx celler, der stammer fra det ydre, fysiske miljø, og ikke er organiske. Eksempler er vand øudgør 5 90% af celler) og mineralske salte øudgør 1 5% af celler).

urin, en opløsning af urinstof og mineralske salte i vand, der produceres af nyrerne hos pattedyr og oplagres i urinblæren, indtil det kan udskilles via urinrøret.

urinblære, fra nyrerne fører urinlederne til urinblæren, hvor det opsamles, indtil urinen kan udtømmes via urinrøret.

urinleder, rør, der fører urin fra nyrerne til urinblæren.

urinrør, rør, der fører urin fra urinblæren og ud.

urinstof, det vigtigste nitrogen holdige ekskretionsprodukt hos pattedyr. Urinstof dannes i leveren ved deaminering af overskydende aminosyrer og udskilles via nyrerne.

urticaria, nældefeber, en overfølsomhedsreaktion øuden feber), hvor der i huden dannes talrige småblærer.

uterus, se livmoder.

vaccination, forebyggende behandling med et antigen.

vaccine, et antigen holdigt produkt, som bruges til vaccination. En vaccine indeholder en lille mængde antigener, som indsprøjtes i kroppen og stimulerer produktionen af antistoffer og antistof producerende huskeceller, som derefter vil være parate, hvis

vagina øskeden), den kanal i det hunlige pattedyr, som modtager penis under kopulationen. Vagina forbinder livmoderen med den ydre overflade og er den vej, fosteret passerer ud igennem under fødslen.

vakuole, et væskefyldt hulrum i celle cytoplasmaet, omgivet af en membran. Vacuoler kan indeholde sukker eller andre stoffer i opløsning og er navnlig vigtige for at opretholde saftspændingen i planteceller. Særlig små vakuoler kaldes vesikler. Meget stor

vand, stof med formlen H2O og består altså af hydrogen og oxygen. Vand kan spaltes i disse grundstoffer:

Reaktion nr.2 sker i grønne planter under fotosyntesen. Vand er farveløs og uden smag. Det fryser ved 0EC og koger ved 100EC. Vand har biologisk virkning af følgende grunde: øa) Cellebestanddel: Menneskekroppen vurderes at indeholde over 60% vand. Vandind

vandrensning, behandling af vand for at gøre det sikkert at drikke. Vandet filtreres gennem sand og grus for at fjerne store partikler og evt. tilsættes klor for at dræbe mikroorganismer.

variation, forskelle i egenskaber hos medlemmerne af samme art. Der skelnes mellem: Kontinuerlig variation, hvor der gennem populationen er en variation, som svarer til normalfordelingskurven omkring en middelværdi. Eksempler er menneskets højde, vægt, pu

vasopressin, det samme som "Det antidiuretiske hormon" øADH). Dets udskillelse fra hypofysebaglappen styres af blodets osmotiske tryk, dvs. blodets saltkoncentration, som formindskes, hvis man indtager en stor mængde vand derved formindskes det osmotisk

vedkar, rør af døde celler, som udgør en del af vedvævet, se dette.

vedvæv øxylem), plantevæv, der består af vedkar og følgeceller. Vedkarrene fører vand og mineralsalte, som er absorberet fra jorden via rødderne, gennem planten. Vævet består af lange ubrudte rør i fx bladenes bladnerver eller i røddernes stele. Rørene er

vegetativ formering, ukønnet reproduktion i planter ved udvækst og afsnøring af en del af en moderorganisme, som udvikler sig til en uafhængig ny plante.

vekselvarme dyr, dyr, hvis legemstemperatur ligger nær omgivelsernes. Betegnes også poikiloterme dyr eller "koldblodede dyr". Omfatter alle dyr bortset fra pattedyr og fugle. øModsat ensvarme dyr = "varmblodede dyr" = homøoterme dyr, der altid har en lege

vene, et blodkar, som transporterer blod fra vævene til hjertet. I pattedyr transporterer vener afiltet blod ømed undtagelse af lungevenerne) og dannes ved samling af små kar, kaldet venuler, som fører blod fra kapillærerne. Vener er tyndvæggede og, da bl

venerologi, læren om kønssygdomme.

ventral, om strukturer på eller nær den del af organismen, som normalt er rettet nedad øhos mennesker fremad). Sml. dorsal.

ventrikel, se hjertet.

vesikler, se vakuoler.

videnskabelig metode, fremgangsmåden ved videnskabelige undersøgelser:øa) observation, en hændelse, som observeres mere end en gang, fx at stivelse i plantefrø tilsyneladende tilfører energi til kimplanten under spiring.øb) problem, der stilles spørgsmål

vildtype, en organisme med en fænotype eller genotype, som er karakteristisk for arten under naturlige omstændigheder.

vilkårlige nervesystem nervesystem, som modsat det autonome nervesystem er under viljens kontrol.

villi, tarmtrævler. Se tyndtarmen, mikrovilli.

viroider, meget små plantevirus, der egentlig kun består af et enkelt gen, og som ikke er omgivet af en proteinkappe.

virologi, læren om virus.

virulent, egentlig "giftig", bruges om mikroorganisme, som kan fremkalde sygdom.

virus, ikke cellulære parasitter, som består af enten DNA eller RNA omgivet af en proteinkappe, evt. bestående af dele af cellemembranen fra værtscellen, hvori virusproteiner er indlejret. Virusarvematerialet kan findes i hvilende form i den angrebne cell

vitalkapacitet, forskellen mellem maksimal indånding og maksimal udånding.

vitamin, simple organiske mikronæringsstoffer, der kræves af organismen som coenzymer, og som må tilføres med føden, evt. i form af et forstadie. Opdeles i vandløselige vitaminer øbl.a. B og C vitaminerne), og fedtopløselige vitaminer øbl.a. A, D, E, F o

vækst, forøgelse i størrelse og kompleksitet under celledeling og celledifferentiering. Vækst sker i planter i særlige områder, meristemerne, mens det hos dyr sker overalt i kroppen.

væksthormon øsomatotropin), hormon fra hypofysens forlap, som har betydning for opvæksten, ved at regulere den kemiske aktivitet i cellerne, men også mange andre regulerede funktioner.

vækstrate, væksthastighed.

væv, en gruppe ens celler, egnet til udførelse af en speciel funktion i flercellede organismer, fx muskelvæv i dyr eller vedvæv i planter øxylem).

vævsvæske, se lymfe.

xerofyt, tørbundsplante, fx lyng fra heden og marehalm fra klitterne. Sådanne planter har nedsat transpiration på grund af fordampningsnedsættende tilpasninger, fx tætte hår og tyk kutikula. Veludviklet styrkevæv forhindrer, at planten falder sammen ved l

xylem, se vedvæv.

ydre kimblad, se blærefoster.

zooplankton, plankton bestående af mikroskopiske dyr.

zoosporer, sporer, der ved hjælp af svingtråde er selvbevægelige. Kendes bl.a. fra grønalger.

zygote, det befrugtede æg. Indeholder kromosomerne fra sædcellen og ægcellen, og er derfor diploid. Zygoten udvikler sig til en kugle af celler, som indplantes øimplanteres) i pattedyrenes livmoder.

æg / ægcelle, den ubefrugtede hunlige kønscelle øgamet), der dannes i æggestokkene hos mange dyr og indeholder en haploid kerne.

æggeleder øovidukt), rør, der hos dyr fører æggene fra æggestokkene. I pattedyr er der to æggeledere, som fører ægget til livmoderen, og befrugtningen sker i æggelederen.

æggestok øovarie), det reproduktive organ hos hundyr. I hvirveldyr er der to æggestokke, som producerer æggene og også udskiller visse kønshormoner.

ægløsning øovulation), løsning af ægget fra folliklen og den æghøj, som ægget har siddet i øse Graaf follikel) på overfladen af æggestokken hos et hvirveldyr. ãgget opfanges af æggeledertragten og føres frem gennem æggelederen af fimrehår på dennes overfl

ødem, væskefyldt ophobning i et væv ølymfe i cellemellemrummene).

øje , lysfølsomt sanseorgan, som hos hvirvelløse dyr kan være meget simpelt bygget, men hos insekter og hvirveldyr er meget komplekse organer. Senehinden er en stærkt, beskyttende lag, som på forsiden af øjet danner den gennemsigtige hornhinde øcornea). (

Ïjets linse holdes på plads af bindevævsstrenge, der er forbundet til strålelegemet øen ringmuskel), som ved kontraktion ændrer linsens form og dermed fokuseringen. Indstilling af linsen kaldes akkomodation øfjerne genstande ses med tynd linse på grund af

Ïjets regnbuehinde øiris) er den farvede del af øjet, som indeholder muskler, der varierer størrelsen af pupillen, der er det hul, gennem hvilket lys kommer ind i øjet. Ved svagt lys udvides pupillen for at tillade mere lys at komme ind i øjet. Ved krafti

Eftersom pupillen er lille, kommer lysstrålerne ind i øjet på en sådan måde, at billedet på nethinden er på hovedet øinverteret). Hjernen korrigerer for dette omvendte billede.

Ïjets glaslegeme er det væskefyldte rum i øjet bag linsen, mens kammervæsken findes i rummet foran linsen. De er med til at fokusere lyset, fastholde øjets form, og muliggør diffusion af næringsstof og affaldsstof til og fra øjets celler. Ïjet beskyttes a

økologi, læren om de levende organismers forhold til hinanden og til det miljø, de lever i.

økosystem, et område, hvor organismerne fungerer i samspil med hinanden og med den livløse natur. Omfatter planter og dyr samt det tilhørende miljø inden for et givet område.

øre, organ hos hvirveldyr til hørelse og balanceevne. Høresansen opfatter lydbølger, som omdannes til nerveimpulser af øret og transporteres til hjernen. Ydre øre: Lydbølger medfører skiftende fortætninger og fortyndinger, som opfanges af den tragtformede

øregangen, rørformet gang i pattedyrs ydre øre, som fører fra det ydre øre til trommehinden.

østradiol, et steroidhormon fra æggestokken, som stimulerer væksten af livmoderen og mælkekirtlernes vækst og iøvrigt opretholder de hunlige sekundære kønskarakterer. Se menstruation.

østrogener, en fællesbetegnelse for stoffer med virkning som østradiol.

Åndedrætscentret – lille område i hjernen, som er følsomt for blodets kuldioxidtryk, og får åndedrættet til at blive hurtigere og dyrere, hvis CO2 trykket er højt. Se iøvrigt lungerne.

Åreforkalkning, sygdommen arteriosclerosis, hvor arterievæggen bliver hård.