Olestra er navnet på et stof, som smager som fedt og virker som fedt, men som ikke er fedt og som ikke feder. Olestra er et syntetisk sucrose-polyester, som ikke kan absorberes af kroppen. Den amerikanske myndighed på levnedsmiddel- og sundhedsområdet, FDA, har nu godkendt brugen af Olestra i levnedsmidler i USA. Stoffet binder de fedtopløselige vitaminer: vitamin A, D, E og K samt carotenoider såsom caroten og cholesterol, og Olestra kan altså dræne kroppen for disse stoffer. Firmaet vil tilsætte de nævnte vitaminer i deres produkter for at modvirke vitamintabet. Firmaet vil imidlertid ikke tilsætte carotenoider, selv om disse antages at beskytte mod kræft og hjertesygdomme. I december 1995 anbefalede en rådgivende komité med 22 medlemmer, at Olestra blev godkendt. Det er blevet kritiseret, at flertallet af medlemmerne har haft kontakt med industrien i en eller anden udstrækning. En af modstanderne i komitéen, professor i epidemiologi Henry Blackburn fra Minneapolis universitet, kritiserede bagefter, at sikkerheden for Olestra kun byggede på studier af nogle få hundrede personer i tidsforløb på kun 3 uger. En anden kritiker, Walter Willet, der er leder af næringsmiddelafdelingen ved Harvard School of Public Health, er bekymret over, at man tillader et helt nyt levnedsmiddel, som muligvis kan medføre helbredsproblemer (ref.1). Olestra fremstilles af Procter & Gamble. Stoffet er kun blevet godkendt til brug ved friturestegning af bl.a. pommes frites i stedet for vegetabilsk olie og ved fremstilling af bl.a. franske kartofler, men firmaet vil forsøge at få stoffet godkendt i enhver form for madolie. En forbrugergruppe i Washington, der kalder sig The Center for Science in the Public Interest, siger, at de vil bekæmpe godkendelsen af Olestra i retssager. Mange lav-kalorie produkter forsvinder hurtigt fra forretningernes hylder, fordi produkterne mangler fedtstrukturen. Derfor forventer industrien sig meget af Olestra, som nu efter næsten 9 års prøvelse hos myndighederne er blevet godkendt. Olestra's historie startede med, at Procter & Gamble for over 25 år siden forsøgte at fremstille et letfordøjeligt kalorierigt fedtstof til patienter, som ikke tålte naturlige fedtstoffer. Normalt fedt har fedtsyrer siddende på et skelet af glycerol. I stedet forsøgte Procter & Gamble at placere fedtsyrerne på sukkerstoffet sucrose, nærmere betegnet på sucrosemolekylets hydroxylgrupper. Tarmen indeholder enzymet lipase, som kan nedbryde fedtstof. Procter & Gamble opdagede, at mens det var let for tarmens lipase at nedbryde et sucrosemolekyle med 1, 2 eller 3 fedtsyrer på, blev det vanskeligere jo flere fedtsyrer, som blev sat på sucrosemolekylet. Hvis der sattes 6, 7 eller 8 fedtsyrer på sucrosemolekylet var det stort set umuligt for lipase-enzymet at nedbryde stoffet. Procter & Gamble indså, at dette kunne udnyttes, og udviklede sidenhen den sucrosepolyester, som blev til Olestra (og som vil blive markedsført under navnet Olean). Efter sigende skal firmaet have brugt over 1 milliard kr. på udviklingen af produktet (200 mill. dollars) (ref.2). Det er bemærkelsesværdigt, da firmaets produktudvikling begyndte på et tidspunkt, hvor forbrugerne endnu ikke havde vist interesse for kaloriefattig og fedtfattig kost. Eftersom Olestra er beregnet på at blive indtaget i store mængder, der måles i gram og ikke milligram, har myndighederne krævet ekstra undersøgelser for giftighed. Der er blevet udført over 100 toxicologiske undersøgelser i 7 forskellige dyrearter og over 60 kliniske studier på mennesker. Eftersom Olestra går stort set upåvirket gennem tarmen, bliver afføringen tyndere end ellers. Firmaet mener at have løst det oprindeligt store problem med dramatisk tyndskid. FDA har dog krævet, at produkter med Olestra skal have følgende mærkning: "Dette produkt indeholder Olestra. Olestra kan forårsage mavekramper og løs afføring. Olestra hæmmer optagelsen af visse vitaminer og andre næringsstoffer. Vitaminerne A, D, E og K er blevet tilsat". Kalorieværdien af Olestra er nul. Det er mindst lige så stabilt som de fedtstoffer, som det skal erstatte. En pose med 30 g pommes frites, der normalt indeholder 10 g fedt og ca. 160 kalorier, indeholder 0 gram fedt og under halvdelen af kalorierne når de er stegt i Olestra. Undersøgelser har vist, at næsten alle mennesker finder smagen ens, – kun nogle få opfatter en lidt voksagtig eftervirkning. Det forventes, at der snart vil komme en række kaloriefattige alternativer til snacks i USA. Firmaet vil også forsøge at komme ind på det europæiske marked, i første omgang England. Det er efterhånden 5 år siden, at firmaet ansøgte om tilladelse til markedsføring i England. Engelske producenter siger, at de ikke har råd til at lade være med at anvende produktet, hvis det viser sig, at forbrugerne vælger det hos konkurrenterne. Fedtholdig kost er forbundet med visse sygdomme, bl.a. kræft, hjerte-karsygdomme samt fedme og deraf følgende højt blodtryk og sukkersyge. Kalorierne fra fedt i kosten omsættes let til fedtdepoterne i kroppen. Der er derfor bred enighed om, at fedtfattige mejeriprodukter samt kulhydratholdig kost, frugt og grøntsager er at foretrække, og ernæringsforskere har længe ønsket et produkt, som kunne erstatte det uønskede fedtindhold i kosten, selv om der naturligvis også er en vis bekymring for mulige virkninger efter lang tids brug af stoffet. Hvis Olestra viser sig at blive en succes, kan man vente talrige andre ansøgninger om kunstige fedtstoffer. Der kan bruges mange andre stoffer end sucrosepolyester, og der er allerede fremstillet mindst 20 forskellige syntetiske fedtstoffer (ref.2). Ref.1.: New Scientist 3/2-1996 s.5 (Kurt Kleiner, Washington) Ref.2: Food Manufacture marts 1996 s.51, 53, 60 (art. af Michael Lindley fra et teknisk konsulentfirma Lintech) (Dette tidsskrift findes på Landbohøjskolens bibl., Kbh.). New Scientist 1996 + Food Manufacture 1996

Tegn abonnement på

BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk) er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift for naturvidenskab. Det er det eneste blad af sin art i Danmark, som er helliget international forskning inden for livsvidenskaberne.

Bladet bringer aktuelle, spændende forskningsnyheder inden for biologi, medicin og andre naturvidenskabelige områder som f.eks. klimaændringer, nanoteknologi, partikelfysik, astronomi, seksualitet, biologiske våben, ecstasy, evolutionsbiologi, kloning, fedme, søvnforskning, muligheden for liv på mars, influenzaepidemier, livets opståen osv.

Artiklerne roses for at gøre vanskeligt stof forståeligt, uden at den videnskabelige holdbarhed tabes.