en alle honningsvampe regnes for at være spiselige efter tilberedning ( måske undtagen Mørk som kan give mavebesvær).

Krumskællet skælhat regnes faktisk som potentielt farlig i dag, man ved bare ikke hvad giftstoffet er eller hvad det er folk er intolerante over for i den.

"Navle"-Pigsvamp (Hydnum umbilicatum i bred betydning) har navlede hatmidte. Både Rødgul og Almindelig Pigsvamp er i virkeligheden artskomplekser. Man kan godt kalde den *"Rødgul" Pigsvamp men det er en tilsnigelse. Såvidt vi ved er pigsvampe i denne gruppe alle spiselige, der er nogle arter i bestemmelsesnøglen se under Hydnum i filer

Mødte en østeuropæer i skoven …, tror det er mørk honning svamp. Kunne læse de ikke anbefales at spise. Han sagde de skal koges 10 min og så steges.

undersøgelse har vist at Tåge-Tragthat indeholder en del cadmium og arsen, der er en diskussion under filen "Svampe der tidligere har været anset for spiselige"

Nogle mennesker spiser Tåge-Tragthat, som det er på dit billede, uden problemer. Men nogle får ubehag ved dem. – På mine svampeture gør jeg folk opmærksomme på dette, og siger, at jeg fraråder at spise Tåge-Tragthat, hvis man ikke ved, at man kan tåle dem.

12. OKTOBER 2017Der findes 6 arter af honningsvampe i Danmark. For den uøvede kan de være svære at kende fra hinanden. Og da Mørk Honningsvamp (Armillaria ostoyae) angives at kunne give forgiftninger, selv hvis den er omhyggeligt varmebehandlet, skal man være virkelig sikker på artsbestemmelsen, hvis man vil spise en af de andre arter. De bør aldrig spise rå, men bør varmebehandles omhyggeligt, og de bør kun spises i små mængder, når de spises første gang. Ringløs honningsvamp (Armillaria ectypa) er så sjælden, at den bør man lade stå.Nøgle til Honningsvamp (Armillaria)1. Uden ring; i tørvemoser. Sjælden . . . . . . . . . . . . . .
ringløs honningsvamp (A. ectypa) – Med ring; på træ eller tilsyneladende på jord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22. Ring ulden, med en udpræget tendens til at blive uregelmæssigt flosset og ulden . . . . . . . 3 – Ring hudagtig til ulden, ret bestandig og længe med ubrudt rand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43. Udbredt hat med spredte skæl, næsten til randen; stok med gullige slørrster. På løvtræ, sj. nåletræ; m.alm. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .. . . . . . . .
køllestokket honningsvamp (A. lutea) – Udbredt hat med skæl koncentreret til den midterste del; stok uden gullige slørrester, men ofte fnugget og/eller med gullig basis. På løv- og nåletræ; sj. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
knoldfodet honingsvamp (A. cepistipes)4. Hat med kontrasterende sortagtige skæl på en creme til lædergul baggrund; ringkant og stok brunfnugget. På nåletræ; sj. på løvtræ; alm. . . . . .
mørk honningsvamp (A. ostoyae) – Hatskæl brune eller ± af samme farve som baggrunden; ringkant og stok næppe ikke brunfnugget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55. Typisk i store og tætte klynger, ofte med > 25 frl; ring hudagtig; stok 4-10 mm tyk, cylindrisk med tilspidset basis; uden øskner (mikroskop). På løvtræ, især på rig bund. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
ægte honningsvamp (A. mellea) – I knipper, men næppe med > 25 frl; ring ulden til næsten hudagtig; stok 8-20 mm tyk, cylindrisk til kølleformet; med øskner (mikroskop). På løv- og nåletræ; ret sj. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
nordlig honningsvamp (A. borealis) Kilder:
http://norden.diva-portal.org/smash/get/diva2:702821/FULLTEXT01.pdf

http://mycokey.com/MycoKeySolidState/MycoKeyResources/pdf/AtlasNoegler/DanmarksSvampeatlas-Armillaria.pdf

12. OKTOBER 2017Anbefalinger fra den norske hjemmeside: Vi som liker sopp, med over 23000 brugere:Presiseringer for gruppa "Vi som liker sopp" Geir Fjeld•19. august 2014 Det er viktig at vi alle er enige om (og forstår) forutsetningene for aktivitetene her:1. Gruppa er IKKE ment å fungere som en online soppkontroll. Selv om spiselighet ofte er et tema er det IKKE slik at en identifisering ved hjelp av et bilde i gruppa er å regne som "godkjenning" av matsopp.2. Feilinformasjon og uvettige råd forsøker vi å korrigere eller slette, men administratorene rår ikke med alt. Medlemmene må derfor utvise sunn skepsis og ikke uten videre ta til seg ALLE råd og tips som måtte dukke opp.3. Enkelte sopper er så karakteristiske og har så sikre kjennetegn at de kan identifiseres med 100% sikkerhet ut i fra bilder. Også når det gjelder spiselighet. Vær da obs på at det kun er den avbildede soppen som er identifisert, ikke alt du ellers måtte ha i kurven.4. "Smakeprøven" på rå sopp gjelder i hovedsak røde og rødlige kremler. For at det skal være forsvarlig å smake på sopp må du kunne identifisere en kremle med 100% sikkerhet og kunne skille den fra fluesopp. Hvis du er usikker på hva en kremle er skal du ikke smake på rå sopp.5. Du har selv ansvar for hvilke sopper du velger å spise, uavhengig av råd, tips og kommentarer i denne gruppa. Voksne folk må ta ansvar for eget liv og helse, og det innebærer at du ikke skal spise sopp som du er det minste usikker på.Og så en liten oppfordring når det gjelder bilder: Ikke spam ned gruppa med uskarpe bilder som er av så dårlig kvalitet at identifisering er umulig. Gode bilder bør være skarpe og vise tydelige kjennetegn ved soppen. Hattens underside er et stikkord: Det er ofte umulig å si noe om en sopp før man har sett den fra undersiden eller overdelt.Nogle af punkterne kan vi givet lære noget af, andre vil blot være en inspiration til selvjustits

Patrick BjörckDet är intressant att skillnaderna mellan de skandinaviska länderna framgår så tydligt?
Så här ser det nålade inlägget ut i den svenska systergruppen Svamp-klapp med 32.000 medlemmar…..

"Välkommen till Svamp-klapp – ett forum för ALLA svampintres.

Anja JensenOgså min mening at det er vigtigt ikke at blande Danmark ' Norge og svenske svampefund sammen. Det kan skabe forvirring. Sverige har eksempel en spisesvamp, Danmark ikke har. Derfor har jeg også slettet mine opslag igen i går. Da jeg spurgte efter navnet på En rørhat
☺

rigtigt Anja, men selve strukturen af de forskellige hjemmesider kan vi nok lære noget af. Spisesvampe og giftsvampe er de samme begge steder, der er blot forskel på sammensætning af arterne i de forskellige lande – hvilken svensk spisesvamp tænker du på?

Torbjørn Borgen Lindhardt]]Patrick, er der lønnede medarbejdere i gruppen, eller foregår det hele på frivillig basis? Vi er p.t. 5 personer med visse administratorrettigheder, udover dem fra Svampeatlas, der er et symbol knyttet til vore navne, så kan brugerne se at vi ved noget om svampe; men der er givet vis brug for flere kyndige her.

for 5 timer siden

Patrick Björck
Patrick BjörckAlla de 30 administratörerna är oavlönade och ställer upp på frivillig basis. Gruppen är inte formellt kopplad till vare sig Sveriges mykologiska förening eller Svampkonsulenternas riksförbund – men vi har alla ett nära och gott samarbete.

www.svampeatlas.dk, endvidere er der nogle små sider vedr. spisesvampe og pralebilleder, dem har jeg ingen føling med, men jeg tror dog at på vores side er der en god kerne af erfarne mykologer og amatører.

Danmarks svampeatlasSVAMPEATLAS.DK

Anbefalinger fra den norske hjemmeside: Vi som liker sopp, med over 23000 brugere:Presiseringer for gruppa "Vi som liker sopp" Geir Fjeld•19. august 2014 Det er viktig at vi alle er enige om (og forstår) forutsetningene for aktivitetene her:1. Gruppa er IKKE ment å fungere som en online soppkontroll. Selv om spiselighet ofte er et tema er det IKKE slik at en identifisering ved hjelp av et bilde i gruppa er å regne som "godkjenning" av matsopp.2. Feilinformasjon og uvettige råd forsøker vi å korrigere eller slette, men administratorene rår ikke med alt. Medlemmene må derfor utvise sunn skepsis og ikke uten videre ta til seg ALLE råd og tips som måtte dukke opp.3. Enkelte sopper er så karakteristiske og har så sikre kjennetegn at de kan identifiseres med 100% sikkerhet ut i fra bilder. Også når det gjelder spiselighet. Vær da obs på at det kun er den avbildede soppen som er identifisert, ikke alt du ellers måtte ha i kurven.4. "Smakeprøven" på rå sopp gjelder i hovedsak røde og rødlige kremler. For at det skal være forsvarlig å smake på sopp må du kunne identifisere en kremle med 100% sikkerhet og kunne skille den fra fluesopp. Hvis du er usikker på hva en kremle er skal du ikke smake på rå sopp.5. Du har selv ansvar for hvilke sopper du velger å spise, uavhengig av råd, tips og kommentarer i denne gruppa. Voksne folk må ta ansvar for eget liv og helse, og det innebærer at du ikke skal spise sopp som du er det minste usikker på.Og så en liten oppfordring når det gjelder bilder: Ikke spam ned gruppa med uskarpe bilder som er av så dårlig kvalitet at identifisering er umulig. Gode bilder bør være skarpe og vise tydelige kjennetegn ved soppen. Hattens underside er et stikkord: Det er ofte umulig å si noe om en sopp før man har sett den fra undersiden eller overdelt.Nogle af punkterne kan vi givet lære noget af, andre vil blot være en inspiration til selvjustits

:-)Ordliste: sopp = svampe, kremle = skørhat

Vill du ha artbestämningshjälp så tänk på följande för att underlätta och för att du ska få så bra hjälp som möjligt:

● Tydliga skarpa bilder på alla delar av svampen.
● Varje art för sig i ett inlägg men gärna flera bilder, tex ovansida, undersida, gärna bild på delad svamp och på biotop (omgivning).
● Berätta helst var i landet och försök att beskriva biotop och substrat (vad svampen växer på).
● Beroende på vilken art det är kan saker som sporfärg, lukt, smak och färgförändringar i köttet vara viktiga karaktärer.
● Det finns ca. 10 000 olika arter i Sverige – många av dem går inte att bestämma utifrån enbart bild utan kräver mikroskopi eller DNA-analys.
● Ange gärna varför du vill veta vad det är för svamp. Mat? Artportalen? Giftig svamp i trädgården? Kul att veta? Lära mig? Etc.
● När det gäller matsvamp är det bara du själv som har ansvar för om du väljer att äta svampen.

Vill du hjälpa till med artbestämning?

● Läs tidigare kommentarer innan du kommenterar. Hittar du ett artförslag som du håller med om, gilla hellre förslaget än upprepa det.
● Gissa inte “hej vilt”. Misstag kan alla göra men rena gissningar blir förvirrande. Vid felaktiga artförslag förbehåller vi oss rätten att ta bort kommentarer och/eller låsa inlägg för vidare kommentarer.
● Länka gärna till Svampguiden om ditt artförslag finns med där.
● Glöm inte att det finns många fler arter än de som tas upp i de "vanliga" svampböckerna!

Här hittar du våra admins, som alla har god/mycket god svampkunskap -och en förklaring till gruppnamnet:
https://www.facebook.com/…/permalink/1430744020286891/
Samt våra moderatorer:
https://www.facebook.com/…/permalink/1786654784695811/
Och här är en lista på några av våra kunnigaste medlemmar när det gäller artbestämning utifrån bilder:
https://www.facebook.com/groups/SVAMPKLAPP/1624268774267747/

Vi rekommenderar Svampguiden, som är den bästa nätresursen på svenska:

http://svampguiden.com/

Handel/försäljning utan särskilt tillstånd är inte tillåtet. Vi hänvisar till vår systergrupp:
https://www.facebook.com/groups/svamptorget/

Våra vänner i Svampkonsulenterna hittar du här:

http://svampkonsulent.se/

Du är väl medlem i SMF? Annars blir du det här:

http://svampar.se/

Förklaring till gruppnamnet hittar man här:
https://m.facebook.com/groups/742552605772706…

Och sist men inte minst – Var trevlig och ha kul!
:D"
Se oversættelse

Anja Jensen
Anja JensenOgså min mening at det er vigtigt ikke at blande Danmark ' Norge og svenske svampefund sammen. Det kan skabe forvirring. Sverige har eksempel en spisesvamp, Danmark ikke har. Derfor har jeg også slettet mine opslag igen i går. Da jeg spurgte efter navnet på En rørhat
☺

Alla de 30 administratörerna är oavlönade och ställer upp på frivillig basis. Gruppen är inte formellt kopplad till vare sig Sveriges mykologiska förening eller Svampkonsulenternas riksförbund – men vi har alla ett nära och gott samarbete.
Se oversættelse

for 5 timer siden

=657b63ff759922310e9f3468e6759170&oe=5A7B5664 caption="Torbjørn Borgen Lindhardt" link="https://www.facebook.com/torbjorn.borgen.lindhardt?fref=ufi"]]
Torbjørn Borgen Lindhardt]]Tak Patrick. I Danmark har vi svampeatlas facebookside som er klart den største, og som har nogen forbindelse til

www.svampeatlas.dk, endvidere er der nogle små sider vedr. spisesvampe og pralebilleder, dem har jeg ingen føling med, men jeg tror dog at på vores side er der en god kerne af erfarne mykologer og amatører.

Danmarks svampeatlasSVAMPEATLAS.DK

for 5 timer siden
1 svar
Patrick Björck
Patrick BjörckJa, det märks stor skillnad mellan Svampeatlas och Vi som liker sopp -nyttoaspekten betonas mycket mer i Norge. I Danmark är det liksom i Sverige ett bredare fokus. I den svenska administratörsgruppen finns både människor som är aktiva inom SMF och SKR, men det är inget absolut krav. Det här samarbetet lär fördjupas och intensifieras vad det lider…. Jag tror också att vi har mycket att lära av varandra i de fyra stora nordiska grupperna. Vi välkomnar förstås i alla grupperna medlemmar från grannländerna. Spännande!
Se oversættelse

Vilde svampe, der tidligere blev betragtede som spisesvampe, men som er mistænkt for at give akutte eller langtids-bivirkninger
[•
15. OKTOBER 2016(et redigeret udtræk af oplysninger fra "Spisesvampe til kommerciel brug" udgivet af Nodisk Ministeråd
http://norden.diva-portal.org/smash… )Mørk Honningsvamp (Armillaria ostoyae) Kan give forgiftninger, selv hvis den er omhyggeligt varmebehandlet, og bør derfor ikke spises. De giftige indholdesstoffer er ikke kendte. For tiden (Juni, 2012) kan Honningssvampearterne markedsføres lovligt i Finland, men dette er under overvejelse.Knippe-Gråblad (Leucocybe connata (Syn.: Lyophyllum connatum, Clitocybe connata)) Varmestabile indholdsstoffer i Knippe-Gråblad er mistænkte for at være genotoksiske og kræftfremkaldende.Tåge-Tragthat (Clitocybe nebularis (Syn.: Lepista nebularis)) Giver anledning til forgiftninger hos nogle mennesker, selv efter omhyggelig varmebehandling. Det giftige indholdsstof er ikke kendt.Almindelig Blækhat (Coprinopsis atramentaria (Syn.: Coprinus atramentarius)) Indeholder coprin, et giftstof med „antabus“-lignede effekter, som endvidere er mistænkt for at give reproduktionsskadelige effekter.Ægte Stenmorkel (Syn.: Spiselig Stenmorkel) (Gyromitra esculenta)) Bør ikke spises, da den selv efter tørring i måneder eller efter gentagen kogning og bortkastning af kogevandet stadigt indeholder betydelige mængde af stoffer, der mistænkes for at være genotoksiske og kræftfremkaldende (hydrazinderivater)Violet Ametysthat (Laccaria amethystina) Akkumulerer arsen og indeholder organiske arsenforbindelser, specielt dimethylarsinsyre, som ikke kan udelukkes fra mistanke om at være genotoksiske og kræftfremkaldende.Olivenbrun Mælkehat (Syn.: Manddraber-Mælkehat) (Lactarius necator (Syn.: L. plumbeus, L. turpis)) Indeholder det varmestabile stof necatorin som er mistænkt for at være genotoksisk.iArter af Netbladhat (Paxillus-arter) Indeholde ukendte, men potente giftstoffer, som ikke ødelægges tilstrækkeligt ved varmebehandling, og som kan give alvorlige reaktioner, efter gentagen indtagelse af svampen, i nogle tilfælde dødelige.Krumskællet Skælhat (Pholiota squarrosa) Kan I nogle tilfælde give forgiftninger. Giftstoffet er ukendt.Kridthat (Pleurocybella porrigens) Indeholder stoffet pleurocybellaziridin, som har givet anledning til flere fatale forgiftninger.Ægte Ridderhat (Tricholoma equestre (Syn.: T. flavovirens, T. auratum) Der er rapporteret adskillige forgiftninger, også nogle fatale, efter gentagen indtagelse af større mængder af denne svamp. Ægte Ridderhat bør ikke spises, før der er mere viden om forekomst og identitet af giftstoffet(erne) i svampen, herunder at mekanismen bag giftvirkningen er udredt.
Synes godt om
Kommenter
Del
Gem none;">
6565

Jill Rubini
Jill RubiniHeldigvis er det kun en smule amatysthatte der er blevet spist i barndommen og ingen af de andre har været på menuen.

Tak for informationen, Flemming.
Synes godt om •
Svar •
15. oktober 2016 kl. 14:27
Fjern
Samuel Christensen
Samuel Christensenmjah, kunne heller ikke forstå hvorfor kun min ene svampebog siger amethysthatten er giftig, men dem fortsætter jeg nu med at spise alligevel. Mistanke er ikke nok for at stoppe
😉
Synes godt om •
Svar •
15. oktober 2016 kl. 15:49
Fjern
Erik Harry Kaxe
Erik Harry KaxeFor mange år siden læste jeg en Tysk undersøgelse, der viste at vi ikke kunde optage Arsen fra Amatysthat, da det var i en bunden form.
Synes godt om •
Svar •
16. oktober 2016 kl. 21:11
Fjern
Michael Filtenborg
Michael FiltenborgDen findes i mange former i dem desværre
Synes godt om •
Svar •
4. september kl. 11:47
Fjern

Ole TerneySkriv et svar …
Poul Evald Hansen
Poul Evald HansenEn tankevækkende og læseværdig publikation. Det nærmeste man kan komme en statsanerkendelse, eller mangel på samme, af svampes spiselighed og kulinariske anvendelighed. – Men jeg savner stadig totalt risikovurderinger. Hvor stor er risikoen, f.eks. for at få kræft.
Synes godt om •
Svar •
16. oktober 2016 kl. 07:41
Fjern
Bjørn Hjelm Hirshals
Bjørn Hjelm HirshalsEgentlig videnskabelig dokumentation ville være interessant. Jeg synes publikationen mere end viden synes at være skabt ud fra et forsigtighedsprincip. Findes der reelt undersøgelser som godtgør, i hvilket de organiske cadmiumforbindelser i gulnende champignonarter rent faktisk optages i vores organisme? Det samme spørgsmål kunne stilles til arsenindholdet i amatysthatte.
Synes godt om •
Svar • rit;">4 •
4. september kl. 09:38
Fjern
Flemming V. Larsen
Flemming V. LarsenEnig – men når det handler om kommerciel brug er det nok bedst at være overforsigtig.
Synes godt om •
Svar • rit;">4 •
4. september kl. 09:40
Fjern

Ole TerneySkriv et svar …
Torbjørn Borgen Lindhardt
Torbjørn Borgen Lindhardt]]Det er ikke helt relevant her, men jeg vil lige nævne Kridthat / Pleurocybella porrigens, der af ukyndige kan forveksles med østershat, den har givet farlige forgiftinger i Japan, se.
https://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web…

Synes godt om •
Svar •
4. september kl. 10:21
Fjern
Torbjørn Borgen Lindhardt
Torbjørn Borgen Lindhardt]]ps. Gælder det med Arsen alle Ametysthatte, eller er det kun den violette? jeg har læst det fornylig at det gælder flere arter i slægten? se:

https://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web…
Synes godt om •
Svar •
4. september kl. 10:24
Fjern
Jette Anitha Hansen
Jette Anitha Hansen
Michael Filtenborg viste mig en undersøgelse, hvor det gælder hele slægten af Laccaria, – desværre kan ikke lige finde den.
Synes godt om •
Svar •
4. september kl. 10:37
Fjern
Michael Filtenborg
Michael FiltenborgNu skal jeg være der:

https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25534292 Den er fra Kina og ikke alle arter er undersøgt, men samtlige af dem de har haft fat i, og det gælder flere end de navngivne i skriftet, har haft værdier der nemt kunne få en til at overskride grænseværdierne. Rød ametysthat var den der havde det laveste minimumsindhold, men den har også et højt maksimumindhold. Undersøgelsen er jo lidt løselig lavet, men det er da interessant at se, at det gælder flere arter. Samt at selv bare tilfældigt indkøbte markedssvampe kan give relativt usunde doser.

Arsenic concentrations and associated health risks in Laccaria mushrooms from Yunnan (SW China). – PubMed – NCBIBiol Trace Elem Res. 2015 Apr;164(2):261-6. doi: 10.1007/s12011-014-0213-3. Epub 2014 Dec…NCBI.NLM.NIH.GOV
Synes godt om •
Svar •
4. september kl. 12:12 •
Redigeret
Fjern
Synes godt om •
Svar •
4. september kl. 11:48
Fjern
Michael Filtenborg
Michael FiltenborgKan se du har læst samme skrift. Havde ikke lige klikket alle linkene igennem.
Synes godt om •
Svar •
4. september kl. 11:51
Fjern
Torbjørn Borgen Lindhardt
Torbjørn Borgen Lindhardt]]Jeg havde ikke skimmet det ordentligt Michael, det tyder jo på at hele slægten skal undgås ikke mindst af forsigtigshensyn

Synes godt om •
Svar •
4. september kl. 11:54
Fjern

Ole TerneySkriv et svar …
Michael Filtenborg
Michael FiltenborgHvad man selv vælger at tage risikoen med, er selvfølgelig op til en selv. Men hvis man læser lidt artikler om Arsenindholdet og indholdet af arsenforbindelser i Laccaria, og sammenholder resultaterne. Så opstår der et billede af arsen i mange udgaver, cocktail effekt og luskede ophobninger. Jeg skal ikke nyde noget, og da slet ikke fra en slægt af svampe der generelt ikke har nogen smagsmæssig værdi.
Synes godt om •
Svar • rit;">7 •
4. september kl. 11:56 •
Redigeret
Fjern
Michael Filtenborg
Michael FiltenborgDer er efterhånden ved at være en lille bunke af artikler om Laccaria. Ingen af dem positive. Er man så svampebogsforfatter eller svampefundsbestemme (digitalt eller analogt) mener jeg ikke at man i sine fremtidige publikationer eller skrivelser (indti.
Se mere
Synes godt om •
Svar •
4. september kl. 12:09 •
Redigeret
Fjern
Morten Strandberg
Morten StrandbergKøbe-champignon er også giftige, særligt i rå tilstand. Jørgen Gry holdt for år tilbage et foredrag om det på en svampedag. Der er meget at være bange for. Jørgen Grys afsluttende ord var om kartofler, hvorom han sagde at skulle denne "tuber" godkendes som levnedsmiddel med dagens regler ville den næppe slippe igennem nåleøjet.
Synes godt om •
Svar •
5. september kl. 19:12
Fjern
Morten Strandberg
Morten StrandbergSvampe bidrager med mange vigtige ting til kosten. Af mineraler og vitaminer kan nævnes selen og D-vitamin. Først og fremmest så smager nogle af dem godt.
Synes godt om •
Svar •
5. september kl. 19:15
Fjern
=657b63ff759922310e9f3468e6759170&oe=5A7B5664 caption="Torbjørn Borgen Lindhardt" link="https://www.facebook.com/torbjorn.borgen.lindhardt?fref=ufi"]]
Torbjørn Borgen Lindhardt]]Jeg mener det vil være rimeligt at advare imod spisning af Orangekantarel, dels fordi der er modstridende angivelser i litteraturen om deres spiselighed, dels på grund af det nære slægtskab med slægten Netbladhat, en engelsksproget artikel findes her:

https://www.google.dk/url?sa=t&rct=j&q=&esrc=s&source=web…. Hertil kommer at der er flere arter af Orangekantarel (Bleg, Brunfiltet og muligvis men til, som også er med til at mudre billedet
Synes godt om •
Svar •
18. september kl. 09:12
Fjern
=657b63ff759922310e9f3468e6759170&oe=5A7B5664 caption="Torbjørn Borgen Lindhardt" link="https://www.facebook.com/torbjorn.borgen.lindhardt?fref=ufi"]]
Torbjørn Borgen Lindhardt]]Der er et par stykker udover gulnende champignoner der har et forøget indhold af cadmium og arsen (baseret på en artikel af Janos Vetter, i Toxicon 32 (1)1994: 11-15): Lepiota rhacodes) hedder i dag Chlorophyllum rhacodes (det vidste man ikke dengang, det er dog uklart ud fra artiklens resume alene om det er den eller en af de øvrige rabarberhatte), Brunstænket Hekseringshat (Lepista flaccida); en art af Fløjlsfod (Flammulina velutipes, om det er den eller en af de andre ved vi ikke, da den taksonomiske opfattelse har ændret sig), samt Tåge-Tragthat (Clitocybe nebularis). – For mig betyder det at jeg fatholder min skepsis overfor rabarberhatte (generelt), men hvis man er helt sikker kan man selvfølgelig godt spise Ægte og Almindelig Rabarberhat (højst få gange om året, ligesom anbefalingerne for de gulnende champignoner. Tåge-Tragthat vil jeg i alle tilfælde fraråde på grund af at mange i forvejen ikke tåler den. Brunstænket Hekseringshat regner vi i alle tilfælde for værdiløs. Jeg vender tilbage hvis adgang til originalartiklen ændrer noget, det samme hvis artiklen får modspil af en fødevarekemiker.
Synes godt om •
Svar •
9. oktober kl. 07:58 •
Redigeret
Fjern
=657b63ff759922310e9f3468e6759170&oe=5A7B5664 caption="Torbjørn Borgen Lindhardt" link="https://www.facebook.com/torbjorn.borgen.lindhardt?fref=ufi"]]
Torbjørn Borgen Lindhardt]]Ps. Jeg blev spurgt om forgiftningstilfælde med Giftig Rabarberhat i DK, da jJens H. Petersen m.fl. lavede teksten og navnet, samtidig vidste de at der lå en syg mykolog i Nordjylland der havde spist arten, så trods amerikanske positive erfaringer, vil jeg fastholde at vi skal passe på her i DK.
Synes godt om •
Svar •
10. oktober kl. 09:11
Fjern
Niels Peder Mortensen
Niels Peder MortensenSpændende, men der mangler vel nogle reelle forskningskilder. Nok fordi der simpelthen ikke er undersøgt nok på området. FX Ægte Ridderhat virker ikke specielt veldokumenteret. Har selv spist dem uden mén, men er stoppet med dette. Man må tage anbefalingen for gode varer, selvom den langtfra har nok forskning til at være konsensusskabende.
Synes godt om •
Svar •
10. oktober kl. 11:47
Fjern
Kasper Malmberg
Kasper MalmbergDette artikle omhandler en skørhat, men Ægte ridderhat nævnes også

http://blog.mycology.cornell.edu/…/12/30/a-deadly-russula/

A deadly Russula :Cornell Mushroom BlogAn entertaining way to confirm a mushroom is a Russula is to throw it at something (a tree, the ground, a friend) and watch for its explosion into little pieces. This is satisfying because it…BLOG.MYCOLOGY.CORNELL.EDU
Synes godt om •
Svar •
10. oktober kl. 13:05
Fjern2 svar
Poul Evald Hansen
Poul Evald HansenFor at forståelsen ikke skal ende i det rene kaos, og vi mister vores troværdighed, er det nødvendigt at medtage sandsynligheden og absolutte risici. Hvis en svamp indeholder carcinogene stoffer og indtagelse af x kg. af svampen på årsbasis indebærer at sandsynligheden for at får en kræftform inden for et år øges fra 0,02 promille til 0,04 promille, så er det stadig ret usandsynligt, at man vil få kræft. Hvis 5 pct. af befolkningen ikke tåler Tåge-Tragthat og 20 pct. ikke Mørk Honningsvamp, så der er i høj grad grund til at tage det alvorligt. – Skal vi i det sidste tilfælde sige til folk, at de skal prøve med en lille portion af svampen første gange de spiser den (efter at have gjort opmærksom på forholdene) – eller skal vi sige: hold jer helt fra den? – Der har jo været lignende tilfælde, f.eks. med Orange Skælrørhat ("Rød Birkerørhat"), der efter manges opfattelse er ret problemløs?
Synes godt om •
Svar •
for 10 timer siden
Fjern
=657b63ff759922310e9f3468e6759170&oe=5A7B5664 caption="Torbjørn Borgen Lindhardt" link="https://www.facebook.com/torbjorn.borgen.lindhardt?fref=ufi"]]
Torbjørn Borgen Lindhardt]]Jeg er enig Poul Evald, jeg ville differentiere. Hvis helt uerfarne vil prøve honningsvampe så ville jeg fraråde det; men hvis de med rimelighed kan skelne arterne i felten, og høster fra samme steder år efter år, så mener jeg det er ok. Orange Skælrørhat er faktisk ret nem og kende, uøvede kan hurtigt lære den at kende på farverne, den overhængende hathud, den kraftige misfarvning ved gennemskæring, samt forekomsten under birk, den er efter min mening nemmere at kende end arter af honningsvampe, og hører til min og min kones topfavoritter i tørret tilstand – bedre end Karl Johan!
Synes godt om •
Svar •
for 9 timer siden
Fjern
Poul Evald Hansen
Poul Evald HansenHvis jeg forklarer på svampeturene, at nogle ikke tåler en svamp, og at man skal prøve en lille portion først, og at så ikke sker så meget at det gør noget, så det nok de færreste der prøver svampen. – Men altså, lidt afklaring omkring "problemsvampe": Frarådes: Tågetragthat, Orangekantarel, (kun Mørk?) Honningsvamp. Orange Skælrørhat anses for at være uproblematisk? Flere i kategorien?
Synes godt om •
Svar •
for 4 timer siden
Fjern
Torbjørn Borgen Lindhardt
Torbjørn Borgen Lindhardt]]Jeg vil hellere vende det om og sige: Gennemprøv en svamp ad gangen, lær den grundigt at kende, vurder hvad der står i bøgerne, og spis kun lidt de første gange, og lade være med at give svampe til små børn. Enkelte mennesker tåler ikke Karl Johan, eller kantareller, så man skal have hovedet med hele tiden

Synes godt om •
Svar •
for 3 timer siden
Fjern
Poul Evald Hansen
Poul Evald Hansen
Torbjørn Borgen Lindhardt jo, vist. Men vi prøver at samle lidt sammen på de mest oplagte problemsvampe.
Synes godt om •
Svar •
for 2 timer siden

Lækker kantarelsuppe

Sophie Arevad Phillipsen
5. oktober kl. 21:27

Link til svampe-opskrifter

Anni Cassias
26. september kl. 10:28

Advarsel mod underlødig svampelitteratur

20. september kl. 19:36

Svampe FAQ *

15. september kl. 21:01

Svampe FAQ *

Af
Flemming V. Larsen den
22. september 2015 kl. 17:30
*(FAQ = frequently asked questions = Ofte stillede spørgsmål)

Skal man skære svampene af med en kniv, når man plukker dem?

Nej, det vi ser af svampen er svampens frugtlegeme, svarende til æblet på et æbletræ. Selve svampe-organismen består af tynde tråde (myceliet) som er skjult i jorden / voksemediet – og det taget ikke skade af at man plukker svampene. Generelt er det bedst forsigtigt at lirke svampene op, fremfor at skære dem af ved jorden og efterlade stumper, som er eksponeret for angreb af skimmelsvampe og lignende.

For bestemmelsen af nogle svampe er det faktisk vigtig, at få hele foden med, da der kan være væsentlige kendetegn (f.eks. posen hos posesvampe og fluesvampe – og den gulnende stokbund hos karbol-champignon) .

For nogle spisesvampe, som man kender godt (fx pigsvampe), kan det dog være en fordel at skære det nederste af stokken af, når man har plukket dem, for at undgå at få for meget jord med hjem.

Kan man spise alle RØRHATTE, der ikke smager grimt?

Nej, det er en regel fra "gamle dage". Siden er der dukket giftige arter op i Danmark: Satans rørhat og Djævle-rørhat. Så lær dem at kende. De vokser på lerjord i løvskove. Ingen af dem er dog dødelig giftige.

Her er en oversigt over de ting, man skal være opmærksom på omkring rørhatte:

• Satans- og Djævle-rørhat er giftige – men ikke dødeligt
• Nogle af skælrørhattene kan ikke tåles af alle mennesker
• Skønfodet-, Rod- og Galde-rørhat smager ubehageligt
• Kogle- og Sod-rørhat har en fad smag
• Og de fleste kan give mave-problemer eller andre overraskelser, hvis du spiser dem rå eller hvis de ikke er tilberedt længe nok !! –
• Det samme gælder, hvis rørhatten ikke er helt frisk og/eller er angrebet af andre svampe (mug mm) Vær især opmærksom på Karl Johan med opsvulmet stokbasis med gule pletter i kødet!!

Skal man vaske hænder, efter man har rørt ved en giftig svamp?
Der er ingen svampe, der så giftige, at man kan dø af at sutte på fingrene, efter man har rørt ved dem. Men pas på med at gnide dig i øjet, da nogle svampe kan forårsage svie og i slemme tilfælde øjenbetændelse – Og så er det selvfølgelig altid en god ide at vaske hænder inden man spiser; mest af hensyn til evt. farlige jordbakterier.

Vil næste års udbytte påvirkes hvis et område høstes kraftigt?

Normalt burde det ikke betyde nogen forskel. Men hvis alle svampene fra et sted plukkes, inden de er modne og har kastet spore, vil de ikke kunne sprede sig. Så det er altid en god ide at lade lidt stå tilbage.

Skal man eller skal man ikke fjerne rørene fra rørhatte inden tilberedning?

På unge faste rørhatte, hvor rørlaget føles lige så fast som kødet, kan man godt lade det sidde ved stegnng / tørring.

Har rørhatten et blødt (modent) rørlag er det bedst at pille rørlaget af, da det bliver smattet ved stegning og kan klistre sig fast i underlaget ved tørring. Og det er en god ide at efterlade rørlaget med de modne spore på et sted i naturen, der ligner den biotop, hvor svampene blev plukket, så de får mulighed for at spire og danne nye mycelier
Synes godt om
Kommenter
Del
5353

Flemming V. Larsen
Flemming V. LarsenJeg har påbegyndt en Svampe FAQ (ofte stillede spørgsmål) for at samle svarene på eet sted, så vi måske kan blive fri for at besvare de samme spørgsmål igen og igen. Har du nogle du synes skal med så send dem evt. til som PS

• rit;">16 •
22. september 2015 kl. 17:36

Frits Knudsen
Frits KnudsenJeg synes lige, det skal medtages, at hvis man håndterer Grøn fluesvamp og derefter får noget fra svampen i øjnene, kan det give en meget ubehagelig øjenbetændelse, som dog går over efter nogle dage eller uger. Jeg kender en person, der har oplevet det, så det er ikke en skrøne. Der er nogen, der mener, at så kan Snehvid fluesvamp gøre det samme. Det tror jeg ikke, eftersom jeg selv har håndteret så mange af dem, og jeg har lidt tørre øjne, så det skulle være mærkeligt, hvis jeg ikke har fået gnedet noget fra dem i øjnene, men hvis der er nogen, der alligevel oplever det, vil jeg da gerne høre fra vedkommende. Jeg bor i Vestjylland, hvor Snehvid fluesvamp er almindelig og Grøn fluesvamp er sjælden, undtagen i et lokalt område, som jeg først i de senere år er blevet bekendt med.
Synes godt om
•
22. september 2015 kl. 18:58

Jesper Kristensen
Jesper KristensenAaaarrhh er det ik og puste en mikro problem op ??
Frits Knudsen"Sundfornuft !"
Hva fanden sq den finger i øjet ??

Så ska vi sq også ha mit lille problem(oplevelse) med at når vi (jeg)kravler rundt på kanten af en eng/ overdrev for at se efter Vokshatte, eng køller og jordtunger !
Så skal man passe på ikke at banke sin karseklippet hoved op i det skide EL-hegn for hold nu kæft der er jordforbindelse når man ligger på alle fire i fugtigt græs !!
B|

• rit;">11 •
23. september 2015 kl. 11:00

Ole Terney
Ole TerneyHar oplever det samme. Årsag: Kursusdeltagere skulle bruge en bestemmelsesnøgle hvor man skulle teste om svampen, man ville bestemme, har sprødt kød (skørhatte og mælkehatte). Derved håndterer man jo Fluesvampen meget indgående, når man knækker og brækker den. (I øvrigt et ret usikkert nøglepunkt fordi mange godt kan få en fluesvamp til at virke sprød). En person på kurset gned sig i øjet og fik formentlig derved en irritation (cellegift i svampen) som nok gik over i en bakteriebetændelse (varede en uge). Det er derfor nok kun et problem når man har MEGET saft af Grøn fluesvamp på fingerene og næppe et problem når man blot rører svampen, flytter den osv. At håndtere svampe med plasthandsker er normalt ikke nødvendigt.

•
20. oktober 2015 kl. 03:08
Administrer

Ole TerneySkriv et svar …
Anne Bank Nielsen
Anne Bank NielsenAngående at skære eller plukke svampen. Der var en det skrev den anden dag at det var bedst altid at plukke, fordi den afskårede stok efterlader et åbent sår og gør myceliet mere sårbart? Jeg skærer normalt fx kantareller, fordi jeg synes det er nemmere, men er det dumt ? Jeg havde egentlig indtrykke af at det ingen forskel gør for selve myceliet.

•

3 svar
Karsten Schnack
Karsten SchnackJeg bliver ofte spurgt, om man kan smage på alle svampe – og svarer, at det kan man i princippet godt, hvis man nøjes med et ganske lille stykke (f. Eks.) af en lamel og spytter ud igen. Man skal dog ikke lade børn smage, bl. A. Fordi de ikke er så sikre i kunsten at lade være med at synke.

•
23. september 2015 kl. 18:20

Anne Bank Nielsen
Anne Bank NielsenEr det ikke noget med at man heller ikke bør smage på almindelige netbladhat?

•
23. september 2015 kl. 18:29

Karsten Schnack
Karsten SchnackJeg bliver også af og til spurgt, om det er rigtigt, at man roligt kan spise svampe, som der er gnavet af af andre dyr. Jeg svarer, at det er en farlig skrøne. Andre dyr kan ofte tåle svampe, som er giftige for mennesker.

•
23. september 2015 kl. 18:38

Just Larsen
Just Larsen
Karsten Schnack.
Man advarer mod at smage bare ganske lidt på Netbladhat ..Noget med hjerterytme syntes jeg at huske ..læs evt. mere på fugleognatur.dk

•
1. oktober 2015 kl. 16:36
2 svar
Anne Krustrup
Anne KrustrupTragtkantarellerne står tæt og der er heldigvis mange i år. Vil næste års udbytte påvirkes hvis et område høstes kraftigt eller har det ingen betydning?

•
19. oktober 2015 kl. 15:40

=657b63ff759922310e9f3468e6759170&oe=5A7B5664 caption="Torbjørn Borgen Lindhardt" link="https://www.facebook.com/torbjorn.borgen.lindhardt?fref=ufi"]]
Torbjørn Borgen Lindhardt]]Det anbefales også at undlade at smage på Hvælvet og Puklet Giftslørhat, hvis man skulle være så heldig at finde en af dem, den sidste er meget sjælden. Det skyldes at de angives at kunne give nyreproblemer selv i små mængder. Til gengæld vil det ikke genere mig at smage på Snehvid og Grøn Fluesvamp – men skal lige understrege at det selvfølgelig ikke er nødvendigt

3 •
8. juli kl. 12:47

Morten Strandberg
Morten StrandbergDet ville være fint hvis der kom referencer med på de svar der kommer FAQ. Fx har det ikke været muligt for mig at finde en reference på det med at smage på netbladhatten. Jo jeg har læst at FogN skriver det, men uden reference til nogen der har undersøgt spørgsmålet.

•
25. juli kl. 14:57

=657b63ff759922310e9f3468e6759170&oe=5A7B5664 caption="Torbjørn Borgen Lindhardt" link="https://www.facebook.com/torbjorn.borgen.lindhardt?fref=ufi"]]
Torbjørn Borgen Lindhardt]]Morten, det står i artsbeskrivelsen for alm. Netbladhat

•
25. juli kl. 15:05

Morten Strandberg
Morten StrandbergHar lige tjekket. Det står ikke på svampeatlas. På fugle og natur er det nævnt, men uden reference. Der er er reference til Ole terneys Bionyt, men dels går denne på virkningen på de røde blodlegemer efter længere tids gentaget indtag, dels er det ikke en primærreference.

•
25. juli kl. 15:15

Torbjørn Borgen Lindhardt
Torbjørn Borgen Lindhardt]]Det er Poul Evald som har lagt det ind, i en tidligere tråd spurgte jeg ham, da jeg heller ikke havde hørt det, husker ikke om jeg fandt nogle primære referencer

•
25. juli kl. 15:25

Morten Strandberg
Morten StrandbergSå det står lidt hen. Hvordan ligger det med primærreferencer på hvælvet og puklet giftskørhat?

•
25. juli kl. 15:30

Torbjørn Borgen Lindhardt
Torbjørn Borgen Lindhardt]]Det kan jeg ikke rigtig overskue Morten, der er rigtigt mange! I min store giftsvampehåndbog, Bresinsky og Besl, Giftpilze er de begge behandlede, den først er vist en polsk læge Gzrymala fra begyndelsen af 1960-erne, i håndbogen er der 5 referencer til ham
rubelllus er også behandlet der under navnet C. speciosissimus

•
25. juli kl. 15:45

Torbjørn Borgen Lindhardt
Torbjørn Borgen Lindhardt]]Om Paxillus syndromet i samme bog står kun det kendte, men der kan jo være sket noget siden
.

•
25. juli kl. 15:48

Ole TerneySkriv et svar …
Morten Strandberg
Morten StrandbergPå svampeatlas?

•
25. juli kl. 15:08

Maria Bøgh Lykke
Maria Bøgh LykkeHej
Flemming V. Larsen du skriver at Kogle- sod rørhat har en fad smag- mener du flad? Ligeledes kunne der stå- at lade lidt stå tilbage, i anden sidste afsnit. Undskyld min autistiske tilgang med korrekturlæsning
😉

•
15. september kl. 20:15

Michael Filtenborg
Michael FiltenborgNej fad er skam en smagsbeskrivelse. Helt korrekt brugt.
Synes godt omSynes godt omElskerHahaWowKedVred •
•
15. september kl. 20:39

Maria Bøgh Lykke
Maria Bøgh Lykke
Michael Filtenborg ok hehe my bad
🙂
Se oversættelse

•
15. september kl. 20:44

Michael Filtenborg
Michael Filtenborgintet problem. Det er nok ikke lige det udtryk der er flest der bruger

•
15. september kl. 20:54

Maria Bøgh Lykke
Maria Bøgh LykkeNej..

•
15. september kl. 20:58

Flemming V. Larsen
Flemming V. Larsen

http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=fad&select=fad,2

fad,2 — Den Danske OrdbogSøgning på “fad,2” i Den Danske Ordbog. Find betydning, stavning, synonymer og meget mere i moderne dansk.ORDNET.DK

•
15. september kl. 21:05

En god start – det vigtigste fra "Filer"

7. september kl. 00:02

Trøfler i Danmark

6. september kl. 21:25

filermobilV.jpg
Billede

3. september kl. 09:40

Spisesvampe, fødevarestyrelsens anbefaling…

2. september kl. 12:35

Giftlinjen – Ring 82 12 12 12 hvis uheldet…

31. august kl. 13:19

Se ture og evt. kurser arrangeret af din l…

29. august kl. 15:11

Links til artikler om de store rørhatte

26. august kl. 08:32

AT KENDE SVAMPENE – 1

19. august kl. 08:32

BAGOM FACEBOOK – GRUPPEN SVAMPEATLAS

13. august kl. 11:30

Skælrørhatte – navneliste

12. august kl. 12:14

Leccinellum carpini – Avnbøg-skælrørhat [Leccinum carpini/pseudoscabrum -Avnbøg-rørhat]

Leccinellum crocipodium (EN) – Gul skælrørhat [Leccinum crocipodium – Gul ege-rørhat]

Leccinum albostipitatum – Aspe-skælrørhat [Leccinum aurantiacum – Orange aspe-rørhat]

Leccinum cyaneobasileucum (LC) – Almindelig skælrørhat [Leccinum brunneogriseolum – Alm. birke-rørhat]

Leccinum duriusculum (NT) – Poppel-skælrørhat [Brun poppel-rørhat]

Leccinum holopus – Hvid skælrørhat [Leccinum niveum – Hvid birke-rørhat]

Leccinum melaneum (NE) – Mørk skælrørhat [Mørk Birke-rørhat]

Leccinum nucatum – Nøddebrun skælrørhat [Nøddebrun Birke-rørhat]

Leccinum quercinum (NT) – Rustrød skælrørhat [Leccinum populinum – Rustrød ege-rørhat]

Leccinum scabrum (LC) – Brun skælrørhat [Leccinum roseofractum – Brun/rødmende birke-rørhat / Rufodet rørhat ]

Leccinum schistophilum – Smalsporet skælrørhat [Leccinum palustre – Smalsporet birke-rørhat]

Leccinum variicolor (LC) – Flammet skælrørhat [Flammet birke-rørhat ]

Leccinum versipelle (LC) – Orange skælrørhat [Leccinum percandidum/roseotinctum/rufescens – Rød birke-rørhat]

Leccinum vulpinum (NT) – Fyrre-skælrørhat [Fyrre-rørhat]

Nøgle til Skælrørhatte

De bedste spisesvampe fra den danske natur

10. august kl. 11:47

Svampenøgler

7. august kl. 09:19

Svampe-video’er

1. august kl. 08:34

¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤

http://www.dr.dk/nyheder/regionale/sjaelland/overlaege-vi-udviser-stort-mod-naar-vi-gaar-paa-svampejagt

Overlæge: Vi udviser stort mod, når vi går på svampejagt 10 – 25 personer bliver hvert år indlagt til undersøgelse for leverskader, fordi de har spist giftige svampe.

img_2067.jpg

De fleste af disse svampe er giftige og kan udløse leversvigt eller allergiske reaktioner. Kun de tre mørke samlet i nederste højre hjørne kan spises med sikkerhed. (Foto: Maja Normann © dr)
AF
JØRGEN HANSEN OG
MAJA NORMANN
09. OKT. 2017 KL. 10.34

MAIL

TWITTER

FACEBOOK

Efteråret byder på svampelækkerier som både kantareller, rørhatte og markchampignoner.
Men selv om både bøger, Apps og Youtube er fyldt med udførlige forklaringer på, hvilke svampe man skal holde sig fra, er der stadig mange, der går galt i svampejunglen og indtager giftige svampe.
Hos Giftlinjen er ledende overlæge, Niels Ebbeshøj, overrasket over, at folk tør at plukke svampe – uden at have sat sig ordentlig ind i litteraturen.
– Det er et forbløffende mod, danskerne udviser, når de går ud i naturen og plukker svampe, siger han.
LÆS OGSÅ:
Tre mænd er blevet alvorligt syge af grøn fluesvamp
Overlægen kan bestemt ikke mærke, at danskerne er blevet bedre til at forholde sig til svampe. Tværtimod.
– Antallet af opkald stiger støt og roligt. Også antallet af opkald, hvor folk får symptomer, fortæller Niels Ebbeshøj.
Alt efter, om det har været et stort svampeår eller ej, får Giftlinjen årligt mellem 200 og 700 henvendelser. Mellem 10 – 25 bliver hvert år indlagt med leverskader, fordi de har indtaget dødbringende svampe som Hvid og Grøn Fluesvamp, der begge er potentielt dødelige. Og så må der hurtigt startes en intensiv behandling.
– Der er hvert år folk, der kommer ind med leversvigt og får taget mål til en ny lever, siger overlægen.
LÆS OGSÅ:
VIDEO Kantarelfesten er begyndt: Sådan laver du hurtig og lækker kantarel-ret
Ingen er i de seneste år døde efter at have spist svampe i Danmark, og langt de fleste slipper med skrækken og et tjek på sygehuset. Men det er nemt at gå galt i svampejunglen, hvis man ikke har kendskab til hvilke, der er giftige, og hvilke, der ikke er. Det fortæller svampekender og formand for Danmarks Naturfredningsforening Vordingborg, Martin Vestergaard.
– Grøn fluesvamp er den, der slår flest mennesker ihjel. Den er lumsk, fordi der i Sydøstasien er en svamp, der ligner den. Så thailændere i Danmark tror, at det er en, de kender hjemmefra, siger Martin Vestergaard.
LÆS OGSÅ:
5 tips til at blive en succesfuld svampejæger
Vil man sikre sig, at man får de gode svampe i kurven, kan man melde sig på svampeture med uddannede guider. Omkring 200 guider i Danmark har nemlig et svampediplom:
– Her gør man faktisk en indsats for at klæde folk på til at plukke svampe, siger formand for Foreningen til Svampekundskabens fremme på Sjælland, Jørn Kofod og tilføjer:
– Guider har et diplom i svampekundskab. Og man får ikke diplomet, hvis man ikke kan kende forskel på de giftige og de spiselige, siger han.

SYV GODE RÅD OM SVAMPEJAGT

• Spis kun svampe, du kender. Er du det mindste i tvivl, så lad dem være.
• Spis kun godkendte spisesvampe.
• Brug kun friske svampe til madlavning.
• Begynd altid med en lille portion af en ny spisesvamp. Nogle mennesker er overfølsomme over for svampe.
• Spis ikke vilde svampe i rå tilstand. Vilde svampe skal gennemsteges eller gennemkoges.
• Hvis du har mistanke om svampeforgiftning, så søg læge eller tag på skadestuen. Medbring evt. resterne af svampene eller madrester, så de kan analyseres.
• Pluk ikke svampe tæt på trafikerede veje eller industri, da svampe absorberer tungmetaller.

  Kilde: Naturstyrelsen

¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤
http://www.dr.dk/nyheder/indland/tre-maend-er-blevet-alvorligt-syge-af-groen-fluesvamp
¤¤¤¤¤¤¤

Tegn abonnement på

BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk) er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift for naturvidenskab. Det er det eneste blad af sin art i Danmark, som er helliget international forskning inden for livsvidenskaberne.

Bladet bringer aktuelle, spændende forskningsnyheder inden for biologi, medicin og andre naturvidenskabelige områder som f.eks. klimaændringer, nanoteknologi, partikelfysik, astronomi, seksualitet, biologiske våben, ecstasy, evolutionsbiologi, kloning, fedme, søvnforskning, muligheden for liv på mars, influenzaepidemier, livets opståen osv.

Artiklerne roses for at gøre vanskeligt stof forståeligt, uden at den videnskabelige holdbarhed tabes.