G-nøglen
G-nøglen (også kaldet diskantnøglen) er den mest brugte nøgle – den benyttes bl.a. i klaversystemet og til sopranstemmer og altstemmer og i alle sangbøger.
G-nøglen fastlægger at tonen g' (over nøglehuls c'et) er placeret på 2. linje i nodesystemet (nøglehuls-c er nedenfor angivet med rødt):


Husketeknik:
NODESTREGERNE ER "TELEFONTRÅDE"
c"'= en Citronsommerfugl sidder på den anden gren over telefontrådene
h" = en Havørn har bygget rede oven på en gren oven over telefontrådene
a" = et Abe hænger i en gren over telefontrådene (med hænderne omkring grenen/nodelinien)
g" = en Glente svæver hen over den øverste af telefontrådene
f " = en Fugl sidder på den øverste af telefontrådene (med sine fødder klemt sammen omkring grenen/nodelinien)
e" = et Egern har bygget en rede oven på den næstøverste telefontråde (og bruger den øverste gren om loft i reden)
d" = en Drage er snoet rundt om de næstøverste af telefontrådene (her tænkes på de drager, som man flyver med – og som har en lang hale omkring grenen/nodelinien)
c"= en Cykel hænger under den næstøverste tråd af telefontrådene (det er en "telefoncykel" som akrobatisk kan cykle på midter-tråden)
h' = en Hane sidder på den midterste telefontråd (med sine fødder klemt sammen omkring grenen/nodelinien)
a' = en And har bygget rede på den anden (!!!) telefontråd – dvs. oven på guldtråden (guld-and, G, forgyldt and)
g' = en Guldtråd (den går gennem G-nøglen)
f ' = en Fugl (finke) har bygget rede på den nederste telefontråd (og bruger G-guldtråden som loft)
e' = et Egern løber afsted oven på den nederste telefontråd (ved at dens fødder griber om tråden)
d' = en Due har en rede på en gren lige under telefontrådene (grenen vises ikke) – den jages af en duehøg
c' = en Citron stikker ud fra en gren lige under telefontrådene.

F-nøglen
F-nøglen (også kaldet basnøglen) er god at bruge, hvis man skal notere toner under nøglehuls-c'et. Nøglen bruges bl.a. i klaversystemet og til notation af bas-instrumenter samt basstemmer og ofte også tenorstemmer. F-nøglen fastlægger at tonen f (under nøglehuls-c'et) er placeret på 4. linje i nodesystemet:


Husketeknik:
NODESTREGERNE ER ET "PLANKEVÆRK"
e' = et Egern hopper rundt på den anden gren over plankeværket (ved at dens fødder griber om tråden)
d' = en Due har anbragt sin rede oven på grenen – den jages af en duehøg
c' = en Citron stikker ud fra en gren oven over plankeværket.
h = en Hane står oven på plankeværket og galer (bemærk at fødderne ikke griber om det, for ikke at forveksle med a:)
a = en Abe er ved at kravle over rækværket og man kan lige se abens ene hånd gribe omkring planteværkets øvre kant
g = en Giraf slikker på den øverste planke i plankeværket
f = en Flagermus har lavet en redehule i den øverste sprække i plankeværket
e = en Elefant stikker sin snabel igennem et stort knastehul i den næstøverste planke i plankeværket
d = et engelsk æsel (Donkey) sidder fast med sin hale i den midterste sprække i plankeværket (man ser dusken (!!!) af halen stikke ud)
c = på den anden planke sidder en Citronsommerfugl
H = en Hund stikker snuden ud igennem den nederste sprække i plankeværket
A = en Abe prøver at kravle over plankeværket og man kan se dens fod i et knastehul på det nederste brædt
G = en Grævling går langs plankeværket (på jorden, og plankeværket går helt ned til jorden)
F = der svømmer en Fisk i vandet (der er en sø næsten lige op til plankeværket)
E = en Elefant står på en sten i søen (og suger vand op med sin snabel)

Prøv om du kan huske huskebillederne:

Disse huskebilleder er udviklet af husketekniker Ole Terney, 21729908 (sms/tlf.), som underviser i denne metode.

Tegn abonnement på

BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk) er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift for naturvidenskab. Det er det eneste blad af sin art i Danmark, som er helliget international forskning inden for livsvidenskaberne.

Bladet bringer aktuelle, spændende forskningsnyheder inden for biologi, medicin og andre naturvidenskabelige områder som f.eks. klimaændringer, nanoteknologi, partikelfysik, astronomi, seksualitet, biologiske våben, ecstasy, evolutionsbiologi, kloning, fedme, søvnforskning, muligheden for liv på mars, influenzaepidemier, livets opståen osv.

Artiklerne roses for at gøre vanskeligt stof forståeligt, uden at den videnskabelige holdbarhed tabes.