Shelby Grossman , en forsker ved Stanford Internet Observatory (SIO) og hendes team overvåger nøje de fortællinger, der dukker op på sociale medier relateret til Putins krig mod Ukraine, herunder onlinepropaganda fra Kreml. Forskerne offentliggjorde en rapport om deres første resultater kun to dage før Rusland invaderede Ukraine.

Nedenfor nævnte syv misinformationstendenser, som Grossman og hendes team har observeret i forbindelse med krigen mellem Rusland og Ukraine, samt tips til at gennemskue dem:

1. HACKEDE KONTI

En hviderussisk hackergruppe overtog på et tidspunkt ukrainske Facebook-konti. Hackerne brugte disse konti til at poste videoer, der hævdede, at ukrainske soldater overgav sig.

Sådan spotter du denne misinformation: Nogle gange ændres navnet på kontoen, men brugernavnet, der ofte er angivet med @-symbolet – er ofte ikke ændret. "Ved at kigge på en konto kan man i nogle tilfælde indse, at noget er mærkeligt". Men undertiden er også brugernavnet blevet ændret. 

2. FALSKE PÅSTANDE OG FALSKE FLAG

Efterforskningsgruppen Bellingcat afslørede for nylig en rapport, udsendt af pro-Kremlin-agenter, der påstod, at den ukrainske regering var ansvarlig for en falsk-flag sprængstof-eksplosion i Donbas-regionen, der dræbte ukrainske borgere. Rapporten bragte et foto af et lig, der skulle være et offer for eksplosionen. Retsmedicinske eksperter fastslog, at personen var død før den påståede eksplosion, og at begivenheden var iscenesat. 

Sådan spotter du denne misinformation: Se efter kilden til påstande om krigen. Ofte spredes usandheder uden nogen kilde. Hvis der er en kilde, kan du Google kilden for at se, hvad folk har skrevet om kildens omdømme. For eksempel kan du støde på en artikel fra "riafan.ru". Hvis du Googler denne kilde, er den anden post en Wikipedia-side, som forklarer, at den er knyttet til en troldefabrik.

3. TEKSTER BRINGES UDEN DEN OPRINDELIGE KONTEKST

En video på TikTok af en faldskærmsudspringer, der optog sig selv, når han hoppede ud af et fly fik brugerne til at, at faldskærmsudspringeren var en russisk soldat, der invaderede Ukraine. Faktisk var videoen fra 2015, 7 år før Putins invation af Ukraine i 2022.

Sådan spotter du denne misinformation: Hvis du ser noget, der virker mistænkeligt eller oprørende, anbefales, at man lave en omvendt billedsøgning, hvilket også virker for video. Du skal blot uploade et skærmbillede af billedet eller videoen til søgefeltet i Google Billeder, og resultaterne vil vise dig, hvor billedet ellers er blevet vist. Du kan også søge i kontonavne og deres opslagshistorik.

4. MANIPULEREDE BILLEDER

Offentlige profilbilleder, der er blevet stjålet, ændres ved at vende orienteringen af ​​det originale billede, eller skifte farve eller ændre baggrunden.

Sådan spotter du denne misinformation: Omvendt billedsøgning fungerer rimeligt godt på manipulerede billeder, så det er et godt sted at starte. Pro-Kremlin-agenter opretter falske sociale mediekonti med profilbilleder der er ændret med kunstig intelligene (AI). Man kan lede efter asymmetrier – for eksempel et ansigt med forskellige øreringe i hvert øre eller en skjorte, der ikke ser helt symmetrisk ud. 

5. UBEKRÆFTEDE RAPPORTER

Videredeling  af tekster og udtalelser uden en kilde er almindeligt, og ofte nævnes ikke, om det er baseret på egen rapportering, eller om et stammer fra et andet sted.

Sådan spotter du denne misinformation: Vær skeptisk over for indhold, der ikke har noget materiale, der understøtter påstanden – også selvom det blev delt af en, du stoler på. 

6. SVIG

En Twitter-konto, der repræsenterer den ukrainske regering, anmodede om donationer af kryptovaluta fra offentligheden – dette var en autentisk forespørgsel. Men som svar var der en bølge af Twitter-konti – dem der er markeret med blå flueben – der blev hacket og ændret til at ligne officielle ukrainske regeringskonti. Disse hackede konti bad om donationer til støtte for Ukraine, men i virkeligheden blev pengene sendt til en svindlers adresse.

Sådan spotter du denne misinformation: Før du donerer midler – især kryptovaluta – skal du google for at bekræfte, at dine midler vil gå til det sted, hvor du har tænkt dig, at de skal gå.

7. PRO-PUTIN-FORTÆLLINGER

Nogle påstande er Kreml-sponsorerede nyheder – for eksempel, at Vesten opildnede til hysteri om et forestående angreb.

Sådan spotter du denne misinformation: En måde at få øje på pro-Kreml-beskeder er at se efter rapporter, der dukker op fra medier der er tilknyttet den russiske stat. Både Facebook og Twitter mærker sådanne konti.

Men TikTok markerer ikke sådanne statssponsorerede medier.