Search Posts

Meteoritter-organisk-indhold-PAH

Det kosmiske støv, som indeholder organiske stoffer, kan ifølge en ny teori have skabt livsbetingelser på mange planeter i Mælkevejgalaksen. Undersøgelser af meteoritter viser, at vigtige komplekse organiske molekyler overlevede dannelsen af vores solsystem og blev bragt ned på Jorden med disse meteoritstykker. Det tyder på, at Jorden tidligt kan være blevet betiget med sådanne organiske molekyler, hvorud fra liv måske kunne udvikles. Molekylerne er polycykliske, aromatiske hydrocarboner (PAH), opbygget af en eller flere benzenringe, som deles om nogle af carbonatomerne. PAH er den mest udbredte form for organisk stof i universet. Den simpleste PAH er naftalen, som kendes fra mølkugler, som holder mølinsekter væk fra tøj i udsatte klædeskabe. De meteoritter, som kaldes carbonholdige condritter, indeholder PAH, og i disse udgør PAH over halvdelen af indholdet af organiske stoffer. Condritterne stammer fra solsystemets dannelse for 4,6 milliarder år siden. Man har tænkt, at disse molekyler måske var dannet i siden efter solsystemets dannelse, ved udsættelse for kosmisk stråling og solstråling. Men en ny undersøgelse har vist, at når man undersøger skiver af disse condritter er indholdet af PAH det samme hele vejen igennem skiven. Hvis de organiske stoffer var dannet hen ad vejen ville man forvente højere indhold yderst, og mindre indhold jo længere man kom ind i meteoren. PAH findes ikke i levende organismer, men disse molekyler kan let opdannes til stoffer, som er vigtige for livet, f.eks. kan de let omdannes til aminosyrer (Nature bd.343 s.728). De kan også omdannes til alkoholer og kinoner, andre vigtige biologiske stoffer, ved bestråling med UV-lys (Science bd.283 s.1135). Det er dog også muligt at PAH-molekylerne indgik i de første livsformer, og måske at PAH-molekyler kunne opfange sollysets energi i en slags basal fotosyntese. PAH har vist sig at absorbere lys nær bølgerne for UV-lys og dybt blå lys, og kan overføre elektroner til andre molekyler på samme måde, som det kendes fra klorofyl. Hvis PAH blev indlejret i membraner kunne dette afgive elektroner og starte biologiske kædereaktioner. New Scientist 24.aug 2002 bd.175 nr2357 s.14.

Tegn abonnement på

BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk) er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift for naturvidenskab. Det er det eneste blad af sin art i Danmark, som er helliget international forskning inden for livsvidenskaberne.

Bladet bringer aktuelle, spændende forskningsnyheder inden for biologi, medicin og andre naturvidenskabelige områder som f.eks. klimaændringer, nanoteknologi, partikelfysik, astronomi, seksualitet, biologiske våben, ecstasy, evolutionsbiologi, kloning, fedme, søvnforskning, muligheden for liv på mars, influenzaepidemier, livets opståen osv.

Artiklerne roses for at gøre vanskeligt stof forståeligt, uden at den videnskabelige holdbarhed tabes.

Leave a Reply