BBC: Meteoritten Black Beauty er 4,4 milliarder år gammel, viser nye undersøgelser. Derfor kan den måske afsløre, om der var liv på Mars.
En meteorit fra Mars har vist sig at være 4,4 milliarder år gammel, hvilken gør den til det absolut ældste stykke af Mars fundet på Jorden.
Meteoritten er døbt Black Beauty og er tidligere blevet vurderet til at være omkring to milliarder år gammel, men nu viser ny forskning, at den er langt ældre.
»Den her sten kan fortælle os om den vigtigste epoke i Mars’ historie,« forklarer en af forskerne bag den nye opdagelse, professor Munir Humayan fra Florida State University.
Der findes omkring 100 meteoritter fra Mars, men de er næsten alle et sted mellem 150 og 600 millioner år gamle. Altså relativt unge i forhold til Black Beauty.
Stenen stammer fra en turbulent tid på Mars, da vulkaner sprang frem overalt. Forskerne vurderer, at der i den periode muligvis har eksisteret liv på Mars.
Derfor vil forskerne også undersøge, om Black Beauty afslører tegn på liv på Mars. Men Munir Humayan understreger, at meteoritten har ligget længe i Sahara, inden den blev fundet. Derfor kan levende organismer på Jorden have ødelagt beviser for liv på Mars.
http://ing.dk/artikel/meteorit-fra-sahara-er-det-aeldste-stykke-af-mars-paa-jorden-164403?utm_source=nyhedsbrev&utm_medium=email&utm_campaign=daglig
(Theis Holtz Hansen 21. nov 2013)
=
Tegn abonnement på
BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk) er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift for naturvidenskab. Det er det eneste blad af sin art i Danmark, som er helliget international forskning inden for livsvidenskaberne.
Bladet bringer aktuelle, spændende forskningsnyheder inden for biologi, medicin og andre naturvidenskabelige områder som f.eks. klimaændringer, nanoteknologi, partikelfysik, astronomi, seksualitet, biologiske våben, ecstasy, evolutionsbiologi, kloning, fedme, søvnforskning, muligheden for liv på mars, influenzaepidemier, livets opståen osv.
Artiklerne roses for at gøre vanskeligt stof forståeligt, uden at den videnskabelige holdbarhed tabes.
Recent Comments