Hvad gør docosanoiderne?
DHA kan omdannes til docosanoider, der har hormonlignende virkninger. Visse docosanoider – såsom protektiner, resolviner, maresiner og andre – sikrer vigtige funktioner i kroppen. De er kraftigt virkende stoffer, som hæmmer inflammation. DHA er udbredt i hjernen og nervesystemet, og virker beskyttende mod inflammation disse steder ("neuroprotektiner"). Resolviner, der dannes ud fra DHA, kaldes "resolviner fra D-serien". Protektiner dannes også via disse reaktionsveje. Resolviner kan fjerne inflammation effektivt ved at fjerne overskydende neutrofiler og makrofager. (Dette er hvide blodlegemer, som igangsætter inflammationsreaktioner). Resolviner kan også dannes ud fra EPA (og kaldes så "resolviner fra E-serien"). Disse resolviner har kun 20 carbonatomer i kæden (og ikke 22), men har i øvrigt lignende virkninger som de resolviner, der dannes ud fra DHA, ref.10155 s.39. Derimod dannes der ikke resolviner ud fra arachidonsyre (AA).
Både EPA og DHA hæmmer blodstørkning, men på lidt forskellige måder. En enkelt dosis af EPA kan nedsætte blodpladernes aktivitet med 20% ifølge en australsk undersøgelse i 2011 (Univ. of Newcastle, New South Wales),ref.10155 s.39. DHA hæmmede ifølge undersøgelsen blodstørkning uden at virke på blodpladernes sammenklumpning eller blodpladernes aktivitet, ref.10155 s.40. Der blev givet en dosis på 1 gram EPA/DHA (i forskellige dosisforhold, nemlig enten mest EPA eller mest DHA).
Man troede længe, at sygdomme der var ledsaget af inflammation skulle forstås sådan, at sygdommen medførte inflammationen. Det er overraskende blevet fundet, at det tværtimod er inflammationen, som med tiden medfører sygdommen. Dette gælder for en del vigtige og almindelige sygdomme, ref.10155 s.40. Som udgangspunkt er inflammationsprocesserne kroppens forsøg på at fjerne noget uønsket (som kan være noget fysisk, kemisk eller infektiøst). Ordet "inflammation" kommer fra latin, og betyder "at sætte ild til". Inflammationsprocesserne fremkalder netop varme. Læger bruger betegnelserne "calor", "dolor", "rubor" og "tumor" for at beskrive en inflammationsproces – idet disse ord betyder "varme" (calor), "smerte"(dolor), "rødme"(rubor) og "opsvulmning"(tumor). Alle har prøvet virkningerne af akut inflammation, f.eks. efter en splint i fingeren. Men hvis kroppen ikke kan blive irritationen kvit, bliver inflammationen kronisk. Dette fører efterhånden til et skift i typen af celler, som er til stede ved inflammationen, og karakteriseres ved, at der samtidig sker ned nedbrydning af stedet og en heling af stedet. Dette uheldige inflammationssvar kan sprede sig i kroppen. Denne kroniske inflammation giver ofte ingen ydre signaler, og kaldes en tavs inflammation. Men mere præcist kunne det kaldes en ukontrolleret inflammation. En årsag til ukontrolleret inflammation kan være, at immunsystemet svigter, når personen bliver ældre. Ord, som ender på "itis" er inflammationssygdomme. Eksempler er arthritis (gigt, dvs. inflammation i leddene), allergisk rhinitis (dvs. høfeber), colitis (dvs. inflammation i tarmene), dermatitis (dvs. inflammation i huden), sinusitis (dvs. inflammation i f.eks. næsens bihuler (naso-sinus), gingivitis (dvs. inflammation i tandkødet (gingiva). Inflammation af luftvejene kaldes astma. Men ud over disse velkendte kroniske inflammationssygdomme anses mange andre sygdomme nu også for at være kroniske inflammationssygdomme. Det gælder hjertesygdomme (inflammation i hjertets kranspulsårer, coronar-arterierne), mange kræftformer (inflammation i celler), Alzheimers demens (inflammation i hjernen som medfører opbygning af proteinet amyloid) og mange andre sygdomme og tegn på svigtende helbred. De kroniske inflammationstilstande kan medføre smerte, træthed, tarmproblemer osv. Ofte kan disse symptomer mærkes, men ikke ses på personen. Medicin kan lindre, men medfører ofte symptomer på grund af medicinens bivirkninger. (Medicin kan være non-steroide anti-inflammatoriske midler (NSAID-drugs) eller ligefrem steroider). Bogen "The Inflammation Syndrome" af Jack Challem anbefales, hvis man vil læse mere om, hvordan inflammation fremkalder sygdomme. Man kan med en simpel test måle, om en person har en kronisk inflammation. Man måler såkaldt "C-reaktivt protein" i blodet. Hos raske mennesker skal man ikke kunne finde noget "CRP" i blodet. Hvis man påviser CRP, kan man dog ikke sige noget om, hvor i kroppen infektionen er. C-reaktivt protein er en del af en familie af cytokiner, dvs. cellekommunikationsmolekyler, som selv kan være involveret i inflammationsprocesserne ved at give cellerne ordre om at udsende inflammationsfremmende stoffer.
Hvor sure er fedtsyrer?
Fedtsyrer er svage syrer, svagere end syrerne i frugt. At det er svage syrer betyder, at de ikke let afgiver et hydrogen-atom i molekylets syregruppe. Saltsyre er en stærk syre, fordi den let afgiver et hydrogenatom. Den svage ionisering i fedtsyrer er en fordel, fordi fedtsyren derved let danner fedtstoffer, som kaldes triglycerider, ref.10155 s.17
Er fedtstof nødvendigt for kroppen?
Fedtstoffer udfører mange vitale funktioner i vores krop, og fedtstoffer er nødvendige for vores sundhed, især for hjertets og hjernens sundhed, og beskytter mod mange sygdomme, ref.10155 s.13
Findes der godt og dårligt fedt?
Ofte skriver man, at der er godt og dårligt fedt. Der er dog egentlig ikke dårlige naturlige fedtstoffer, men derimod dårlige mængder af indtagelse af fedtstoffer. De menneskeskabte transfedtsyrer er derimod altid dårligt fedt. Disse transfedtsyrer er dannet ved kunstig hydrogering.
Selv de mættede fedtstoffer i dyrefedt spiller en rolle ved opretholdelse af cellemembranernes funktioner og ved transporten af fedtopløselige vitaminer. Mættede fedtstoffer indgår i strukturen i cellemembraner og er en vigtig energikilde i organer, bl.a. hjertet, ref.10155 s.13-14
Hvad er fedtsyrer?
Fedtsyrer er byggestenene i fedt og fedtstoffer. Et fedtsyremolekyle har en kæde af carbonatomer med hydrogen og oxygen bundet til sig. Det har to ender og et midterkæde. Molekylets egenskaber afgøres af, hvor lang carbonkæden er, og hvilke bindingstyper (enkeltbindinger eller dobbeltbindinger) der er mellem carbonatomerne og hvor mange dobbeltbindinger, der er, ref.10155 s.13-14
Hvad er fedt?
Fedt eksisterer typisk i form af molekyler, der er opbygget af tre molekyler af fedtsyrer kombineret med et glycerol-molekyle. Dette udgør tilsammen et såkaldt triglycerid. Denne struktur er velegnet til at oplagre fedt i kroppen og til at transportere molekylet i blodet. Fedt i kosten eller i kroppen er typisk triglycerider, der er opbygget af forskellige fedtsyrer. De forskellige fedtsyrer giver maden forskellig smag og struktur, ref.10155 s.17
Hvad er fosfolipider?
Fosfolipider (eller phospholipider) er hovedkomponenterne i cellemembraner. Ud fra de fosfolipider, der indeholder 20 carbonatomer, kan syntetiseres eicosanoider, som har hormonlignende funktioner, ref.10155 s.18
Hvad er lipider?
Lipider er en fællesbetegnelse for fedtstoffer og olier. Olier er flydende ved normal omgivelsestemperatur, og betegnelsen fedt bruges ofte om fedtstoffer, der er faste ved omgivelsestemperatur. Olier er flydende fordi de har lavere smeltepunkt end omgivelsestemperaturen. Faste fedtstoffer er faste, fordi de har et smeltepunkt over omgivelsestemperaturen. Helt mættede fedtstoffer er voksagtige og vanskelige at fordøje. Sådanne helt mættede fedtstoffer er dog sjældne i naturen. Naturlige fedtstoffer er blandinger af umættede og mættede fedtsyrer, ref.10155s.18,20
Er dyrefedt altid mættet fedt?
Planter og dyr kan både lave mættede fedtsyrer og umættede fedtsyrer. Planter og dyr indeholder enzymer, desaturaser, som kan fjerne visse hydrogenatomer i mættede fedtsyrer og derved lave dem om til umættede fedtsyrer. Mennesket har dog kun en begrænset evne til at lave mættede fedtsyrer om til umættede fedtsyrer, ref.10155s.21. Mennesket kan kun i meget begrænset omfang selv i kroppen lave de umættede fedtsyrer EPA og DHA. Disse fedtsyrer må tages fra kosten.
Det er en almindelig misforståelse, at fedt fra dyr altid er mættet fedt. Det er modsat tilsvarende en almindelig misforståelse, at mættet fedt altid er fedt fra dyr. Fisk er dyr, men er ikke desto mindre rige på umættede fedtsyrer. Kokosnødder er ikke dyr, men indeholder 85% mættet fedt. Fedtet i en bøf er 54% umættet fedt. Svinefedt indeholder 60% umættet fedt. Fedtet på en høne indeholder ca.70% umættet fedt. Dette er altså mest umættet fedt. Oliesyre (oleic acid) er det samme molekyle uanset, om det stammer fra planter eller fra dyr. Olivenolie indeholder 78% oliesyre. Men fedtet i æg indeholder 50% oliesyre. Fedtlaget på en bøf indeholder 48% oliesyre. Svinefedt indeholder 44% oliesyre og i komælk er der 33% oliesyre. Oliesyre er den mest almindelige fedtsyre i fedtvæv og kropsfedt. Mennesket kan altså beskrives som et dyr, som er rigt på oliesyre, ref.10155 s.20-21
Hvad sker der i et fedtsyre-molekyle, som ændres fra mættet til umættet?
Når to hydrogenatomer fjernes fra en mættet fedtsyre, så fedtsyren bliver umættet, indtager elektronsværmen om carbonatomerne et andet kredsløb, hvilket medfører, at de elektromagnetiske kræfter bliver anderledes end før. Dette ændrer carbonatomernes position i forhold til hinanden, således at de tilbageværende hydrogenatomer bliver på samme side af dobbeltbindingen. På stedet for dobbeltbindingen dannes et knæk, hvor to carbonatomer nu er fælles om de to tilbageværende (og af de to hydrogenatomet forladte) elektroner. Når der således er færre hydrogenatomer til at afstive molekylet bliver fedtsyren mere flydende ved omgivelsestemperatur. Måske bliver den ikke flydende, men den bliver mere flydende og mindre stiv end før. Når fedtsyren er umættet, har den sværere ved at rotere om sin egen akse. Jo flere dobbeltbindinger en fedtsyre indeholder, jo mere bukker det og jo mere plads optager molekylet derfor, ref.10155 s.18
Hvad afgør om et fedtstof er flydende eller fast?
Størrelsen af molekylet samt mængden af dobbeltbindinger (dvs. om fedtstoffet er mættet (uden dobbeltbindinger) eller graden af umættethed, dvs. hvor mange dobbeltbindinger molekylet indeholder), ref.10155 s.18
Hvad er et mættet fedtstof?
Når alle carbonatomerne i en fedtsyre er fuldt besat med hydrogenatomer kaldes dette en mættet fedtsyre. Det betyder altså "fuldt besat" eller "alle pladser optaget", ref.10155 s.18
Vil mættet fedtstof i kosten øge cholesterol-tallet?
I over 50 år har den medicinske verden vidst, at blodets kolesterol-tal stiger, hvis man spiser mere mættet fedt fra f.eks. ost, smør, bacon osv. En kost med mættede fedtstoffer vil hæve blodets kolesterolniveau ved en normal kalorieindtagelse – uanset om der samtidig indtages en lav kulhydratmængde. Stephen Phinney og kollege fra Massachusetts Institute of Technology i USA lod i en undersøgelse 9 sunde, slanke mænd indtage en kost med lavt indhold af kulhydrat (under 20 g pr. dag). Deres kolesteroltal gik (på grund af kostens mættede fedt i form af kød, æg, ost og fløde) op fra 159 til 208 i gennemsnit på 35 dage. Dette blev ikke forhindret af, at kosten var fattig på kulhydrater, som f.eks. i en kulhydratfattig slankekur, ref.10163 s.19
Hvad er MUFA?
MUFA betyder monounsaturated fatty acid, dvs. enkeltumættet fedtsyre. Det er en fedtsyre med kun én dobbeltbinding. Den mest almindelige MUFA er oliesyre, som udgør hovedparten af fedtsyrerne i olivenolie, ref.10155s.23
Hvad er PUFA?
PUFA betyder polyunsaturated fatty acid, dvs. flerumættet fedtsyre. Det er en fedtsyre med mere end én dobbeltbinding. De fleste planteolier og fiskeolier er rige på PUFA. PUFA-molekyler kan indtage forskellige rumlige strukturer, idet der kan ske visse lavenergi-ændringer i molekylets form ved visse af carbonatomerne. Ved (cis)-dobbeltbindingerne indtager molekylet en form med den laveste energi, når hydrogenatomerne er på den samme side af dobbeltbindingen. Molekylet vil indtage denne form. Derfor vil cis-dobbeltbindinger i molekylet medføre, at molekylet stivner ved dobbeltbindingsstederne. Dette medfører at molekylet fylder mere i rummet, og at der vil skulle behøves mindre energi for kroppen til at ændre et sådant molekyle til at blive til et eicosanoid-molekyle (med hormonvirkning). Hvis PUFA-molekylet har 4, 5 eller 6 dobbeltbindringer kan det indtage ringformer. Positionen af dobbeltbindingerne i PUFA-molekyler er dog vigtigere end antallet af dobbeltbindinger, ref.10155 s.23-24-25
Hvad er triglycerider?
Normalt indeholder triglycerider tre forskellige fedtsyrer (også f.eks. ikke tre molekyler af samme slags fedtsyre). Der er normalt mindst en umættet fedtsyre. Men der kan være næsten en hvilken som helst kombination af mættede og umættede fedtsyrer. Triglycerider er opbygget af tre molekyler af tre fedtsyrer kombineret med et glycerol-molekyle. Denne "triglycerid"-struktur er velegnet til at oplagre fedt i kroppen og til at transportere molekylet i blodet, ref.10155 s.17-18
Hvad er omega-3 fedtsyrer?
Der er store sundhedsmæssige fordele ved fedtsyrer, som har deres første dobbeltbinding så tæt som muligt ved omega-enden af molekylet. Omega-enden er methyl-enden, dvs. fjernest fra carboxyl-enden. Omega-3 fedtsyrer har deres første dobbeltbinding 3 positioner fra omega-enden, dvs. mellem carbon 3 og 4 regnet fra methyl-enden (omega-enden). Omega er det sidste bogstav i det græske alfabet (alfa er det første bogstav). Ud fra denne betegnelse kan man altså kalde methylendens carbonatom for det sidste carbonatom i molekylet. Undertiden bruges tegnet for omega eller w (som ligner omega-tegnet) eller man bruger "n" (som i "end"). Omega-3 kaldes så også "n – 3" (der skal udtales "n minus 3"), ref.10155 s.25
Hvad er omega-6 fedtsyrer?
Omega-6 fedtsyrer har deres første dobbeltbinding 6 positioner fra omega-enden, dvs. mellem carbon 6 og 7 regnet fra methyl-enden (omega-enden). Omega er det sidste bogstav i det græske alfabet (alfa er det første bogstav). Ud fra denne betegnelse kan man altså kalde methylendens carbonatom for det sidste carbonatom i molekylet. Undertiden bruges tegnet for omega eller w (som ligner omega-tegnet) eller man bruger "n" (som i "end"). Omega-6 kaldes så også "n – 6" (der skal udtales "n minus 6"), ref.10155 s.26.
Den mest almindelige omega-6 fedtsyre er linolsyre (linoleic acid, LA). (Den må ikke forveksles med alfa-linolensyre (linolenic acid, ALA), som er en omega-3 fedtsyre). Både LA og ALA anses for at være essentielle fedtsyrer. Linolsyre indeholder 18 carbonatomer, og har to dobbeltbindinger. Linolsyre findes i majsolie, saflorolie, sojaolie og rapsolie. Linolsyre er forstadie til arachidonsyre (arachidonic acid, AA), som har 20 carbonatomer og fire dobbeltbindinger. (Arachidonsyre må ikke forveksles med arachidinsyre (arachidic acid), som er en mættet fedtsyre, som findes i peanut-olie (jordnøddeolie) og i majsolie), ref.10155 s.28.
Linolsyre er et mere lige molekyle end alfa-linolensyre, og optager mindre plads, dvs. åbner cellemembranen mindre. Oliesyre (der er en omega-9 fedtsyre) er et endnu mere lige molekyle, men dog også en vigtig fedtsyre i kosten.
Hvad er omega-9 fedtsyrer?
Omega-9 fedtsyrer har deres første dobbeltbinding 9 positioner fra omega-enden, dvs. mellem carbon 9 og 10 regnet fra methyl-enden (omega-enden). Omega er det sidste bogstav i det græske alfabet (alfa er det første bogstav). Ud fra denne betegnelse kan man altså kalde methylendens carbonatom for det sidste carbonatom i molekylet. Undertiden bruges tegnet for omega eller w (som ligner omega-tegnet) eller man bruger "n" (som i "end"). Omega-9 kaldes så også "n – 9" (der skal udtales "n minus 9"), ref.10155 s.26
Hvorfor er den første dobbeltbinding i fedtsyrens bagende vigtig?
Et kik på molekylet vil vise, at molekylets form afhænger meget af, hvor den første dobbeltbinding er. Dette giver molekylet forskellige egenskaber, afhængig af, hvor langt stykket før den første dobbeltbinding (fra molekylets "bagende") er, ref.10155 s.26
Hvad er de vigtigste omega-3 fedtsyrer?
De vigtigste omega-3 fedtsyrer er alfa-linolensyre (ALA, alpha-linolenic acid) samt EPA og DHA. Den omega-3 fedtsyre, som har den korteste kæde hvorfra andre omega-3 fedtsyrer kan dannes, er ALA, ref.10155 s.26
Hvilke egenskaber har omega-3 fedtsyren alfa-linolensyre?
ALA hører til de vigtigste omega-3 fedtsyrer. ALA er alfa-linolensyre (alpha-linolenic acid). Det er den omega-3 fedtsyre, som har den korteste kæde blandt de omega-3 fedtsyrer, som kan omdannes til fedtsyrer med længere kæder. ALA findes i visse planteolier, fisk, skaldyr, hørfrø-olie, raps-olie, soja-olie og valnøddeolie. Desuden i perilla-olie (Bladmynte, Perilla frutescens, en krydderurt, der bruges meget i japansk mad, bl.a. til sushiretter. Af frøene presses en olie, der bruges til mad. Plantens frø kan spires og kan derefter bruges i mad på samme måde som bønnesprirer, ref.10155 s.26
Hvor mange carbonatomer består fedtsyrer af?
Normalt er der mellem 3 og 22 carbonatomer i fedtsyrernes midterkæde. Der kan dog være flere. Dertil kommer et carbonatom i hver af molekylets ender, ref.10155 s.16
Hvad kaldes enderne i fedtsyre-molekylet?
Den ene ende kaldes methyl-enden eller omega-enden. Den består af et carbonatom med påsiddende tre hydrogenatomer. Den anden ende kaldes syregruppen eller carbonxyl-enden eller alfa-enden. Den består af et carbonatom med påsiddende to oxygenatomer og et hydrogenatom, ref.10155 s.16
Hvad betyder korte og lange fedtsyre-molekyler?
Fedtsyrer med carbonkæder, der har tre til syv carbonatomer, kaldes kortkædede fedtsyrer (short-chain fatty acid). Hvis der er 8 – 14 carbonatomer i kæden, kaldes det en middellang fedtsyre (medium-chain fatty acid) og hvis der er 15-22 eller flere carbonatomer i midterkæden kaldes det en lang fedtsyre (long-chain fatty acid). De kort- og middellange fedtsyrer har ikke de sundhedsmæssige fordele, som de langkædede fedtsyrer kan have, ref.10155 s.16-17
Hvorfor er fedtsyre-molekyler zigzag-formede?
Zigzag-formen skyldes kræfterne fra elektronerne, som kredser om atomkernerne. Carbonatomerne holdes sammen af elektromagnetiske kræfter, som skabes når atomerne er fælles om visse elektronsværme. Nogle forskere mener, at zigzag-formen hos fedtsyrer medfører, at de pakker sig tættere i cellemembranerne, hvorved cellemembranen bliver fastere, ref.10155 s.16-17, 19
Hvad er omega-3 LC-PUFA?
LC-PUFA står for long chain polyunsaturated fatty acid. På dansk: Langkædede flerumættede fedtsyrer. Omega-3 angiver placeringen af den første dobbeltbinding, set fra den ende af molekylet, der er længst væk fra syregruppe-enden. Eksempler på sådanne stoffer er EPA og DHA, ref.10155 s.14
Er det korrekt, at fedtet i kosten skal skæres fra?
Ernæringseksperter var omkring starten af 2000-tallet enige om budskabet, at man skulle skære fedtet væk. Vi ved imidlertid nu, at det ikke er mængden af fedt, der har betydning for dit kolesteroltal, diabetes, kræft og hjertesygdomme, men hvilken slags fedt du spiser. Mættet fedt er dårligt. Men den vestlige kost indeholder også for mange flerumættede fedtsyrer af omega-6 typen (på bekostning af den sunde omega-3 type). Desuden er transfedtsyrer direkte skadeligt. Hvis man derimod fjerner alt fedt fra kosten gør man mere skade end gavn. Man har fundet, at selv om oldtidens mennesker spiste kød til næsten hvert eneste måltid indtog de kun omkring halvdelen af den mængde mættet fedt, som findes i den gennemsnitlige vestlige kost i dag. Det skyldes at vildtkød indeholder mindre fedt totalt, og meget lidt mættet fedt, og meget af enkeltumættet fedt. Oldtidens menneske indtog desuden masser af flerumættetde omega-3 fedtstoffer. Forholdet mellem omega-6 og omega-3 var i stenalderkosten omkring 2-til-1. For den gennemsnitlige amerikaner er dette forhold 10-til-1. Kornprodukter indeholder ikke meget fedt, og det er en fedtbalance, der er vippet kraftigt i retning af omega-6 og væk fra omega-3, nemlig et forhold på 22-til-1 i otte af verdens mest almindelige kornsorter. Vildtkød og indmad har et omega-6/omega-3 forhold på 2-3 til 1. Kornopfedede husdyr har også et dårligt omega-6/omega-3 forhold, ref.10163 s.53.
Er fedtrig kost usundt?
Studier antyder, at fedtfattig kost er lidt bedre end den gennemsnitlige vestlige kost. Dyrestudier har vist, at fedtrig kost giver åreforkalkning og insulinresistens og i nogle tilfælde skadelig fedtophobning inde i cellerne, ref.10257.
Fedtfattig kost har også vist sig fordelagtig i studier af mennesker.
Omvendt har nogle studier ikke vist en sammenhæng, men der er altid andre, med-varierende forhold, som kan tænkes at forklare dette. F.eks. graden af motion, fedtstoffernes type osv.
Er mættet fedt usundt?
I dyreforsøg har mættet fedt i kosten vist sig at kunne fremkalde åreforkalkning, fedtforgiftning (lipotoxicitet) og insulinresistens, ref.10258.
Det er sværere at lave forsøg med mennesker, og ikke engang risikoen for hjertet og kredsløbet ved indtagelse af mættet fedt er godt underbygget, ref.10258.
En mulig årsag til, at det er vanskeligt at vise sammenhængen, kan være, at fedtet måske kun virker skadeligt sammen med andre faktorer i blodet. Indtil dette er nærmere belyst, er det dog nok klogt at undgå for meget mættet fedt. Det foreslåes nu, at mættet fedt bør udgøre under 10 energiprocent, ref.10259.
Teorien om at fedtindtaget bør nedsættes opstod efter et studie omkring år 1960, hvor man i 10 år fulgte 12.000 mænd i 40-60 års alderen.
Omkring 70% af deres sygdomshyppighed kunne forklares med deres indtagelse af mættet fedt. Men omvendt kan fedmeepidemien ikke forklares med fedtteorien alene, ref.10260.
Nutidsmennesket får mættet fedt fra mejeriprodukter, spisefedt og kager.
Stenalderkosten må have varieret meget med hensyn til indholdet af mættet fedt. Det vurderes, at befolkningsgrupper, der indtog 40-50% af kosten som kød/fisk, fik 5-15 energiprocent mættet fedt (af typen palmitinsyre fra kød), ref.10261.
Er monoumættet fedt sundt?
Gennem menneskets evolution har indtaget af enkeltumættet fedt varieret meget, ref.10264.
Omkring 15-35% af muskelfedtet i vilde drøvtyggere er enkeltumættet. I nutidens kvæg er det ca. 45%, ref.10264.
Det er ofte over 60 energiprocent i avocado og nødder (undtagen kokosnødder), og også i knoglemarv.
De enkeltumættede fedtsyrer fra bl.a. olivenolie anprises ofte som sunde. Det er dog ikke videnskabeligt bekræftet,ref.10258.
Men studier tyder på, at hvis alternativet er kulhydrater eller mættet fedt, så er enkeltumættede fedtstoffer at foretrække, ref.10258.
Er indtagelse af cholesterol usundt?
Cholesterol findes i dyrecellers membraner. Derimod mangler cholesterol helt i planter. Muskler (kød og fisk – uanset om det er en fed eller ikke-fed fisketype) indeholder særlig meget cholesterol. Stenaldermanden indtog sikkert en hel del cholesterol, men havde alligevel et lavt cholesterol-niveau i blodet, ref.10252.
Kostens indhold af cholesterol synes kun at have lille virkning på risikoen for hjertet og blodkredsløbet, ref.10265 .
Det skyldes, at blodets cholesterol hovedsageligt er dannet i leveren, og ikke er optaget direkte fra tarmen. Dette giver ikke – af denne grund – anledning til at advare mod æg eller kød, ref.10266.
Er transfedtsyrer usunde?
Transfedtsyrer er ansvarlig for over 30.000 hjertedødsfald hver år i USA ifølge en undersøgelse, som blev offentliggjort i American Journal of Public Health, ref.10163 s.55 Transfedtsyrer indgår i margarine, stegemargarine og jordnøddesmør, og dermed i kiks, småkager, boller, slik og fastfood. Fedtstoffer er opbygget af forskellige typer fedtsyrer. Nogle fedtsyrer kan kroppen selv danne, men andre vigtige fedtsyrer kan vi kun få gennem kosten. De fedtsyrer, vi skal have gennem maden, kaldes essentielle fedtsyrer. Kroppen har brug for de forskellige slags fedtsyrer, men i forskellige mængder.
Vi har dog ikke brug for de skadelige typer af transfedtsyrer, som vi får igennem industrielt fremstillede kager og madvarer (især friturestegte madvarer). Transfedtsyrer er umættede fedtsyrer, som indeholder en eller flere dobbeltbindinger i en kemisk struktur kaldet trans-position (hvor hydrogen-atomerne stritter i modsat retning ved dobbeltbindingerne). Dobbeltbindingerne i de fleste naturligt forekommende, umættede fedtsyrer findes derimod i en kemisk struktur kaldet cis-position (hvor hydrogen-atomerne stritter i samme retning ved dobbeltbindingerne).
Transfedtsyrerne minder fysisk og kemisk om mættede fedtsyrer på grund af dobbeltbindingernes trans-position. Transfedtsyrer har f.eks. et højere smeltepunkt, hvilket gør dem faste ved stuetemperatur, og de har en længere holdbarhed end de umættede fedtsyrer, hvor dobbeltbindingerne er i cis-position. I Danmark har myndighederne efter pres fra tre forskere begrænset transfedtsyrerne, men i USA er det tilladt producenterne at skrive "0% transfedtsyrer", hvis der blot er under et halvt gram pr. måltid, og at snyde forbrugeren ved at lave omskrivninger, såsom "partially hydrogenated vegetable oils" (delvis hydrogenerede planteolier).
Stenalderkosten indeholdt meget lidt transfedtsyrer. Hos køer kan bakterier i det første maveafsnit danne transfedtsyrer. De dannes også hos får. Det er umættede fedtsyrer, hvor molekylet er roteret fysisk, så de kommer til at ligne mættede fedtsyrer. I koen er det trans-vaccinsyre (C18:1n-7). I industrielt hydrogeneret margarine er det trans-elaidinsyre (C18:1n-9), ref.10267.
Befolkningsundersøgelser tyder på, at transfedtsyren i hydrogeneret margarine og olier (elaidinsyre transC18:1n-9) kan skade hjerte og kredsløb, ref.10268.
Det øger det "lede" cholesterol (LDL) og sænker det "herlige" cholesterol (HDL).
Transfedt (f.eks. i kiks, pizza og barbecue-kylling – især i udlandet) er langt værre end mættet fedt.
Den type af transfedt, som ved bakteriers mellemkomst dannes i koens forreste mave, øger også det "lede" cholesterol (LDL) og sænker det "herlige" cholesterol (HDL) – men kunne i studierne dog ikke forbindes med hjertesygdom, ref.10269.
Er raffineret fedt usundt?
Alle margariner og raffinerede olier bidrager sandsynligvis til åreforkalkning, måske med specielle undtagelser. Skadevirkninger på hjertet er ikke tilstrækkeligt dokumenteret, måske med specielle undtagelser. Skadevirkninger på hjertet er ikke tilstrækkeligt dokumenteret, ref.10270.
Er nødder en naturlig kost for os?
Nødder er beskyttet af en hård skal. (Hvis de ikke er det, er de typisk beskyttet af fytokemikalier, ref.10271). Stenalderens nødder var sikkert mere bitre og mere giftige, end de tilsvarende nødder, som vi spiser i dag. Men mennesket har tidligt forædlet nødder (f.eks. ved at høste de mindst bitre mandler, ref.10256.
Er nødder sund kost?
Fem store befolkningsundersøgelser i USA synes alle at vise, at regelmæssig indtagelse af nødder beskytter hjertet, f.eks. med et bidrag på 40% mindre risiko, ref.10272.
Disse studier er dog udført i et land, hvor John H. Kellogg på effektiv måde tidligt i 1900-tallet fik indprentet den amerikanske befolkning, at nødder er sundt.
Nødder har imidlertid visse minusser: De er energibomber, og de indeholder fytinsyre, som hæmmer kroppens optagelse af bl.a. zink og magnesium, og mangel på disse mineraler fremmer hjerteproblemer, ref.10273.
Jordnødder (peanuts) er botanisk set slet ikke nødder. De kan øge risikoen for åreforkalkning via mekanismer, som er delvis uafhængige af deres fedtstof-indhold, ref.10274.
Nødder indeholder ikke så meget mættet fedt, men en stor mængde enkeltumættede fedtsyrer.
Er kokosnødder en naturlig kost for os?
Kokosnødder er en undtagelse fra andre nødder, idet fedtet domineres af mættet fedt af typerne laurinsyre og myrisinsyre. Man kender ikke fortidsmenneskets forbrug af kokosnødder, ref.10275.
A propos kokosolie: I 1940'erne forsøgte landmænd at bruge kokosolie til at opfede deres dyr. Det virkede ikke – tværtimod blev dyrene slanke, livlige og fik øget appetit. I slutningen af 1940'erne opdagede man, at hvis man gav dyrene sojabønner og majs, tog de på i vægt, som man jo ønskede. Virkningen ved kokosolie er blevet forklaret ved, at "kokosolie stimulerer skjoldbruskkirtelfunktionerne, som derefter stimulerer en omformning af LDL-kolesterol-produktionen til at blive til anti-ældnings pro-hormoner samt hormonerne pregnenolon, progesteron og DHEA (DeHydroEpiAndrosteron), hvilket er stoffer, der nedsætter risikoen for hjertesygdomme, senilitet, fedme, kræft, kroniske sygdomme og tidlig ældning" [Bogen: Medicin-slave eller ernærings-klog, Roger og Christina Curdorf, Merlin Media 2011, s.204 (Findes: ub2:"KUB-NS,2012-1257.asp">].
Er en fedtfattig kost sund?
En moderne fastfood-kost kan være fedtfattig, men alligevel meget usund. Stenalderkost er sund, selv om den kan være moderat fedtrig. Det kræver dog, at det er de gode fedtstoffer, der hovedsagelig indtages – men det er netop tilfældet i stenalderkosten, ref.10163 s.37.
Hvilke egenskaber har omega-3 fedtstoffer?
Omega-3 fedtstoffer beskytter mod hjertesygdomme ved at fortynde blodet, forhindre uregelmæssig hjerterytme og sænke blodets indhold af triglycerider, ref.10163 s.33.
Hvad var virkningen af fedtforskrækkelsen?
Fedtforskrækkelsen løste ikke fedme-epidemien. Mættet fedt bør begrænses. Transfedtsyrer bør undgås. Enkeltumættet fedtstof og omega-3 fedtsyrer er gode.
Hvordan reagerer kroppen på fedtoverskud i kosten?
Kroppen reagerer helt anderledes på fedtoverskud end på overskud af kulhydrat og protein. Fedt indeholder omkring det dobbelte energi pr. vægtenhed i forhold til såvel kulhydrat som protein. Af disse tre makronæringsstoffer er fedt det sidste, som forbrændes. Overskuddet udskilles ikke, men lagres i fedtvæv, der har ubegrænset kapacitet.
Dette er en tilpasning til vores udvikling i et miljø, hvor der var begrænsning i mængden af føde, og hvor perioder med fødeknaphed opstod af og til (måske især efter at vi gik over til landbrug, som kunne slå fejl i nogle år, ref.10218).
Hvilke dyr har brug for at afbrænde overskydende næringsstoffer?
Mange dyr har mulighed for at brænde overskydende næringsstoffer af, hvis dette muliggør adgang til at spise nok makronæringsstoffer, som er sjældne i kosten. Dyr, der lever af nektar eller frugter, har brug for at spise meget for at få proteiner nok. Det gælder f.eks. frugtædende flagermus og egernaber (marmoset).
Der er forskellige måder at komme af med overskydende næringsstoffer, især ved at danne varme (uden ATP-dannelse; såkaldt fakultativ 'diet-induced' termogenese). I pattedyr foregår dette især i et særligt slags fedtvæv, som kaldes "brunt fedtvæv", som findes i brystet og bugen, men også i organer som tarm, lever, muskler, hjertet og hjernen, ref.10198.
Mekanismen med at afbrænde fedtet som varme vanskeliggøres, hvis det skal foregå i et varmt kost. Det er også vanskeligt for store dyr, da de har lille overfladeareal i forhold til deres volumen. Tilsvarende har en tyk krop vanskeligere ved at tabe energi ved at afgive varme end en slank person.
Lignende mekanismer til afbrænding af overskud af næringsstoffer findes også i planter og bakterier, ref.10198.
Har kost betydning for helbredet?
Der er ingen tvivl om, at med bedre kostvaner kan vi selv gøre meget for at få et bedre helbred.
Er læger opmærksomme på faresignalerne for livsstilssygdommene?
Læger uddannes til at håndtere lægemidler, hvorimod betydningen af personens livsstil for udvikling af åreforkalkning, diabetes, fedme, kræft osv. ignoreres i praksis – skønt der er solid viden om sammenhængene, og skønt medicin ofte kun er en delvis-effektiv lappeløsning, når tilstanden først er udviklet, skriver prof. Staffan Lindeberg fra Lunds universitet, ref.10168.
Længe inden sygdom opstår, viser kroppen imidlertid talrige faresignaler, i livvidde, blodtryk, sukker- og fedtmetabolisme osv.
Hvor almindelige er livsstilssygdommene?
10% af befolkningen over 65 år hospitalbehandles for hjerte/kar-sygdomme, ref.10169.
Hver anden svensk kvinde får på et tidspunkt i livet knoglebrud på grund af osteoporose, og hver femte dør af kræft, og autoimmune sygdomme er meget hyppige, ref.10169.
Hvad er sygdom – set fra en evolutionær synsvinkel?
Evolutionært set kan sygdom inddeles på fire måder: Det kan skyldes en designfejl (som når man får noget galt i halsen), det kan skyldes mangel på evolutionær tilpasning (som når kosten medfører sukkersyge), det kan være et forsvar (som feber, der antagelig har til formål at begrænse bakteriers vækst) og så kan sygdom simpelthen skyldes et angreb (som fra et virus, som evolutionært er tilpasset til at foretage et sådant angreb), ref.10154.
Hvad var de første tilfælde af åreforkalkning?
De første tilfælde af hjertesygdom som følge af åreforkalkning blandt indfødte befolkningsgrupper i verden forekom, efter at der var opnået adgang til vestlig kost: De første åreforkalkningstilfælde (påvist ved obduktion). sås i New Guinea i 1955. I Afrika påviste man i 1958 et tilfælde af angina pectoris (brystsmerter som ledsager åreforkalkning). Det var aldrig før set blandt den afrikanske befolkning – og det blev fundet hos en overvægtig hushjælp med fri adgang til vestlig kost, ref.10178.
Der er mange studier, som viser, at overgang til vestlig kost ledsages af iskæmiske hjertesygdomme. De første tegn blev fundet hos folk med højere indkomst.
Hvorfor tager man på i vægt?
I leverens såkaldte "gluco-neogenese" omdanner leveren aminosyrer til glucose. Processen hæmmes af insulin. Der kan desuden også ske nedbrydning af muskelprotein for at frigøre aminosyrerne herfra. Denne proces foregår især under faste.
Normalt er der en hæmning af leverens glucose-dannelse ud fra aminosyrer og tilsvarende en hæmning af muskelprotein-nedbrydning til aminosyrer.
Men hæmningen af leverens glucose-dannelse ud fra aminosyrer, og hæmningen af muskelprotein-nedbrydning til aminosyrer kan brydes, når insulinfrigørelsen er unormal, eller ved insulinresistens eller når koncentrationen af frie fedtsyrer i blodet er høj.
Der bliver i disse situationer derfor behov for mere protein. Dette medfører vægtøgning (med mindre der spises en mindre fedt/kulhydrat-holdig kost eller der dyrkes mere motion).
Vægtøgningen medfører bugfedt og giver ustabilitet i kroppen, der medfører endnu mere behov for protein, som igen driver vægtøgningsspiralen frem. Fede mennesker kendetegnes desuden ved hurtigere proteinnedbrydning, dvs. højere proteinbehov, ref.10215.
Mindre motion er direkte koblet til øget insulinresistens og derved øget oxidationsnedbrydning af aminosyrer (i gluco-neo-genesen i leveren). Denne aminosyre-nedbrydning vil føre til endnu højere proteinmål. For at opnå dette højere proteinmål, må der spises mere, og dermed får vi endnu mere overskud af fedt+kulhydrat. Igen en ond cirkel.
Hvilken befolkningsgruppe er mest fed?
Mennesket tilpasser sig – ligesom andre dyr – til den kost, der er tilgængelig. Tilpasningen er både genetisk og kulturel.
Måske har befolkningsgrupper, som har været vant til høj indtagelse af proteiner, et højere proteinmål end andre,ref.10216.
De vil i så fald være mere udsatte for at blive fede og få stofskiftesygdomme, hvis kosten ændres til at være mere ikke-proteinholdig, fordi de stadig vil forsøge at opnå deres høje proteinmål – dvs. hvis de går over til vestlig kost, der tilbyder billig, hurtig, ukompliceret, rigelig og indbydende fedt og kulhydrat, ref.10216.
Ø-samfund, som tidligere levede af proteinrige produkter fra havet, er meget udsatte for at blive fede og få stofskiftesygdomme, når de går over til vestlig kost, ref.10205.
Disse samfund har – modsat europæerne – sprunget landbrugskost-tilvænningen over, ref.10215.
I Kosrae-området af Mikronesien er 90% af de voksne overvægtige – og hele 53% er klinisk fede, ref.10205.
De er for nyligt gået fra en kost af fisk, frugt og grøntsager til lønnet arbejde og færdigpakkede levnedsmidler.
Der er flere overvægtige amerikanere end der er normalvægtige amerikanere. 63% af alle amerikanske mænd over 25 år er enten overvægtige eller fede. 55% af all amerikanske kvinder over 25 år er enten overvægtige eller fede,ref.10163 s.11.
Hvorfor overspiser vi?
Eftersom meget af vores energiforbrug bliver dækket af fedt+kulhydrat vil et fald i vores energiforbrug (f.eks. når vi indtager en mere stillesiddende livsstil) modsvares af et tilsvarende mindre forbrug af fedt+kulhydrat. Medmindre kosten så bliver mere proteinrig, vil resultatet (for at opnå proteinmålet) være en vægtøgning, ref.10205.
Ud over, at vi nu bevæger os mindre, sørger vi også for at styre vores omgivelsestemperatur. Vi bruger derved mindre energi til at kompensere for kulde om vinteren eller varme om sommeren.
Når vi øger vores energiforbrug er vi gode til at kompensere ved at spise mere. Men det omvendte er vi derimod dårligere til: Vi spiser altså ikke gerne mindre, selv om vores energiforbrug er blevet mindre, ref.10217.
Det skyldes måske ud fra en evolutionær synsvinkel, at vores stofskifte er biologisk tilpasset til at have et vist minimalt energiforbrug, som mange ikke opfylder i dag.
En græshoppe ville for at opnå sit proteinmål skifte til en mere proteinrig kost. Det gør mennesket ikke. Hvorfor? Forklaringen er nok vores "sweet tooth", den søde tand.
Hvor mange overvægtige mennesker er der i verden?
Ud fra et forsigtigt skøn vurderes det, at over 1 milliard mennesker i verden er overvægtige eller fede, Tallet er stigende, ikke mindst blandt de unge, ref.10193.
De ledsagende sygdomme giver enorme udgifter for samfundet.
Hvad er BMI-tallet for fed?
Det såkaldte BMI-tal (body mass index) udregnes som vægten i kilogram delt med kvadratet på højden i meter. F.eks. 90 kg og 1,90 m giver 90/(1,9*1,9) = BMI 25. En 1,65 m høj person på 67 kg har BMI 24,6 (nemlig 67/(1,65 x 1,65) = 67/2,72).
Hvis BMI er over 27, kan det være tegn på, at du er resistent over for insulin og er i risiko for at udvikle en eller flere af syndrom X sygdommene.
Voksne regnes for undervægtige, hvis de har BMI<18,5. Et BMI mellem 25 og 30 er overvægtigt, og over 30 kaldes for fed (obese). Såvel ved lav som ved høj BMI ses overdødelighed.
Et normalt BMI er altså 18,5 – 24,9. Desuden inddeles "fed" i fedme I (30-34,9 BMI), fedme II (35-40 BMI), fedme III (over 40 BMI),
En 37-årig australsk familielæge i Sydney, der var blevet 100 kg tung, og efter sin højde burde være på 78 kg, forsøgte sig med stenalderkost efter i 7 år uden virkning havde forsøgt sig med fedtfattig kost. Han tog udgangspunkt i webstedet www.paleofood.com (Don Wiss) og en artikel af Eaton, Eaton og Konner. Efter to uger forsvandt hans hælspore uventet og hans hovedpine reduceredes fra at komme 5 gange om ugen til blot at komme en gang pr. 14. dag (efter 8 måneder endog kun en gang i mild form pr. 1½ måned). Han tabte sig 7 kg den første måned og senere 8 kg yderligere, men han fik større armmuskler og bedre kondition uden at have dyrket meget motion, ref.10163 s.65.
Hvad er insulinresistens?
Insulin er et hormon, som dannes af bugspytkirtlen. De fleste overvægtige lider af insulinresistens, som viser sig ved, at bugspytkirtlen må lave ekstra insulin for at fjerne blodets glukose-indhold. Det er uklart, om det er insulinresistensen, som medfører overvægten. Eller omvendt overvægten, som fremkalder insulinresistens. Men under alle omstændigheder medfører en begyndende insulinresistens en række stofskifteændringer, som får kroppen til at oplagre mere fedt med vægtforøgelse som resultat. Desuden kan et overskud af insulin i blodet resultere i en lav blodsukkerprocent (hypoglykæmi), som får kroppen til at skrige på mere at spise – og denne pludselige appetitstimulering er altså for så vidt et bedrag, eftersom man lige kan have spist.
Gerald Reaven fra Stanford Universitet har påvist, at en meget kulhydratrig kost, der er fattig på fedt, hindrer insulinomsætningen, ref.10163 s.69 [Gerald M. Reaven, Chen YD, Jeppesen J, Maheux P, Krauss RM. Insulin resistance and hyperinsulinemia in individuals with small, dense low density lipoprotein particles. J Clin Invest 1993;92:141-146.90]
Proteinrig kost er kendt for at forbedre insulin-omsætningen. P.M.Piatti og kolleger fra Milano universitet satte 25 overvægtige kvinder på enten en proteinrig kost (45% protein) eller en kulhydratrig kost (60% kulhydrater). I begge tilfælde var 20% af kalorierne fra fedt. Efter 3 uger var insulinomsætningen markant forbedret hos de kvinder, der var på den proteinrige kost. Omvendt var insulinomsætningen blevet dårligere i den anden gruppe, ref.10163 s.70 [Piatti PM, Monti F, Fermo I, Baruffaldi L, Nasser R, Santambrogio G, Librenti MC, Galli-Kienle M, Pontiroli AE, Pozza G. Hypocaloric high-protein diet improves glucose oxidation and spares lean body mass: comparison to hypocaloric high-carbohydrate diet. Metabolism 1994;43:1481-1487.16]
Magert protein bør være udgangspunkt for enhver slankekur. Da 65 mennesker i et forsøg på Arne Astrups afdeling blev sat på en proteinrig kost, tabte de ca. 9 kg på ½ år. En gruppe på en lignende kaloriebegrænset kost, men kulhydratrig, tabte kun ca. 5 kg. I den første gruppe tabte 35% over 10 kg, og i den anden gruppe tabte kun 9% af deltagerne over 10 kg, ref.10163 s.70
Hwalla Baba og kolleger fra American University i Beirut satte 13 overvægtige mænd på en kaloriefattig diæt med enten få eller mange proteiner. De tabte i gennemsnit 8,3 kg på en måned på den proteinrige kost, og 6 kg på den proteinfattige kost, ref.10163 s.70 [N. Hwalla Baba, Sawaya S, Torbay N, Habbal Z, Azar S, Hashim SA. High protein vs. high carbohydrate hypoenergetic diet for the treatment of obese hyperinsulinemic subjects. Int J Obes Relat Metab Disord 1999;23:1202-1206]
Donald Layman fra Illinois universitet fik 24 overvægtige kvinder til at indtage 1700 kalorier pr. dag i 2½ måned. Den ene gruppe fik 68 gram protein dagligt og den anden 125 gram protein dagligt. Forskellen blev kompenseret med ekstra kulhydrat. Vægttabet var 7,5 kg i begge grupper i gennemsnit. Kvinderne i proteingruppen tabte 0,8 kg muskelmasse, mod 1,4 kg i den anden gruppe. Interessant var også, at kvinderne i proteingruppen tabte 5,5 kg fedtmasse, mod 4,7 kg i den anden gruppe. Man kunne vise, at kvinderne i proteingruppen havde højere niveauer af skjoldbruskhormon. Dette tyder på et højere stofskifte. Proteingruppen havde et bemærkelsesværdigt fald i triglycerid-niveauet. De havde også en vis begrænset forøgelse af det gode HDL-kolesterol, ref.10163 s.70
Der er usikkerhed om insulinsystemet. Nogle forskere mener, at en kost med meget mættet fedt gør insulinomsætningen mindre effektiv, ref.10163 s.77. Andre forskere, som f.eks. Gerald Reaven fra Stanford universitet, mener, at skylden skal lægges på kost med højt kulhydratindhold, både i lav- og højglykæmiske fødemidler. Atter andre udpeger kun de højglykæmiske som syndere. Det mest indlysende er ifølge Loren Cordain, at fedme og syndrom-X sygdommene sker på basis af en blanding (!) af meget fedt og højglykæmiske kulhydrater (brød+smør, pizza+ost, bagt kartoffel+creme fraiche, småkager+slik), ref.10163 s.78
Hvad skyldes atherosklerose?
Åreforkalkning (atherosklerose) er den vigtigste underliggende grund til hjertesygdomme, kredsløbsproblemer, slagtilfælde i hjernen og demens. Allerede som midaldrende har de fleste mennesker, der spiser vestlig kost, åreforkalkning.
Det første trin i åreforkalkning er ukendt. Når det kan ses i mikroskopet er intima-laget af blodkarvæggen (tættest på blodstrømmen) allerede fortykket.
Sandsynligvis starter åreforkalkning som en inflammations-reaktion mod et eller andet, som kroppen ser som fremmed – eftersom der sker det, at hvide blodlegemer trænger ind i blodarterie-væggen og de hvide blodlegemer omdanner sig til makrofager, der netop kan optage og nedbryde fremmedstoffer. Det kan være, fordi der er for meget af sådanne uønskede stoffer til stede, eller fordi de for let trænger ind i blodkarvæggen.
Den første barriere kaldes glycocalyx, som er en gel mellem blodstrømmen og endothelet. En af de mistænkte faktorer i tidlig åreforkalkning er oxidativt-ændret lavdensitets-lipoprotein i blodkarvæggen, ref.10292
Makrofagerne kommer til at indeholde små dråber af fedtstof. Når de bliver for talrige, fyldes makrofagen med fedt, og kaldes så en skumcelle (foam cell). De samles til velafgrænsede, hævede fortykkelser af blodkarvæggen, som kaldes plak (plaque), og som efterhånden forkalker. ref.10292: Makrofagerne kommer til at indeholde små dråber af fedtstof. Når de bliver for talrige, fyldes makrofagen med fedt, og kaldes så en skumcelle (foam cell). De samles til velafgrænsede, hævede fortykkelser af blodkarvæggen, som kaldes plak (plaque), og som efterhånden forkalker. Der kan også ske vækst af glatte muskelceller i blodkarret. Blodkarrene kan i lang tid – ved at udvide sin diameter – sikre fortsat uhindret blodstrøm.
Hvad er den primære årsag til atherosklerose?
Selv om den primære årsag til åreforkalkning er ukendt, har man påvist talrige medvirkende faktorer: Blodtryk, fedtstoffer, glucose, leptin-hormon, insulin-hormon, mange andre hormoner, invaderende mikroorganismer, fejlrettet autoimmunreaktion mv.
Det er muligt, at den grundliggende årsag er autoimmunitet. De tidlige læsioner indeholder makrofager og T-celler, medens mere avancerede stadier er fyldt med immunceller. Hvis årsagen er autoimmunitet som reaktion på stoffer i kosten er det sandsynligt, at stenalderkost vil kunne forhindre åreforkalkning, ref.10293.
Der er stadig flere studier, som viser, at komponenter i vores kost kan medføre autoimmun-reaktioner. Staffan Lindeberg skriver: "Det er på tide at diskutere stenalderkost som et realistisk alternativ til forebyggelse og behandling af autoimmune sygdomme", ref.10293.
Det ville være et sensationelt gennembrud, hvis det viser sig, at en eller flere af disse sygdomme kan forhindres ved simpelthen at holde sig fra korn, bønner eller mejeriprodukter, idet disse fødevarer indeholder antigene proteiner.
Desuden bør man støtte nedbrydningen af kostens proteiner i tarmen, – ved at undgå sojabønne-produkter, andre bønner samt kornarter, som indeholder protease-hæmmende planteforsvarsstoffer.
Endelig skulle man mindske risikoen for, at antigent-virkende protein-komponenter kan trænge igennem tarmslimhinden og gennem blod/hjerne-barrieren, og derfor bør man søge at undgå lektinerne i korn og bønner,ref.10293.
Lektiner i korn og bønner øger gennemtrængeligheden af tarmbarrieren, ref.10284. Det medfører, at de og andre tilstedeværende store molekyler, kan komme ind i blodstrømmen.
Kan korn give åreforkalkning?
Studier har vist, at pattedyr og fugle, som spiser græsfrø, typisk er modstanddygtige overfor at få åreforkalkning – medens dyr, der ikke spiser græsfrø, er mere følsomme for åreforkalkning i forsøg (det gælder primater, svin, marsvin-gnavere, papegøjer), ref.10294.
Den dyrlæge, Richard Fiennes, der påviste dette, foreslog, at korn kunne bidrage til udvikling af åreforkalkning hos mennesket, ref.10294.
Kan lektiner give åreforkalkning?
Det er en mulighed, at en medvirkende årsag til åreforkalkning er kornprodukternes lektiner – som kan binde sig til "sukkerproteiner" (glycosylerende proteiner) på celleoverflader i mennesket. Dette er aldrig blevet "bevist", men det virker plausibelt.
Man ved, at lektiner kan fremkalde inflammation og give hormon-forstyrrelser, ref.10295.
Hvedens lektin kaldes agglutinin (wheat germ agglutinin, WGA). Det binder sig til makrofager og til de glatte muskelceller i blodkarvæggen. Både makrofager og de glatte muskelceller er aktive i åreforkalkningsprocessen.
WGA-lektinet har også en stærkt aktiverende virkning på blodplader og celle-klistermolekyler (adhæsive molekyler),ref.10296, som også indgår i åreforkalkningsprocessen, ref.10297.
Peanuts indeholder et lektin (kaldet PNA-lektin) som i bl.a. primater tydeligt medvirker til åreforkalkning, for hvis det fjernes fra peanut-olie, dannes mindre åreforkalkning (disse studier er også lavet i kaniner og rotter).
WGA-lektinet virker vækstfremmende ved at aktivere EGF-receptoren, ref.10298.
Denne receptor anses for medvirkende i åreforkalkningsprocessen. Ved at aktivere EGF-receptoren kan lektin komme til at afstøde det gel-lag (glycocalyx), som beskytter endo+telet ind mod blodstrømmen. Derefter kan skadelige stoffer, såsom bakterier, oxiderede fedtstoffer osv. lettere trænge ind i blodkarvæggen, og her måske starte åreforkalkningsprocessen, ref.10299.
I USA har almindelige morgenmadsgryn i realistiske mængder vist tendens til at klumpe blodlegemer sammen, ref.10294.
Forskerne har været interesserede i lektiner, men forbavsende lidt interesseret i at afsløre lektinernes virkning i kostsammenhæng. På trods af, at der er talrige beviser på, at WGA-lektin fra hvede er biologisk aktivt, var der kun 50 ud af 6271 publikationer med søgeordet "wheat germ agglutinin", som også indeholdt ordet "nutrition" i artiklens sammendrag. Til sammenligning indgik ordet "nutrition" i 2121 ud af 3395 artikler, som blev fundet på søgeordet "saturated fat" (mættet fedt.asp">, ref.10300.
WGA-lektinet findes i den stivelsesholdige endosperm i hvedekornet. Indholdet er meget større i hvedekimen (som er plantens embryo). Ved valsning af kornet smuldres endospermens stivelse, hvorimod det voksagtige embryon blot trykkes fladt, hvorefter det let kan fjernes fra produktet.
Mæthedshormonet leptin binder sig til leptin-receptoren. Da denne er "forsukret" (glycosyleret), kan lektiner fra korn også bindes til leptin-receptoren, ref.10301.
Man ved ikke, om dette aktiverer eller inaktiverer leptin-receptoren – men hvis bindingen virker inaktiverende betyder det, at leptin-hormonet forhindres i at afgive sit signal til receptoren. En sådan leptin-resistens menes at kunne fremme åreforkalkning, ref.10302.
Hvad er syndrom X?
Syndrom X er betegnelsen for en samling af sygdomme, nemlig type-2 diabetes, højt blodtryk, højt kolesteroltal, fedme og skadelige ændringer af blodets sammensætning, ref.10163 s.37.
Hvis insulinniveauet konstant er hævet, opstår en tilstand, som kaldes hyperinsulinisme, og som forhøjer risikoen for at udvikle "syndrom X". Stenalderkost medfører naturligt lavt insulinniveau, og dermed reduceret risiko for at udvikle "syndrom X" sygdomme.
Hvor meget protein indtog stenaldermennesket?
Jæger&samlere fik 19-35% protein
Hvilke negative virkninger har vores kost?
Den moderne kost har en række negative virkninger på vores blodkredsløb, insulin-følsomhed, stoffernes gennemtrængelighed til blodet og hjernen mv.
Hvilke ting i kosten giver risiko for kræft?
Kostfaktorer, som på overbevisende måde øger risikoen for at udvikle kræft: ref.10154 s.188
Brystkræft: – Alkohol, fed krop ("fed krop" er i denne tabel ikke med nogen defineret nedre grænse)(Diegivning nedsætter risikoen)
Tyktarmskræft (og rectum-kræft) : – Alkohol, fed krop, bugfedt, kød af okse/svin/lam-husdyr, forarbejdet kød (bl.a. røget/saltet/præserveret)(Fysisk aktivitet nedsætter risikoen) : – Kræft i pankreas, nyrer, livmodervæv: – Fed krop (ingen defineret nedre grænse)
Spiserørskræft: – Alkohol, fed krop [ingen nedre def.-grænse]
Mund- og strubekræft: – Alkohol
Leverkræft: – Aflatoxin (svampeangreb-mugne nødder)
Lungekræft: – Arsen i drikkevand, beta-karoten i kosttilskud
Andre kræftformer: – Hvad angår kræft i næse, mave, galdeblære, æggestokke, livmoderhals, prostata, blæren, huden mv. kendes ingen faktorer i kosten, som på overbevisende måde er blevet videnskabeligt påvist at øge risikoen for disse kræftformer.
Kan kræft skyldes forkert kost?
Man har skønnet, at 30% af alle kræftdødsfald i USA er forbundet med kostmæssige faktorer, og at 30-40% af kræfttilfælde i verden muligvis kan forebygges ved enkle forandringer i kosten og livsstilen i øvrigt [side 96 i Kirsten Hartvig, "Spis dig til et stærkt immunforsvar – med over 300 immunfremmende fødevarer og opskrifter" (Lindhardt og Ringhof, 2003; oversat fra "Eat for immunity, 2002)]
Hvilke fødevarer er kræftforebyggende?
Det er foreslået, at følgende kan tænkes at virke kræftforebyggende: hvidløg, rødbede, grapefrugt, grønkål, nælde, avocado, paranødder, burresnerre, morgenfrue, martsviol, echinacea, shiitake-svamp. Desuden er det blevet foreslået, at A-vitaminholdige fødevarer er anbefalelsesværdige mod kræft: søde kartofler, gulerod, rød peberfrugt, grønne blade, mango, papaya, centnergræskar. Tilsvarende C-vitaminholdige fødevarer som guava, røde og grønne peberfrugter, solbær, grønne blade, mango, citron, appelsin, kål, broccoli, papaya. Tilsvarende E-vitaminholdige fødevarer, såsom avocado, nødder, soltørrede tomater, søde kartofler, solsikkekerner. Tilsvarende zinkholdige fødevarer, såsom adukibønner, tofu, tempeh (gærede sojabønner), linser, kikærter, tahin, græskar-kerner. Tilsvarende selen (bønner, paranødder, linser, pasta, solsikkekerner, svampe, fuldkornsbrød), karotinoider (gule/orange frugter), bioflavonoider (mørkfarvede bær som blå druer, blåbær, tranebær). Tilsvarende quercetin i morgenfrue. Tilsvarende sunde fedtsyrer i f.eks. valnødder [side 97 i Kirsten Hartvig, "Spis dig til et stærkt immunforsvar – med over 300 immunfremmende fødevarer og opskrifter" (Lindhardt og Ringhof, 2003; oversat fra "Eat for immunity, 2002)]
Hvordan kan insulinfølsomheden forbedres?
Stenalderkostens lave indhold af glykæmiske kulhydrater, mættet fedt og sukker forbedrer insulinfølsomheden. Stenalderkostens høje indhold af fibre, protein og omega-3 fedtstof forbedrer også insulinfølsomheden, ref.10155 s.80.
Protein forårsager kun små ændringer i blodets niveau af glukose og insulin. Stivelse forårsager derimod store ændringer i blodets niveau af glukose og insulin. Omega-3 fedtstoffer fremkalder et kraftigt fald i blodets triglycerider. Højt fiberindhold (fra stenalderkostens stivelsesfrie grøntsager og frugter) nedsætter passagetiden for kulhydrater igennem tarmene, hvilket gør stigningen af blodsukkeret langsommere efter et måltid. Dette forbedrer insulinfølsomheden.
Hvilke sygdomme kan opstå som følge af insulinresistens?
Insulinresistens hænger sammen med de såkaldtes Syndrom X-sygdomme: Disse sygdomme påvirker så mange som halvdelen af alle mennesker, børn og voksne, i verden, ref.10163 s.77.
De fire største Syndrom X sygdomme er:
1) Type-2 diabetes, ref.10163 s.77.
2) Højt blodtryk, ref.10163 s.77.
3) Hjertesygdomme, ref.10163 s.77.
4) Unormale fedtniveaer i blodet (dyslipidemi) – i form af lavt HDL-kolesterol, højt LDL-kolesterol, højt triglycerid-niveau, højt niveau af "små-tæt LDL-kolesterol" , ref.10163 s.77+79.
5) Urinsyregigt, ref.10163 s.80.
6) Blodfortykkelse, ref.10163 s.80.
7) Fedme, ref.10163 s.80.
8) Visse kræftformer, såsom brystkræft, prostatakræft, tyktarmskræft, ref.10163 s.80.
9) Nærsynethed, ref.10163 s.80.
10) Cyster på æggestokkene, ref.10163 s.80.
11) Acne, ref.10163 s.80.
Hvad er virkningen af et forhøjet insulin-niveau i blodet?
Forhøjet insulin-niveau i blodet forøger blodets indhold af et hormon, som kaldes "insulinlignende vækstfaktor 1" (IGF-1, insulin-like growth factor one). IGF-1 er et virksomt hormon i alt væv. Det er en vigtig vækstregulator. Et forøget niveau af IGF-1 stimulerer vækst. Høje børn har højere niveauer af IGF-1. (Et reduceret niveau af IGF-1 gør væksten langsommere, og børn under middelhøjde har lave niveauer af IGF-1, og indsprøjtning af IGF-1 vil få dem til at vokse sig højere).
William Wong og kolleger fra Children’s Nutrition Research Center i Houston, USA, har påvist, at piger, der var højere og tungere og som modnedes tidligere, havde større koncentrationer af både insulin og IGF-1 i blodet, og lavere IGFBP-3 (dette hormon omtales andet steds), ref.10163 s.81. [William W. Wong, Copeland KG, Hergenroeder AC, Hill RB, Stuff JE, Ellis KJ. Serum concentrations of insulin, insulin-like growth factor-I and insulin-like growth factor binding proteins are different between white and African American girls. J Pediatr 1999;135:296-300].
Kost, som medfører insulinresistens – især kost med højglykæmiske kulhydrater – forøger IGF-1 niveauet i blodet og sænker IGFBP-3 niveauet, og formindsker vævets følsomhed over for retinoidsyre, et af kroppens naturlige kemiske signaler (retinoidsyre), der normalt begrænset vævsvækst. Disse hormonelle forandringer kan accelerere væksten hos børn i voksealderen, ref.10163 s.81.
Forhøjet insulin-niveau i blodet nedsætter blodets indhold af et hormon, som kaldes "insulinbindingsprotein-3" (IGFBP-3, insulin growth factor binding protein three), ref.10163 s.80.
Faldet i blodniveauet af IGFBP-3 medfører, at væv bliver mindre følsomt over for et af kroppens naturlige kemiske signaler (retinoidsyre), der normalt begrænset vævsvækst.
Hvilken kost modvirker knogleskørhed?
En undersøgelse af Katherine Tucker og kolleger på Tufts University har vist, at ældre mænd og kvinder havde den største knogletæthed og de stærkeste knogler, hvis de hørte til den gruppe, som spiste mest frugt og grønt, ref.10163s.21.
Ost indeholder kalk, men hvis man undlader at spise frugt og grønt vil der med tiden kunne udvikles knogleskørhed, selv om man spiser meget ost. Dette kan synes paradoksalt, men det skyldes, at calciumbalancen ikke blot afhænger af, hvor meget calcium der indtages, men i lige så høj grad afhænger af, hvor meget calcium, der udstilles fra kroppen. Man kan altså godt have en calciumbalance på en calciumfattig kost, hvis ellers man ikke udskiller ret meget calcium. Et højt calcium-tab kan opstå, hvis der er ubalance i syre/base-balancen. Det skyldes, at hvis kosten har et højt syreniveau vil man miste mere calcium via urinen. Omvendt vil en mere basisk kost medføre mindre calcium-tab.
Anthony Sebastian og kolleger fra universitetet i San Francisco påviste, at ved blot at indtage kaliumbikarbonat (som er en base) bliver kroppens interne syreproduktion neutraliseret, således at calcium-tabet via urinen nedsættes og knogleopbygningen forstærkes [, ref.10163 s.22 [Anthony Sebastian, Harris ST, Ottaway JH, Todd KM, Morris RC Jr. Improved mineral balance and skeletal metabolism in postmenopausal women treated with potassium bicarbonate. N Engl J Med 1994;330:1776-1781].
Lawrence Appel fra Johns Hopkins universitetet i USA har i New England Journal of Medicine beskrevet, hvordan en kost med rigelige mængder af frugt og grønt (dvs. basiske, alkaliske grøntsager) begrænser calcium-tabet via urinen i betydelig grad, ref.10163 s.22 [Lawrence J. Appel, Moore TJ, Obarzanek E, Vollmer WM, Svetkey LP, Sacks FM, Bray GA, Vogt TM, Cutler JA, Windhauser MM, Lin PH, Karanja N. A clinical trial of the effects of dietary patterns on blood pressure. N Engl J Med. 1997;336:1117-1124].
Korn, mælkeprodukter, bælgfrugter, kød, æg samt fisk medfører syreoverskud i kroppen. Den værste synder er faktisk hårde oste, selv om de er rige på calcium. Indtagelse af disse fødevarer vil medføre knogleskørhed, hvis man ikke samtidig spiser tilstrækkeligt med frugt og grønt. Stort set alle frugter og grøntsager virker basisk (alkalisk) i kroppen. Hvis man spiser stenalderkost er man uden for risiko for knogletab som følge af for meget syre i kosten. Det skyldes, at man på stenalderkost får mindst 35% af kalorierne fra basiske (alkaliske) frugter og grøntsager. De vil derfor neutralisere syren fra kød og fisk, ref.10163 s.22.
Hvad var årsagen til engelsk syge?
Allerede i 1930'erne opdagede Edward Mellanby (D-vitaminets opdager), at havre kan medføre engelsk syge (han opdagede, at hundehvalpe, der blev fodret med havre, fik sygdommen).
Talrige studier har påvist, at calciumoptagelsen forbedres, hvis fytinsyren ødelægges. De rå korn indeholder foruden fytinsyre også fytase (enzymet som kan nedbryde fytinsyre), og opblødning i vand nogle timer eller dage – eller hvis surdejsbrød laves på gammeldags måde – kan aktivere fytaseenzymet, så fytinsyren bliver nedbrudt, ref.10285.
Men de gamle metoder med at fermentere melet før bagningen er oftest gået tabt. Det er i øvrigt vanskeligst at fjerne fytinsyren i havre.
Engelsk syge optrådte i England først i Dorset og Somerset (Sydengland tæt på den franske kyst). Årsagen kan have været indførslen af bagegær (fra Frankrig), som giver hurtigere hævning end surdejshævning, og dermed mindre nedbrydning af fytinsyren. Anvendelsen af bagegær spredtes først til de engelske byer, og senere på landet, og først til de mere velhavende. Det var også disse steder engelsk syge først sås.
Er det vigtigt at få fibre i kosten?
Kostfibre er absolut afgørende for et godt helbred. Mangel på fibre øger risikoen for sygdomme. Hugh Trowell, Denis Burkitt og Kenneth Heaton har påvist, at der er sammenhæng mellem lav fiberindtagelse og følgende helbredsproblemer: Forstoppelse, tarmbetændelse (divertikulitis), tyktarmskræft, blindtarmsbetændelse, Crohns sygdom, blødende tyktarmsbetændelse (ulcerativ colitis), irritable tarme, sår på tolvfingertarmen, spiserørsbrok, halsbrand, fedme, type-2 diabetes, galdesten, højt kolesterolniveau, åreknuder, hæmorider, blodpropper og nyresten, ref.10163 s.52.
Er fiberrig kost sundt?
Stenalderkosten var fiberrig, men indeholdt hovedsageligt opløselige fibre.
Korn indeholder især uopløselige fibre (med undtagelse af havre). De uopløselige fibre i korn er mindre gavnlige for stofskiftet end de opløselige fibre, ref.10313.
Grov, fiberrig kost anbefales, men der er ikke overbevisende beviser til støtte for det gavnlige i fiberrig kost, når denne er baseret på fibrene i korn, ref.10257.
Fiberteorien fik især vind i sejlene, da Hugh Trowell og Denis Burkittt (som har givet navn til Burkitts lymfom) foreslog fiberteorien efter studier i Kenya og Uganda, hvor befolkningen ikke havde de vestlige sygdomme. Teorien har ikke kunnet bevises på grund af med-varierende forhold. Heller ikke en tilsyneladende sammenhæng med tyktarmskræft-beskyttelse eller beskyttelse mod hjerne/kar-sygdomme er sikkert bevist, ref.10257.
Hvordan har evolutionen påvirket planters frugter og primaternes sanser?
I 50 mill. år var vores forfædre frugtspisere. Frugt udgør stadig 75% af kosten for chimpanser, bonobo og orangutang,ref.10184.
Under primaternes udvikling skete en evolutionær tilpasning mellem planter og primater. Planterne udviklede frugter,
– der er søde af monosakkarider,
– der har rødgule farver, som viser, at de er modne, og
– der har frø, som er skjult inde i frugternes indre og som er glatte, og indeholder bitterstoffer samt evt. tarmperistaltik-fremskyndende stoffer, som dels sikrer, at frøet ikke bliver tygget og ødelagt, og dels sikrer, at frøet får gødning til at vokse op i, samt (ved fremskyndet tarmperistaltik) at frøet bliver spredt i nærheden, hvor miljøet er som i moderplantens miljø, ref.10184.
I samspil hermed udviklede primaterne farvesyn, evne til at smage sødt, evne til at huske mange frugttyper osv.
Er frugt sundt?
Frugt anbefales. Det høje vandindhold virker mættende, og frugt indeholder bl.a. mikronæringsstoffer.
Men man har højst kunnet vise en lille virkning på nedsat hjerte/kar-sygdom og kræft, og i nogle forsøg ingen virkning, ref.10236.
Problemerne i den vestlige kost kan ikke tilskrives for lille indtagelse af frugt, ref.10236.
Man har i mange år følt sig sikre på, at frugt og grønt er godt for hjertet, men årsagen er i så fald ikke kendt, ref.10238.
Deres enkeltindhold af vitaminer og mineraler har ikke kunnet bevises at have en hjertebeskyttende virkning. To indiske studier om emnet, publiceret i Lancet og British Medical Journal blev senere mistænkt for videnskabelig snyd,ref.10239.
I "DART2"-forsøget (nævnt andetsteds) gav rådgivning om at spise frugt og grønt ikke positive resultater, ref.10240.
Derimod tyder befolkningsundersøgelser på, at 15% af variationen i hjertesygdomme i Vesten kan tilskrives forskelle i indtagelse af frugt og grønt, ref.10241
I et studie, hvor godt 9000 mennesker blev fulgt i 19 år, havde de, der sagde, at de spiste frugt mindst 3 gange dagligt, 24% lavere dødelighed efter hjerteanfald, ref.10242.
Det kan ikke udelukkes, at virkningen af frugt og grønt skyldes, at der derved indtages mindre af de skadelige levnedsmidler, eller der er måske et samspil med en sundere levevis, ref.10243.
Vi er i mange år blevet mindet om at spise "6 om dagen", hvormed det anbefales, at man spiser 6 portioner frugt og grønt om dagen. (Læs herom i BioNyt Videnskabens Verden nr.153).
Selv om der er foretaget rigtig mange undersøgelser, er det ikke med sikkerhed blevet påvist, at "6 om dagen" vil nedsætte risikoen for kræft. Men det er vist, at "6 om dagen" giver en god beskyttelse mod hjerte/kar-sygdomme, såsom iskæmisk hjertesygdom, dvs. indsnævring af hjertets kranspulsårer, som medfører nedsat blod- og iltforsyning til hjertet.
Er frugt sundt for hjertet?
I 2011 publiceredes resultatet af en stor europæisk undersøgelse vedrørende indtag af frugt&grønt og sammenhængen med iskæmisk hjertesygdom, ref.10131.
23 centre i 8 europæiske lande inklusiv Danmark deltog i undersøgelsen. I alt omfattede dette studie hele 313.074 personer.
I gruppen døde 1.636 af en iskæmisk hjertesygdom. Det viste sig, at risikoen for iskæmisk hjertesygdom nedsættes med 22% for de personer, der indtog otte portioner (á 80 g) i forhold til de personer, der indtog mindre end 3 portioner om dagen.
Otte portioner er rigtig meget, og kun 18% af deltagerne indtog så meget. En portion på 80 g svarer til en lille banan, et middelstort æble eller en lille gulerod.
Risikoen for iskæmisk hjertesygdom blev nedsat med 4% for hver ekstra portion frugt og grønt, forsøgspersonerne havde indtaget pr. dag, ref.10131.
Rodfrugt
Får vi vitaminer nok i kosten?
Stenalderkosten indeholdt meget af vitamin A, B, E, K, biotin, pantotensyre og folinsyre (grønne blade). B6 findes både i kød og planter.
Vitamin-D fik mennesket via solen. I dag får mange danskere for lidt af vitamin-D (på grund af manglende sollys, og fordi kun meget høj indtagelse af fisk kan udgøre en alternativ kilde til tilstrækkelig vitamin-D fra kosten). Vitamin-D er vigtig for bl.a. immunsystemet.
Frugt og grønt indeholder mange vitaminer, som er stoffer, som vi behøver, men ikke danner selv i kroppen. Mennesket afviger fra de fleste andre dyr ved, at vi ikke kan syntetisere vores eget C-vitamin, ref.10314.
Formentlig gik denne evne allerede tabt hos vore forfædre for 40-50 mill. år siden, ref.10315.
Når det kunne ske, var det fordi føden (plantekost og/eller rå indtagelse af organer fra dyr) indeholdt så meget C-vitamin, at egenproduktionen var ligegyldig og overflødig. (Skaldyr indeholder også C-vitamin).
Modsat C-vitamin er B12-vitamin ikke tilstede i planter. Behovet for B12-vitamin er dog lille, og B12-vitamin kan gemmes, måske en uges tid, i kroppens depoter. Men B12-vitamin må skaffes fra kød, fisk, skaldyr eller insekter. (Veganere, der ikke spiser kød eller æg/mælk, bør tage B12-tilskud, ref.10249.
Er stenalderkost rig på vitaminer?
I et konkret eksempel på en dag med stenalderkost sammenlignet med en dag på fastfood-kost nåede man frem til, at stenalderkosten indeholdt 41 gange mere beta-caroten (en naturlig antioxidant), 16 gange mere A-vitamin, 18 gange mere C-vitamin, 10 gange mere E-vitamin og 4 gange mere selen, ref.10163 s.37.
Får vi C-vitamin nok i kosten?
C-vitaminmangel fører til skørbug. Stenaldermennesket fik aldrig skørbug, fordi kosten indeholdt ekstremt meget C-vitamin (omkring 500 mg om dagen) fra mange friske frugter og grøntsager, ref.10163 s.56. Eskimoerne havde ikke adgang til friske frugter og grøntsager, men undgik skørbug, fordi de spiste rå fisk, og råt kød af sæler og rensdyr, som indeholder C-vitamin. Men kornprodukter indeholder ikke C-vitamin.
C-vitamin er en af kroppens stærkeste antioxidanter, og C-vitamin hjælper med at sænke kolesterolniveauet, formindske risikoen for hjertesygdomme og for kræft, styrke immunforsvarer og hjælpe med at afværge forkølelser og andre infektioner, ref.10163 s.56.
Får vi B-vitamin nok i kosten?
Mange mennesker tror fejlagtigt, at fuldkornsprodukter er rige på B-vitaminer. Hvis man sammenligner kalorie for kalorie er der ikke meget B-vitamin i kornprodukter i forhold til magert kød, frugt og grønt. Desuden indeholder korn og bælgfrugter antinæringsstoffer, der blokerer for, at tarmen kan optage B-vitaminer. F.eks. kan de antinæringsstoffer, der kaldes "pyridoxin-glykosider", medføre, at kroppen forhindres i at optage op til to trediedele af det B6-vitamin, som du spiser, ref.10163 s.57.
Robert Reynolds fra USDA Human Nutrition Research Center i USA har påvist, at vegetarkvinder i Nepal har lave niveauer af B6-vitamin, fordi der er høje koncentrationer af pyridoxin-glykosider i deres kost, som følge af at denne er baseret på korn og bælgfrugter, ref.10163 s.57. [Robert D. Reynolds. Bioavailability of vitamin B6 from plant foods. Am J Clin Nutr 1988;48:863-867] Tilgængeligheden af B6-vitamin fra magert kød er derimod næsten 100%.
Biotin er et andet B-vitamin, som optages dårligt, hvis man spiser fuldkorn. Bruce Watkins fra Purdue universitet har påvist, at hvede og andre fuldkorn forringer kroppens mulighed for at få tilstrækkeligt med biotin, ref.10163 s.57. [Watkins BA: Dietary biotin effects on desaturation and elongation of 14C-linoleic acid in the chicken. Nutr Res 1990;10:325-334]. Biotinmangel medfører tørre, sprøde fingernegle og hår, ref.10163 s.57. Undersøgelser af Richard K. Scher og kolleger fra Columbia universitet har påvist, at biotintilskud nedsætter negleskørhed og furer i neglene,ref.10163 s.57. [Hochman LG, Richard K. Scher, Meyerson MS. Brittle nails: response to daily biotin supplementation. Cutis 1993;51:303-305] Tilgængeligheden af biotin i animalske fødevarer er næsten 100%.
De mest udbredte og ødelæggende B-vitaminmangelsygdomme, som har plaget menneskeheden, er beriberi og pellagra. Disse sygdomme forårsages udelukkende af et for stort forbrug af kornprodukter. Pellagra er en alvorlig og ofte dødelig sygdom, som skyldes mangel på B-vitaminet niacin og den vigtige aminosyre tryptofan. I perioden 1906 til 1940 var der epidemisk udbrud af pellagra i det sydlige USA. Omkring 3 millioner mennesker antages at have udviklet sygdommen, og mindst 100.000 af dem døde. Lignende udbrud kendes fra Indien og Europa, og pellagra er stadig almindelig i dele af Afrika, ref.10163 s.57. Bag disse pellagra-epidemier lå en udbredt indtagelse af majs. Majs har lave koncentrationer af både niacin og tryptofan. Den smule niacin, der findes i majs, optages desuden dårligt. Magert kød er en fremragende kilde til både niacin og tryptofan, og pellagra ville derfor aldrig kunne opstå i stenalderen i en befolkning, som spiste magert kød.
Beriberi skyldes mangel på B1-vitamin (thiamin). Sygdommen kan medføre lammelse af benenes muskler. Indtil indførslen af polerede ris sidst i 1800-tallet var denne sygdom stort set ukendt. Der udbrød beriberi-epidemi i Japan og Sydøstasien, hvor ris udgjorde hovedbestanddelen af kosten. Det skete, da folk udskiftede de traditionelle brune ris med hvide ris. Senere opdagede man, at man derved havde fjernet den thiamin-holdige klid under poleringsprocessen, og at dette var hovedårsagen til sygdommen. Beriberi er blevet stort set elimineret ved, at der nu til risen tilsættes B1-vitamin (man kalder det så for "beriget ris"). Men hvis det er nødvendigt at tilsætte et vitamin til en fødevare for at forhindre sygdom kunne man overveje, om man så ikke skulle undgå denne moderne version af fødevaren, ref.10163 s.58.
De raffinerede kornprodukter tilsættes B1-vitamin og niacin i Nordamerika. I starten af 2000-tallet har man imidlertid opdaget, at et lavt indhold af tre B-vitaminer, som kaldes B6, B12 og folat, forøger blodets indhold af en aminosyre, som hedder "homocystein", og som er en risikofaktor for hjertesygdomme, hvis homocystein forekommer i høj koncentration i blodet. Fuldkornsprodukter har ikke noget B12-vitamin, og deres B6-vitamin optages dårligt, og de er i bedste fald en dårlig kilde til folat. Et stort forbrug af fuldkornsprodukter i stedet for magert kød, frugt og grøntsager kan derfor medføre hjerteproblemer. Magert kød indeholder godt med både B6 og B12, og frisk frugt og grøntsager er vore bedste kilder til folat, ref.10163 s.58. Imidlertid spiser de fleste for lidt frugt og grøntsager til at få helt tilstrækkeligt med folat, ref.10163 s.58.
Folat beskytter mod hjertesygdomme og mod tyktarmskræft. Desuden forhindrer folat udvikling af rygmarvsbrok hos fostre, hvis den gravide mor har indtaget folat med kosten. Af denne grund beriges raffinerede kornprodukter nu med folinsyre (en folat-form) i USA, ref.10163 s.58. Men fuldkornsprodukter er ikke beriget med folinsyre.
Fuldkorn er på papiret tilsyneladende en god kilde til mange vigtige mineraler såsom jern, zink, kobber og calcium. Men i virkeligheden er kornprodukter faktisk elendige kilder til disse vigtige mineraler i kosten. Det skyldes kornprodukternes indhold af antinæringsstoffer, som blokerer for optagelsen af mineraler. De antinæringsmidler, som kaldes "phytater" (fytater), binder på kemisk måde jern, zink, kobber og calcium i kornet og hindrer, at de bliver optaget via fordøjelsen. Dette gør de så effektivt, at dette medfører jernmangel (anæmi) hos 1200 millioner mennesker verden over. Disse anæmi-tilfælde skyldes udelukkende, at jernet er dårligt tilgængeligt i korn- og bælgfrugter, ref.10163 s.59. Jernmangel gør, at personen føler sig svækket og har sværere ved at udføre sit arbejde. Desuden øger det risikoen for infektioner og alvorlig sygdom. Kvinder har større risiko for at dø under en fødsel, og jernmangel kan permanent forringe et barns indlæringsevne. Stenaldermennesket kan ikke have lidt af jernmangel, fordi magert kød og anden animalsk føde er rige jernkilder, som let optages i kroppen, ref.10163 s.59.
Fuldkornsprodukter kan medføre zinkmangel. I det meste af Mellemøsten bidrager et fuldkornsbrød, som kaldes "tanok", til over halvdelen af den daglige kalorieindtagelse. John Reinhold har påvist, at tanok-fuldkornsbrødet i Mellemøsten forårsager zinkmangel, som hæmmer væksten hos børn og forsinker puberteten, ref.10163 s.59.[John G. Reinhold. High phytate content of rural Iranian bread: a possible cause of human zinc deficiency. Am J Clin Nutr 1971;24:1204-1206].
Kroppen har brug for zink i kampen mod infektioner og forkølelser og for at opretholde kroppens arbejdsevne og styrke. Magert kød er fremragende zinkkilder, og biotilgængeligheden (dvs. den mængde, du modtager af et bestemt fødemiddel) af zink fra kød, er fire gange højere end fra korn, ref.10163 s.60.
Fuldkorn indeholder ikke meget calcium, og dette calcium er desuden bundet til fytater. Det medfører, at det meste af kornets calcium ikke optages i tarmen. Kornprodukter indeholder en masse phosphor (fosfor). En ufordelagtig balance mellem calcium og fosfor kan forøge afkalkningen af knoglerne. Endelig medfører kornprodukter også en syrebelastning af nyrerne, og dette øger calciumtabet via urinen, ref.10163 s.60.
Fuldkorn er kendt for at afbryde D-vitaminomsætningen i kroppen. D-vitamin har flere virkninger, men en af dem er at øge calciumoptagelsen (og dermed forhindre engelsk syge (knogledeformiteter). Hvis man vil studere engelsk syge i forsøgsdyr, behøver man bare at give dyret fuldkornskost! Engelsk syge, knogleskørhed og andre knoglemineralsygdomme er almindelige i mange underudviklede lande, hvor fuldkorn og bælgfrugter er de vigtigste kaloriekilder.
De samme knoglemineralproblemer fandtes hos de første bønder i verden – viser fossilerne. De jæger&samlersamfund, som fandtes forud for bondesamfundene, havde ikke disse knoglemineralproblemer – selv om de ikke drak mælk. De spiste nemlig frugt og grønt. Frugt og grønt indeholder calcium, og er en kilde til baser, som kan neutralisere syrer i kroppen, så der ikke skal bruges calcium til denne neutralisering, dvs. så calcium ikke tabes via urinen.
Tegn abonnement på
BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk) er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift for naturvidenskab. Det er det eneste blad af sin art i Danmark, som er helliget international forskning inden for livsvidenskaberne.
Bladet bringer aktuelle, spændende forskningsnyheder inden for biologi, medicin og andre naturvidenskabelige områder som f.eks. klimaændringer, nanoteknologi, partikelfysik, astronomi, seksualitet, biologiske våben, ecstasy, evolutionsbiologi, kloning, fedme, søvnforskning, muligheden for liv på mars, influenzaepidemier, livets opståen osv.
Artiklerne roses for at gøre vanskeligt stof forståeligt, uden at den videnskabelige holdbarhed tabes.
Recent Comments