Koraller er i fare, når havtemperaturen stiger. Ved en temperaturstigning på ca. 1°C over den gennemsnitlige sommertemperatur i havoverfladen frigiver koraller spontant deres symbiotiske alger, som giver de kraftige farver. Koral-afblegning ("coral bleaching") rapporteredes talrige steder i de tropiske have på den sydlige halvkugle i første halvdel af 1998. Noget tilsvarende var ikke set før, og det skyldtes ekstremt varme vandtemperaturer. Afblegning af koraller synes at være tegn på ekstrem stress i koralkolonierne. Årsagen behøver ikke primært at være temperaturen, men kan også være havvandets uigennemsigtighed eller ændring af dets saltholdighed. Marinbiologer vil nu tage satelitovervågning med remote-sensing-systemer i brug for at følge koralafblegningen. Satellitbilleder fra den amerikanske US National Oceanic and Atmospheric Administration vil i første omgang via Internettet blive sendt til Australian Institute for Marine Science og Great Barrier Reef Marine Park Authority for at følge afblegningen i Great Barrier Reef ud for Australiens kyst. New Scientist nr.2168, 9/1-99 s.18 (art. af Liz Tynan, Sydney).

– – –

Koralrevsdød – årsagen er gammel Gennem de senere år har det vakt opmærksomhed og bekymring, at mange koralrev rundt om i verden er begyndt at blegne* eller direkte at dø ud, så kun koraldyrenes nøgne kalkskeletter står tilbage. Koralrev dækker ganske vist kun et meget lille del af verdenshavenes bund, men de er hjemsted for et meget stort antal arter af både dyr og planter. Det anslås, at koralrevenes samlede artstal når over en million. Der har været mange spekulationer over årsagen til at koralrevene åbenbart ikke har det særlig godt mange steder, og der er blevet gættet på både forurening og den globale opvarmning. Nu har en international gruppe af forskere ved at foretage indgående studier af koralrev over hele verden kommet til den konklusion, at årsagen til, at koralrevene forfalder, går meget langt tilbage i tiden, og det sandsynligvis skyldes menneskelig indgriben i komplicerede økologiske systemer. Forskerne har blandt andet gennemgået en lang række geologiske, arkæologiske og historiske data for de områder, hvor der er koralrev i forfald, og til deres overraskelse har de opdaget, at mennesker langt tidligere end hidtil antaget har påvirket koralrevenes økosystemer i en negativ retning, ved for eksempel at drive intensiv jagt på havskildpadder og andre dyr, som står øverst i koralrevenes økosystemer. Disse forstyrrelser er sket på forskellige tidspunkter og med forskellig intensitet – nogle af skaderne begyndte faktisk at ske for flere tusinde år siden, andre for hundrede år siden eller senere – men i alle tilfældene har man kunnet se den samme udvikling, at økosystemerne kommer ud af balance og til sidst kollapser. Undersøgel-serne har i øvrigt fået et dansk bidrag for de caraibiske områdes vedkommende. Forskerne har blandt andet undersøgt historiske optegnelser over fiskeriet i de områder, hvor koralrevene ligger, og her har man fra dansk side kunne bidrage med oplysninger om fiskeriet ved the Virgin Islands, som i en længere periode var danske (de dansk vestindiske øer). I Caraibien er et af dyrene øverst i økosystemet, den caraibiske munkesæl, i øvrigt uddød inden for de seneste årtier. En af forskerne bag undersøgelsen, professor Karen Bjorndal, fra University of Florida, siger, at en langsom dødsproces nu er i gang i mere end 80 procent af alle verdens koralrev, men selv om mange af de vigtige revorganismer er blevet meget sjældne, er de ikke alle udøde endnu, og derfor er der en mulighed for at vende udviklingen gennem frednings- og bevaringstiltag, mener hun. I USA har the National Oceanic and Atmospheric Administration (NOAA) sat undersøgelser i gang af koralrev i både caraibien og Stillehavet, og man vil blandt andet sammenligne koralrevenes udvikling i områder, hvor der foregår fiskeri, og hvor revene ligger i naturbeskyttelsesområder. En forskergruppe fra University of New Orleans geologiske fakultet, har ved at undersøge borekerner fra koralrev ud for Floridas kyst og ved St. Croix og Puerto Rico opdaget, at en bestemt art af koraller, Acropora palmata, (en "hjortetaks-koral" – opkaldt efter sin form) faktisk tidligere har været forsvundet fra koralrevene i en periode på omkring 1000 år for 6000-7000 år siden. Borekernerne viste deuden, at arten igen forsvandt for ca 3000 år siden og første vendte tilbage 600 år senere. For en snes år siden blev det konstateret, at hjortetaks-korallerne i det meste af det caraibiske område var begyndte at blive angreb af en særlig sygdom, der har fået navnet White Band Disease (WBD). Årsagen til sygdommen er stadigvæk ikke kendt, selv om der konstateret nogle særlige bakterier på de angrebne koraller, men de samme bakterier er fundet på raske koraller. Den samme sygdom er siden blevet konstateret på andre arter af koraller i det Røde Hav og Stillehavet. De små kolonidannende polypdyr, som koraller består af, dør i stribeformede plamager på korallerne, og efterlader det nøgne kalkskelet som hvide striber, hvad der har givet sygdommen sit navn. Den særlige blegning* af korallerne er et resultat af, at de mikroskopiske alger, som lever i symbiose med korallerne inde i polypdyrenes væv, forsvinder. Det er disse symbiotiske alger der giver korallerne deres grønlige eller brunlige farve. Algerne er gennem deres fotosyntese med til at give koraldyrene et vigtigt næringstilskud. Når algerne forsvinder bliver polypdyrenes væv gennemsigtigt, og korallerne kommer til at se hvidlige ud, fordi kalkskelettet skinner igennem. Man ved ikke, hvorfor algerne forsvinder, men antages det er en reaktion på belastninger af miljøet. Rapporter om denne form for afblegning forelå allerede for mere end hundrede år siden, men det først i de sidste 20 år, afblegningen er blevet et omsiggribende fænomen. En række forskningsinstitutioner rundt om i verden er nu i et samarbejde med forskere fra den amerikanske rumfartsorganisation NASA begyndt at analysere billeder taget af Landsat 7 og andre amerikanske observationssatelitter i et projekt, som har til formål at registrere alle klodens koralrev i et forsøg på at følge deres udvikling. åååwww.nmfs.noaa.gov http://earthobservatory.nasa.gov/study/coral/ www. flmnh.ufl.edu www.publicaffairs.noaa.gov www.napa.ufl.edu http://gsa. confex.com ".

– – –

Er koralrevene døde om 100 år? En australsk forsker mener at have påvist, at årsagen til tilbagegangen for koralrevene er den globale temperaturstigning. I 1998 konstaterede man for første gang mange døde områder i koralrevene. Koral-afblegningen ("coral bleaching") rapporteredes talrige steder i de tropiske have på den sydlige halvkugle. Noget tilsvarende i samme omfang var ikke set før, og det skyldtes ekstremt varme vandtemperaturer. Ove Høeg-Guldberg fra Sidney universitet mener, at dette vil være en årlig tilbagevendende situation. Han har gennem 15 år undersøgt hvordan de farvestrålende koralrev blegner. Ud over det æstetiske og biologisk interessante ved koralrevene udgør koralrevene også en meget vigtig ressource for fiskeriet og turismen, og denne økonomiske kobling kan tænkes at sætte gang i nye politiske signaler på klimaområdet i bl.a. Australien. Koraller er kolonilevende dyr, som får deres føde fra de alger, som de lever i symbiose med. Når korallen blegner, er det fordi algerne udstødes af korallen, når algerne skades af lyset ved højere vandtemperaturer end normalt. Sammen med andre forskere har Ove Høeg-Guldberg studeret koraller i Great Barrier Reef ud for Australien. Korallerne blev holdt i tanke, hvor man kunstigt kunne hæve temperaturen. Når temperaturen steg over 26-28°C, faldt deres formeringsevne 10%. Ved 32°C faldt formeringen til 40%, og ved 34°C stoppede reproduktionen næsten helt. Satellitmålinger af havtemperaturer har vist, at koralblegningen sker i forbindelse med højere vandtemperatur. 1998 var det hidtil værste år med hensyn til koralblegning. Ifølge Ove Høeg-Guldbergs computermodel vil sådanne katastrofeår komme stadig hyppigere: De vil, afhængig af hvilket område på Jorden, der er tale om, ske årligt efter år 2020-2040. Omkring år 2100 vil der stort set ikke være flere koralrev tilbage, hvis temperaturkurven ikke ændres, forudser forskeren. Marinbiologer vil nu tage satellitovervågning med remote-sensing-systemer i brug for at følge koralafblegningen. Satellitbilleder fra den amerikanske US National Oceanic and Atmospheric Administration vil i første omgang via Internettet blive sendt til Australian for at følge afblegningen i Great Barrier Reef ud for Autraliens kyst. Figurtekst: Ved en temperaturstigning på ca. 1°C over den gennemsnitlige sommertemperatur i havoverfladen frigiver koraller spontant deres symbiotiske alger, som giver de kraftige farver. Afblegning af koraller synes at være tegn på ekstrem stress i koralkolonierne. Årsagen behøver ikke primært at være temperaturen, men kan også være ændring af havvandets saltholdighed eller andre forhold. Nature bd.400, 8/7-1999, s.98, [Peter Pockley] (artiklen er accepteret for publikation i Marine and Freshwater Research). New Scientist nr.2168, s.18 (art. af Liz Tynan, Sydney). " ".

Tegn abonnement på

BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk) er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift for naturvidenskab. Det er det eneste blad af sin art i Danmark, som er helliget international forskning inden for livsvidenskaberne.

Bladet bringer aktuelle, spændende forskningsnyheder inden for biologi, medicin og andre naturvidenskabelige områder som f.eks. klimaændringer, nanoteknologi, partikelfysik, astronomi, seksualitet, biologiske våben, ecstasy, evolutionsbiologi, kloning, fedme, søvnforskning, muligheden for liv på mars, influenzaepidemier, livets opståen osv.

Artiklerne roses for at gøre vanskeligt stof forståeligt, uden at den videnskabelige holdbarhed tabes.