Nederst fra dette link kan man finde nye ændringer i Wikipedia inden for bl.a. kemi
Artikler om kemi på dansk Wikipedia
Kemi Fra Wikipedia, den frie encyklopædiDisambig bordered fade.svgFor alternative betydninger, se Kemi (by).
Molekylemodel af det kemiske stof Koriandrin, der findes i Korianders æteriske olier
Kemi (græsk: chymeia, læren om væsker eller (flydende) metaller) er læren om materiens forvandling, i modsætning til fysik, der er læren om energiens forvandling. Kemi er også studiet af de basale atomare byggesten i naturen, og hvordan de kan kombineres til at danne stoffer i fast fase, væskefase og gasfase, som former liv og alt andet, vi kender. Kemien undersøger molekyler i alle aspekter fra deres dannelse, over deres vekselvirkninger, til den måde hvorpå de går i stykker.
Atomer
Atomteorien er en grundlæggende teori indenfor kemien. Teorien siger, at alt stof er dannet af en mængde meget små enheder kaldet atomer.
En af de første love, der blev opdaget, og som ledte til fremkomsten af kemien som en videnskab, er stofbevarelsesloven. Loven siger, at der ikke sker nogen ændring i atomantallet under en almindelig kemisk reaktion. Det betyder, at hvis man starter med 10.001 atomer og lader disse gennemgå en række kemiske reaktioner, så vil man stadig have 10.001 atomer, når reaktionerne er løbet til ende.
Stofmængden – antallet af molekyler angivet i mol – kan imidlertid sagtens være forandret, idet der i kemiske reaktioner brydes kemiske bindinger (og dannes nye). Herved dannes der (som regel) nye molekyler, som hver især kan indeholde flere eller færre atomer, og dermed er stofmængden ændret.
Eksempel:
2 H2 + O2 → 2 H2O
Hvis 6 mol dihydrogen (brint) reagerer fuldstændigt med 3 mol dioxygen (ilt), dannes 6 mol vand … den samlede stofmængde (antallet af molekyler) er altså gået fra 9 mol til 6 mol.
Massen vil ligeledes være den samme, når der er gjort rede for den energi, der er tilført eller fjernet.
Kemien studerer disse atomers interaktioner med hinanden, nogle gange som enkeltatomer, men oftere kombineret med (bundet til) andre atomer i form af ioner og molekyler. Disse atomer, ioner og molekyler kan reagere med hinanden (når man f.eks. brænder træ, kombineres iltatomer fra luften med kulstofatomer og brintatomer i træet), eller de kan reagere med lys og andre former for stråling (et fotografi dannes ved, at lys ændrer molekyler på en film).
En af de tidlige opdagelser var, at atomerne næsten altid er kombineret med hinanden i et bestemt talforhold, hvilket har dannet grundlag for valensbegrebet.
En anden vigtig opdagelse var, at ved en given kemisk reaktion vinder eller mister man altid den samme mængde energi. Denne opdagelse har ledt frem til vigtige koncepter som kemisk ligevægt, termodynamik og kinetik.
En vigtig teori til beskrivelse af kemiske fænomener er kvantemekanikken. Denne teori er kompleks, ikke-intuitiv og svær at forstå og håndtere, og ofte bruger man simplere teorier til at forudsige udfaldet af kemiske eksperimenter. Disse teorier (f.eks. syre/base-reaktioner) dækker hver især et snævrere område, men de er langt nemmere at forstå og bruge.
Atom Fra Wikipedia, den frie encyklopædiDisambig bordered fade.svgDenne artikel omhandler en kemisk bestanddel. Opslagsordet har også anden betydning, se Atom (programmering).
Bohrs model af et brintatom. En elektron springer mellem faste baner og udsender en foton med en bestemt energi.
Illustration af et heliumatom med atomkernen forstørret øverst til højre og elektronskyen i sort. Den sorte streg angiver een ångstrøm svarende til 10−10 m eller 100,000 fm
Et atom defineres som den mindste kendte kemiske bestanddel, der stadig har stoffets egenskaber.
Ordet atom stammer fra det græske ord atomos der betyder udelelig: Grækerne forestillede sig atomet som en absolut "mindste" enhed som materien kan opdeles i.
Atomer består af en kerne og en række elektronskaller med negativt ladede elektroner i. Kernen er meget lille, og er kun ca. en hundredetusindedel af atomet, men rummer næsten al massen. Kernen består af to slags partikler, positivt ladede protoner og neutrale neutroner, og sammensætningen af disse bestemmer hvilket grundstof og hvilken isotop atomet er.
Selvom atomet består af elementarpartikler, var den græske antagelse korrekt for så vidt, at et atom er den mindste mængde af et grundstof (f.eks. svovl der har nr. 16 i det periodiske system) man kan have. Hvis man delte et enkelt svovlatom i to lige store dele, ville slutresultatet være to ilt-atomer snarere end to "mindre" portioner svovl.
En kemisk sammensætning af atomer kaldes en kemisk forbindelse. Eksempler på kemiske forbindelser er molekyler og salte.
Historie
Filosoffen Demokrit (460-370 f.Kr) menes at være den første, som i 440 f.Kr. fremsatte en teori om at verden består af en masse små dele. Dem kaldte han atomos. Han postulerede, at atomerne udførte mekaniske bevægelser, at de hang sammen vha. kroge, og at de havde forskellige størrelser og omkredse.
Denne teori mødte stor modstand. Folk kunne ikke acceptere, at alt bestod af atomer, også immaterielle begreber, som f.eks. sjæl og mod, og de kunne ikke acceptere den determinisme, som lå i teorien.
Omkring samme tid kom Aristoteles med sin berømte teori om, at verden bestod af de fire elementer jord, vand, luft og ild. Denne teori var meget nemmere at forstå og var mere forenelig med datidens religion, hvilket kan være grunden til, at dette blev den dominerende teori.
Sådan stod det på i mange hundrede år. Aristoteles' teori blev efterhånden integreret i religionen, og man blev betragtet som kætter, hvis man ikke troede på Aristoteles. Demokrits teori gik i glemmebogen.
Man skal helt frem til 1500-tallet for at finde eksempler på folk, som trodsede Aristoteles og kirken. Peter Ramus forkastede Aristoteles' teorier ved at påvise at vindampe kunne trænge igennem 4 lag papir. Dette indikerede, at der muligvis kunne være noget om Demokrits teori.
I 1600-tallet blev atomteorien fremstillet på sådan en måde, at den var mere forenelig med religionen. Pierre Gassendi sagde, at atomerne var skabt af Gud, så man var ikke nødvendigvis kætter ved at tro på Demokrits atomteori.
I 1803 gjorde John Dalton en opsigtsvækkende opdagelse. Han havde studeret atomteorien, og det lykkedes ham vha. forskellige eksperimenter at finde et system i atomerne. Han regnede ud, hvor mange slags af hvilke atomer, der skulle til for at danne bestemte molekyler.
I 1913 opstillede Niels Bohr en model for brintatomet, som er det simpleste af alle atomer. Bohrs atommodel repræsenterer et mellemstadium mellem en klassisk elektrodynamisk og en moderne kvantemekanisk beskrivelse af brintatomet. Bohrs atommodel angiver korrekt bølgelængderne af lyset i brintatomets linjespektrum.
Se også
- Fysik
- Partikelfysik
- Subatomar partikel
- Proton
- Neutron
- Elektron
- Foton
- brintatomet
- Atommodel (Bohr)https://da.wikipedia.org/wiki/Atom
- Atommodel (bølge)
Eksterne henvisninger
Commons-logo.svgWikimedia Commons har flere filer relateret til Atom
Wiktionary-logo.svg
Se Wiktionarys definition på ordet:
atom
https://da.wikipedia.org/wiki/Atom
=
https://da.wikipedia.org/wiki/Fast_form
Fast form er en tilstandsform et stof kan optræde i.
I fast form sidder atomerne bundet til hinanden, så de beholder deres plads i forhold til naboatomerne.
Varmer man fast stof op, svinger atomerne kraftigere og kraftigere på deres pladser, til de til sidst når stoffets smeltepunkt/frysepunkt hvor stoffet går over i flydende form.
Se også
= https://da.wikipedia.org/wiki/Aggregattilstand
Aggregattilstand Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Oversigt over aggregattilstande og faseovergange.
Aggregattilstande er tilstande, som stoffer/materialer kan optræde i. De aggregattilstande, der forekommer hyppigst på jordkloden, er fast form, væske og gasform. Desuden findes mere specielle aggregattilstande som plasma, superleder og flere. Et stofs aggregattilstand bestemmes af intensive termodynamiske variabler som tryk og temperatur.
Mange kendte stoffer kan eksistere i flere faser, og faseovergangen sker ved at stoffet bliver påført andre forhold, eksempelvis en ændring af tryk eller temperatur. Et eksempel kan være vand, der kan optræde som is, væske og damp. Dette modsvarer henholdsvis fast, flydende/væske og gasform.
I en mikroskopisk beskrivelse svarer aggregattilstandene til forskellige måder hvorpå atomerne eller molekylerne er organiseret:
- Fast stof – bestanddelene er fast bundet i en struktur.
- Væske – bestanddelene er løst bundet til hinanden, de hænger sammen men udgør ingen fast struktur.
- Gas – bestanddelene er ikke bundet til hinanden, men bevæger sig frit.
- Plasma – en gas af ioniserede atomer/molekyler og frie elektroner.
Se også
= https://da.wikipedia.org/wiki/V%C3%A6ske
Væske Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
En væske er et flydende stof, der kan ligesom faste stoffer kun i ringe grad ændre rumfang under tryk, men som en gasart er flydende og således ikke har nogen afgrænset form.
Der findes fire tilstande for stof, fast form, flydende form, gas og plasma. Hvis væsken køles ned til dets frysepunkt, krystaliserer den og bliver den fast, medmindre der sker en underafkøling af væsken. F.eks. bliver vand til is. Mens en væske altid fordamper fra sin overflade, vil en væske der varmes til dets kogepunkt omdannes til gas også i den indre, og med tiden fordampe fuldstænding til en gasart. F.eks. bliver vand til damp.
Den temperatur en væske bliver fast ved kaldes frysepunktet. Bemærk at da det pga. af afkøling ikke er helt nemt at bestemme frysepunkter er det ofte det tilsvarende smeltepunkt der angives, selvom det stadig kaldes frysepunkt. På samme måde kalder man temperaturen en væske bliver til gas ved for kogepunktet. Celsius-skalaen er baseret på vandets fryse- og kogepunkter: Det fryser ved 0 grader og koger ved 100 grader ved 1 atmosfærisk tryk.
Se også
Wiktionary-logo.svg
Se Wiktionarys definition på ordet:
væske
Kilder
- Nudansk Ordbog
- ===
https://da.wikipedia.org/wiki/Rumfang
Rumfang Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Rumfang er betegnelsen for størrelsen af det rum, som afgrænses af et 3-dimensionalt lukket legemes overflade. Sagt på en anden måde, er det hvor meget et objekt fylder i det 3 dimensionale rum. Dette kan bl.a. illustreres ved at nedsænke et lukket emne i vand, og derpå måle hvor meget vand det forskyder. I formler benyttes ofte betegnelsen V for rumfanget. V står for volumen, det latinske ord for skriftrulle.
Der findes mange forskellige enheder til angivelse af mål for rumfang. Mange af de ældre rumfangenheders omregningsfaktorer er forskellige fra land til land. SI-enheder med evt. tilhørende SI-præfiks er derimod ens overalt. Den afledte SI-enhed for rumfang er Kubikmeter, m³. Den kan have et SI-præfiks og se således ud: dm³. 1 dm³ = 1 l (Liter). 1 m³ = 1000 dm³.
Indholdsfortegnelse
Ikke-SI-enheder i anvendelse i dag
- Registerton
- kubikfod (eng. cubic foot, cubic feet)
- kubik-yard (eng. cubic yard)
Beregning af rumfang
Rumfanget af nogle geometriske figurer beregnes således:
Figur
Parametre
Formel for rumfang
Kasse
l = længde
b = bredde
h = højde
V = l·b·h
Pyramide
el. kegle
G = grundfladens areal
h = højden
V = 1/3·h·G
Kugle
r = radius
V = 4/3·π·r3
Ellipsoide
a og b halvakser med omdrejningsakse a
V = 4/3·π·ab²
Cylinder
r = radius
h = højde
V = π·r²·h
Cylinder
d = diameter
h = højde
V = π·d2·h/4
Keglestub
h = højde
r = radius i lille grundflade
R = radius i stor grundflade
V = 1/3·π·h·(R²+r²+R·r)
For uregelmæssige legemer må rumfanget beregnes ved brug af integration.
Andre enheder
- Anker (0,03766 m³)
- Pægl (0,00024 m³)
- Pot (0,00097 m³) = 4 pægle
- Album (0,00145 m³)
- Kande (0,00193 m³)
- Ottingkar (0,00217 m³)
- Fjerdingkar (0,00435 m³)
- Viertel (0,00773 m³) = 8 potter = ¼ dansk kubikfod
- Otting (0,01642 m³)
- Skæppe (0,01740 m³)
- Bimpel (0,01883 m³)
- Kubikfod (0,03090 m³) = 32 potter
- Fjerding (0,03285 m³)
- Anker (0,03766 m³) = 39 potter
- Tønde tjære (ca. 0,116 m³)
- Tønde øl (0,13140 m³) = 136 potter
- Tønde korn (0,13920 m³)
- Ahm vin (0,15064 m³)
- Tønde kul (ca. 0,170 m³)
- Oksehoved (0,22596 m³) = 6 ankre
- Kubikalen (0,24720 m³) = 256 potter
- Fad øl (0,26278 m³)
- Fad korn (0,26278 m³)
- Fad vin (0,90383 m³)
- Læster (ca. 1,24 m³)
Se også
- Flademål, Længdemål, tidsenheder, arealenheder, arealmål, masseenheder, energienheder, vinkelenheder, Geometri, Danske enheder
https://da.wikipedia.org/wiki/Gas
Gas Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gas kan også være slang for at sige noget sjovt til andre: "at tage gas på nogen". Dette er en allusion til Lattergas
Gasmolekylers bevægelse
Gas er betegnelsen for den tredje fase/form/tilstand et materiale eller grundstof kan have.
Et stof betragtes almindeligvis som gas, når det ved Stuetemperatur (ca. 18–21 °C.) og 1 atmosfæres tryk er på gasform.
Når et stof er på gasform, er dets molekyler ikke bundet til hinanden og kan bevæge sig helt frit i forhold til hinanden.
Hvis en gas varmes meget op, frigøres de mindst bundne elektroner fra atomerne og stoffet er nu på plasmaformen. Et tændt lysstofrørs gasser (og andre lysbuers) er på plasmaform.
Andre betydninger
Ordet "Gas" bliver også anvendt som kortform for:
Se også
Wikipedia-logo.png
Søsterprojekter med yderligere information:
Commons-logo.svgKategorien "Gases" på Wikimedia Commons
Wiktionary-logo-en.svgOpslag i Wikiordbogen
= https://da.wikipedia.org/wiki/Acetylen
Acetylen Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Acetylen
Acetylene-CRC-IR-dimensions-2D.png
Acetylene-CRC-IR-3D-balls.png
Acetylene-3D-vdW.png
IUPAC navn
Ethyn
Generelt
Molekylformel
C2H2
Molarmasse
26,0373 g/mol
Fremtræden
Gas
CAS-nummer
74-86-2
SMILES
C#C
InChI
1/C2H2/c1-2/h1-2H
Kemiske egenskaber
Massefylde
1,097 kg/m3
Syrestyrkekonstant
(pKa)
25
Struktur
Molekylær form
Lineær
Termokemi
DeltaHf
+226,88 kJ/mol
Sikkerhed
NFPA 704
Nfpa h1.png
Nfpa f4.png
Nfpa r3.png
R-sætninger
R5 R6 R12
S-sætninger
S2 S9 S16 S33
Hvis ikke andet er angivet, er data givet for
stoffer i standardtilstanden (ved 25 °C, 100 kPa)
Acetylen (systematisk navn ethyn) er en gas, som bl.a. bruges ved svejsning. Det er en organisk forbindelse, som har molekylformlen C2H2. De to kulstofatomer er forbundet med en trippelbinding, og acetylen er derfor en alkyn.
Opdagelse
Acetylen blev opdaget i England af Edmund Davy 1836. Han identificerede det som en ny carbonforbindelse af hydrogen. Acetylen blev genopdaget i 1860 af den fransk kemiker Marcellin Berthelot som opfandt navnet "acétylène". Berthelot dannede gassen ved at lade gasdampe af organiske forbindelser (methanol, ethanol, osv) løbe gennem et rødglødende rør og opsamlede derefer gassen.
Sikkerhed og håndtering
Hvis man inhalerer acetylen kan man opleve svimmelhed og hovedpine.
Acetylen er ekstremt brandfarligt, når det bliver blandet med oxygen. Ved niveauer mellem 3% og 82% acetylen i luften, kan en temperatur over 335 °C antænde det.
Acetylen kan detonere ved spaltning uden tilstedeværelse af ilt ved stød eller slag på flasker eller rør. Derfor skal fordelerrør ( i f.eks.flaskecentraler) med acetylen sikres med passende mellemrum med flammefælder, og flasker skal være påfyldt acetone opsuget på en højporøs masse – silicagel. Acetonen sikrer en rimelig fyldning af flasken med acetylen uden at trykket bliver for højt, idet acetone kan opløse meget store mængder acetylen – højt tryk får acetylen til at spalte. Silicagelen sikrer at stød ikke umiddelbart får en acetylenflaske til at detonere.
Acetylenflasker skal altid sikres med en kæde, så flasken ikke kan vælte og starte en spaltning. Ligeledes skal flasken være forsynet med en tilbageslagsventil.
= https://da.wikipedia.org/wiki/Sumformel
Sumformel Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Molekylformel)
Merge-split-transwiki default.svg
Sammenskrivningsforslag
Denne artikel er foreslået sammenskrevet med Bruttoformel. (//Diskutér forslaget//).
Hvis sammenskrivningen sker, skal det fremgå af beskrivelsesfeltet, at sammenskrivningen er sket (hvorfra og hvortil) eller af artiklens diskussionsside.
Disambig bordered fade.svgFor alternative betydninger, se Formel.En sumformel (også kaldet en kemisk formel, bruttoformel eller molekylformel) er den skriftlige beskrivelse af sammensætningen af et kemisk stof. Sumformlen beskriver grundstofsammensætningen af en kemisk forbindelse og indeholder derfor både information om hvilke grundstoffer der indgår i forbindelsen samt antallet af hver enkel type grundstof. I sumformlen angives grundstoftypen med det kemiske symbol som efterfølges af et tal der angiver antallet af denne slags atomer.
Eksempelvis er sumformlen for vand H2O, da der er to brintatomer (H) og et iltatom (O).
Bemærk at en sumformel ikke altid entydigt identificerer et kemisk stof: Alle stoffer der består af de samme grundstoffer i de samme antal, for eksempel isomerer, vil have den samme sumformel. Sådanne stoffer kan kun skelnes fra hinanden ved at se på deres strukturformler.
Se også
= https://da.wikipedia.org/wiki/Kemisk_forbindelse
Kemisk forbindelse Fra Wikipedia, den frie encyklopædiDisambig bordered fade.svgFor alternative betydninger, se Forbindelse.
Disambig bordered fade.svgFor alternative betydninger, se Stof.
DNA er er en organisk kemisk forbindelse, der danner grundlag for liv.
En kemisk forbindelse er et kemisk stof, der består af flere forskellige typer atomer, der er bundet til hinanden af kemiske bindinger. Det er de kemiske bindinger mellem atomerne, der afgør hvilken slags kemisk forbindelse der er tale om. Hvis atomerne bindes sammen af et eller flere fælles elektronpar (kovalente bindinger), er det et molekyle, hvis det derimod holdes sammen af ionbindinger, er det et salt.
De simpleste kemiske forbindelser er to-atomige molekyler som f.eks. CO. Mere komplekse forbindelser møder man for eksempel indenfor den organiske kemi og biokemien, hvor for eksempel proteiner og DNA er meget store molekyler, som kan indeholde millioner af atomer.
Eksterne links
- IUPAC Compendium of Chemical Terminology – the Gold Book
Commons-logo.svgWikimedia Commons har flere filer relateret til Kemisk forbindelse
||
Tegn abonnement på
BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk) er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift for naturvidenskab. Det er det eneste blad af sin art i Danmark, som er helliget international forskning inden for livsvidenskaberne.
Bladet bringer aktuelle, spændende forskningsnyheder inden for biologi, medicin og andre naturvidenskabelige områder som f.eks. klimaændringer, nanoteknologi, partikelfysik, astronomi, seksualitet, biologiske våben, ecstasy, evolutionsbiologi, kloning, fedme, søvnforskning, muligheden for liv på mars, influenzaepidemier, livets opståen osv.
Artiklerne roses for at gøre vanskeligt stof forståeligt, uden at den videnskabelige holdbarhed tabes.
Recent Comments