Hydron – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Hydron
En hydron (H+) er det kemiske udtryk for den naturligt forekommende ion af det mindste grundstof hydrogen. Da hydrogenatomet almindeligvis består af én …
Molvægt – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Molvægt
Molar masse eller molmasse, i gamle dage også kaldt molvægt, har størrelsessymbolet M og er en fysisk-kemisk egenskab ved et stof, der udtrykker massen pr.
Skabelon:Kilde kemi/Greenwood&Earnshaw2nd – Wikipedia …
https://da.wikipedia.org/wiki/…Kilde_kemi/Greenwood%26Earnshaw2nd
Kilde kemi/Greenwood&Earnshaw2nd bruges til at referere til 2. udgave (1997) af Chemistry of the Elements af Norman N. Greenwood and A. Earnshaw. Den er …
Le Chateliers princip – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Le_Chateliers_princip
Le Châteliers princip er en sætning indenfor kemi, der siger at: Et ydre indgreb i et system i ligevægt fremkalder en forskydning, der formindsker virkningen af …
Reaktant – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Reaktant
En reakant eller en reagens er et "substrat eller stof der bliver tilsat i et system for at starte en kemisk reaktion eller som tilsætte for at se, om der sker en reaktion.
Protein – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Protein
De deltager i alle cellulære processer og fungerer som biologiske byggesten og som enzymer (katalysatorer) for de kemiske reaktioner der foregår i alle levende …
Carbon – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Carbon
Carbon (Kemisk Ordbog), kulstof (trivialnavn) eller karbon (jævnfør Retskrivningsordbogen, men forældet skrivemåde ifølge Kemisk Ordbog) er et grundstof med …
Kategori:Påbegyndte artikler om uorganisk kemi – Wikipedia …
https://da.wikipedia.org/…/Kategori:Påbegyndte_artikler_om_uorganisk_…
Denne kategori indeholder artikler, som mangler uddybning inden for uorganisk kemi. Du kan hjælpe med at udvide de enkelte artikler i denne kategori.
Ion – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Ion
For alternative betydninger, se Ion (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Ion). En ion (græsk for gående) er et atom der har optaget eller afgivet en …
Additionsreaktion – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Additionsreaktion
En additionsreaktion er en kemisk reaktion, hvor to eller flere molekyler går sammen til et større molekyle. Denne slags reaktioner er begrænsede til molekyler …
Eliminationsreaktion – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Eliminationsreaktion
Kemi, Stub Denne artikel om kemi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Esbjerg Kemi – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Esbjerg_Kemi
Esbjerg Kemi var indtil sommeren 1998 en del af AgroDan A/S. Esbjerg Kemi deponerede fra 1960-1965 også affald fra virksomhedens produktion af …
Institut for Fysik og Kemi (Syddansk Universitet) – Wikipedia …
https://da.wikipedia.org/…/Institut_for_Fysik_og_Kemi_(Syddansk_Uni…
Institut for Fysik, Kemi og Farmaci (i daglig tale FKF) er et institut under Det Naturvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet i Odense. Instituttet blev …
Isomer – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Isomer
Indenfor kemi beskriver betegnelsen isomer en af to eller flere kemiske forbindelser, der har samme molekylformel (grundstofindhold), men forskellig opbygning.
Valens – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Valens
(Se også artikler, som begynder med Valens). I kemi er valens en betegnelse for det antal kemiske bindinger et atom kan danne til andre atomer i et molekyle.
Kemisk polaritet – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Kemisk_polaritet
I kemi refererer polaritet til en ladningsforskydelse inden for et molekyle, hvormed én eller flere dele af molekylet bliver en anelse negativt og resten positivt.
Kategori:Nobelprismodtagere i kemi – Wikipedia, den frie …
https://da.wikipedia.org/wiki/Kategori:Nobelprismodtagere_i_kemi
Wikimedia Commons har flere filer relateret til Nobelprismodtagere i kemi. Sider i kategorien "Nobelprismodtagere i kemi". Denne kategori indeholder følgende …
Organofluor-kemi – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Organofluor-kemi
Organofluor-kemi beskriver kemien af organofluor-forbindelser, organiske forbindelser, som indeholder carbon-fluor-bindinger. Organofluor-forbindelser har …
Skabelon:Infoboks Kemi – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Skabelon:Infoboks_Kemi
Denne skabelon, Infoboks kemi, er inputmæssigt basseret på den tidligere skabelon kemiboks, som var en kopi af den tilsvarende fra enwiki. Inputnavnene er i …
Ca. 2.680 resultater (0,22 sekunder)
Søgeresultater
Kemi – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Kemi
Kemi (græsk: chymeia, læren om væsker eller (flydende) metaller) er læren om materiens forvandling, i modsætning til fysik, der er læren om energiens …
Kemisk reaktion – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Kemisk_reaktion
Der er flere former for kemiske reaktioner. En kemisk reaktion kan forekomme under blanding af grundstoffers atomer og/eller molekyler, der indgår i reaktionen.
Kategori:Kemi – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Kategori:Kemi
Denne kategori bør indeholde de kemi-relaterede artikler, der ikke passer i underkategorierne. Kemirelateret stof er eksempelvis kemiske forbindelser, kendte …
Uorganisk kemi – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Uorganisk_kemi
Uorganisk kemi er den gren inden for kemien, der beskæftiger sig med studiet af materialer, der indeholder en hvilken som helst kombination af grundstoffer …
Syntese (kemi) – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Syntese_(kemi)
I kemi er kemisk syntese en målbevidst udførelse af kemiske reaktioner for at opnå et eller flere produkter. Dette sker gennem fysiske og kemiske manipulationer …
Grænseflade (kemi) – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Grænseflade_(kemi)
Grænseflade (kemi). Fra Wikipedia, den frie encyklopædi. Gå til: navigation, søg. Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Grænseflade.
Suspension (kemi) – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Suspension_(kemi)
Suspension (kemi). Fra Wikipedia, den frie encyklopædi. Gå til: navigation, søg. En suspension af mel (fast stof) i vand (væske). En suspension eller …
Analytisk kemi – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Analytisk_kemi
Analytisk kemi beskæftiger sig med at analysere materialeprøver, med det formål at fastslå prøvens kemiske sammensætning. Der er to hovedområder indenfor …
Radikal (kemi) – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Radikal_(kemi)
I kemi er et radikal eller et frit radikal betegnelsen for et atom eller en forbindelse som har en uparret elektron eller en ufuldstændig fyldt elektronskal.
Produkt (kemi) – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Produkt_(kemi)
Et produkt er en substans, der dannes som et resultat af en biologisk eller kemisk reaktion. De substanser, som produkterne dannes ud fra, kaldes i kemi for …
Nobelprisen i kemi – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Nobelprisen_i_kemi
Nobelprisen i kemi uddeles, sammen med nobelprisen i fysik, af Videnskabsakademiet, og er en af de oprindelige nobelpriser som er blevet uddelt siden 1901.
Organisk kemi – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Organisk_kemi
Organisk kemi er den gren af kemi der beskæftiger sig med molekyler der indeholder kulstof (carbon), såkaldte organiske forbindelser. Denne gren af kemien …
Kemi (by) – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Kemi_(by)
Kemi er en by i Lappi i Finland ved Kemijoki (Kemi flod)s udløb i den nordlige del af Den Botniske Bugt. Byen har 22.580 indbyggere (2009) og blev etableret 5.
Opløsning (kemi) – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Opløsning_(kemi)
Opløsning (kemi). Fra Wikipedia, den frie encyklopædi. Gå til: navigation … Denne artikel om kemi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe …
Kemisk binding – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Kemisk_binding
Kemisk binding. Fra Wikipedia, den frie encyklopædi. Gå til: navigation, søg. Lewis prik-diagram er et eksempel på illustration af kemiske bindinger mellem …
Fysisk kemi – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Fysisk_kemi
Fysisk kemi er et videnskabeligt felt, der befinder sig i overgangen mellem kemi og fysik. Fysisk kemi beskæftiger sig især med kemisk termodynamik, kemisk …
Kompleks (kemi) – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Kompleks_(kemi)
Kompleks (kemi). Fra Wikipedia, den frie encyklopædi. Gå til: navigation, søg. Et kompleks opstår når en (positiv)metal-ion binder flere negative ioner eller …
Kemisk forbindelse – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Kemisk_forbindelse
En kemisk forbindelse er et kemisk stof, der består af flere forskellige typer atomer, der er bundet til hinanden af kemiske bindinger. Det er de kemiske bindinger …
Fysik/kemi – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Fysik/kemi
Fysik/kemi er et fag i folkeskolen, og på HF. I faget indgår både kemi og fysik. Efter 9. klasse kan der aflægges Folkeskolens Afgangsprøve i faget og efter 10.
Derivat (kemi) – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Derivat_(kemi)
Inden for kemien er et derivat en forbindelse, der kan afledes af en anden. På den måde kan visse stoffer have store grupper af derivater, som alle kan betragtes …
Side 3 af ca. 2.680 resultater (0,21 sekunder)
Søgeresultater
Resonans (kemi) – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Resonans_(kemi)
Resonans eller mesomerisme bruges i kemi til at beskrive delokaliserede elektroner i visse molekyler eller sammensatte ioner hvor binding ikke kan beskrives …
Katalysator (kemi) – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Katalysator_(kemi)
En katalysator er en substans der accelererer hastigheden, hvormed en kemisk reaktion foregår, uden selv at blive omdannet eller brugt ved reaktionen.
Kemisk stof – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Kemisk_stof
Et kemisk stof (kemikere foretrækker betegnelsen rent stof) er et materiale med en bestemt kemisk sammensætning, uanset om det er naturligt eller kunstigt …
Borup Kemi – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Borup_Kemi
Borup Kemi er en dansk virksomhed, der producerer husholdningskemikalier og rengøringsmidler. Virksomheden er beliggende i Borup på Midtsjælland og …
Buffer (kemi) – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Buffer_(kemi)
En buffer (puffer) i kemiens verden er en blanding af en syre og dens korresponderende (matching) base, som modstår pH-ændringer. En buffer-opløsning er en …
Substitution (kemi) – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Substitution_(kemi)
En substitution (eller en substitutionsreaktion) er en kemisk reaktion, hvor et atom (eller en atomgruppe) udskiftes med et andet atom (eller atomgruppe).
Adenosintrifosfat – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Adenosintrifosfat
Adenosintrifosfat (ATP) er en organisk kemisk forbindelse, der fungerer som biologisk energi- og effektormolekyle og indgår i mange vigtige cellulære processer.
Kemisk ligevægt – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Kemisk_ligevægt
En kemisk ligevægt indtræder ved en kemisk reaktion, når nettokoncentrationerne er konstante. Eller sagt på en anden måde er der tale om en ligevægt, når …
Reduktion (kemi) – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Reduktion_(kemi)
Reduktion er det samme som elektronoptagelse. Dvs. at et atom, molekyle eller en ion optager elektroner. Stoffer der reducerer andre stoffer kaldes …
Base (kemi) – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Base_(kemi)
Base (kemi). Fra Wikipedia, den frie encyklopædi. Gå til: navigation, søg. Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Base. (Se også artikler …
Redoxreaktion – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Redoxreaktion
Redoxreaktioner beskriver alle kemiske reaktioner hvor atomer får deres oxidationstrin ændret. I redoxreaktioner bliver der overført elektroner fra et stof til et …
Organisk forbindelse – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Organisk_forbindelse
En organisk forbindelse eller et organisk stof er et medlem af en meget stor gruppe af kemiske forbindelser hvis molekyler alle indeholder kulstof. Navnet …
Biokemi – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Biokemi
Biokemi (fra græsk βίος, bios, "liv", samt egyptisk kēme, "jord") er læren om kemiske processer i levende organismer. Biokemien omfatter studiet af struktur og …
Kategori:Organisk kemi – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Kategori:Organisk_kemi
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi. Gå til: navigation, søg. Commons-logo.svg Wikimedia Commons har flere filer relateret til Organisk kemi …
Ester – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Ester
En ester er en kemisk funktionel gruppe, som bl.a. kan dannes ved reaktionen mellem en alkohol og en carboxylsyre. Estere tilhører den gruppe i organiske …
Kategori:Fysisk kemi – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Kategori:Fysisk_kemi
Kategori:Fysisk kemi. Fra Wikipedia, den frie encyklopædi. Gå til: navigation, søg. Commons-logo.svg Wikimedia Commons har flere filer relateret til Fysisk kemi …
Kulilte – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Kulilte
Kulilte, carbonmonoxid, kulmonoxid eller kulos (kemisk formel CO), som det tidligere blev kaldt, er en klar, lugtløs gasart, der kan dræbe ved indånding.
Institut for Kemi – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Institut_for_Kemi
Institut for Kemi eller DTU Kemi er et institut på Danmarks Tekniske Universitet ved Kongens Lyngby, der beskæftiger sig med kemi. DTU Kemi har til huse i …
Kemisk Ordbog – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Kemisk_Ordbog
Kemisk Ordbog er et opslagsværk, der beskriver retningslinjer og anbefalede stavemåder for godt 13.500 kemiske forbindelser, lægemidler, pesticider, …
Periodiske system – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Periodiske_system
… rolle for de enkelte stoffers kemiske egenskaber, og tilsvarende er der en sammenhæng mellem stoffernes kemi og deres placering i det periodiske system.
Salt – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Salt
I kemiens fagterminologi er et salt en neutral forbindelse mellem metalliske og ikke-metalliske ioner. Salte er en stor gruppe af kemiske stoffer med en række …
Kvantekemi – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Kvantekemi
Kvantekemi er anvendelsen af kvantemekanik på kemiske problemstillinger. Beskrivelsen af, hvordan elektroner opfører sig i atomer og molekyler med hensyn …
Alkohol (stofklasse) – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Alkohol_(stofklasse)
Alkoholer (eller evt. alkanoler) er i organisk kemi en fællesbetegnelse for kemiske forbindelser, der har en hydroxylgruppe (dvs. en OH-gruppe), der er bundet …
Kategori:Uorganisk kemi – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Kategori:Uorganisk_kemi
Kategori:Uorganisk kemi. Fra Wikipedia, den frie encyklopædi … Påbegyndte artikler om uorganisk kemi (5 S) … Sider i kategorien "Uorganisk kemi".
Stereokemi – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Stereokemi
Stereokemi er en gren af kemien, som omhandler undersøgelser af det relativt rumlige arrangement af atomer i molekyler. Molekyler med samme atomer og …
Kovalent binding – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Kovalent_binding
Begrebet kovalent binding benyttes synonymt med elektronparbinding eller molekylforbindelse inden for kemien om en kemisk binding mellem to atomer …
Hydrolyse – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Hydrolyse
I organisk kemi er hydrolyse en kemisk reaktion, hvor et organisk molekyle (kemisk stof der indeholder C-atomer) bliver spaltet til to organiske molekyler under …
Kemisk Forening – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Kemisk_Forening
Kemisk Forening er det danske selskab for kemikere (og andre interesserede i kemi), og foreningen har til bl.a. til formål at udbrede kendskabet til kemi i …
Koncentration – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Koncentration
Koncentration bruges oftest som forkortet udtryk for stofmængdekoncentration (i mol/L), men i fysik og kemi bruges også andre koncentrationsbegreber som …
Natron – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Natron
Niels Bjerrum og A. Tovborg Jensen (1956) Lærebog i uorganisk kemi D.S.R. folag og boghandel. Kgl Veterinær og Landbohøjskole. Der er anvendt 6. udgave …
Mangeartet kemisk følsomhed – Wikipedia, den frie …
https://da.wikipedia.org/wiki/Mangeartet_kemisk_følsomhed
Mangeartet Kemisk Følsomhed (undertiden også kaldet duft- og kemikalieoverfølsomhed) er et handicap eller en sygdomstilstand, som opstår ved kontakt med …
Elektrokemisk gradient – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Elektrokemisk_gradient
I cellebiologien er en elektrokemisk gradient en rumlig forskel i både elektrisk potential og kemisk koncentration på hver sin side af en membran. Begge skyldes …
IUPAC nomenklatur – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/IUPAC_nomenklatur
IUPAC udarbejder internationale navngivningsregler på engelsk og ud fra disse er det op til de nationale kemi– og videnskabsakademier at udarbejde regler …
Kategori:Påbegyndte artikler om kemi – Wikipedia, den frie …
https://da.wikipedia.org/wiki/Kategori:Påbegyndte_artikler_om_kemi
Denne kategori indeholder artikler, som mangler uddybning inden for kemi. Du kan hjælpe med at udvide de enkelte artikler i denne kategori. En artikel føjes til …
Elektronegativitet – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Elektronegativitet
Elektronegativitet er et udtryk for grundstoffernes evne til at tiltrække og fastholde elektroner i kemiske bindinger. Bindingstypen afgøres af forskellen i …
Halogener – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Halogener
Halogenerne (af græsk; "saltdannere"), er en kemisk serie af grundstoffer i det periodiske system, som omfatter den 7. hovedgruppe (i visse ældre udgaver af det …
Enantiomer – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Enantiomer
Enantiomerer eller spejlbilledisomerer er betegnelsen for to molekyler hvis kemiske struktur er ens, men som er hinandens spejlbilleder. De to molekyler …
Institut for Kemi og Bioteknologi – Wikipedia, den frie …
https://da.wikipedia.org/wiki/Institut_for_Kemi_og_Bioteknologi
Institut for Kemi og Bioteknologi er et institut på Aalborg Universitet under Det Teknisk-Naturvidenskabelig Fakultet. På dette institut underviser og forsker man …
Alkan – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Alkan
En alkan er en organisk, kemisk forbindelse der består af et antal carbon-atomer bundet til hinanden med enkeltbindinger, så de danner en "kæde". Alle de …
Ekstraktion – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Ekstraktion
Inden for kemi er ekstraktion (fra latin ex = ud og trahere = tage) en separationsproces, som består af separation af en stof fra en opløsning. Dette inkluderer …
Syre – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Syre
Inden for syre-base-kemien dækker både protoner og hydrogenioner over H+. … 5 Hydronolysegrad; 6 I organisk kemi; 7 Anvendelser af syrer; 8 Syrer i …
Syrestyrkekonstant – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Syrestyrkekonstant
I kemi, lægemiddelkemi og biokemi er pKa værdier af organiske molekyler, lægemidler og proteiner af stor betydning for egenskaberne af disse stoffer.
Kemisk proces – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Kemisk_proces
En kemisk proces er en metode, hvormed et eller flere kemikalier eller kemiske blandinger ændres og omdannes til andre kemiske forbindelser. Processen kan …
Kemisk reaktor – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Kemisk_reaktor
En kemisk reaktor er en beholder, der bruges til substanser der gennemgår en kemisk reaktion, mens de er i beholderen.
Opløsningsmiddel – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Opløsningsmiddel
Opløsningsmidler skal derfor være kemisk inerte, dvs. at de ikke må reagere med det opløste stof. … Denne artikel om kemi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere …
Amin – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Amin
… aminer kan donere et elektronpar i hydrogenbindinger. Det enlige elektronpar er også ansvarlig for mange af de kemiske reaktioner som aminer kan deltage i.
Forbrænding – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Forbrænding
Forbrænding er en eksoterm kemisk reaktion, hvor et stof reagerer med en oxidant, typisk med ilt (Oxygen), under varmeudvikling og omdannelsen af stoffet til et …
Modtagere af Nobelprisen – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Modtagere_af_Nobelprisen
Priserne uddeles af separate komiteer; Det Kongelige Svenske Videnskabsakademi uddeler priserne i fysik, kemi og økonomi, Karolinska Institutet uddeler …
Wikipedia:Spørgehjørnet/Hvad er fysik? – Wikipedia, den frie …
https://da.wikipedia.org/wiki/Wikipedia…/Hvad_er_fysik%3F
Folkeskolen blander ofte forskellige fag sammen, så det de kalder fysik er i virkeligheden en blanding af fysik og kemi. Groft sagt kan man sige at alt du kan se …
Wikipedia:Skabeloner/Kemi – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Wikipedia:Skabeloner/Kemi
Kemi[redigér wikikode]. Navn, Udseende. Infoboks Kemi: Infoboks Kemi. Skabeloner/Kemi. [[Fil:{BilledFil}|260px]]. [[Fil:{BilledFil1}|260px]].
Hydron – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Hydron
En hydron (H+) er det kemiske udtryk for den naturligt forekommende ion af det mindste grundstof hydrogen. Da hydrogenatomet almindeligvis består af én …
Molvægt – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Molvægt
Molar masse eller molmasse, i gamle dage også kaldt molvægt, har størrelsessymbolet M og er en fysisk-kemisk egenskab ved et stof, der udtrykker massen pr.
Skabelon:Kilde kemi/Greenwood&Earnshaw2nd – Wikipedia …
https://da.wikipedia.org/wiki/…Kilde_kemi/Greenwood%26Earnshaw2nd
Kilde kemi/Greenwood&Earnshaw2nd bruges til at referere til 2. udgave (1997) af Chemistry of the Elements af Norman N. Greenwood and A. Earnshaw. Den er …
Le Chateliers princip – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Le_Chateliers_princip
Le Châteliers princip er en sætning indenfor kemi, der siger at: Et ydre indgreb i et system i ligevægt fremkalder en forskydning, der formindsker virkningen af …
Reaktant – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Reaktant
En reakant eller en reagens er et "substrat eller stof der bliver tilsat i et system for at starte en kemisk reaktion eller som tilsætte for at se, om der sker en reaktion.
Protein – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Protein
De deltager i alle cellulære processer og fungerer som biologiske byggesten og som enzymer (katalysatorer) for de kemiske reaktioner der foregår i alle levende …
Carbon – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Carbon
Carbon (Kemisk Ordbog), kulstof (trivialnavn) eller karbon (jævnfør Retskrivningsordbogen, men forældet skrivemåde ifølge Kemisk Ordbog) er et grundstof med …
Kategori:Påbegyndte artikler om uorganisk kemi – Wikipedia …
https://da.wikipedia.org/…/Kategori:Påbegyndte_artikler_om_uorganisk_…
Denne kategori indeholder artikler, som mangler uddybning inden for uorganisk kemi. Du kan hjælpe med at udvide de enkelte artikler i denne kategori.
Ion – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Ion
For alternative betydninger, se Ion (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Ion). En ion (græsk for gående) er et atom der har optaget eller afgivet en …
Kategori:Påbegyndte artikler om organisk kemi – Wikipedia …
https://da.wikipedia.org/…/Kategori:Påbegyndte_artikler_om_organisk_k…
Sider i kategorien "Påbegyndte artikler om organisk kemi". Denne kategori indeholder følgende 4 sider, af i alt 4. 2. 2,5-Dimethylfuran. H. 1-Hexen. K. Kasein. O.
Fældningsreaktion – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Fældningsreaktion
En fældningsreaktion er inden for kemien en blanding af to forskellige opløsninger, hvori de oprindelige ionforbindelser blandes til nye ionforbindelser som giver …
Soda – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Soda
Niels Bjerrum og A. Tovborg Jensen (1956) Lærebog i uorganisk kemi D.S.R. forlag og boghandel. Kgl. Veterinær og Landbohøjskole. Der er anvendt 6. udgave …
Center for bæredygtig og grøn kemi – Wikipedia, den frie …
https://da.wikipedia.org/wiki/Center_for_bæredygtig_og_grøn_kemi
Danmarks Grundforskningsfonds Center for bæredygtig og grøn kemi (Center for Sustainable and Green Chemistry – CSG) er med en årlig produktion på mere …
H NMR – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/H_NMR
Kemisk ækvivalente protoner giver ingen opsplitning. Protonerne der sidder på samme atom er ækvivalente og der er derfor ingen opsplitning. I molekyler hvor …
Kategori:Analytisk kemi – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Kategori:Analytisk_kemi
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi. Gå til: navigation, søg. Commons-logo.svg Wikimedia Commons har flere filer relateret til Analytisk kemi …
Spændingsrækken – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Spændingsrækken
Hvis et bestemt stof "A" fra spændingsrækken indgår i en kemisk forbindelse, vil denne forbindelse reagere med ethvert stof "B" der står til venstre for stof "A" i …
Aminosyre – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Aminosyre
Denne artikel omhandler klassen af kemiske forbindelser. For strukturer og egenskaber af de proteinogeniske standardaminosyrer, se Standardaminosyre.
Neutralisation – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Neutralisation
Neutralisation er et begreb inden for faget kemi. Man taler ofte om neutralisation i forbindelse med syrer og baser. Disse kan neutralisere hinanden.
Idealgasligning – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Idealgasligning
Idealgasloven er en manifestering af århundredes forskning i termodynamik og har været afgørende i den nuværende forståelse af den kemiske fysik såvel som …
Reaktionshastighed – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Reaktionshastighed
Reaktionshastighed udgør fundamentet i teoretiseringen af kemisk reaktionskinetik. Reaktionshastigheden defineres som ændringen af en reaktants eller et …
Destillation – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Destillation
Kemi, Stub Denne artikel om kemi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Kalciumoxid – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Kalciumoxid
Kalciumoxid eller calciumoxid (Kemisk Ordbog). Sumformel: CaO er i ren form, ved stuetemperatur, et fast materiale; f.eks. hvidt pulver. Det er ætsende og …
Urinstof – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Urinstof
Urinstof, urea eller carbamid er en organisk kvælstofforbindelse, som kemisk set er et amid med formlen (NH2)2CO. Urea er et affaldsprodukt fra nedbrydning af …
Kvælstof – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Kvælstof
Kvælstof eller nitrogen er det 7. grundstof i det periodiske system og har det kemiske symbol N. Under normale temperatur- og trykforhold optræder nitrogen i …
Ethan – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Ethan
Ethan (eller ætan (Retskrivningsordbogen)) er en alkan fra den organiske kemi bygget op af carbon- og hydrogenatomer. Ethan er den anden i rækken af …
Vand – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Vand
Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk. Det har den kemiske formel H2O, hvilket betyder, at ét vandmolekyle …
Skabelon:Kilde kemi/Greenwood&Earnshaw2nd/doc …
https://da.wikipedia.org/wiki/Skabelon:Kilde_kemi/…/doc
Kilde kemi/Greenwood&Earnshaw2nd bruges til at referere til 2. udgave (1997) af Chemistry of the Elements af Norman N. Greenwood and A. Earnshaw. Den er …
Dalton (kemisk enhed) – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Dalton_(kemisk_enhed)
Dalton er en kemisk masseenhed opkaldt efter John Dalton (1766-1844), der udviklede atomteorien for stof. 1 dalton (SI-symbol Da) er det samme som 1 u.
Reversibel reaktion – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Reversibel_reaktion
En reversibel reaktion er en kemisk reaktion, der resulterer i en kemisk ligevægt mellem reaktanter og produkter. Ved en reversibel reaktion, kan reaktionen …
Inhibitor – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Inhibitor
Inhibitor er et antonym for katalysator – dvs. noget som dæmper en given proces, eller nedsætter accelerationen. Ordet beskriver typisk kemiske reaktioner.
Standardbetingelser – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Standardbetingelser
I kemi og andre videnskaber er standardbetingeler (også kaldet STP eller standardtemperatur og -tryk) et standardsæt af betingelser for eksperimentelle …
Skabelon:Nobelprismodtagere i kemi – Wikipedia, den frie …
https://da.wikipedia.org/wiki/Skabelon:Nobelprismodtagere_i_kemi
Nobelprismodtagere i kemi. 1901–1925. 1901: van 't Hoff | 1902: E. Fischer | 1903: Arrhenius | 1904: Ramsay | 1905: von Baeyer | 1906: Moissan | 1907: …
Skabelon:Nobelprismodtagere i kemi 1926-1950 – Wikipedia
https://da.wikipedia.org/…/Skabelon:Nobelprismodtagere_i_kemi_1926-…
Skabelon:Nobelprismodtagere i kemi 1926-1950. Fra Wikipedia, den frie encyklopædi. Gå til: navigation, søg. [skjul]. v; d · r · Nobelprismodtagere i kemi 1926- …
Alken (kulbrinte) – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Alken_(kulbrinte)
… eksempel polyethylen, polystyren og polyvinylklorid (PVC). Inden for den organiske kemi bruges betegnelsen om dobbeltbindingen som en funktionel gruppe.
Fluor – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Fluor
Fluor er det 9. grundstof i det periodiske system og har det kemiske symbol F. Frit fluor findes som F2, en ekstremt reaktiv, giftig, svagt gul-brun gas. Frit flour er …
Pentan – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Pentan
Pentan er en organisk kemisk forbindelse, som består af kulstof og brint. Pentan indeholder fem kulstofatomer. Pentan kaldes også n-pentan når alle …
Skabelon:Nobelprismodtagere i kemi 1901-1925 – Wikipedia
https://da.wikipedia.org/…/Skabelon:Nobelprismodtagere_i_kemi_1901-…
Skabelon:Nobelprismodtagere i kemi 1901-1925. Fra Wikipedia, den frie encyklopædi. Gå til: navigation, søg. [skjul]. v; d · r · Nobelprismodtagere i kemi 1901- …
Grundstof – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Grundstof
Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der …
Carbonat – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Carbonat
Carbonat (Kemisk Ordbog) er syreresten af kulsyre. Det er en ion der består af et carbon-atom og tre oxygen-atomer (CO32-). carbonat skrives af og til som …
Skabelon:Nobelprismodtagere i kemi 2001-2025 – Wikipedia
https://da.wikipedia.org/…/Skabelon:Nobelprismodtagere_i_kemi_2001-…
Skabelon:Nobelprismodtagere i kemi 2001-2025. Fra Wikipedia, den frie encyklopædi. Gå til: navigation, søg. [skjul]. v; d · r · Nobelprismodtagere i kemi 2001 – i …
Kædereaktion – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Kædereaktion
En kemisk kædereaktion er i kemi en række kemiske reaktioner, hvor hver reaktion sætter nye i gang, således at antallet af interaktioner vedligeholdes eller …
Kiralitet – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Kiralitet
Begrebet kiralitet (chiralitet) beskriver det fænomen i kemien, hvor to molekyler er hinandens spejlbilleder, men ellers er opbygget af nøjagtigt de samme …
Kategoridiskussion:Kemi – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Kategoridiskussion:Kemi
Hvor mange bidragydere er vi i denne kategori? Det ville være rart hvis vi kunne organisere opbygningen af emnet kemi, sådan at vi hver især kan bidrage …
Hydrofob – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Hydrofob
Hydrofob betyder vandskyende, vandafvisende. I kemien bruges det som betegnelse for et molekyle eller en del af et molekyle, der er upolært, da upolære …
Stofmængde – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Stofmængde
Inden for fysik og kemi er stofmængde et udtryk for et antal af formelenheder. Det betegnes oftest n, og dets SI-enhed er mol. I et korrekt afstemt reaktionsskema …
Ammoniak – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Ammoniak
Stoffet er en kemisk forbindelse mellem kvælstof (N) og brint (H). Ammoniak har den kemiske formel NH3, og det er en giftig, basisk og derfor ætsende gasart, …
Oktetreglen – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Oktetreglen
Oktetreglen (også kaldet ædelgasreglen) er betegnelsen på den observation at kemiske grundstoffer har en forkærlighed for at optage eller afgive elektroner, …
Stofmængdekoncentration – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Stofmængdekoncentration
I kemi er stofmængdekoncentration, ofte forkortet koncentration, et mål for mængden af et stof i et givet volumen af en opløsning. Ofte bliver c brugt som symbol …
Eddikesyre – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Eddikesyre
Eddikesyre er en organisk forbindelse, der giver eddike dets sure smag og skarpe lugt. Kemisk set er eddikesyre en carboxylsyre med bruttoformel C2H4O2.
Skabelon:Infoboks Kemi/en oversæt – Wikipedia, den frie …
https://da.wikipedia.org/wiki/Skabelon:Infoboks_Kemi/en_oversæt
Skabelon:Infoboks Kemi/en oversæt. Fra Wikipedia, den frie encyklopædi. < Skabelon:Infoboks Kemi. Gå til: navigation, søg. Hentet fra …
Bruttoformel – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Bruttoformel
Bruttoformel er i kemien den formel, der beskriver et molekyles sammensætning af forskellige atomer. Hvis der er flere ens atomer, angiver n antallet af atomer i …
Skeletformel – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Skeletformel
I kemiske standardformler repræsenteres kulstofatomer af symbolet C og hydrogenatomer af symbolet H. I skeletformler derimod, vises kulstofatomerne og …
Cyanid – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Cyanid
Cyanid (Kemisk formel: CN-) tilhører en gruppe af kvælende gifte, hvori også kulmonoxid og svovlbrinte findes. Fælles for stoffer i denne gruppe er deres evne til …
Sulfat – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Sulfat
Sulfat er en svovlforbindelse, hvor svovl er i sit højeste oxidationstrin (+6). Det er også navnet på en lang række salte af svovlsyre. Den kemiske formel for sulfat …
Hydrogenbromid – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Hydrogenbromid
Der er flere anvendelser af HBr i kemisk syntese. For eksempel bruges HBr til prodktion af alkylbromider fra alkoholer: ROH + HBr → RBr + H2O. HBr tilsættes til …
Syre-basereaktion – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Syre-basereaktion
En syre-basereaktion er en kemisk reaktion mellem syrer og baser. En syre er et molekyle eller … Denne artikel om kemi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om …
pH-indikator – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/PH-indikator
Kemi[redigér | redigér wikikode]. En indikator er selv enten en meget svag syre eller base. Når indikatoren så tilsættes en væske, bliver indikatorens …
Metal – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Metal
Disambig bordered fade.svg, Denne artikel omhandler metaller generelt. For den kemiske serie i det Periodiske System, se Andre metaller.
Propan – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Propan
Kemi, Stub Denne artikel om kemi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Jern – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Jern
Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (lat. Ferrum, Jern) og atomnummer …
Mangan – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Mangan
Udseende. Manganese electrolytic and 1cm3 cube.jpg. Gråt metal. Generelt. Navn(e): Mangan. Kemisk symbol: Mn. Atomnummer: 25. Atommasse …
Benzodiazepin – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Benzodiazepin
Benzodiazepin (dagligt kaldet "benzo"; ofte forkortet "BZD") er et psykoaktivt stof, hvis kemiske kernestruktur består af en benzenring og en diazepinring.
Nikotin – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Nikotin
Indholdsfortegnelse. [skjul]. 1 Historie; 2 Kemi og biokemi; 3 Neurologi; 4 Sundhedsrisici; 5 Se også; 6 Referenceliste og eksterne links …
Farmaceut – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Farmaceut
2. studieår: organisk kemi, spektroskopi, fysisk kemi, biokemi, molekulær biologi, farmakognosi og naturstofkemi, farmaceutisk toksikologi og farmaceutisk …
Hovedgruppe – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Hovedgruppe
Dette medfører også, at de nogenlunde har samme kemiske egenskaber. Det er nemlig elektronstrukturen i yderste skal, der bestemmer et grundstofs kemiske …
Fysik – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Fysik
Fysik er tæt forbundet med andre naturvidenskaber, specielt kemi, med viden om atomer og de kemiske forbindelser de danner. Kemi trækker på mange felter …
Kemisk symbol – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Kemisk_symbol
Ethvert grundstof i det periodiske system har sit eget kemiske symbol. Det består af et eller to bogstaver relateret til dets græske eller latinske navn for …
Hydrofil – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Hydrofil
Hydrofil bruges blandt andet indenfor kemi og betyder reelt set vandelskende. At et molekyle er hydrofilt betyder at molekylet indeholder en eller flere hydrofile …
Neon – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Neon
Neon (af græsk νέον, neon, "ny") er det 10. grundstof i det periodiske system, og har det kemiske symbol Ne. Under normale tryk- og temperaturforhold optræder …
Theobromin – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Theobromin
Theobromin er et alkaloid, der forekommer naturligt i kakaobønner, hvorfra det kan udvindes af skallerne. Det er en organisk kemisk forbindelse og renfremstillet …
Glyfosat – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Glyfosat
1 Kemi; 2 Biokemi; 3 Giftighed … for sine opdagelser, og i 1990 modtog han den amerikanske "Perkin Medal", der gives for opdagelser inden for anvendt kemi.
Entalpi – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Entalpi
Entalpi er en sammensat størrelse inden for kemi og fysik, og er defineret som summen af et systems indre energi og systemets tryk ganget med dets volumen.
Lars Onsager – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Lars_Onsager
I 1968 fik han Nobelprisen i kemi for dette arbejde. Onsager var kendt som en fremragende teoretiker, men som en dårlig forelæser. Selv doktorgradsstudenter …
Ilt – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Ilt
Ilt (i forbindelser kaldet oxygen) er det 8. grundstof i det periodiske system og står i 6. hovedgruppe, samt betegnes med det kemiske symbol O. Under normale …
Opløselighed – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Opløselighed
Opløselighed er en egenskab ved et fast, væske eller gasformigt kemisk stof i en opløsning af enten fast, flydende eller gasformigt solvent til at forme et …
Kobber – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Kobber
Kobber (opkaldt efter Cypern) er det 29. grundstof i det periodiske system, og har det kemiske symbol Cu: I sin rene form optræder dette overgangsmetal som et …
Skabelon:Nobelprismodtagere i kemi 1976-2000 – Wikipedia
https://da.wikipedia.org/…/Skabelon:Nobelprismodtagere_i_kemi_1976-…
Skabelon:Nobelprismodtagere i kemi 1976-2000. Fra Wikipedia, den frie encyklopædi. Gå til: navigation, søg. [skjul]. v; d · r · Nobelprismodtagere i kemi 1976- …
Dehydrering – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Dehydrering
Dehydrering er en fjernelse af vand fra et objekt, som kan være en kemisk forbindelse, et materiale eller en levende organisme som f.eks. en plante eller et …
Kalk (mineral) – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Kalk_(mineral)
Den kemiske formel er den samme (når man ser bort fra urenheder), nemlig CaCO3 eller kalciumkarbonat. Den viser, at kalk er et kalciumsalt af kulsyren.
Jens Christian Skou – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Jens_Christian_Skou
Offentliggjorde i 1957 sin første artikel om natrium-kalium-pumpen (Na+,K+-ATPase) og fik 1997 Nobelprisen i kemi for opdagelsen af denne pumpe. Medlem af …
Natrium – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Natrium
Under normale temperatur- og trykforhold optræder natrium som et blødt, sølvskinnende og kemisk meget reaktionsvilligt metal, som iltes ("ruster") hurtigt ved …
Tetraederstruktur – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Tetraederstruktur
Tetraederstruktur er en struktur i kemien som har form som et tetraeder. Et centralt atom i midten er omgivet af et molekyle (eller en del af et molekyle), og der …
Omlejringsreaktion – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Omlejringsreaktion
En omlejringsreaktion ( eller blot en omlejring) er en kemisk reaktion inden for organisk kemi, hvor et molekyles kulstofskelet omlejres til at give en …
Atom – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Atom
Et atom defineres som den mindste kendte kemiske bestanddel, der stadig har stoffets egenskaber. Ordet atom stammer fra det græske ord atomos der betyder …
Svovl – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Svovl
Udseende. Soufresicile2.jpg. Citrongule krystaller eller gulbrunt gummiagtigt materiale. Generelt. Navn(e): Svovl. Kemisk symbol: S. Atomnummer: 16.
Nitrit – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Nitrit
Nitrit er en kort betegnelse for salte af salpetersyrling. Det fælles for dem er, at de spaltes i metalion og nitrition ved opløsning i vand. Nitritionens kemiske formel …
Sukker – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Sukker
disakkarider (kemisk sammensat af to monosakkarider): … Der er ingen kemisk forskel på rørsukker eller sukkeroesukker, men der kan være smagsforskelle …
Kaliumhydroxid – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Kaliumhydroxid
Kemi, Stub Denne artikel om kemi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Aldehyd – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Aldehyd
… som er bundet til et H-atom (RCHO) og til en gruppe, der enten kan være endnu et H-atom eller et organisk radikal, og kemiske forbindelser, der indeholder en …
1-Hexen – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/1-Hexen
Organisk kemi, Stub Denne artikel om organisk kemi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Afløbsrens – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Afløbsrens
Den kemiske betegnelse for natriumhydroxid er NaOH, som er en stærkt ætsende base. Nu om dage anbefales i stedet brug af mekaniske svuppere som følge …
Kaliumklorid – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Kaliumklorid
Kaliumklorid er en kemisk forbindelse, der består af kalium og klor, og stoffet er dermed et metalhalid. I sin rene form er det lugtfrit og har en hvid eller …
Metan – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Metan
Metan er den simpleste af millioner af mulige kulbrinteforbindelser – kemiske forbindelser mellem kulstof og brint. Ved stuetemperatur og atmosfærisk tryk er …
Kemiske Ovn – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Kemiske_Ovn
Kemiske Ovn. Fra Wikipedia, den frie encyklopædi. Gå til: navigation, søg. Kemiske Ovn el. Ovnen (Fornax) er et stjernebillede på den sydlige himmelkugle.
Kemiker – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Kemiker
På Danmarks Tekniske Universitet kan man blive kemiingeniør (kemiker) som diplomingeniør i kemi– og bioteknologi, eller man kan tage den længere …
Fehlings reagens – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Fehlings_reagens
Fehlings reagens er en opløsning der bruges i organisk kemi til at skelne mellem aldehyder og ketoner. Det stof der skal testes opvarmes sammen med Fehlings …
Fase – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Fase
Fase (kemi) – i kemi en fraktion af en blanding, der kan adskilles fra resten, f.eks. i en blanding af olie og vand · Fase (psykologi) – en psykologisk tilstand i et …
Acylhalid – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Acylhalid
Et acylhalid (også kendt som et syrehalid) er en kemisk forbindelse der er dannet fra et oxosyre ved at erstatte en hydroxylgruppe med en halidgruppe.
Kulhydrat – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Kulhydrat
5 carbonatomer i kæden) eller derover kommer hver ende af kæden til at ligge tæt på hinanden hvorefter de kan danne en kemisk binding mellem C-atomet, …
Linus Pauling – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Linus_Pauling
Pauling var pioner indenfor anvendelsen af kvantemekanik i kemien og blev i 1954 tildelt Nobelprisen i kemi for sit arbejde med at beskrive kemiske bindingers …
Walther Hermann Nernst – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Walther_Hermann_Nernst
Walther Hermann Nernst (25. juni 1864 – 18. november 1941) var en tysk fysiker, som er kendt for sine teorier bag beregningen af kemisk affinitet som den …
Sublimation (faseovergang) – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Sublimation_(faseovergang)
Fysisk/kemisk set er sublimation den faseovergang, der forekommer ved tryk og temperaturer under trippelpunktet i et fasediagram. Det modsatte af sublimation …
Saltsyre – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Saltsyre
… består af saltsyre samt enzymer der deltager i nedbrydning af proteiner i maden. Se også[redigér | redigér wikikode]. Kemi · Kemiske stofgrupper · Svovlsyre …
Londonbinding – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Londonbinding
En londonbinding er en svag kemisk binding i en partikel (et atom eller et molekyle) der opstår når elektronfordelingen er ujævn. Fx H2 (upolært stof) kan i en …
Edvard August Scharling – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Edvard_August_Scharling
Scharling blev 1828 farmaceutisk Kandidat, uddannede sig videre i Kemi i Zeise's Laboratorium, blev derefter 1829, da den polytekniske Læreanstalt blev …
Robert Madsen (kemiker) – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Robert_Madsen_(kemiker)
Robert Madsen (født 14. oktober 1965) er en dansk kemiker og professor i organisk kemi ved Institut for Kemi på Danmarks Tekniske Universitet., hvor han især …
Alfred Werner – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Alfred_Werner
Han fik Nobelprisen i kemi i 1913 for at foreslå oktahedral konfiguration af komplekser med overgangsmetaller. Werner udviklede den grundlæggene …
Svovlsyre – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Svovlsyre
Ved fortyndning med vand frigives meget kemisk energi i form af varme. Derfor skal syren hældes i vand og ikke omvendt. Hvis vand hældes direkte i svovlsyre, …
Glukose – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Glukose
Glukose (druesukker eller dextrose) er et simpelt sukkerstof (et monosakkarid), som har den kemiske formel C6H12O6 (en hexose, se nedenfor). Glukose …
Formelenhed – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Formelenhed
Kilder[redigér | redigér wikikode]. Hoppe op ↑ http://www.denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Kemi/Kemi_generelt/formelenhed …
Lattergas – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Lattergas
InChI, InChI=1/N2O/c1-2-3. E-nummer, E-942. Kemiske egenskaber. Massefylde, 1,977 g/L (gas). Opløselighed i vand, 0,15 g/100 ml (15 °C). Opløselighed i
Pesticid – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Pesticid
1 Giftighed; 2 Pesticiders kemi; 3 Pesticidforbruget i Danmark; 4 Pesticider brugt i Danmark; 5 Se også; 6 Reference; 7 Eksterne links; 8 Litteraturhenvisninger …
Hydroxid – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Hydroxid
Kemi, Stub Denne artikel om kemi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Kaliumnitrat – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Kaliumnitrat
Kaliumnitrat. Andre navne: Kalisalpeter, salpeter, niter. Kemisk formel: KNO3. Farve: Hvid. Fysiske egenskaber. Molvægt: 101,1 g/mol · Smeltepunkt: 334 °C.
Magnesium – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Magnesium
Magnesium (opkaldt efter distriktet Magnesia i Grækenland), tidligere også kaldet magnium, er det 12. grundstof i det periodiske system, og har det kemiske …
Ædelmetal – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Ædelmetal
Et ædelmetal er et metal, der står efter brint i spændingsrækken. Disse metaller findes frit i naturen, da de ikke har tendens til at danne kemiske forbindelser med …
Svag syre – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Svag_syre
Kemi, Stub Denne artikel om kemi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Homogenitet – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Homogenitet
Kemi[redigér | redigér wikikode]. Et grundstof. En kemisk forbindelse. En opløsning (dvs. homogen blanding). Hentet fra … Kategori: Fysisk kemi …
Mol (enhed) – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Mol_(enhed)
… redigér wikikode]. Hoppe op ↑ Isis – Kemi A: Kemiske mængdeberegninger – formler; Hoppe op ↑ BIPM – SI Brochure: Unit of amount of substance (mole) …
Sidekæde – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Sidekæde
En sidekæde er i organisk kemi og biokemi en del af et molekyle, der er bundet til hovedstrukturen. Normalt betegnes en sidekæde med bogstavet R. Termen …
Hydrogenbinding – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Hydrogenbinding
Kemi, Stub Denne artikel om kemi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Skabelon:Nobelprismodtagere i kemi 1951-1975 – Wikipedia
https://da.wikipedia.org/…/Skabelon:Nobelprismodtagere_i_kemi_1951-…
Skabelon:Nobelprismodtagere i kemi 1951-1975. Fra Wikipedia, den frie encyklopædi. Gå til: navigation, søg. [skjul]. v; d · r · Nobelprismodtagere i kemi 1951- …
International Union of Pure and Applied Chemistry – Wikipedia
https://da.wikipedia.org/…/International_Union_of_Pure_and_Applied_…
Danmark er repræsenteret gennem Den danske Nationalkomité for Kemi. Foreningen er mest kendt for at have standardiseret den kemiske nomenklatur …
Barium – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Barium
Barium (af græsk; "barys", der betyder "tung") er det 56. grundstof i det periodiske system: Det har det kemiske symbol Ba, og under normale temperatur- og …
Propen – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Propen
Propen, også kendt som propylen, er en umættet organisk forbindelse med den kemiske formel C3H6. Det har en dobbeltbinding, og er det næstsimpleste …
Platin – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Platin
Platin (af platina, spansk for "lille sølv") er det 78. grundstof i det periodiske system, og har det kemiske symbol Pt: Under normale tryk- og temperaturforhold …
Sennepsgas – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Sennepsgas
Sennepsgas (Yperit, Lost) er en blistergas med den kemiske formel (ClCH2CH2)2S. Dens kemiske navn er bis(2-chlorethyl)sulfan. I sin rene form er det en …
Bromthymolblåt – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Bromthymolblåt
E-nummer, {ENummer}. Kemiske egenskaber. Massefylde, 1,25 g/cm … Denne artikel om kemi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe …
Kategori:Kemiske processer – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Kategori:Kemiske_processer
Denne kategori vedrører kemiske processer som iltning eller irring – dvs. en kemisk reaktion. … Wikimedia Commons har flere filer relateret til Kemiske processer …
Kuldioxid – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Kuldioxid
Det kemiske stof kuldioxid, CO2 (også carbondioxid (Kemisk Ordbog), tidligere kaldet kultveilte) er en drivhusgas, en atmosfærisk luftart, som består af molekyler …
Krystalvand – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Krystalvand
Uorganisk kemi, Stub Denne artikel om uorganisk kemi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Silikat – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Silikat
Silikater er en fællesbetegnelse for kemiske forbindelser hvori der indgår silicium og en anion (en negativ ladet ion). Langt de fleste silikater er mineraler, altså …
Triglycerid – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Triglycerid
Triglycerider er en af de tre hovedgrupper af lipider populært kaldet fedtstoffer. Triglycerider er organiske kemiske forbindelser som består af et glycerolmolekyle, …
Irving Langmuir – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Irving_Langmuir
Mens han arbejdede for General Electric, fra 1909–1950, Langmuir udviklede han flere grundteorier inden for fysik og kemi og opfandt den gas-fyldte …
Ædelgas – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Ædelgas
Kemisk er ædelgasserne meget stabile grundet det maksimale antal valenselektroner, de indeholder i deres yderste skal, og som et resultat af dette reagerer de …
Smørsyre – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Smørsyre
… har samme sumformel som normal smørsyre men en anden molekylstruktur. De to stoffer har næsten de samme kemiske, men forskellige fysiske egenskaber.
Alkymi – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Alkymi
Alkymi (eller alkemi) er en tidlig videnskabelig og filosofisk praksis, der kombinerer kemi, metallurgi, fysik, medicin, astrologi, semiotik, mystik og kunst. Alkymi …
Kulsyre – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Kulsyre
Niels Bjerrum og A. Tovborg Jensen (1956) Lærebog i uorganisk kemi D.S.R. forlag og boghandel. Kgl Veterinær og Landbohøjskole. Der er anvendt 6. udgave …
Korrosion – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Korrosion
Korrosion er utilsigtet nedbrydning af metaller eller andre faste legemer ved luftens eller vands påvirkning. Korrosion kan være kemisk (gaskorrosion) eller …
Justus von Liebig – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Justus_von_Liebig
På baggrund af Humboldts anbefalinger hos den hessiske storhertug blev den kun 21-årige Liebig i 1824 løst ansat professor i kemi og farmakologi ved …
Uran – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Uran
Uran (opkaldt efter planeten Uranus) er det 92. grundstof i det periodiske system, og har det kemiske symbol U: Under normale temperatur- og trykforhold …
Krom – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Krom
Udseende. Chromium crystals and 1cm3 cube.jpg. Sølvhvidt, skinnende metal. Generelt. Navn(e): Krom. Kemisk symbol: Cr. Atomnummer: 24. Atommasse …
Konventionen om kemiske våben – Wikipedia, den frie …
https://da.wikipedia.org/wiki/Konventionen_om_kemiske_våben
Konventionen om kemiske våben (CWC) er en traktat om våbenkontrol, der forbyder produktion, oplagring og anvendelse af kemiske våben og stoffer, der kan …
Elementaranalyse – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Elementaranalyse
En elementaranalyse er en metode til kvantitativt at bestemme en kemisk forbindelses indhold af forskellige grundstoffer (og dermed bestemme dets empiriske …
Fosforsyre – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Fosforsyre
Kemi, Stub Denne artikel om kemi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Rust – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Rust
Rust er en fællesbetegnelse for kemiske forbindelser af jern (Fe) og ilt (O). Alt efter sammensætning kan farven være gullig, rødlig, brunlig, grøn og hen til sort.
Du har besøgt denne side 2 gange. Seneste besøg: 07-01-16
Cyklohexans konformation – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Cyklohexans_konformation
Cyclohexans konformation er et meget studeret emne i organisk kemi på grund af det komplekse samspil mellem de forskellige konformationer af cyclohexan og …
Iltning – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Iltning
Iltning eller oxidation er en kemisk proces, hvor et materiale eller stof går i forbindelse med ilt, typisk fra atmosfæren. Under oxidationsprocessen afgives der …
Poul Astrup – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Poul_Astrup
I 1964 blev Astrup Danmarks første professor i klinisk kemi. Han var søn af lærer Anders Astrup (død 1936) og og hustru Louise f. Bjørndahl (død 1953), blev …
Guld – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Guld
Guld (på latin aurum) er grundstof nummer 79 i det periodiske system, og har det kemiske symbol Au: Under normale tryk- og temperaturforhold optræder dette …
Steroid – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Steroid
Steroider har flere gange givet Nobelprisen. Den kemiske syntese af testosteronblev i 1935 foretaget uafhængigt af Adolf Butenandt og Leopold Ružička, der fik …
Nanoteknologi – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Nanoteknologi
Man kan dermed nærme sig nanoteknologi fra to kanter; enten nedenfra, ved at tage udgangspunkt i molekylær kemi og fysik for så at bygge strukturene større …
Ækvivalenspunkt – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Ækvivalenspunkt
Ækvivalenspunkt eller det støkiometriske punkt for en kemisk reaktion er det tidspunkt, hvor stofmængden af et stof der titreres med er ækvivalent som mængden …
Cis-trans-isomeri – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Cis-trans-isomeri
Cis-trans-isomerer, E-Z-isomeri eller geometriske isomerer er betegnelser der beskriver den rumlige struktur af visse kemiske forbindelser. Cis-trans-isomerer er …
Klor – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Klor
Generelt. Kemisk symbol: Cl. Atomnummer: 17. Atommasse: 35,453(2) g/mol … Van der Waals-radius: 175 pm. Kemiske egenskaber. Oxidationstrin: ±1, 3, 5, 7.
Heinrich Otto Wieland – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Heinrich_Otto_Wieland
Heinrich Otto Wieland (4. juni 1877 i Pforzheim – 5. august 1957 i Starnberg) var en tysk kemiker. Han modtog Nobelprisen i kemi i 1927 for sit arbejde med …
Isotop – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Isotop
De forskellige isotoper af et grundstof har de samme kemiske egenskaber, idet de kemiske egenskaber primært afhænger af antallet af elektroner og ikke af …
Koefficient – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Koefficient
Koefficient er indenfor bl.a. matematik, fysik og kemi udtryk for en konstant faktor eller talværdi, som en varibel størrelse kan ganges med for at finde frem til en …
Wilhelm Ostwald – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Wilhelm_Ostwald
1881 blev han professor i kemi ved Polytechnikum i Riga og 1887 professor i fysisk kemi i Leipzig. I 1878 tog han doktorgraden i kemi. Ostwald utmærkede sig …
Alkalimetal – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Alkalimetal
Det kemiske fællestræk for alkalimetallerne er, at de har én elektron i deres yderste skal. Da atomer generelt "foretrækker" at have den yderste elektronskal fyldt …
Aryl – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Aryl
I organisk kemi er en aryl enhver funktionel gruppe eller substituent som er afledt af en aromatisk ring, dette være sig phenyl, naphthyl, thienyl, indolyl, osv.
Stereoisomer – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Stereoisomer
Kemi, Stub Denne artikel om kemi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Nitrat – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Nitrat
Ionen kan også bruges af bakterier i jorden, som udnytter den kemiske energi, der frigives ved omdannelse til nitrit (denitrifikation). Hverken nitrat eller nitrit kan …
Blåsyre – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Blåsyre
Blåsyre eller hydrogencyanid er en kemisk forbindelse som har den kemiske formel HCN. Blåsyre er en farveløs, yderst giftig og flygtig substans, som har …
Kokain – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Kokain
Kokains kemiske struktur. Kokain-molekylet. Kokain (alternativ stavemåde cocain, benzoylmethylecgonin, C17H21NO4) er et naturligt alkaloid, som udvindes af …
Aktiveringsenergi – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Aktiveringsenergi
I kemi er aktiveringsenergi et begreb introduceret i 1889 af den svenske videnskabsmand Svante Arrhenius og er defineret som den energi, der må overkommes …
Claus Hviid Christensen – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Claus_Hviid_Christensen
Tidligere var han professor ved Danmarks Tekniske Universitet, hvor han bl.a. stiftede Danmarks Grundforskningsfonds Center for Bæredygtig og Grøn Kemi.
Hjortetakssalt – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Hjortetakssalt
Kemi, Stub Denne artikel om kemi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Brom – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Brom
Udseende. Bromine vial in acrylic cube.jpg. Gas/væske: rødbrun. Fast stof: metalglans. Generelt. Kemisk symbol: Br. Atomnummer: 35. Atommasse: 79,904(1) g/ …
Elektronskal – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Elektronskal
Atomer, der ikke har otte elektroner yderst har tendens til at indgå i kemiske forbindelser, så den yderste skal fyldes op, eller donere overskydende elektroner …
Capsaicin – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Capsaicin
Capsaicin er en kemisk forbindelse, der findes naturligt i mange plantearter i Capsicum slægten. Arter i denne slægt omfatter de forskellige slags chili samt …
Organisationen for forbud mod kemiske våben – Wikipedia …
https://da.wikipedia.org/…/Organisationen_for_forbud_mod_kemiske_v…
Organisationen for forbud mod kemiske våben (også Organisation for the Prohibition of Chemical Weapons, forkortet OPCW) er en mellemstatlig international …
Natriumklorid – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Natriumklorid
Kemisk Ordbog) er det formelle navn, kemikere anvender om det salt, som bruges i husholdningen, primært til madlavning. Ordet salt brugt om natriumchlorid er …
Jod – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Jod
Navn(e): Iod. Kemisk symbol: I. Atomnummer: 53. Atommasse: 126,90447(3) g/ … Kemiske egenskaber. Oxidationstrin: ±1, 5, 7. Elektronegativitet: 2,66 (Paulings …
Kulbrinte – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Kulbrinte
I kemien er en kulbrinte eller carbonhydrid et organisk stof, der udelukkende består af kulstof og brint. Det er fælles for disse stoffer, at de er bygget over et skelet …
Aromatisk forbindelse – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Aromatisk_forbindelse
Som eksempler på naturstoffer i kemi for gymnasiet (stx) kan angives salicylsyre (udtræk fra piletræ) og den afledte ester acetylsalicylsyre (aspirin).
Burette – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Burette
Kemi, Stub Denne artikel om kemi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Marie Curie – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Marie_Curie
Begge hendes forældre var lærere, og hun fik sin første undervisning i fysik og kemi af sin far. Hun afsluttede gymnasiet med udmærkelse. På hendes tid var det …
Ætanol – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Ætanol
Ætanol eller ethanol (Kemisk Ordbog), samt ethylalkohol, ætylalkohol eller vinånd, er en organisk forbindelse med sumformlen CH3CH2OH som forkortes EtOH.
Empirisk formel – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Empirisk_formel
For alternative betydninger, se Formel. En empirisk formel angiver det simpleste heltallige forhold mellem grundstoffer i en kemisk forbindelse. F.eks. har stoffet …
Trivialnavn – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Trivialnavn
Et trivialnavn er et ikke-systematisk kemisk navn for en kemisk forbindelse. De bruges almindeligvis i hverdagen, som fx eddikesyre = ethansyre, natron …
Magnesiumchlorid – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Magnesiumchlorid
Magnesiumklorid eller magnesiumchlorid (Kemisk Ordbog) er metallet magnesiums salt med saltsyre. Saltet danner farveløse, henflydende krystaller, som …
Sarin – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Sarin
Sarin regnes for en af verdens farligste nervegasser. Som kemisk våben anser FN den for at være et masseødelæggelsesvåben, og stoffet er forbudt ifølge flere …
Naftalin – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Naftalin
Naftalin eller Naphthalen er en kemisk forbindelse. Mere specifikt er stoffet en aromatisk bicyklisk forbindelse med formlen C10H8. Stoffet har en kraftig og …
Chitosan – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Chitosan
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi. Gå til: navigation, søg. Strukturformel der viser chitosans kemiske opbygning. Chitosan er et polysakkarid, som er opbygget …
Cyklohexan – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Cyklohexan
Cyklohexan bruges som et upolært opløsningsmiddel i den kemiske industri, også som et råmateriale til industriel produktion af adipinsyre samt caprolactam.
Titrering – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Titrering
Titrering er en metode til at bestemme indholdet af en bestemt kemisk forbindelse i en prøve. En burette bruges til at tilsætte titrator, således at det er muligt ret …
Nobelprisen – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Nobelprisen
Prismodtagerne i fysik og kemi vælges af Kungliga vetenskapsakademiens nobelkommitté, i fysiologi og medicin af Karolinska institutets nobelkommitté, …
Energi – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Energi
3.1 Mekanisk energi; 3.2 Elektrisk energi; 3.3 Magnetisk energi; 3.4 Kemisk energi … Ved ildens tæmning blev det muligt at udnytte den kemiske energi som er …
Sølv – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Sølv
Sølv (latin: argentum) er det 47. grundstof i det periodiske system og har det kemiske symbol Ag. Under normale tryk- og temperaturforhold fremtræder dette …
Opløselighedsligevægt – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Opløselighedsligevægt
I kemi for viderekomne opskrives ligevægtsloven dog således, hvor {}-klammerne er et udtryk for de enkelte stoffets aktivitet: K=frac{begin{Bmatrix} {A}(aq).
Harold Clayton Urey – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Harold_Clayton_Urey
Han var forskningsassistent på Johns Hopkins University inden han blev associate professor i kemi på Columbia University. I 1931 begyndte han at arbejde på …
Ozon – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Ozon
Ozon er en luftart (O3) i stratosfæren, der beskytter mod ultraviolet stråling. Industrielt bruges ozon som en kraftig oxidator. Ozon er kemisk ustabilt, …
Exoterm – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Exoterm
En exoterm reaktion er en kemisk reaktion hvorved varme/energi udvikles. … Se også Entalpi som bruges til at bestemme om en kemisk reaktion er endoterm …
Indigo – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Indigo
Indigohvidt (leuco-indigo). Den kemiske formel for indigo er 2,2'-Bis(2,3-dihydro-3- oxoindolyliden). Indigo er ikke opløseligt i vand, men det er den reducerede …
Sølvnitrat – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Sølvnitrat
Sølvnitrat er en giftig og ætsende kemisk forbindelse af sølv, kvælstof og ilt. I sin rene form ved stuetemperatur og i atmosfærisk tryk optræder stoffet som …
Dipol – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Dipol
Typiske værdier for gasfasen af nogle kemiske forbindelser, angivet i debye-enheder er:: kuldioxid: 0; kulmonoxid: 0,112; ozon: 0,53; phosgene: 1,17 …
Kolesterol – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Kolesterol
Kolesterol er en organisk kemisk forbindelse som findes i cellemembraner i alle slags væv hos dyr. Kolesterol findes også i meget små mængder i planter.
Aerob – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Aerob
Kemisk set drejer alle aerobe processer sig om iltning. Et godt eksempel er iltningen af glukose (et monosakkarid) ved aerob ånding. C6H12O6 + 6 O2 + 38 …
Cod – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Cod
COD (eller chemical oxygen demand) indikerer mængden af forureningskilder/faktorer i spildevand som kan oxideres kemisk. Forbrug af oxidanter giver et mål …
Markovnikovs regel – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Markovnikovs_regel
I organisk kemi beskriver Markovnikovs regel eller Markownikoffs regel resultatet af en additionsreaktion og siger, at et hydrogenatom primært vil sætte sig på …
Carl Th. Pedersen – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Carl_Th._Pedersen
Carl Th. Pedersen (født 28. juni 1935) er en dansk kemiker. Han er uddannet cand.mag. i kemi, matematik, fysik og astronomi i 1960 fra Københavns Universitet, …
Støkiometri – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Støkiometri
Kemi, Stub Denne artikel om kemi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Kvalitativ analyse – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Kvalitativ_analyse
Indenfor kemiens verden kunne en kvalitativ analyse bestå i, hvorvidt en kemisk reaktion får en blanding til at skifte farve, eller hvorvidt temperaturen stiger, …
Sæbe – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Sæbe
Efter den kemiske omsætning ligger kogsalt, natronlud og glycerin blandet mellem hinanden som rest. Disse urenheder fjerner man ved at koge den rå sæbe i …
Emulgator – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Emulgator
Emulgatorerne har forskellig kemisk struktur, og de kan adskilles i ikke-ioniske (dvs. pH-uafhængige) og ioniske emulgatorer. De ioniske kan igen deles i …
EDTA – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/EDTA
EDTA bruges også i kemi og biokemi til at binde divalente kationer, f.eks. til at fjerne positive ioner bundet til proteiner, ved kompleksdannelse med de ledige …
Agonist (farmakologi) – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Agonist_(farmakologi)
Agonist er betegnelsen for en kategori af stoffer, der kan binde sig til en receptor. Agonisterne sætter en kemisk reaktion i gang inde i cellen, når de binder sig til …
Einar Biilmann – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Einar_Biilmann
Biilmann blev student 1891, tog 1893 adgangseksamen til den Polytekniske Læreanstalt og kastede sig derefter over det kemiske studium, hvilket han afsluttede …
Calcium – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Calcium
Calcium (af calcis; det latinske ord for kalk) er det 20. grundstof i det periodiske system, og har det kemiske symbol Ca: Under normale temperatur- og trykforhold …
Svante Arrhenius – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Svante_Arrhenius
Arrhenius fik da 1886 et betydeligt rejsestipendium fra Videnskabs-Akademiet i Stockholm til videre uddannelse i denne gren af kemien; han studerede 1886-88 …
Stearin – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Stearin
Kemi, Stub Denne artikel om kemi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Imin – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Imin
En imin er en funktionel gruppe eller kemisk forbindelse der indeholder en carbon-nitrogen dobbeltbinding, hvor der på nitrogenet sidder enten et hydrogen …
Kinetik – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Kinetik
I kemi er kinetik læren om hastigheden i kemiske reaktioner. Farmakokinetik er en del af den kemiske kinetik, der beskriver eksogene kemikaliers og …
Jordens atmosfære – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Jordens_atmosfære
Atmosfærens og især troposfærens kemi kendes ikke til bunds. … mikroorganismer bidrager til komplekse koblede dynamiske kemiske reaktioner i atmosfæren.
Molybdæn – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Molybdæn
Molybdæn (af græsk molybdos, der betyder "bly-agtig") er det 42. grundstof i det periodiske system, og har det kemiske symbol Mo: Under normale temperatur- …
Vands autoprotolyse – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Vands_autoprotolyse
Vands autoprotolyse er den kemiske reaktion, hvor to vandmolekyler reagerer og danner oxonium- og hydroxidioner. I rent vand eller i en vandig opløsning, sker …
Tåregas – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Tåregas
CS-gassen (2-chlorobenzylidene malononitrile) (kemisk formel: C10H5ClN2 ) fremstilles syntetisk. Som det … Denne artikel om kemi er kun påbegyndt. Hvis du …
Niels Bjerrum – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Niels_Bjerrum
Forskningsområde, Uorganisk kemi … og materialkemi på Institut for Kemi på DTU og biouorganisk kemi på Kemisk Institut på Københavns Universitet.
Termit (pyroteknik) – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Termit_(pyroteknik)
Kemi, Stub Denne artikel om kemi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Akrylamid – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Akrylamid
Kuglekalotmodel af akrylamid. Stoffet akrylamid har bruttoformlen C3H5NO. Dets officielle, kemiske navn er 2-propenamid. Det er et hvidt, lugtløst og krystallinsk …
Odd Hassel – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Odd_Hassel
Odd Hassel (17. maj 1897 i Kristiania – 11. maj 1981) var en norsk kemiker og nobelprismodtager. Han fik Nobelprisen i kemi i 1969 sammen med Sir Derek …
Cinnober – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Cinnober
… og henvisninger[redigér | redigér wikikode]. Maleriets Teknik – København 1934 / Peder Hald; Kemi på en anden måde – København 1972 / Paul Bergsøe …
Jacob Berzelius – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Jacob_Berzelius
Skønt tidlig grebet af kærlighed til kemien, måtte Berzelius, tvunget af de daværende forhold ved universitetet i Uppsala, hvor han studerede, uddanne sig som …
Ludwig-Maximilians-Universität München – Wikipedia, den …
https://da.wikipedia.org/wiki/Ludwig-Maximilians-Universität_München
Adolf von Baeyer, (kemi 1909); Hans Bethe, (fysik 1967); Gerd Binnig, (fysik 1986); Günter Blobel, (fysiologi eller medicin 1999); Konrad Emil Bloch, (fysiologi …
Diplomuddannelse – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Diplomuddannelse
2.1 Billedkunst og formgivning; 2.2 Energi, miljø, natur og kemi … Teknisk diplomuddannelse (TD) i bioteknologi, procesteknologi og kemi · Teknisk …
Alfalinolensyre – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Alfalinolensyre
1 Kemi; 2 Ernæringskilder; 3 Rolle i ernæring og sundhed. 3.1 Linolensyre og … Kemisk set er ALA en carboxylsyre med en 18 kulstofatomer lang kæde. Kæden …
Fosfor – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Fosfor
Energiformen ATP (adenosintrifosfat), hvor der foruden adenosin indgår tre energirige fosforbindinger, hvilket har betydning for leveringen af kemisk energi, som …
Kviksølv – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Kviksølv
Kviksølv (græsk hydrargyrum (heraf Hg), vandsølv eller flydende sølv) er det 80. grundstof i det periodiske system, og har det kemiske symbol Hg: Under …
Dioxin – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Dioxin
Dioxinerne er kemiske derivater af dioxin. Navnet dioxin refererer til di = 2 og oxy = ilt. Ofte er dioxinerne klorerede forbindelser af to benzenringe bundet …
Rullelag – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Rullelag
1.1 Kemi; 1.2 Fremgangsmåde; 1.3 Fordele. 2 Alternativer … Alternativer til den fysiske hævning ved hjælp af rullelag er kemisk hævelse og biologisk hævelse.
Arsen – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Arsen
Betegnelsen arsenik henviser til giftstoffet arsen(III)oxid (arsentrioxid) eller en lignende kemisk forbindelse mellem arsen og et andet grundstof.
Kaliumklorat – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Kaliumklorat
Kaliumklorat (eller kaliumchlorat (Kemisk Ordbog)) er en kemisk forbindelse, der indeholder grundstofferne kalium, klor og ilt. Stoffets molekylformel er KClO3.
Niels Bjerrum (født 1940) – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Niels_Bjerrum_(født_1940)
Han er uddannet mag.scient. i kemi på Københavns Universitet i 1964. Han blev ansat på det daværende Danmarks Tekniske Højskole i 1966. I 1982 blev han …
Selen – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Selen
Selen er et giftigt ikkemetal, der kemisk er i familie med svovl og tellur. [Hvilke organismer er det giftigt for og i hvilke mængder og molekylære strukturer?] …
2,5-Dimethylfuran – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/2,5-Dimethylfuran
2,5-Dimethylfurans kemiske struktur. 2,5-Dimethylfuran (DMF) er en heterocyclisk organisk forbindelse afledt af stoffet furan. Stoffet har stort potentiale som …
Polyetylentereftalat – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Polyetylentereftalat
De kemiske egenskaber er også relativt moderate. PET bruges blandt andet til elektriske kontakter, blæseformede kander, brus- og ølflasker, parfume, folie, …
Hydrogenfluorid – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Hydrogenfluorid
Hydrogenflourid (formel: HF) er en kemisk forbindelse der ved stuetemperatur er en klar gas. Hydrogenflourid og den flussyre der dannes ved at hydrogenflourid …
Radiokemi – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Radiokemi
Radiokemi er kemien i radioaktivt materiale, hvor de radioaktive isotoper af grundstoffer bruges til at undersøge de egenskaber og kemiske reaktioner af …
Respiration – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Respiration
Alle højere væsner har særlige organeller, mitokondrier, der udfører den enzymatisk-kemiske del af respirationen. Dyre- (og menneske-) mitokondrier har …
Amorf – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Amorf
Kemi, Stub Denne artikel om kemi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Kondensering – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Kondensering
For kemi kondensation, se kondensationsreaktion. Kondensering på kold flaske. Kondensering også kaldet fortætning er en faseændring (termodynamisk …
Kemisk kampstof – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Kemisk_kampstof
Et kemisk kampstof er et stof, som dyr eller planter udskiller, og som giver dem en fordel i kampen mod andre organismer. Eksempler: Stinkdyr bruger sin lugt …
Methylphenidat – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Methylphenidat
4.1 Kemi; 4.2 Farmakodynamik; 4.3 Metabolisme. 5 Bivirkninger. 5.1 Kardiovaskulære bivirkninger; 5.2 Væksthæmning. 6 Doping, sport og bilkørsel; 7 Misbrug.
Ångstrøm – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Ångstrøm
Ångstrøm (Å) er en måleenhed for længde, 1 Å = 10-10 meter. Enheden er hensigtsmæssig ved beskrivelse af atomdiametre og længden af kemiske bindinger.
FAD – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/FAD
Kemi, Stub Denne artikel om kemi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Kalium – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Kalium
Kalium (kemisk symbol K, nummer 19 i det periodiske system, atommasse 39,102, naturlig forekomst ca 2,59%) er et såkaldt alkalimetal (alkalisk betyder basisk, …
Hastighedsbestemmende trin – Wikipedia, den frie …
https://da.wikipedia.org/wiki/Hastighedsbestemmende_trin
I kemisk kinetik er reaktionshastigheden i en reaktionsmekanisme med flere trip ofte bestemt af det langsomste trin, der kendes som det …
Det græske talsystem – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Det_græske_talsystem
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi. Gå til: navigation, søg. Talbenævnelser af græsk oprindelse bruges i blandt andet i kemi og matematik, eksempelvis:.
Diprot syre – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Diprot_syre
Kemi, Stub Denne artikel om kemi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Richard Kuhn – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Richard_Kuhn
Han interesserede sig tidligt for kemi, og fra 1918 modtog han undervisning i kemi på Wien Universitet. Han afsluttede kemistudierne på Münchens universitet …
Omega-3-fedtsyre – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Omega-3-fedtsyre
Omega-3-fedtsyre. Fra Wikipedia, den frie encyklopædi. Gå til: navigation, søg. Omega-3-fedtsyren ALA's kemiske struktur med kulstofatomernes nummerering.
Strontium – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Strontium
Strontium (efter mineralet strontianit, der igen er opkaldt efter den skotske by Strontian) er det 38. grundstof i det periodiske system, og har det kemiske symbol …
Uorganisk – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Uorganisk
Et stof er uorganisk, når det ikke er opstået i en levende organisme. I snæver, kemisk forstand er stoffer uorganiske, når de ikke er kulstofforbindelser (ud over …
Trætjære – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Trætjære
Trætjære er kemisk set meget kompleks, i en almindelig fyrretrætjære kan man identificere mellem 8.000 og 15.000 komponenter. Det ser ud til at fyrretjærens …
Alifatisk forbindelse – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Alifatisk_forbindelse
Alifatisk (af græsk ἄλειφατ- áleifat- "olie, fedt") er betegnelsen for de organisk kemiske forbindelser (kulbrinter), der indeholder kæder af kulstof-atomer.
Sophus Mads Jørgensen – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Sophus_Mads_Jørgensen
Jørgensen blev 1857 student fra Sorø Akademi, 1863 mag. scient, i kemi, 1869 Dr. phil. Han vikarierede 1864 som assistent ved universitetets kemi laboratorium …
Carbamat – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Carbamat
Carbamat er et kemisk molekyle som indeholder en ester gruppe og en amin. Carbamat dannes ved at en amin reagerer med CO2. De er ikke så reaktive, idet …
Afkalkning – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Afkalkning
Kemi, Stub Denne artikel om kemi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Massefylde – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Massefylde
B. Østergaard Pedersen, Fysik og Kemi leksikon : Håndbog i naturlære … fysik kemi, side 18 i "Fysiske konstanter for grundstoffer", E.S. Andersen et al, F&K …
Kemiske våben – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Kemiske_våben
Kemiske våben, ofte kaldet giftgas, er kemiske gifte anvendt i krigsførelse og militære operationer, der skal gøre en modstander, militær som civil, ukampdygtig, …
Acetone – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Acetone
Acetone. Synonymer, 2-propanon, dimetylketon, propanon. Struktur, Struktur af acetone. Sumformel · C3H6O. Kemisk formel, CH3(CO)CH3. Farve, Farveløs.
Kobolt – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Kobolt
Udseende. Kobalt electrolytic and 1cm3 cube.jpg. Gråligt, sølvskinnende metal. Generelt. Navn(e): Kobolt. Kemisk symbol: Co. Atomnummer: 27. Atommasse …
Adolf Otto Reinhold Windaus – Wikipedia, den frie …
https://da.wikipedia.org/wiki/Adolf_Otto_Reinhold_Windaus
Adolf Otto Reinhold Windaus (25. december 1876 i Berlin – 9. juni 1959 i Göttingen) var en tysk kemiker, som modtog Nobelprisen i kemi i 1928 for sit arbejde …
Germanium – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Germanium
Germanium er det 32. grundstof i det periodiske system, og har det kemiske symbol Ge. Det er et skinnende, hårdt, gråhvidt halvmetal som står i gruppe 14, …
Brintoverilte – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Brintoverilte
Kemi, Stub Denne artikel om kemi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Kunstgødning – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Kunstgødning
Kunstgødning eller handelsgødning er gødning, som er fremstillet ad kemisk vej. Da gødningen ikke stammer fra organiske processer opfattes den som kunstig i …
Artturi Ilmari Virtanen – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Artturi_Ilmari_Virtanen
Artturi Ilmari Virtanen (15. januar 1895 i Sibbo – 11. november 1973 i Helsinki) var en finsk biokemiker. Han blev tildelt Nobelprisen i kemi i 1945. A. I. Virtanen …
Jacobus Henricus van 't Hoff – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Jacobus_Henricus_van_'t_Hoff
Jacobus Henricus van 't Hoff (30. august 1852 – 1. marts 1911) var en hollandsk fysisk- og organisk kemiker og den første vinder af Nobelprisen i kemi i 1901.
Paul L. Modrich – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Paul_L._Modrich
Sammen med Tomas Lindahl og Aziz Sancar modtog han i 2015 nobelprisen i kemi for "mekanistiske studier af, hvordan DNA repareres i kroppen".
Wendell Meredith Stanley – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Wendell_Meredith_Stanley
Stanley blev født i Ridgeville, Indiana og blev bachelor i kemi fra Earlham College i Richmond, Indiana. Han tog derefter en kandidat på University of Illinois, …
Arakidonsyre – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Arakidonsyre
I kemiske struktur er arakidonsyre en carboxylsyre med en 20-carbon-kæde og fire cis-dobbeltbindinger, den første dobbeltbinding er placeret ved det sjette …
Algegift – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Algegift
Den kemiske struktur af okadainsyre. Den kemiske struktur af ciguatoxin CTX1B. Den kemiske struktur af maitotoxin MTX. Den kemiske struktur af saxitoxin STX.
Nukleofil substitution – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Nukleofil_substitution
En nukleofil substitution er en af de mest alsidige reaktioner inden for organisk kemi. I en nukleofil substitutionsreaktion erstattes et nukleofilt atom (eller en …
Tetrahydrocannabinol – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Tetrahydrocannabinol
Kemi, Stub Denne artikel om kemi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
8 (tal) – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/8_(tal)
1 I kemi; 2 Astronomi; 3 I matematik; 4 Andet. I kemi[redigér | redigér wikikode]. 8 er det "hellige" tal i kemiens verden, bl.a. på grund af kemiens 8 hovedgrupper …
Thorvald Pedersen (kemiker) – Wikipedia, den frie …
https://da.wikipedia.org/wiki/Thorvald_Pedersen_(kemiker)
Thorvald Pedersen (født 1935) er en dansk kemiker. Han er uddannet kemiingeniør fra Polyteknisk Læreanstalt. Thorvald Pedersen var ansat som lektor i kemi …
Harskning – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Harskning
Harskning er en kemisk proces, der foregår i fødevarer som indeholder fedt. Processen forekommer i flerumættet fedt, og er den peroxidering af …
Kryolit – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Kryolit
Kryolits kemiske betegnelse er natriumhexafluoroaluminat, og det har den kemiske formel Na3AlF6. Farven varier fra gennemsigtig over hvid, gullig til lilla og …
Vaskemiddel – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Vaskemiddel
Vaskemidler fremstilles både i fast form som et pulver og som en flydende substans. Vaskemidler består typisk af følgende forskellige kemiske stoffer:.
Bor (grundstof) – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Bor_(grundstof)
Kemisk symbol: B … Kemiske egenskaber … Bor (persisk: burah, dansk: ~ hvid) er det femte grundstof i det periodiske system, og har det kemiske symbol B.
William Ramsay – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/William_Ramsay
Han opdagede ædelgasserne, og modtog Nobelprisen i kemi i 1904 "for sin opdagelse af ureaktive gasformede grundstoffer i luft, og bestemmelsen af deres …
Kvælstofdioxid – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Kvælstofdioxid
Kvælstofdioxid (kvælstoftveilte eller nitrogendioxid) er en kemisk forbindelse af kvælstof (nitrogen) og ilt (oxygen). Ved stuetemperatur og Jordens atmosfæriske …
CFC-gas – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/CFC-gas
CFC-gasserne (forkortelse for Chloro-Fluoro-Carbon) er en gruppe af kunstigt fremstillede kemiske forbindelser, som består af klor, fluor og kulstof. De blev …
Palladium – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Palladium
Palladium (opkaldt efter asteroiden Pallas) er det 46. grundstof i det periodiske system, og har det kemiske symbol Pd. Under normale tryk- og temperaturforhold …
Kaliumthiocyanat – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Kaliumthiocyanat
Kaliumthiocyanat er et kemisk stof med formlen KSCN. Stoffet anvendes til detektion af Fe3+ i vandlig opløsning hvor det danner den stærkt røde kompleksion …
Voks – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Voks
Kemisk set er voks en langkædet monoalkohol esterificert med en fedtsyre. Evt. en ester af etylenglycol (etan 1,2-diol) og to fedtsyrer. Det kan sammenlignes …
Svovlbrinte – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Svovlbrinte
Svovlbrinte eller brintsulfid ((Kemisk Ordbog: sulfan eller dihydrogensulfid) er en uorganisk forbindelse med formlen H2S. Brintsulfid er en giftig gas, hvis lugt …
Fysiske bindinger – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Fysiske_bindinger
Fysiske og kemiske bindinger er ikke det samme. Kemiske bindinger omhandler bindinger mellem atomerne i et stof (se evt. kemisk binding). London-bindinger .
Lanthanider – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Lanthanider
De "opfører" sig kemisk set meget ens, og optræder næsten altid med oxidationstrin +3, om end cerium også kan optræde med oxidationstrin +4, og europium …
Calciumcarbonat – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Calciumcarbonat
Calciumcarbonat, der har sumformlen:CaCO3, er den kemiske betegnelse for en gruppe af velkendte, mineralske stoffer. De omtales – alt efter dannelsesforhold …
Richard Zsigmondy – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Richard_Zsigmondy
Richard Adolf Zsigmondy (1. april 1865 i Wien – 23. september 1929 i Göttingen) var en østrigsk kemiker, der modtog Nobelprisen i kemi i 1925 for sit arbejde …
Nitroforbindelse – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Nitroforbindelse
Kemi, Stub Denne artikel om kemi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Christen Thomsen Barfoed – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Christen_Thomsen_Barfoed
1850-59 var Barfoed lærer i kemi ved den militære højskole og 1858-87 lektor i kemi og farmaci ved den kongelige Veterinær- og Landbohøjskole. 1856 fik …
Alkyn – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Alkyn
Kemiske egenskaber[redigér | redigér wikikode]. Modsat alkaner og i mindre grad alkener er alkyner reaktive og ustabile, idet tripelbindingen kan udnyttes til at …
Rubidium – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Rubidium
Rubidium er det 37. grundstof i det periodiske system, og har det kemiske symbol Rb. Under normale temperatur- og trykforhold optræder rubidium som et blødt, …
Fritz Haber – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Fritz_Haber
Fritz Haber (9. december 1868 – 29. januar 1934) var en tysk kemiker som modtog Nobelprisen i kemi i 1918 for at udvikle en metode til at syntetisere ammoniak, …
Fotosyntese – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Fotosyntese
Energien fra lyset optages ved hjælp af visse farvepigmenter og omdannes til kemisk energi. Processen kan også beskrives som levende organismers …
Richard F. Heck – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Richard_F._Heck
Han blev tildelt Nobelprisen i kemi sammen med Ei-ichi Negishi og Akira Suzuki i 2010 for "palladiumkatalyserede krydskoblinger i organisk syntese".
Peter Debye – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Peter_Debye
Peter Debye modtog Nobelprisen i kemi i 1936 for sine bidrag til vores viden om molekylære strukturer gennem undersøgelser af dipolmomenter og røntgen- og …
Holmium – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Holmium
Holmium (efter Stockholms latinske navn Holmia) er det 67. grundstof i det periodiske system, og har det kemiske symbol Ho: Under normale temperatur- og …
Fremkaldelse – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Fremkaldelse
Fremkaldelse er den kemiske proces, der reducerer sølvsaltene i det latente billede på eksponeret fotografisk film eller fotografisk papir og derved danner et …
Myresyre – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Myresyre
InChI, {InChI}. E-nummer, {ENummer}. Kemiske egenskaber … Denne artikel om kemi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe …
Irène Joliot-Curie – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Irène_Joliot-Curie
Iréne Joliot-Curie modtog selv nobelprisen i kemi i 1935 sammen med sin mand, Frédéric Joliot-Curie, for opdagelsen af induceret radioaktivitet. Hun døde …
Dissociation – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Dissociation
Dissociation er et udtryk, der beskriver, hvor godt en syre eller en base reagerer med vand. Når fx ammoniak (NH3) reagerer med vand, er det kun omkring 1% …
Nitroglycerin – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Nitroglycerin
Nitroglycerin, med det kemiske navn Glyceryltrinitrat, er et yderst eksplosivt stof som blandt andet anvendes til fremstilling af dynamit. Navnet nitroglycerin må …
Akira Suzuki – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Akira_Suzuki
Han blev tildelt Nobelprisen i kemi sammen med Ei-ichi Negishi og Richard F. Heck i 2010 for "palladiumkatalyserede krydskoblinger i organisk syntese".
Heteroatom – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Heteroatom
Heteroatom er en betegnelse der bruges i den organiske kemi om et atom i et kemisk stof som ikke er kulstof eller brint. Det vil typisk være ilt, nitrogen, svovl eller …
Fenylgruppe – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Fenylgruppe
Phenylgrupper er almindelige i organisk kemi. Selvom de ofte blive afbildet som skiftevis dobbelt- og enkeltbindinger er phenylgrupper aromatiske og viser …
Reaktionsskema – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Reaktionsskema
Inden for kemi er et reaktionsskema en betegnelse for en kemisk reaktion skrevet med kemiske symboler samt "+" og pile. Eksempelvis skrives forbrændingen af …
Fossilt brændstof og brændsel – Wikipedia, den frie …
https://da.wikipedia.org/wiki/Fossilt_brændstof_og_brændsel
Når kulstof og brint reagerer med ilt (oxygen) – frigøres der energi, fordi produkterne af den kemiske reaktion – kuldioxid og vand – totalt har en større …
Kemisk transportreaktion – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Kemisk_transportreaktion
En kemisk transportreaktion er i kemi en proces til rensning og krystallisation af ikke-flygtige faste stoffer. Processen er også medvirkende ved visse aspekter af …
Flammeprøve – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Flammeprøve
Zink anbragt i flammer. Flammeprøve er en kemisk analyse af grundstoffer, bestemt ved en flammefarve som fremkommer ved at stoffet anbringes i en flamme.
Polyklorerede bifenyler – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Polyklorerede_bifenyler
Kemisk består PCB-forbindelser af to aromatiske ringe som kan have mellem 1-10 kloratomer koblet til sig. Der findes 209 mulige forskellige varianter af PCB– …
Fumarsyre – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Fumarsyre
Fumarsyre er det kemiske stof med formlen HO2CCH=CHCO2H. Denne farveløse krystallinske forbindelse er en af to isomere umættede dicarboxylsyrer, hvoraf …
Optisk isomeri – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Optisk_isomeri
Optisk isomeri kan i forbindelse med den organiske kemi forekomme omkring et asymmetrisk carbon atom, altså et c-atom hvor der er bundet fire forskellige …
DuPont – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/DuPont
DuPont var i 2009 verdens niende største kemi-virksomhed målt på omsætning og den tredjestørste målt på markedsværdi. Virksomheden er grundlagt i juli …
Alkaloid – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Alkaloid
Mange forskellige kemiske strukturer er repræsenteret blandt alkaloiderne, der også kan bestå af oxygen og svovl, sjældnere af chlor, brom eller fosfor.
Polonium – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Polonium
Polonium (opkaldt efter Marie Curies oprindelsesland Polen) er et grundstof med atomnummer 84 i det periodiske system, og har det kemiske symbol Po.
Ernest Rutherford – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Ernest_Rutherford
Dette arbejde gav ham Nobelprisen i kemi i 1908. Han bemærkede at en prøve af radioaktivt materiale altid brugte den samme tid om at halvere sin aktivitet …
3-Hexyn – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/3-Hexyn
Sammen med 2-butyn og diphenylacetylen benyttes den som en reference-acetylenlignende ligand i organometalisk kemi. 3-Hexyn er nyttig, fordi dens 1H …
Oktantal – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Oktantal
… banknings-egenskaber med en blanding af 2,2,4-trimetylpentan (forgrenet C8 kulbrinte, også kaldet isooktan, en kemisk forbindelse med otte kulstofatomer og …
Trotyl – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Trotyl
TNT er ret simpelt, sikkert og billigt at fremstille, det har en lav friktions- og stødfølsomhed, er kemisk bestandigt og sikkert at håndtere. Det er et effektivt …
Amfolyt – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Amfolyt
En amfolyt, hydronolyt eller protolyt er en kemisk forbindelse som er i stand til både at virke som syre og som base, f.eks. vand (H2O) og aminosyrer.
Hexan – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Hexan
Hexan. Fra Wikipedia, den frie encyklopædi. Gå til: navigation, søg. Hexan eller n-hexan er en kemisk forbindelse med den kemiske formel C6H14.
P – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/P
16. bogstav i det danske alfabet. Kemisk tegn for fosfor. VIN-kode for modelår 1993. p er forkortelse for præfikset piko og angiver at tallet skal ganges med 10-12.
Ammoniumfosfat – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Ammoniumfosfat
Ammoniumfosfat eller ammoniumphosphat (Kemisk Ordbog) har sumformlen: (NH4)3PO4. Det er letopløseligt og bliver meget anvendt som dobbeltvirkende …
Benzen – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Benzen
Den kemiske forbindelse benzen (også benzol, C6H6) er en farveløs, brændbar aromatisk kulbrinte, der beviseligt er kræftfremkaldende. Stoffet kan fremstilles …
Ei-ichi Negishi – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Ei-ichi_Negishi
Han blev tildelt Nobelprisen i kemi sammen med Richard F. Heck og Akira Suzuki i 2010 for "palladiumkatalyserede krydskoblinger i organisk syntese". Negishi …
Calciumhypochlorit – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Calciumhypochlorit
Kemi, Stub Denne artikel om kemi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
William E. Moerner – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/William_E._Moerner
William Esco Moerner (født 24. juni 1953 i Pleasanton) er en amerikansk fysisk kemiker og kemisk fysiker, som også arbejder med biofysik og kortlægning af …
Nitrogenoxid – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Nitrogenoxid
Nitrogenmonoxid – stoffet med den kemiske formel NO; Nitrogenoxider – fællesbetegnelsen for alle forbindelser mellem nitrogen (N) og oxygen (O), indimellem …
Carl Bosch – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Carl_Bosch
Carl Bosch (27. august 1874 i Köln – 26. april 1940 i Heidelberg) var en tysk kemiker, ingeniør og modtager af nobelprisen i kemi. Han var en pioner inden for sit …
Natur/teknik – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Natur/teknik
Det drejer sig om fag som modersmålsundervisning, matematik, fremmedsprog, sport. Et afgrænsningsfænomen er, at fysik, kemi og astronomi er selvstændige …
Aluminiumoxid – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Aluminiumoxid
Aluminiumoxid er en kemisk forbindelse som består af aluminium og oxygen med molekylformlen Al2O3. Aluminiumoxid på krystalform kaldes korund.
Morten Jannik Bjerrum – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Morten_Jannik_Bjerrum
Bjerrum blev Ph.d. i uorganisk kemi på Københavns universitet i 1988 og kort efter ansat som adjunkt og herefter lektor, før han i 2002 blev udnævnt professor.
Polyvinylchlorid – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Polyvinylchlorid
… Kortlægning og sundhedsmæssig vurdering af kemiske stoffer i sexlegetøj”; Hoppe … E.S. et al: Databog fysik kemi, F & K forlaget, 1984, ISBN 87-87229-32-3 …
Limonen – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Limonen
Kemi[redigér | redigér wikikode]. Limonen er en relativt stabil terpen, som kan destilleres uden at dekomponere. I forbindelse med varmt metal danner den …
Zink – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Zink
Udseende. Zinc fragment sublimed and 1cm3 cube.jpg. Blegt gråblåt metal. Generelt. Navn(e): Zink. Kemisk symbol: Zn. Atomnummer: 30. Atommasse …
Proton – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Proton
Protonen er en positivt ladet subatomar partikel som findes i atomkerner. I brintatomer er der én proton i kernen. Ioniseret brint benævnes inden for kemi H+ og …
Ammoniumnitrat – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Ammoniumnitrat
Ammoniumnitrat har den kemiske formel NH4NO3. Det er et nitratsalt, og bruges meget inden for industriel sprængning (i form af ANFO). Det er også eksplosivt i …
Gaskonstant – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Gaskonstant
Værdier af R, Enheder. 8,314472, J·K-1·mol-1. 0,08314472, L·bar·K-1·mol-1. 0,0820574587, L·atm·K-1·mol-1. 8,20574587 × 10-5, m3·atm·K-1·mol-1. 8,314472 …
Konserveringsmiddel – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Konserveringsmiddel
… sukker og salt, dog bruges der i dag mange kemiske middler. Tilsætning af konserveringsmiddel deklareres på madvarer med E-numrene fra E 200-299.
Peter Hald – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Peter_Hald
Peter Hald er en dansk kemiker. Han er uddannet cand.scient og senere Ph.d. i kemi på Aarhus Universitet. Han har også en uddannelse som officer i hæren og …
Emil Koefoed – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Emil_Koefoed
Koefoed tog 1880 farmaceutisk Eksamen og 4 år senere Magisterkonferens i Kemi. 1882—92 var han Assistent ved den polytekniske Læreanstalts kem.
Lavoslav Ružička – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Lavoslav_Ružička
Nobelprisen i kemi (1939) … medicin og jura; syv priser og medaljer, 24 æresmedlemskaber af kemiske, biokemiske … Nobelprismodtagere i kemi 1926-1950.
Raffinaderi – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Raffinaderi
Et raffinaderi er et forarbejdningsanlæg, som via kemiske og fysiske processer og operationer raffinerer råmaterialer til brugbare produkter, dette gøres især ved …
Liv – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Liv
1 Definitioner på liv; 2 Livets kemi; 3 Se også; 4 Eksterne henvisninger; 5 Kilder/ … Mange bakterier respirerer ikke, men anvender andre kemiske systemer.
Sprængstof – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Sprængstof
Sprængstof er et kemisk stof (eller blanding af flere stoffer), hvis ekstremt høje forbrændingshastighed udnyttes til sprængninger. Den store …
Amid (funktionel gruppe) – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Amid_(funktionel_gruppe)
Et amid er en stoftype i organisk kemi eller en funktionel gruppe i organiske forbindelser, der består af en carbonylgruppe, der er bundet til et C-atom og et …
Brændværdi – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Brændværdi
Som en enhed for hvor meget kemisk energi et stof indeholder, bruger man størrelsen brændværdi. Brændværdien af et stof er den energimængde der frigives …
Natriumthiosulfat – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Natriumthiosulfat
Natriumthiosulfat benyttes også i analytisk kemi. Når thiosulfat opvarmes med en prøve der indeholder "aluminiumkationer" udfældes et hvidt produkt:.
Syntese – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Syntese
Syntese (kemi) – den proces, som fører frem til dannelsen af en kemisk … en meget vigtig proces indenfor den kemiske industri herunder medicinalvirksomheder.
Potaske – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Potaske
… stoffet bruges som en kaliumgødning, hvor man ønsker basevirkning. kemisk formel. K2CO3. MV=138,21; SMP=891oC; densitet:2,43; CAS-nummer:584-08-7 …
Selektiv – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Selektiv
Selektiv eller selektivitet, (lat.seligere vælge – da. udvælge(nde), har flere betydninger: Selektiv (kemi) – adskillelse af kemiske reaktioner; Selektiv …
Peptidbinding – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Peptidbinding
Peptidbindingens omgivende kemiske miljø har betydning for hvor stor betydning resonansformen har; i normale tilfælde har en peptidbinding ca. 40% karakter …
Benzoesyre – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Benzoesyre
Benzoesyre er en organisk kemisk forbindelse og et naturligt konserveringsmiddel. Benzoesyre består af en aromatisk ring hvorpå der sidder en carboxylsyre.
Ligand (biokemi) – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Ligand_(biokemi)
Kemi, Stub Denne artikel om kemi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Silicium – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Silicium
Det tetravalente halvmetal silicium er mindre reaktivt end dets kemiske analog carbon. Selvom det er det 8. mest almindelige grundstof i universet efter masse, …
Stefan Hell – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Stefan_Hell
Stefan Walter Hell (født 23. december 1962 i Arad) er en tysk/rumænsk fysiker og en af lederne på Max-Planck Institut for biofysisk kemi. i Göttingen, Tyskland.
Wikipedia:Landsbybrønden/Navne og kemiartikler …
https://da.wikipedia.org/wiki/Wikipedia…/Navne_og_kemiartikler
Jeg vil høre folks holdning til kemisk navngivning – både mht. artiklernes navne samt hvad der skal følges i artikelteksten. Som artiklerne er i dag er det en …
Krystal – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Krystal
Krystaller · Kemi · Fysik begreber. Skjulte kategorier: Commons-kategori på Wikidata er ens med lokal link · Wikipedia artikler med NDL autoritetsdata-ID …
Institut for Matematiske Fag (Københavns Universitet …
https://da.wikipedia.org/…/Institut_for_Matematiske_Fag_(Københavns_…
Introduktion til kemi | Organisk kemi 1 | Organisk kemi 2 | Fysisk kemi 1. Økonomi. Introduktion til økonomi | Sandsynlighed og statistik | Operationsanalyse 1 | …
Styren – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Styren
Styren er en kulbrinte med den kemiske formel C6H5CH=CH2 og kaldes også vinylbenzen, ethenylbenzene, cinnamene, styrol, phenethylene, phenylethene, …
Robert Robinson (kemiker) – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Robert_Robinson_(kemiker)
Sir Robert Robinson, OM, PRS, FRSE (13. september 1886 – 8. februar 1975) var en engels organisk kemiker og modtager af Nobelprisen i kemi i 1947 for sin …
Pil (symbol) – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Pil_(symbol)
For alternative betydninger, se Pil. (Se også artikler, som begynder med Pil). En pil er et grafisk tegn, f.eks →, ←, der kan bruges til at angive en retning.
pH – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/PH
Disambig bordered fade.svg, Denne artikel handler om den kemiske størrelse pH. Der er også en artikel om Poul Henningsen …
Cetylalkohol – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Cetylalkohol
Cetylalkohol, også kendt som 1-hexadecanol og palmityl alkohol, er en fedtalkohol med den kemiske formel CH3(CH2)15OH. Ved stuetemperatur tager …
Brint – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Brint
Farveløs gas. Generelt. Navn(e): Hydrogen. Kemisk symbol: H. Atomnummer: 1 … Kemiske egenskaber. Oxidationstrin: 1, −1. Elektronegativitet: 2,20 (Paulings …
Kernefusion – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Kernefusion
… er energiudviklingen per elementarreaktion enorm sammenlignet med kemiske forbrændingsreaktioner, nemlig af størrelsesorden 1 million gange så stor.
Cyanoacrylat – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Cyanoacrylat
Methyl cyanoacrylats kemiske strukturformel. En lille tube superlim. Cyanoacrylat (akronym "CA") er en generisk betegnelse for hurtigtvirkende lime som f.eks.
Hassium – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Hassium
Hassium (efter det latinske navn for Hessen, tidl. også unniloctium og eka-osmium) er det 108. grundstof i det periodiske system, og har det kemiske symbol Hs: …
Frederik Johnstrup – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Frederik_Johnstrup
Efter at have taget eksamen blev han tillige Forchhammers assistent i det mineralogiske museum. Samtidig hermed holdt han (1844-45) foredrag over kemi og …
Endoterm – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Endoterm
… fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Endoterm&oldid=6902168". Kategori: Kemiske processer. Skjult kategori: Påbegyndte naturvidenskabsartikler …
Robert Boyle – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Robert_Boyle
Han er mest kendt for at have fremsat Boyles lov. Selvom hans kemiske forskning havde rod i alkymien, regnes han ofte for den første moderne kemiker.
Gips – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Gips
Gips er et naturligt forekommende, hvidt mineral. Stoffet kaldes også kalciumsulfat, og har den kemiske formel CaSO4·2H2O. Kalcineret gips forhandles som et …
1-Octen – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/1-Octen
Kemi, Stub Denne artikel om kemi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Johann Wolfgang Döbereiner – Wikipedia, den frie …
https://da.wikipedia.org/wiki/Johann_Wolfgang_Döbereiner
Döbereiner var først farmaceut, derpå ejer af en kemisk fabrik og til sidst professor i kemi, farmaci og teknologi i Jena. Han opdagede den egenskab hos platinet, …
Hydrazin – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Hydrazin
Hydrazin, N2H4, er et giftigt og kræftfremkaldende stof, der lugter som ammoniak, hvorfra det også udvindes, men dets kemiske egenskaber minder mere om …
Gastrofysik – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Gastrofysik
"Gastrofysik har som mål at vise, at de grundlæggende principper i fysik, især bløde materialers fysik (soft-matter physics), biofysisk kemi og molekylær biofysik, …
Ftalater – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Ftalater
… i pvc-plast-, farve-, lak- og kosmetikprodukter. Kemisk er der tale om forskellige estere af ftalsyren. Ftalater fremstilles ud fra olie og ligner klar vegetabilsk olie.
Ultraviolet lys – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Ultraviolet_lys
2.1 Kemi; 2.2 Biologi; 2.3 Fysiologi; 2.4 Helbred og medicin … Det viser sig at fotonenergien i UV-lys ofte er passende til at bryde en kemisk binding og danne …
Dopamin – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Dopamin
Kemisk set er dopamin et monoamin, ligesom en række andre neurotransmittere: noradrenalin, adrenalin, serotonin og histamin. I hjernen bliver dopamin …
Paul Sabatier (kemiker) – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Paul_Sabatier_(kemiker)
Paul Sabatier (5. november 1854 i Carcassonne – 14. august 1941 i Toulouse) var en fransk kemiker, der i 1912 modtog Nobelprisen i kemi for katalyse i …
NMR-spektroskopi – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/NMR-spektroskopi
er resonansfrekvensen for en standardforbindelse. Da delta varierer relativt forudsigeligt med de kemiske omgivelser kan NMR-spektret give informationer om …
Li – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Li
… dragelignende uhyre; Limburgisisk sprog (ISO 639 alfa-2, li); Lithium – et kemisk element .li – Liechtensteins internetdomæne; En forkortelse af navnene på …
Fase (stof) – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Fase_(stof)
I fysikvidenskaberne er en fase eller stoffase tilstanden af det makroskopiske fysiske system, som har nogenlunde ens kemisk sammensætning og fysiske …
Superfos – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Superfos
Oprindeligt som et konglomerat, som bl.a. beskæftigede sig med asfaltproduktion, kemi (bl.a. svovlsyre), gødning (Superfosfat) og grovvarehandel. I dag er …
Omega-6-fedtsyre – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Omega-6-fedtsyre
Almindeligt navn, Lipidnavn, Kemisk navn. Linolensyre, 18:2 (n-6), 9,12-octadecadiensyre. Gammalinolensyre, 18:3 (n-6), 6,9,12-octadecatriensyre.
Omega-6-fedtsyre – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Omega-6-fedtsyre
Almindeligt navn, Lipidnavn, Kemisk navn. Linolensyre, 18:2 (n-6), 9,12-octadecadiensyre. Gammalinolensyre, 18:3 (n-6), 6,9,12-octadecatriensyre.
William Giauque – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/William_Giauque
William Francis Giauque (12. maj 1895 – 28. marts 1982) var en amerikansk kemiker, som modtog Nobelprisen i kemi i 1949 for sin forskning stoffers …
Ibuprofen – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Ibuprofen
Kemiske data. Molekylformel, C13H18O2. Molvægt, 206,29 g/mol. Smeltepunkt, 76 °C. Farmakokinetiske data. Administrationsvej, Peroral, kutan, intravenøs.
Paul Karrer – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Paul_Karrer
Sammen med Walter Haworth vandt han Nobelprisen i kemi i 1937. Hans tidlige forskning handlede mest om metalkomplekser og plantepigmenter, særligt …
Flemming Woldbye – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Flemming_Woldbye
Woldbye fik sin magistergrad i kemi 1953, var dernæst på studieophold ved Illinois Institute of Technology 1953-54, blev amanuensis ved Kemisk Laboratorium …
Valdemar Poulsen – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Valdemar_Poulsen
Poulsen viste stor interesse for fysik, kemi og tegning i skolen. Allerede i skolen lavede han forsøg med elektrostatiske apparater og induktionsapparater.
Schrøder-Plast – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Schrøder-Plast
Schrøder-Plast A/S, tidligere A. Schrøder Kemi var en kemisk virksomhed ved Juelsminde, som nu indgår i SP Moulding A/S under SP Group A/S. Virksomheden …
Kobber(II)sulfat – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Kobber(II)sulfat
Kemi, Stub Denne artikel om kemi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
George de Hevesy – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/George_de_Hevesy
Nobelprismodtagere i kemi 1926-1950. 1926: Svedberg | 1927: Wieland | 1928: Windaus | 1929: Harden • von Euler-Chelpin | 1930: H. Fischer | 1931: Bosch …
Lakmus – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Lakmus
Lakmus er et farvestof, der udvindes fra forskellige lavarter. Farvestoffet er egentlig en blanding af flere forskellige kemiske forbindelser. Lakmus anvendes som …
Tin – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Tin
Kemisk symbol: Sn. Atomnummer: 50. Atommasse: 118,69 g/mol. Gruppe: 14. Periode: 5. Blok: p. Elektronkonfiguration: [Kr] 4d10 5s² 5p². Elektroner i hver skal: …
Hærdning – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Hærdning
1 Hærdningens kemi; 2 Hærdning, arbejdsgang. 2.1 Selvhærdende stål. 3 Anløbning; 4 Indsatshærdning; 5 Udglødning eller normalisering; 6 Kilder og …
Fedtsyre – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Fedtsyre
IUPAC regler for navngivning af kemiske forbindelser dvs. ud fra den vigtigste funktionelle gruppe, der i dette tilfælde er syregruppen. Der findes også en anden …
Gift – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Gift
Giftstoffer forekommer som tungmetaller og kemiske forbindelser som … eller beryllium (som i kemisk forstand ikke er tungmetaller) til forgiftning med de ægte …
Michael Faraday – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Michael_Faraday
Derfor tog han notater om sine fysiske og kemiske iagttagelser, og disse notater sendte han til Humphry Davy, én af datidens førende videnskabsmænd.
Benzin – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Benzin
Benzin er en blanding af forskellige kemiske forbindelser, primært kulbrinter med 4-12 kulstofatomer per molekyle. Det benyttes som drivmiddel i højtydende …
Lithium – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Lithium
Lithium (Kemisk Ordbog) eller litium (Retskrivningsordbogen) (af græsk lithos (λιθoς) som betyder sten) er det 3. grundstof i det periodiske system, og har det …
Bly – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Bly
Kemisk symbol, Pb. Atomnummer, 82. Grundstofserie · Gruppe, periode, blok, 14, … 8. ioniseringspotentiale, {8ion}. Kemiske egenskaber. Oxidationstrin, 4, 2.
Hydronium – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Hydronium
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Hydronium&oldid=8291176". Kategori: Kemiske forbindelser. Skjulte kategorier: Behøver eftersyn siden …
Hans Fischer (kemiker) – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Hans_Fischer_(kemiker)
Hans Fischer (27. juli 1881 i Frankfurt-Höchst – 31. marts 1945 i München) var tysk organisk kemiker, som modtog Nobelprisen i kemi i 1930 for sit arbejde med …
Ionbinding – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Ionbinding
Da atomerne ifølge oktetreglen "foretrækker" de at have den yderste skal (der har indflydelse på atomets kemiske reaktionsevne) fyldt til det maksimale antal …
Blyfri benzin – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Blyfri_benzin
Kemi, Stub Denne artikel om kemi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Læsket kalk – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Læsket_kalk
Læsket kalk, kulekalk, tørlæsket kalk (trivialnavne), calciumhydroxid (kemisk navn) eller kalciumhydroxid (Retskrivningsordbogen), Ca(OH)2, er den kemiske …
John Howard Northrop – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/John_Howard_Northrop
John Howard Northrop (5. juli 1891 i Yonkers – 27. maj 1987 i Wickenburg) var en amerikansk biokemiker, som vandt Nobelprisen i kemi 1946 sammen med …
Arthur Harden – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Arthur_Harden
Sammen med Hans von Euler-Chelpin modtog han Nobelprisen i kemi i 1929 for deres arbejde med fermentering af sukker og fermentive enzymer.
Felix Hoppe-Seyler – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Felix_Hoppe-Seyler
1861 blev H. udnævnt til Prof. i anvendt Kemi i Tübingen, og da efter Erobringen af Alsace-Lorraine det nye tyske Univ. blev grundet i Strassbourg, blev H. kaldet …
Fenol – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Fenol
Fenol (af græsk phainein = "lyse", "skinne" + -ol) phenol, karbol, hydroxybenzen eller karbolsyre er et hvidt, krystallinsk stof med den kemiske formel C6H5OH.
Chemwiki – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Chemwiki
ChemWiki er en onlinebaseret lærebog i kemi udviklet af Delmar Larsen ved University of California Davis. ChemWiki er udgivet som en Open Source lærebog …
Harold Kroto – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Harold_Kroto
Han blev tildelt Nobelprisen i kemi i 1996 sammen med Robert Curl og Richard Smalley, for deres opdagelse af Fullerener. Samme år blev han adlet af …
James B. Sumner – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/James_B._Sumner
Nobelpris, Kemi 1946 Nobel prize medal.svg … Nobelprisen i kemi 1946 på nobelprize.org. [skjul]. v · d · r · Nobelprismodtagere i kemi 1926-1950.
James B. Sumner – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/James_B._Sumner
Nobelpris, Kemi 1946 Nobel prize medal.svg … Nobelprisen i kemi 1946 på nobelprize.org. [skjul]. v · d · r · Nobelprismodtagere i kemi 1926-1950.
Richard R. Schrock – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Richard_R._Schrock
Han er uddannet i kemi ved University of California og tog en doktorgrad ved Harvard. I 1975 blev han ansat ved Massachusetts Institute of Technology, hvor …
Otto Wallach – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Otto_Wallach
Otto Wallach (27. marts 1847 – 26. februar 1931) var en tysk kemiker. Han modtog Nobelprisen i kemi i 1910 for sit arbejde med alyliske forbindelser.
Frederick Soddy – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Frederick_Soddy
Frederick Soddy (2. september 1877 – 22. september 1956) var en engelsk radiokemiker som modtog Nobelprisen i kemi i 1921 for sit arbejde med radioaktivt …
Adolf Butenandt – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Adolf_Butenandt
Sammen med Leopold Ružička modtog han i 1939 Nobelprisen i kemi for deres "arbejde med kønshormoner". Han afviste i første omgang prisen i …
Edwin McMillan – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Edwin_McMillan
Betydningsfulde priser, Nobelprisen i kemi (1951) Atoms for Peace … Sammen med Glenn Seaborg modtog han nobelprisen i kemi i 1951 for denne opdagelse.
Kvantemekanik – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Kvantemekanik
… og mindre (subatomar) (meget lille skala). Ud over sin anvendelse inden for fysik og kemi har kvantemekanikken også haft stor betydning for filosofiske emner.
Muldbjergskolen – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Muldbjergskolen
Skolen har særlige faglokaler til undervisning i til fysik/kemi, hjemkundskab, billedkunst, håndarbejde og musik/drama. Skolen har ligeledes et pædagogisk …
Alan Rickman – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/Alan_Rickman
Snow Cake (2006), som Alex Hughes. Nobel Son (2006), som Eli Michaelson, nobelpristager i kemi. Harry Potter og Fønixordenen (2007), som Severus Snape.
1946 – Wikipedia, den frie encyklopædi
https://da.wikipedia.org/wiki/1946
Fysik – Percy Williams Bridgman · Kemi – James Batcheller Sumner, John Howard Northrop, Wendell Meredith Stanley · Medicin – Hermann Joseph Muller …
Tegn abonnement på
BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk) er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift for naturvidenskab. Det er det eneste blad af sin art i Danmark, som er helliget international forskning inden for livsvidenskaberne.
Bladet bringer aktuelle, spændende forskningsnyheder inden for biologi, medicin og andre naturvidenskabelige områder som f.eks. klimaændringer, nanoteknologi, partikelfysik, astronomi, seksualitet, biologiske våben, ecstasy, evolutionsbiologi, kloning, fedme, søvnforskning, muligheden for liv på mars, influenzaepidemier, livets opståen osv.
Artiklerne roses for at gøre vanskeligt stof forståeligt, uden at den videnskabelige holdbarhed tabes.
Recent Comments