Var julemanden inspireret af en svamp? Fra det nordlige Finland har man en historie fra samerne, rensdyrnomaderne. Ved vintersolhverv rejste shamaner med rensdyrslæde til folks huse, dumpede ned gennem skorstenen (fordi folk sikkert var sneet inde) og hvorved der skabtes forbindelsesvej mellem den spirituelle verden og menneskenes verden – for shamanen var klædt i rødt og hvidt for at ligne en Rød Fluesvamp, en hallucinogen (men også giftig) svamp, som gav shamanen evne til at løse menneskenes problemer – hvorefter han blev opvartet med mad og rejste videre med sit rensdyrforspand. Dette er i alt fald en alternativ fortælling til den gængse fortælling om Julemanden. https://www.theatlantic.com/video/index/578959/shaman-santa/?utm_source=feed Er der noget om denne historie: Samerne i Lapland og Nord-Finland fik besøg af shamaner som udførte helende ritualer ved hjælp af Rød Fluesvamp som de betragtede som så hellig, at shamanerne iklædte sig en rød-og-hvid dragt i forbindelse med deres besøg – for at ligne svampen – og da mange folk var sneet inde ankom shamanen gennem skorstenen, som samtidig fungerede som en forbindelsesvej mellem den spirituelle verden og menneskenes verden. Shamanen bragte gaver, som løste menneskenes problemer, og forsynedes til gengæld med mad. Shamanen rejste naturligvis med rensdyrslæde. Kilde er vist nok: Wasson, Valentina Pavlovna, and R. Gordon Wasson. Mushrooms, Russia and History. 1957. Indfødte folkeslag på Kamchatkahalvøen i Østsibirien brugte Rød Fluesvamp hallucinogent- Da den der var sjælden og kostbar havde kun de rige råd til den. De fattige kunne få rus ved at drikke de riges urin, forlyder det. Mere troværdigt skal julemandmyten stamme fra Sankt Nicolaus. Han gik rundt i en rød kappe, når han delte gaver ud til de fattige og lagde penge i de fattige pigers sko, så de kunne få råd til medgiften og blive gift. Man så ham aldrig rigtigt, kun lige fligen af en rød kappe, når han forsvandt rundt om hjørnet. Julemandens udseende i dag skyldes en Coca Cola reklame. |
Recent Comments