Det viser sig, at der 21. december 2014 afholdes en jubilæumstur og juletur i Hareskoven for at markere, at der nu er blevet gennemført 50 svampeture månedligt hele året igennem over de seneste 4 år. Turene er arrangeret af tidsskriftet BioNyt Videnskabens Verden (bionyt.dk) i samarbejdet med Svampeforeningen (svampe.dk).
Det koster 20 kr at deltage som gæst, men børn koster minus 10 kr, således at en familie med far og mor og to børn koster 20 + 20 -10 -10 = 20 kr.
I anledning af jubilæet er der blevet lavet en konkurrence, hvor det gælder om at sætte navne på svampebillederne fra novemberturen. Der er en liste med 128 billeder af svampe på hjemmesiden bionyt.s807.sureserver.com/hareskoven+49 og hvis man ikke kender svampene allerede, kan man finde navnene ved at kikke billederne igennem fra de foregående ture.
Jubilæumsturen afsluttes på Bryggeri Skovlyst. De 50 bedste besvarelser for et gratis øl her, blot man har mindst 10 arter rigtige.
Det skulle ikke være så svært. Der blev på november-turen fundet 120 arter af svampe, og så længe der endnu ikke er kommet frost, er der stadig mange svampe i skoven. Efter at der kommer frost, vil der være færre arter, men der er svampe hele året, også spisesvampe hele året.
Lederen af turen er Ole Terney, som er redaktør af abonnementtidsskriftet BioNyt Videnskabens Verden, som er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift. Abonnenter på bladet har gratis adgang til svampeturene. Det har medlemmer af svampeforeningen også.
Der er ingen tilmelding. Man skal bare møde op ved bænken inde i skoven ud for Hareskov station. Datoerne for turene står på hjemmesiden bionyt.s807.sureserver.com/hareskoven
Tegn abonnement på
BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk) er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift for naturvidenskab. Det er det eneste blad af sin art i Danmark, som er helliget international forskning inden for livsvidenskaberne.
Bladet bringer aktuelle, spændende forskningsnyheder inden for biologi, medicin og andre naturvidenskabelige områder som f.eks. klimaændringer, nanoteknologi, partikelfysik, astronomi, seksualitet, biologiske våben, ecstasy, evolutionsbiologi, kloning, fedme, søvnforskning, muligheden for liv på mars, influenzaepidemier, livets opståen osv.
Artiklerne roses for at gøre vanskeligt stof forståeligt, uden at den videnskabelige holdbarhed tabes.
Recent Comments