Kan dyr gøre giftstoffer mere giftige? Jordbærfrø. Foto af Bo L. Christiansen.

Ja, man kender ét eksempel: Jordbærfrøen (Dendrobates pumilio). Man har opdaget, at den kan gøre et giftstof mere giftigt, og dermed anvende det som en forbedret beskyttelse mod rovdyr.

Er pilegiftfrøer mindre giftig i fangenskab?

Ja, når de bliver holdt i fangenskab bliver de mindre og mindre giftige med tiden. Det har længe været noget af et mysterium, hvordan pilegiftfrøer – som f.eks. jordbærfrøen – danner deres gift.

Bliver giftslanger mindre giftige i fangenskab?

Nej, giftslanger bevarer deres giftighed i fangenskab.

Hvor lever Jordbærfrøen?

Denne frø lever i Mellemamerikas regnskove, fra Nicaragua over Costa Rica til Panama.

Hvad er pilegiftfrøer?

Pilegiftfrøerne er en gruppe på ca. 170 arter af frøer, som lever i regnskovene i Mellem- og Sydamerika. De er små frøer, ofte med meget iøjnefaldende, skrigende farver, som tjener til advarsel over for mulige rovdyr. Hvis pilegiftfrøer bliver angrebet, udskiller de giftstoffer fra kirtler i huden

Hvor giftige er pilegiftfrøerne?

Nogle pilegiftfrøer udskiller gifte, som er absolut dødelige selv i små doser, mens andre – som jordbærfrøen – udskiller svagere gifte, som er mere harmløse, i alt fald for dyr så store som mennesker.

Hvorfor hedder de pilegiftfrøer?

Pilegiftfrøerne har fået deres navn, fordi Choco-indianerne i Colombia har brugt giften fra frøerne til at smøre på spidsen af de pile, som de anvender i deres pusterør. Pusterør-pile er så små, at de ikke er særligt effektive som jagtvåben uden gift.

Hvor mange gifte har man fundet i pilegiftfrøer?

Der er fundet over 500 forskellige giftstoffer i huden på de forskellige arter pilegiftfrøer.

Hvilken pilegiftfrø er den giftigste?

Den stærkeste gift er batrachotoxin, som frøen Phyllobates terribilis (engelsk navn: golden poison frog) udskiller. Denne frø bærer sidste del af sit navn – terribilis – med rette, idet blot en berøring af denne frø kan koste livet, selv for et menneske. Det er beregnet, at den dødelige dosis for et menneske kan være så lav som 2 mikrogram (to-tusindedele af et gram).

Laver giftpilefrøerne selv deres gifte?

Hverken jordbærfrøen, Phyllobates-frøen eller andre pilegiftfrøer, producerer selv deres gifte, og der har gennem årtier været gjort store anstrengelser for at finde kilden til giftstofferne, som det antages, at frøerne på en eller anden måde skaffer sig gennem den føde, som de indtager.

Hvilken gift indeholder Jordbærfrøen?

Jordbærfrøens gift hører til en gruppe af giftstoffer, som kaldes pumiliotoxiner – som der findes omkring 80 forskellige forbindelser af.

Hvor får Jordbærfrøen sit giftstof fra?

Indtil nu har det været noget af et mysterium, hvor disse pumiliotoxiner oprindeligt kommer fra. Forskernes eneste kilde til disse gifte har hidtil været fra frøernes egen hud. En storstilet indsamling af frøernes byttedyr fra en række lokaliteter i Panama, med en påfølgende kemisk analyse af byttedyrene, har nu – for første gang – afsløret pumiliotoxin i nogle myrer, som man også har fundet i maven på jordbærfrøer i det pågældende område. Myrerne bruger ikke pumiliotoxin som forsvarsvåben eller til andre formål, som man har kendskab til. Myrerne danner næppe giften selv, og der gættes på, at myrerne spiser noget, som indeholder giftstofferne. Amerikanske kemikere har opdaget, at pilegiftfrøerne er i stand til at forstærke virkningen af giftstoffer, som de indtager, hvilket er meget usædvanligt for dyr, som optager giftstoffer fra andre kilder som forsvar for sig selv.

Er der andre dyr, som optager gifte som forsvarsmiddel?

ja, eksempelvis optager visse sommerfuglelarver giftstoffer fra planter, som de spiser, så de selv bliver uspiselige, men giftstofferne forbliver kemisk uændrede i larverne.

Hvordan opdagede man, at Jordbærfrøen laver om på tilsat giftstof?

Kemikerne studerede et giftstof med betegnelsen pumiliotoxin 251D, som findes i huden på jordbærfrøens nære slægtning Dendrobates auratus. Kemikerne fremstillede denne gift i to former, den naturlige og en "spejlvendt" form. Når de fodrede frøer med gifttyperne – drysset på termitter og bananfluer – kunne de måle, at 80 procent af den naturlige form af pumiliotoxin 251D nu befandt sig i huden på frøerne, men omdannet til et giftstof, som har fået betegnelsen allopumiliotoxin 267A. Den spejlvendte, kunstige form af giftstoffet var også nået ud i huden, men uden at være blevet kemisk ændret.

Hvordan laver Jordbærfrøen om på giftstoffet?

Frøerne må have et særligt enzym, der gør dem i stand til at ændre det naturlige pumiliotoxin 251 til et giftstof, som er meget stærkere end det oprindelige stof.

Er Jordbærfrøens gift mere giftig end giften i myrerne?

Ja, da forskerne testede allopumiliotoxin 267A på mus, var virkningen fem gange kraftigere end for pumiliotoxin 251D.

Hvorfor studerer man Jordbærfrøens giftstoffer?

Interessen for Jordbærfrøen og dens nærmeste slægtninge, dendrobaterne, er ikke mindst stor, fordi deres giftstoffer indvirker på muskelsammentrækninger. Stofferne giver mulighed for at studere iontransporten mellem de enkelte muskelfibre.

Passer Jordbærfrøen sine æg?

Jordbærfrøens yngelpleje er betydelig mere omfattende og kompliceret end det kendes hos de fleste frøer. For jordbærfrøens vedkommende er både han og hun aktive deltagere. Jordbærfrø-hunnen lægger sine æg på blade i skovbunden. Indtil æggene klækkes er det hannen, som sørger for at vogte æggene og holde dem fugtige, så de ikke tørrer ud.

Passer Jordbærfrøen sine haletudser?

Når haletudsen forlader ægget, er det hunnens tur til at hjælpe den med dens videre udvikling. Hunnen bukker sig ned, så haletudsen kan krybe op på hunnens ryg, hvorefter hunnen klatrer op i vegetationen, hvor den på forhånd har udsøgt sig nogle planter af ananasfamilien, som har vandfyldte rum mellem deres blade. Disse planter vokser som epifyter oppe i træerne. Hunnen er meget omhyggelig med hver gang at finde et nyt sted til hver af sine haletudser, så der aldrig kommer mere end en enkelt haletudse i hvert vandfyldt rum mellem plantens blade. Hvis der skulle komme to haletudser samme sted, vil den ene æde den anden. Hunnens omsorg for ungen er dog ikke slut nu. Den besøger på et senere tidspunkt igen haletudsen, hvor den nu lægger et ubefrugtet æg, som haletudsen spiser – en ekstra sikkerhed for, at den får nok næring til at gennemføre sin udvikling.

Internetkilder:

**3445**

(Hvis en kilde ikke findes: Spørg her)
**3422**

(Hvis en kilde ikke findes: Spørg her)
**3423**

(Hvis en kilde ikke findes: Spørg her)
**3424**
:

Tegn abonnement på

BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk) er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift for naturvidenskab. Det er det eneste blad af sin art i Danmark, som er helliget international forskning inden for livsvidenskaberne.

Bladet bringer aktuelle, spændende forskningsnyheder inden for biologi, medicin og andre naturvidenskabelige områder som f.eks. klimaændringer, nanoteknologi, partikelfysik, astronomi, seksualitet, biologiske våben, ecstasy, evolutionsbiologi, kloning, fedme, søvnforskning, muligheden for liv på mars, influenzaepidemier, livets opståen osv.

Artiklerne roses for at gøre vanskeligt stof forståeligt, uden at den videnskabelige holdbarhed tabes.