Intelligens er arvelig

Det er et klassisk stridsspørgsmål, om intelligens skyldes arv eller miljø. Intelligente forældre har ofte intelligente børn, men det kunne naturligvis også skyldes, at de stimulerer børnene på en måde, som får deres intelligens til at blomstre. Intelligens er desuden ikke let at måle, selv om man forsøger med forskellige typer af IQ-test. Men uanset målemetoden genkender vi intelligens, når vi ser den. Der er imidlertid flere forhold, som tyder på, at intelligens er arvelig. Enæggede tvillinger, som var blevet adskilt fra fødslen og opfostret hos forskellige forældre, udviste på trods heraf alligevel samme IQ. Disse undersøgelser, som blev foretaget af Cyril Burt, blev senere kritiseret, og han blev anklaget for svindel med data. Desuden blev Burts papirer brændt efter hans død i 1976. Cyril Burts konklusioner er imidlertid blevet bekræftet i en undersøgelse af Thomas Bouchard og kolleger fra Minnesotas universitet, som i tidsskriftet Science har beskrevet over hundrede par af enæggede og tveæggede tvillinger (ref. 1). De tillagde 70% af udsvingene i intelligens arvelige faktorer og kun 30% af intelligensudsvinget miljøfaktorer, hvilket er tæt på Cyril Burts oprindelige konklusion. En anden vigtig iagttagelse, kaldet "regression mod midten", er også et bevis på, at IQ i et vist omfang skyldes arv. Ved egenskaber, som skyldes flere forskellige gener, f.eks. menneskets højde, er der en tendens til, at børnene udvikler sig i retning af gennemsnittet. For eksempel har særligt høje forældre ganske vist høje børn, men de er sædvanligvis lavere end deres forældre og dermed nærmere gennemsnittet for hele befolkningen. Tilsvarende har meget små forældre børn, som ofte er højere end deres forældre. Det samme ser man hos børnenes IQ-testresultater. Intelligente forældre har tendens til at have børn, der godt nok er intelligente, men børnenes IQ er i gennemsnit dårligere end forældrenes. Børn af ikke-intelligente forældre har bedre IQ-tal end deres forældre. Både for højde og IQ er der altså regression mod gennemsnitsværdien. Disse forhold kan ikke skyldes miljøfaktorer, men kan kun forklares ved genetisk nedarvning. Endelig er der det evolutionære argument. Mennesket adskiller sig fra alle andre dyr ved dets intelligens. Når mennesket efter 100.000 generationer har udviklet sig til dets nuværende intelligensniveau, kan dette kun forklares ved, at intelligens er blevet nedarvet, og at en naturlig udvælgelse har medført, at mere intelligente individer i gennemsnit har kunnet sætte flere børn i verden. Naturlig udvælgelse kan kun virke i en population, som viser varians med hensyn til genetisk arvelige egenskaber. Charles Goodhart, der er biolog fra Cambridge universitet, konkluderer, at ligesom der er mest fornuft i, at det er de fysisk stærkeste, som trænes til at blive konkurrencevægtløftere, bør det også være de intelligensmæssigt bedst udstyrede, som skolen satser mest på. Noget andet er så, om man af ideologiske grunde ønsker et sådant elitært uddannelsessystem eller ej. Ref. 1: Science, 12. oktober 1990; Ref. 2: New Scientist, 22. oktober 1994, s. 50-51. BioNyt nr.93 s.10".

Tegn abonnement på

BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk) er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift for naturvidenskab. Det er det eneste blad af sin art i Danmark, som er helliget international forskning inden for livsvidenskaberne.

Bladet bringer aktuelle, spændende forskningsnyheder inden for biologi, medicin og andre naturvidenskabelige områder som f.eks. klimaændringer, nanoteknologi, partikelfysik, astronomi, seksualitet, biologiske våben, ecstasy, evolutionsbiologi, kloning, fedme, søvnforskning, muligheden for liv på mars, influenzaepidemier, livets opståen osv.

Artiklerne roses for at gøre vanskeligt stof forståeligt, uden at den videnskabelige holdbarhed tabes.