http://godedyreraad.dk/hvirvlloes.pasning.retvinger.graeshop.html
af zoolog, Leif Øgaard, Helsingør

Han nævner på denne side:
Den europæiske vandregræshoppe (Locusta migratoria)
Den afrikanske ørkenvandregræshoppe (Schistocerca gregaria).

og giver bl.a. følgende oplysninger:
Der findes en del private, som selv avler dem, og der findes mange professionelle avlere rundt om i Europa, nogle af dem producerer mere end 100.000 om ugen.

Den europæiske vandregræshoppe (L. migratoria) er udbredt over et meget stort område, som strækker sig fra Nordafrika langs Middelhavet og østpå langt ind over Asien og i store områder omkring Afrikas ækvator.

Ørkenvandregræshoppen (S. gregaria) findes i det semiørkenlignende bælte hele vejen rundt om Sahara og mellem ørkenen og savannen.

Ørkenvandregræshoppen (S. gregaria) tåler højere temperaturer og æder de stort set alt grønt, løg, rodfrugter, akacietræer, figentræer , buske osv.

Den europæiske vandregræshoppe (L. migratoria) har meget klar præference for græsser.

Disse vandregræshopper kan ændre form og farve hvis de vokser op i tætte bestande idet de opvoksende nymfer påvirker hinanden gensidigt ved tæt kontakt og hormonudskillelser – og ændrer farve fra det grønlige til det mere brune eller gullige, deres bagben udvikles lidt kortere, vinger og vingemuskulatur udvikles lidt bedre – rejseklare.

I denne vandrefase yngler de væsentligt bedre. De lægger æg hyppigere og i flere kuld.

Alle de opdrættede vandregræshopper i handlen er i vandrefasen.

Det skal passes rigtigt, for ellers begynder de at dø 5-7 dage efter anskaffelsen.

Dvs. tilstrækkelig udluftning og væsentlig over stuetemperatur.

De skal have det MEGET tørt, MEGET varmt og MEGET frisk græs hver dag. Det vil sige rigtig god udluftning ved net i siderne og temperaturer omkring 30°, gerne lidt højere.

Hvis man ikke kan holde denne temperatur skal man anbringe en fatning med en 25W eller 40W pære inde hos dem. Omkring pæren anbringes grene eller ægbakker, således at græshopperne selv kan søge frem til steder med den rette temperatur.

Buret med græshopper skal ikke have bundlag – lad bunden være bar, græshopperne er ligeglade bare de får mad 3 gange om dagen.

Det er meget vigtigt, at vissent, evt halvfugtigt uspist affald fjernes dagligt. De kan til nød gå på et lag helt udtørret græs, men hvis det er småfugtigt, og det har man ikke altid styr på, så går de til i løbet af en uge.

I køleskabet kan de overleve i en oppustet, tæt plasticpose i en uge ved 5°.

Græshoppernes yndlingsføde er frisk græs – alle slags græs, plænegræs, græs fra marken, majsblade, bambus, tagrør osv.

Fårekyllinger og græshopper vil æde hinanden efte hamskifterne – medmindre de har plads til at kunne isolere sig fra mængden et sted hvor de kan hænge med hovedet nedad og glide ud af den gamle ham, og dernæst sidde i fred og ro og hærdne den nye hud. Den første time herefter er de lyse og bløde

Den europæiske vandregræshoppe (L. migratoria) kan med lidt tilvænning opfodres alene på kinakål.

Ørkenvandregræshoppen (S. gregaria) spiser gerne forskellige kåltyper – dog helst kun de grønne bladpartier.

Revne æbler og revne gulerødder er ikke egnet. – og salat kan ikke bruges.

Havregryn og klid i store flager tages gerne af græshopperne, men det skal ses som et led i justeringen af deres væskebalance. Det er væskebalancen inde i kroppen som styrer græshoppernes ædelyst. Hvis de fodres med uvådt eller halvtørt græs vil de æde meget Hvis de fodres med regnvådt græs æder de mindre og vokse langsomt.

Passende temperatur er 37°. Men de kan klare nattemperaturer ned til minus 1 grader og temperaturer op til 45-50°. I naturen vil de ikke flyve før temperaturen når over 25°.

0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0 0

Om fårekyllinger, læs her:
http://godedyreraad.dk/hvirvlloes.pasning.retvinger.faarekyl.html

Tegn abonnement på

BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk) er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift for naturvidenskab. Det er det eneste blad af sin art i Danmark, som er helliget international forskning inden for livsvidenskaberne.

Bladet bringer aktuelle, spændende forskningsnyheder inden for biologi, medicin og andre naturvidenskabelige områder som f.eks. klimaændringer, nanoteknologi, partikelfysik, astronomi, seksualitet, biologiske våben, ecstasy, evolutionsbiologi, kloning, fedme, søvnforskning, muligheden for liv på mars, influenzaepidemier, livets opståen osv.

Artiklerne roses for at gøre vanskeligt stof forståeligt, uden at den videnskabelige holdbarhed tabes.