Denne side er et supplement til
**BioNyt – Videnskabens Verden** nr.140/141
Du kan tegne abonnement på BioNyt: Videnskabens verden **her!**

BioNyt nr.140/141: Temanummer om husketeknik.[[http://www.bionyt.dk/kilder.htm#KILDER TIL BioNyt nr.140/141|Kilder til BioNyt nr.140/141]]
Få Ole Terney ud som foredragsholder om husketeknik.
Ring/sms til 21729908; email til bionyt@gmail.com.

Hvor hyppigt skal man holde pause for at opnå bedst hukommelse?
Videnskabelige undersøgelser har vist, at man lærer bedst, hvis man holder pauser efter 20-40 minutter.

I hvilken rækkefølge skal man indlære stof for at opnå bedst hukommelse?
I begyndelsen af en indlæringsperiode vil din koncentration endnu ikke være i topform, dvs. at du vil befinde dig i en opvarmningsfase. I denne periode skal du placere emner, som ikke er meget krævende og hvor din naturlige koncentration kun er middelstærk.

Derefter kommer du ind i den periode, hvor du er i topform. Her placerer du emner, som kræver et maksimum af din koncentration.

Til sidst i perioden placerer du emner, som du naturligt er automatisk koncentreret om. Dette er den periode, hvor du begynder at blive træt, men da du her placerer emner, som du særlig godt kan lide, får du alligevel udbytte af dette. Efter 20-40 minutter med middel-koncentration, top-koncentration og lyst-koncentration bør du holde en pause.

Hvordan man man øve sig i koncentration?
Sæt dig ved et bord og hold en nøgle i en snor. Forestil dig at nøglen drejer rundt, svinger fra side til side, drejer i modsat retning osv. uden at bevæge hånden. Hvis du har koncentreret vil nøglen faktisk bevæge sig som du tænker, fordi din forestillingsevne sender signaler til det autonome nervesystem, som ikke er underlagt den bevidste viljes styring, hvilket medfører, at dine fingre vil lave nogle meget små bevægelser, som du ikke er bevidst om, men som får nøglen til at bevæge sig. Nøglen bevæger sig kun, hvis du er dybt koncentreret.

Andre koncentrationsøvelser:
1) at holde fast i et billede (fiksértegning), som kan forestille to forskellige ting (f.eks. en hare med øje og to ører, eller en måge med øje og næb).

1b) Prøv omvendt at skifte så hurtig som muligt mellem de to billeder på tegningen.

2) Finde vej i en tegning som viser to ting, som er forbundet med en streg, men hvor andre streger forvirrer.

3) At læse en tekst hvor mellemrummene er fjernet

4) at tælle antallet af firkanter, trekanter og andre figurer på en tegning, hvor disse figurer overlapper hinanden.

5) at læse en teksk med spejlvendte bogstaver

6) finde stavefejl i ord eller fejl i komplicerede passwordlignende ord, som indeholder bogstaver, tal og tegn

7) Find rækkefølgen mellem bogstaver, der er skrevet tilfældigt mellem hinanden på en tavle

8) Find ord der er indskrevet i en tekst uden mellemrum

9) Læs en tekst hvor alle ord er stavet bagfra (men hvor ordene kommer i korrekt rækkefølge)

10) Tæl antallet af gange et bogstav (skrivet med småt eller stort) står i en tabel, hvor andre bogstaver og tegn distraherer

11) Find-fejl på to næsten ens billeder

12) Erstat bogstaverne i en tekst med et symbol efter et udvalgt bogstav-symbol regelsæt.

13. SKriv en tekst så hvert ord staves bagfra

14. Tal sammen med en person medens andre prøver at distrahere

15. Hør nyhederne i radio eller TV og gengiv så ordret som muligt bagefter

16 Syng kanon eller flerstemmigt

17 Lær alle vers udenad i en sang

18 Udfør en handling, som du ofte udfører, m-e-g-e-t langsomt og bemærk detaljerne (din tandbørstes farve osv.)

19 Se på en tegning eller udsigten fra en bænk osv. så du bagefter kan genfortælle eller tegne det (man kan også koncentrere sig om lugte, lyde, berøring, temperaturen)

Hvordan slapper man af i øjnene, når man er blevet træt af at læse?
Tag dine eventuelle briller af, gnid hænderne mod hinanden til de bliver varme, placer yderkanten af hænderne mod næsen så alt lys udelukkes fra øjnene, og lad de lukkede øjne mærke varmen fra dine hænder.

Hvor længe opholder nyankomne informationer sig i ultrakorttidslageret i hjernen?
Kun ca. 20 sekunder (derefter er de flyttet til korttidshukommelsen eller de er blevet slettet)

Hvor længe opholder nyankomne informationer sig i korttidslageret i hjernen?
Kun ca. 20 minutter (derefter er de flyttet til langtidshukommelsen eller de er blevet slettet)

Hvor mange ting kan korttidshukommelsen huske? Man har hidtil ment, at man kan huske 7 ting, måske 5-9 ting. Men nyere undersøgelser viser, at mennesket faktisk kun kan huske 3 eller 4 ting. Hvis der skal huskes mere, bruger man hjælpemidler, såsom at gruppere flere ting sammen. (Kilde).Det er almindelig kendt, at hvis man siger sit telefonnummer, f.eks. 35 37 64 08, (altså som fire elementer) så skal man holde pause inden det sidste "08". Ellers må man sige hele tallet igen. Nogle kan kapere hele tallet, men så heller ikke mere.

I undersøgelsen blev forsøgspersonerne vist en række farvede firkanter, derefter firkanterne uden farve, og derefter én firkant med farve. De blev så spurgt om denne farve tidligere blev vist på denne position i rækken af firkanter.

Bedre arbejdshukommelse synes at være forbundet med bedre indlæringsevne, bedre sprogforståelse og bedre problemløsningsevne. Måske fordi arbejdshukommelsen giver mulighed for samtidig cognitiv kobling mellem flere emner samtidig. Forsøg viser, at træning kan forbedre arbejdshukommelsen, og at opmærksomhed og logisk tænkning derved også forbedres. Specielt er opmærksomhed og arbejdshukommelse meget nært forbundne. (Kilde).
SVAR på spørgsmål om husketeknik
Emner:
Hvor mange ting kan korttidshukommelsen huske? Man har hidtil ment, at man kan huske 7 ting, måske 5-9 ting. Men nyere undersøgelser viser, at mennesket faktisk kun kan huske 3 eller 4 ting. Hvis der skal huskes mere, bruger man hjælpemidler, såsom at gruppere flere ting sammen. (Kilde).Det er almindelig kendt, at hvis man siger sit telefonnummer, f.eks. 35 37 64 08, så skal man holde pause inden det sidste "08". Ellers må man sige hele tallet igen. Nogle kan kapere hele tallet, men så heller ikke mere.

I undersøgelsen blev forsøgspersonerne vist en række farvede firkanter, derefter firkanterne uden farve, og derefter én firkant med farve. De blev så spurgt om denne farve tidligere blev vist på denne position i rækken af firkanter.

Bedre arbejdshukommelse synes at være forbundet med bedre indlæringsevne, bedre sprogforståelse og bedre problemløsningsevne. Måske fordi arbejdshukommelsen giver mulighed for samtidig cognitiv kobling mellem flere emner samtidig. Forsøg viser, at træning kan forbedre arbejdshukommelsen, og at opmærksomhed og logisk tænkning derved også forbedres. Specielt er opmærksomhed og arbejdshukommelse meget nært forbundne. (Kilde).

Hvor hyppigt skal man holde pause for at opnå bedst hukommelse?

Videnskabelige undersøgelser har vist, at man lærer bedst, hvis man holder pauser efter 20-40 minutter. Kilde: Ingrid Klampfl-Lejmann, Hukommelsestræning, 2001. s.23

I hvilken rækkefølge skal man indlære stof for at opnå bedst hukommelse?
I begyndelsen af en indlæringsperiode vil din koncentration endnu ikke være i topform, dvs. at du vil befinde dig i en opvarmningsfase. I denne periode skal du placere emner, som ikke er meget krævende og hvor din naturlige koncentration kun er middelstærk.
Derefter kommer du ind i den periode, hvor du er i topform. Her placerer du emner, som kræver et maksimum af din koncentration.

Til sidst i perioden placerer du emner, som du naturligt er automatisk koncentreret om. Dette er den periode, hvor du begynder at blive træt, men da du her placerer emner, som du særlig godt kan lide, får du alligevel udbytte af dette. Efter 20-40 minutter med middel-koncentration, top-koncentration og lyst-koncentration bør du holde en pause.

Kilde: Ingrid Klampfl-Lejmann, Hukommelsestræning, 2001. s.24

Hvordan man man øve sig i koncentration?
Sæt dig ved et bord og hold en nøgle i en snor. Forestil dig at nøglen drejer rundt, svinger fra side til side, drejer i modsat retning osv. uden at bevæge hånden. Hvis du har koncentreret vil nøglen faktisk bevæge sig som du tænker, fordi din forestillingsevne sender signaler til det autonome nervesystem, som ikke er underlagt den bevidste viljes styring, hvilket medfører, at dine fingre vil lave nogle meget små bevægelser, som du ikke er bevidst om, men som får nøglen til at bevæge sig. Nøglen bevæger sig kun, hvis du er dybt koncentreret.

Kilde: Ingrid Klampfl-Lejmann, Hukommelsestræning, 2001. s.25-27

Andre koncentrationsøvelser:

1) at holde fast i et billede (fiksértegning), som kan forestille to forskellige ting (f.eks. en hare med øje og to ører, eller en måge med øje og næb).

1b) Prøv omvendt at skifte så hurtig som muligt mellem de to billeder på tegningen.
Kilde: Ingrid Klampfl-Lejmann, Hukommelsestræning, 2001. s.27 og 30 og 37 og 42

2) Finde vej i en tegning som viser to ting, som er forbundet med en streg, men hvor andre streger forvirrer.
Kilde: Ingrid Klampfl-Lejmann, Hukommelsestræning, 2001. s.28

3) At læse en tekst hvor mellemrummene er fjernet
Kilde: Ingrid Klampfl-Lejmann, Hukommelsestræning, 2001. s.29

4) at tælle antallet af firkanter, trekanter og andre figurer på en tegning, hvor disse figurer overlapper hinanden.
Kilde: Ingrid Klampfl-Lejmann, Hukommelsestræning, 2001. s.29 og 34-35 og 43

5) at læse en teksk med spejlvendte bogstaver
Kilde: Ingrid Klampfl-Lejmann, Hukommelsestræning, 2001. s.30

6) finde stavefejl i ord eller fejl i komplicerede passwordlignende ord, som indeholder bogstaver, tal og tegn
Kilde: Ingrid Klampfl-Lejmann, Hukommelsestræning, 2001. s.31

7) Find rækkefølgen mellem bogstaver, der er skrevet tilfældigt mellem hinanden på en tavle
Kilde: Ingrid Klampfl-Lejmann, Hukommelsestræning, 2001. s.32 og 38 og 45-46

8) Find ord der er indskrevet i en tekst uden mellemrum

Kilde: Ingrid Klampfl-Lejmann, Hukommelsestræning, 2001. s.32-33

9) Læs en tekst hvor alle ord er stavet bagfra (men hvor ordene kommer i korrekt rækkefølge)
Kilde: Ingrid Klampfl-Lejmann, Hukommelsestræning, 2001. s.34

10) Tæl antallet af gange et bogstav (skrivet med småt eller stort) står i en tabel, hvor andre bogstaver og tegn distraherer
Kilde: Ingrid Klampfl-Lejmann, Hukommelsestræning, 2001. s.36

11) Find-fejl på to næsten ens billeder
Kilde: Ingrid Klampfl-Lejmann, Hukommelsestræning, 2001. s.39

12) Erstat bogstaverne i en tekst med et symbol efter et udvalgt bogstav-symbol regelsæt.
Kilde: Ingrid Klampfl-Lejmann, Hukommelsestræning, 2001. s.44

13. SKriv en tekst så hvert ord staves bagfra
Kilde: Ingrid Klampfl-Lejmann, Hukommelsestræning, 2001. s.44-45

14. Tal sammen med en person medens andre prøver at distrahere
Kilde: Ingrid Klampfl-Lejmann, Hukommelsestræning, 2001. s.46

15. Hør nyhederne i radio eller TV og gengiv så ordret som muligt bagefter
Kilde: Ingrid Klampfl-Lejmann, Hukommelsestræning, 2001. s.47

16 Syng kanon eller flerstemmigt
Kilde: Ingrid Klampfl-Lejmann, Hukommelsestræning, 2001. s.47

17 Lær alle vers udenad i en sang
Kilde: Ingrid Klampfl-Lejmann, Hukommelsestræning, 2001. s.47

18 Udfør en handling, som du ofte udfører, m-e-g-e-t langsomt og bemærk detaljerne (din tandbørstes farve osv.)
Kilde: Ingrid Klampfl-Lejmann, Hukommelsestræning, 2001. s.47

19 Se på en tegning eller udsigten fra en bænk osv. så du bagefter kan genfortælle eller tegne det (man kan også koncentrere sig om lugte, lyde, berøring, temperaturen)
Kilde: Ingrid Klampfl-Lejmann, Hukommelsestræning, 2001. s.48

Hvordan slapper man af i øjnene, når man er blevet træt af at læse?
Tag dine eventuelle briller af, gnid hænderne mod hinanden til de bliver varme, placer yderkanten af hænderne mod næsen så alt lys udelukkes fra øjnene, og lad de lukkede øjne mærke varmen fra dine hænder.
Kilde: Ingrid Klampfl-Lejmann, Hukommelsestræning, 2001. s.36-37

Hvor længe opholder nyankomne informationer sig i ultrakorttidslageret i hjernen?
Kun ca. 20 sekunder (derefter er de flyttet til korttidshukommelsen eller de er blevet slettet)
Kilde: Ingrid Klampfl-Lejmann, Hukommelsestræning, 2001. s.52

Hvor længe opholder nyankomne informationer sig i korttidslageret i hjernen?
Kun ca. 20 minutter (derefter er de flyttet til langtidshukommelsen eller de er blevet slettet)
Kilde: Ingrid Klampfl-Lejmann, Hukommelsestræning, 2001. s.52

Gå til hjemmesiden for
BioNyt – Videnskabens Verden

Tegn abonnement på

BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk) er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift for naturvidenskab. Det er det eneste blad af sin art i Danmark, som er helliget international forskning inden for livsvidenskaberne.

Bladet bringer aktuelle, spændende forskningsnyheder inden for biologi, medicin og andre naturvidenskabelige områder som f.eks. klimaændringer, nanoteknologi, partikelfysik, astronomi, seksualitet, biologiske våben, ecstasy, evolutionsbiologi, kloning, fedme, søvnforskning, muligheden for liv på mars, influenzaepidemier, livets opståen osv.

Artiklerne roses for at gøre vanskeligt stof forståeligt, uden at den videnskabelige holdbarhed tabes.