Frøer i det amerikanske majsbælte bliver feminiseret af herbicidet atrazin, som bruges meget til at dræbe ukrudt i majs- og soyabønnemarker. Hanlige leopardfrøer danner æg i deres testikler og bliver hermafroditter. Dette blev konstateret, når frøerne var udsat for atrazin i blot 0,1 dele pr. milliard (0,1 ppb). Dette er den laveste grænse for påvisning af atrazin, mindre mængder har man ikke laboratorieudstyr til at måle. Det er 30 gange lavere end den gældende hygiejnegrænse på 3 ppb for atrazin i drikkevand i USA. En foreslået grænse ved kronisk påvirkning er endog på 12 ppb. Man har tidligere påvist, at atrazin fjerner de hanlige egenskaber hos to andre arter af frøer samt andre padder forskellige steder i verden. Atrazin er blevet anvendt som ukrudtsmiddel siden 1956, og er nu det mest anvendte herbicid i USA. Atrazinforbruget ændrer paddepopulationen i store dele af Amerika, men frøerne synes at tilpasse sig, og f.eks. er leopardfrøer ofte til stede på områder, hvor atrazin bruges meget. I en flod i Wyoming (North Platte River), som modtager vand fra Colorado, hvor herbicidet bruges meget, var 92% af hanfrøerne feminiserede. Man antager, at atrazin øger aktiviteten af et enzym, aromatase, som omdanner hanlige kønshormoner til hunlige østrogenhormoner. Dette muliggør, at æg udvikles i testiklerne, hvilket normalt er umuligt. Atrazine-virkningen på aromatase-enzymet er blevet påvist hos fisk, krybdyr og pattedyr, men endnu ikke i padder. Også regnvand og ledningsvand i USA kan indeholde atrazin nok til at ødelægge den normale hanlige udvikling af padder. Opdagelsen giver generelt bekymring over de hormonforandringer, som påvirker padderne. Nature 31. okt. 2002åååhttp://www.berkeley.edu/news/media/releases/2002/10/30_frogs.ht ml.

Tegn abonnement på

BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk) er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift for naturvidenskab. Det er det eneste blad af sin art i Danmark, som er helliget international forskning inden for livsvidenskaberne.

Bladet bringer aktuelle, spændende forskningsnyheder inden for biologi, medicin og andre naturvidenskabelige områder som f.eks. klimaændringer, nanoteknologi, partikelfysik, astronomi, seksualitet, biologiske våben, ecstasy, evolutionsbiologi, kloning, fedme, søvnforskning, muligheden for liv på mars, influenzaepidemier, livets opståen osv.

Artiklerne roses for at gøre vanskeligt stof forståeligt, uden at den videnskabelige holdbarhed tabes.