http://www.science.ku.dk/presse/nyhedsarkiv/2014/holdspil-kompenserer-for-tab-af-oestrogen/
SCIENCE > Presse > Nyheder > 2014 > Holdspil kompenserer f…
21. februar 2014
Intervalbaseret holdspil udligner virkningen af østrogentab i overgangsalderen ved at forbedre kondition, sænke blodtryk og derigennem beskytte hjerte-karsystemet: Holdspil kompenserer altså for tab af østrogen
HOLDSPIL
Når kvinder kommer i overgangsalderen falder kroppens niveau af hormonet østrogen, og det øger risikoen for hjerte-karsygdomme. Ny forskning fra Københavns Universitet viser nu, at intervalbaseret holdspil kan udligne dette tab af østrogen ved at forbedre kondition, sænke blodtryk og derigennem beskytte hjerte-karsystemet.
Aldring er forbundet med en lang række kropslige ændringer, og for kvinder har overgangsalderen en stor indflydelse på disse forandringer.
Intervalbaseret holdspil udligner østrogentab i overgangsalderens ved at forbedre kondition, sænke blodtryk og derigennem beskytte hjerte-karsystemet.
Floorball træning forebygger hjertesygdomme
Aldring er forbundet med en lang række kropslige ændringer, og for kvinder har overgangsalderen en stor indflydelse på disse forandringer.
Det kvindelige kønshormon østrogen har en beskyttende effekt på hjerte-karsystemet, så når niveauerne af dette hormon falder ved overgangsalderen øges risikoen for forhøjet blodtryk og for at udvikle hjerte-karsygdomme betydeligt.
Det dokumenterer et nyt studie fra Center for Holdspil og Sundhed ved Københavns Universitet.
Ændringer i hjerte-karsystemet indtræder hurtigt efter overgangsalderen
– Resultaterne viser, at kvinder lige efter overgangsalderen (menopausen) havde et blodtryk der lå 10 procent højere end kvinder på samme alder, som endnu ikke var kommet i overgangsalder. De havde også højere niveauer af en tidlig markør for åreforkalkning, forklarer postdoc Michael Nyberg.
Det nye er, at forskerne har undersøgt effekten af tilstedeværelsen af østrogen i kvinder i samme alder før og efter menopausen. Tidligere studier har ikke sammenlignet kvinder i samme alder på hver sin side af menopausen, men derimod kvinder var der adskilt af 15 – 20 år, og ved den tilgang er det ikke muligt at sige, hvad der skyldes alder, og hvad der skyldes tabet af østrogen.
Resultaterne fra den nye undersøgelse er netop udgivet i det anerkendte tidsskrift ”American Journal of Physiology”.
Floorball forebygger hjertesygdomme hos kvinder
Som et bud på, hvordan man kan forebygge den øgede risiko for hjerte-karsygdomme, undersøgte studiet effekten af 12 ugers floorball træning (”indendørs hockey”) blandt disse kvinder. Og her var resultaterne meget tydelige:
– Efter blot 12 ugers træning med to ugentlige træninger var kvindernes kondition forbedret og deres blodtryk reduceret med 4mmHg(*), hvilket betyder en 40 procent lavere risiko for at få en blodprop, forklarer professor og centerleder Jens Bangsbo og fortsætter:
– Endvidere var der også sket en positiv ændring i niveauerne af stoffer, der er vigtige for funktionen af blodkarrene, herunder et fald i den tidlige markør for åreforkalkning på 20 procent.
– Resultaterne viser, at holdspilstræning med interval-elementer er et fantastisk godt alternativ til hormonbehandling med østrogen, fordi man slipper for en lang række uhensigtsmæssige bivirkninger, fortæller Michael Nyberg.
Holdspilstræning er både sjovt og sundt
– Holdspil som floorball har endvidere det store plus, at deltagerne har det sjovt, mens de spiller. Dette er vigtigt, for når du er engageret i holdspil, så lægger du ikke rigtig mærke til, at du faktisk får dyrket en meget intensiv form for motion. Intensiteten i floorball træningen var høj med mange små spurter, retningsskift og høj puls – men det føltes ikke sådan for deltagerne. Netop den høje intensitet har været en af de primære årsager til, at kvinderne har kunnet opnå så store sundhedsmæssige forbedringer på bare 12 uger, forklarer Michael Nyberg.
– Det faktum, at deltagerne syntes det var sjovt og nød samværet med de andre kvinder gjorde også, at de insisterede på at fortsætte med at spille efter studiet var overstået – hvilket sætter fingeren på et centralt spørgsmål: Hvordan kan man motivere og ikke mindst fastholde folk i en sund motionsaktivitet? ’Holdspil’ er et svar på det spørgsmål, tilføjer Jens Bangsbo.
Om undersøgelsen
I undersøgelsen deltog 13 kvinder, der ikke var kommet i overgangsalderen, og 10 kvinder der lige havde passeret overgangsalderen. Deltagerne var mellem 45 og 55 år med en gennemsnitsalder på 48 og 51 år for de to grupper. Alle kvinderne blev testet før og efter en 12 ugers træningsperiode, hvor de spillede floorball to gange om ugen.
Abstrakt af den videnskabelige artikel kan ses her:http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/24477543
(*) Før træningen havde de postmenopausale kvinder 8 mmHg højere diastolisk blodtryk (79 vs. 71 mmHg, 10 %). Dette forhøjede blodtryk er klinisk relevant, da en blodtrykssænkning ned til 75 mmHg sænker risikoen for hjertekarsygdom. Træningen sænkede dette blodtryk med 4 mmHg hos de postmenopausale kvinder, hvilket er associeret med en 40 % lavere risiko for blodprop.
Kontakt
Professor og centerleder, Center for Holdspil og Sundhed, Københavns Universitet
Mail: jbangsbo@ifi.ku.dk
Telefon: 35 32 16 23
Michael Nyberg
Postdoc, Center for Holdspil og Sundhed, Københavns Universitet
Mail: mnyberg@ifi.ku.dk
Telefon: 35 32 16 09.
Bo Kousgaard
Kommunikationsmedarbejder, Center for Holdspil og Sundhed, Københavns Universitet Mail: bok@science.ku.dk
Telefon: 23 23 86 24
Tegn abonnement på
BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk) er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift for naturvidenskab. Det er det eneste blad af sin art i Danmark, som er helliget international forskning inden for livsvidenskaberne.
Bladet bringer aktuelle, spændende forskningsnyheder inden for biologi, medicin og andre naturvidenskabelige områder som f.eks. klimaændringer, nanoteknologi, partikelfysik, astronomi, seksualitet, biologiske våben, ecstasy, evolutionsbiologi, kloning, fedme, søvnforskning, muligheden for liv på mars, influenzaepidemier, livets opståen osv.
Artiklerne roses for at gøre vanskeligt stof forståeligt, uden at den videnskabelige holdbarhed tabes.
Recent Comments