Udvalgte billeder fra 2014-turene i Hareskoven: hsk38_hoegeugle-wiki.jpg
web_hoegeugle_20140119_150504.jpg

Januar 2014

Duftende Korkhat aflægges ofte et besøg på turene i Hareskoven.

Række-sejporesvamp :: Antrodia serialis (Fr.) Donk (google) (photo)

Februar 2014 hsk39_04-DSC03323.jpg
Smuk lædersvamp :: Stereum subtomentosum Pouz. (google) (photo)

Marts 2014

Butterdej med svampefyld. (Jørn Kofod catering)

Krølhåret pragtbæger :: Sarcoscypha austriaca (Beck ex Sacc.) Boud. (google) (photo)

Krølhåret pragtbæger :: Sarcoscypha austriaca (Beck ex Sacc.) Boud. (google) (photo)

20. April 2014
Barbara viser en Udbredt stenmorkel :: Discina ancilis (Pers.) Sacc. (google) (photo)

Udbredt stenmorkel :: Discina ancilis (Pers.) Sacc. (google) (photo)

20140420_135747.jpg

Granskoven – findested for Udbredt Stenmorkel

Krudtsvamp :: Bispora monilioides Corda (google) (photo)

Krudtsvamp :: Bispora monilioides Corda (google) (photo)



Gemme påskeæg med børnene

Jan og Linda Smidt's tærte

Hanne Signe Olsens chokoladekage

Spisning efter turen

18. Maj 2014
Maj 2014

Forårs-stilkporesvamp :: Polyporus ciliatus Fr.: Fr. (google) (photo)

Voksested for Vårmusseron

Vårmusseron :: Calocybe gambosa (Fr.: Fr.) Singer (google) (photo)

Denne svamp ligner umiddelbart en skærmhat, men er kraftig klæbrig. Det er en gulhat, og der findes faktisk en gulhat som har betegnelsen "den skærmhat-lignende", nemlig underarten Bolbitius reticulatus var. pluteoides (M.M. Moser) Arnolds 2003. Et billede – som yderst meget ligner den, vi fandt, kan ses her: http://www.nahuby.sk/obrazok_detail.php?obrazok_id=324134.

En af de skærmhatte, som ligner noget, er Gråbrun skærmhat :: Pluteus cinereofuscus J.E.Lange (google) (photo)

Her er en beskrivelse af den svamp, som blev fundet (3 små eksemplarer): Svampen er tydeligt klæbrig i regnvejr. Stokken er tydelig besat med hvide skæl. Der er en tydelig spids, meget mørk midte på hatten. Denne umbo er tydelig spids hos en unge svamp. Svampen er yderst lille og delikat, men går ikke let i stykker under håndtering. Den største svamp var 2,2 cm i hatbredde og 3,2 cm i stokhøjde. Hatten var grå med gråsort midte. (Hatten virkede ikke umiddelbar særlig brunlig, men det er usikkert). Hatoverfladen er slimet (i regnvejret) og med randstriber halvt ind mod hatmidten. Lamellerne sidder tæt sammen. De er grå men hos den ældste med et rosa eller måske brunrosa skær. Lameltilhæftning synes umiddelbar at være fri af stokken. Stok hvid med hvidlige totter, især øverst på stokken, men i øvrigt i hele stokkens længde. Stokken bliver jævnt tykkere mod basis. Der er ingen knold. Stokbasis er krum. Den så ikke ud til at vokse på træ (vokser på jord). Ingen lugt. Lamelæg ikke umiddelbart af anden farve, men lamelæggen er ujævn. Sporestøvet er brunt og ikke rosa (som hos skærmhattene). Sporerne er elliptiske og glatte.

Juni 2014
Juni 2014
Perlemåler, Campoe margaritata

Juli 2014

Juli 2014

Stilket stjernebold :: Geastrum pectinatum Pers. (google) (photo)

Stilket stjernebold :: Geastrum pectinatum Pers. (google) (photo)

nr.2 Rød Blomsterbuk. En hun. (Stictoleptura rubra)

nr.3 Skov-Harlekin (Elmemåler; "fugleklatsommerfugl") – Calospilos sylvata

Larve af Måneplet. Phalera bucephale. Det voksne insekt (Tandspindere (Notodontidae)) – se foto her: http://en.wikipedia.org/wiki/Buff-tip – har sølvgrå forvinge med stor lysegul måneplet på spidsen. Slutningen af maj til slutningen af august. Vingerne holdes taglagte i hvilestilling og forveksles nemt med en knækket kvist. Bagvingerne er hvide eller cremefarvede. Larven har kraftig lys behåring. Kroppen er sort med orangegule ringe og streger i længderetning. Almindelig i hele landet – nataktiv. Træffes i skov, krat, levende hegn, haver og parker. Larven lever i kolonier på forskellige løvtræer som eg, kirsebær, birk, hassel og pil. Larven ses på værtsplanterne i september (men vi fandt den altså i juli), hvor de er ekstremt hårde ved planterne. I særligt slemme tilfælde kan træerne stå næsten nøgne efter en invasion af måneplet larver. Larven forpupper sig i løbet af efteråret og puppen overvintrer.

Bleg kantarel :: Cantharellus pallens Pilát (google) (photo)

August 2014
Aug.2014
Alm. Blærerod
Blærerod-blæren har den hurtigste mekaniske fældemekanisme i vand i verden! Arter af slægten Blærerod er kødædende planter, der fanger små byttedyr med bemærkelsesværdige sugefælder. Det er planter, der mangler rødder. Planten har meget tynde, kløvede blade med vinsæk-formede fælder. Fælderne er nogle millimeter i størrelse. Alle bladene er nede i vandet, og kun blomsterne, der sidder på lange stilke, rager op over vandoverfladen. Fælderne er altså også under vandet. Når et vanddyr (såsom vandlopper, Cyclops, dafnier eller små myggelarver) rører de følsomme hår på blæren, suges dyret ind på under en tusindedel af et sekund (under et millisekund). Det vand, der samtidig også suges ind, drænes derefter langsomt ud igen gennem blærens vægge i løbet af nogle timer.
Den mekaniske proces er blevet studeret med et højhastighedskamera af franske forskere. Det viste, at fældens dør giver efter og vender sin krumning. Den væske, der i løbet af nogle timer pumpes ud af blæren, fremkalder et negativt tryk inde i blæren og derved oplagres en elastisk energi i fældens krumme vægge. Fælden er dermed klar til at lukke et bytte ind. Den mindste berøring af de følsomme hår, der sidder på fældens dør, udløser dørens indadgående krumning og derved dørens pludselige åbning. Man kender fænomenet fra den pludselige indbuling, som et undertryk i en plastflaske kan medføre. Det sker meget pludseligt, når trykket, der holder plastflasken udadbulende, overvindes af et undertryk ved en bestemt tærskelværdi. Døren i blærerod-fælden fungerer altså som en elastisk ventil, der pludselig vender sin krumningsretning. Frigivelsen af ​​denne elastiske energi, der er lagret i fældens vægge, fremkalder en ekstrem stærk sugestrøm, som med accelerationer på op til 600 gange tyngdekraften giver byttet, der har udløst mekanismen, meget lille chance for at undslippe. Til sammenligning kan menneskets krop ikke modstå en acceleration på 20 gange tyngdekraften!
Byttet suges altså ind, og meget hurtigt derefter buler døren nu igen udad på grund af trykændringen og vender tilbage til sin oprindelige, udbulende form. Fælden er dermed hermetisk lukket omkring byttet, og det lille vandlevende dyr vil nu blive opløst af plantens fordøjelsesenzymer, og derved forsyne planten med vigtige næringsstoffer. Indtil næste gang, hvor fælden igen har opbygget et indre undertryk ved at pumpe vand ud igennem fældens vægge, og påny er blevet parat til at fange et bytte.

Mikroskopisk billede af Alm. Blærerod (Utricularia vulgaris), der ligesom andre Blærerod-arter er vandlevende, kødædende planter og udstyret med en sugefælde, hvormed de kan fange små vandlevende dyr. Dette billede er fra CNRS photo library, phototheque@cnrs-bellevue.fr) © Carmen Weißkopf

Længdesnit af en fælde (der på engelsk kaldes en "utricle") af Alm. Blærerod Utricularia vulgaris) sådan som det ser ud i et scanning-elektron-mikroskop (SEM). (Billedet er fra CNRS photo library, phototheque@cnrs-bellevue.fr). © Carmen Weißkopf

De numeriske simuleringer, som de franske fysik-forskere har gjort, giver en forklaring på sugefænomenet. Figuren viser en numerisk simulering af den elastiske dør i fælden under åbningsprocessen. . Eftersom der er et negativt tryk inde i blærefælden kræves kun en lille indbuling for at den samlede krumningsretning af døren pludselig vendes. Dette fænomen kaldes "buckling instability", og er kendt fra situationen, hvor en ballon eller en plastflaske kommer under negativt tryk. Denne omvenden af krumningsretningen resulterer i, at fældens dør åbnes, så snart den frie kant ikke mere presser på med mindst et bestemt tærskelværdi-tryk (angivet med blåt på figuren). (Billedet er fra CNRS photo library, phototheque@cnrs-bellevue.fr) © Carmen Weißkopf
Se filmen her:

Kilde til filmen: **http://www-lsp.ujf-grenoble.fr/equipe/dyfcom/marmottant/**
Se: kilde til forskningsartiklerne.

Alm. Blærerod

Alm. Blærerod

Spiselig rørhat :: Boletus edulis Bull.: Fr. (google) (photo)

Freja med Løv-fladhat :: Collybia dryophila (Bull.: Fr.) P.Kumm. (google) (photo)

Gylden grynskælhat :: Flammulaster limulatus (Fr.) Watling (google) (photo)

Gylden grynskælhat :: Flammulaster limulatus (Fr.) Watling (google) (photo)

Sep.2014

Sep.2014

Tenstokket rørhat :: Boletus appendiculatus (Schaeff.: Fr.) Fr. (google) (photo)

Rynket troldkølle :: Clavulina rugosa (Bull.: Fr.) Schroet. (google) (photo)

Højtsiddende skælhat :: Pholiota aurivellus (Fr.) P.Kumm. (google) (photo)

Fund 2.:

Slørhat med lugt af honning. Der er flere arter, der ligner hinanden. Dette kan være

Cortinarius talus Fr. (har intet dansk navn) (google) (photo)

(Tørret eksemplar) af ovenstående slørhat med lugt af honning. Cortinarius talus Fr. (har intet dansk navn) (google)(photo)

Fund 14.: Et misfoster med manglende hat: Teglrød svovlhat :: Hypholoma lateritium (Schaeff.: Fr.) P.Kumm.(google) (photo)

Fund 15.: En skælrørhat, der er vokset frem i en plastikpose i skovbunden.

Sangdrossel

19. okt. 2014

Tobias Bøllingtoft har netop bestået svampeforeningens diplomprøve i svampekundskab. Her har han fundet Høj slørhat :: Cortinarius lividoochraceus (Berk.) Berk. (google) (photo)

Høj slørhat :: Cortinarius lividoochraceus (Berk.) Berk. (google) (photo)

Usædvanligt dobbelt-vokseform af Lille gift-skørhat :: Russula mairei Singer (google) (photo)

Lille gift-skørhat :: Russula mairei Singer (google) (photo)

Jørn Gry demonstrerer svampe.

(Billedet viser den våde svamp)
Cinnober-slørhat :: Cortinarius cinnabarinus Fr. (google)(photo)

I modsætning til den lignende Blodrød Slørhat er Cinnober-slørhat hygrofan

(Billedet viser den våde svamp til venstre og den halvtørre til højre: Det ses at hatten er HYGROFAN)

Cinnober-slørhat :: Cortinarius cinnabarinus Fr. (google)(photo)

(se omtalen ovenfor)

Gråspættet kam-fluesvamp :: Amanita submembranacea (Bon) Gröger (google) (photo)

Gulstokket skærmhat :: Pluteus romellii (Britz.) Sacc. (google) (photo)

11 (bill.1): Skov-rødblad :: Entoloma rhodopolium (Fr.: Fr.) P.Kumm. (google) (photo)
16. nov. 2014

16. nov. 2014

Anja Munck med Spiselig rørhat :: Boletus edulis Bull.: Fr. (google).jpg (photo).jpg

Blågrøn bredblad :: Stropharia cyanea (Bull.) Tuomikoski (google).jpg (photo).jpg

Skov-rødblad :: Entoloma rhodopolium (Fr.: Fr.) P.Kumm. (google).jpg (photo).jpg

Almindelig netbladhat :: Paxillus involutus (Fr.) Fr. (google).jpg (photo).jpg

Almindelig østershat :: Pleurotus ostreatus (Jacq.: Fr.) P.Kumm. (google).jpg (photo).jpg

#18. Rødlilla sejskive :: Ascocoryne sarcoides (Jacq.: Fr.) Groves & Wilson (google).jpg (photo).jpg

23. november 2014:

23. november 2014:

Løv-skælhat :: Pholiota lenta (Pers.: Fr.) Singer (google) (photo)
med en lille overvintrende salamander nedenunder.

Rødmende fluesvamp :: Amanita rubescens (Pers.: Fr.) Pers. (google) (photo)

Skønfodet rørhat :: Boletus calopus Fr. (google) (photo)

Svampen til venstre var bruskagtig, og svampen til højre var geleagtig.
TIL VENSTRE: Stor sejskive :: Ascocoryne cylichnium (Tul.) Korf (google) (photo)
TIL HØJRE: Rødlilla sejskive :: Ascocoryne sarcoides (Jacq.: Fr.) Groves & Wilson (google) (photo)

7. december 2014 0

Punktstokket indigo-rørhat :: Boletus luridiformis Rostk. (google) (photo)

og nederst: Gummihat (tidligere Sildig Epaulethat).

Øverst ses oversiden af Almindelig østershat :: Pleurotus ostreatus (Jacq.: Fr.) P.Kumm. (google) (photo)

Nederst ses oversiden af Gummihat = tidligere navn: Sildig epaulethat :: Panellus serotinus (Pers.: Fr.) Kühn. (google) (photo)

Øverst: Almindelig Østershat,
Nederst: Gummihat

Rødlig okkerporesvamp :: Hapalopilus rutilans (Pers.: Fr.) P.Karst. (google) (photo)

Poresvampehue strikket af uldgarn der er farvet med Rødlig okkerporesvamp (den violette farve)
Farvegruppens kontaktperson er Jytte Albertsen.

21. december 2014
21. december 2014
Blågrøn bredblad :: Stropharia cyanea (Bull.) Tuomikoski (synonym med Stropharia caerulea Kreisel, 1979) (google) (photo)

Kruset bævresvamp :: Tremella foliacea Pers. (google) (photo)
Kruset Bævresvamp vokser parasitisk på lædersvampe og altid på løvtræ.

Kruset bævresvamp :: Tremella foliacea Pers. (google) (photo)

Bøge-spejlporesvamp :: Mensularia nodulosa – tidligere navn: Inonotus nodulosus (Fr.) P.Karst. (google) (photo)

Løv-tjæreporesvamp :: Ischnoderma resinosum (Schrad.: Fr.) P.Karst. (google) (photo)
Nedfaldet eksemplar fra en anden lokalitet i Hareskovene.

Række-sejporesvamp :: Antrodia serialis (Fr.) Donk (google) (photo)
Duftende Korkhat aflægges ofte et besøg på turene i Hareskoven. Men nu var en flot Række-sejporesvamp vokset frem

21. december 2014 (fejring af de 50 ture på Bryggeri Skovlyst)