Gensplejsede tomater og andre farma-afgrøder
Den første farmagodkendelse gik som nævnt på side 6 til geden, og ingen farmaafgrøder er blevet godkendt, selv om det er mange år siden, at man fremstillede en bønneplante med indhold af vaccine mod mund- og klovsygevirus. Et enkelt blad indeholdt vaccine nok til 200 doser(204).
Bananer
Boyce Thompson Institute for Plant Research ved Cornell universitetet nær New York fremstillede en bananplante med hepatitisvaccine. Bananplanten kunne efter gensplejsning producere et antigen fra den ydre kappe af hepatitis-B virusset(ref.204)
Man har kunnet blokere for dannelsen af et enzym, codeinon-reduktase, som har betydning for et trin sent i plantens syntese af morfin (4975). Når man stopper dannelsen af dette enzym opbygger planten et lager af et alkaloid, som kaldes reticulin, og som dannes undervejs i syntesen mod morfin. Det kan bruges som udgangspunkt for forskellige vigtige farmaceutiske stoffer.
Insulinproduktion i planter?
Vil human-insulin kunne produceres af planter? Et firma i Canada, Symbiosis Genetics, er godt på vej. I kimbladene af planter, som danner olieholdige frø, ophobes olier i kugleformede legemer (oleosomer), som er omgivet af proteiner. Firmaet fandt ud af, at man kan ændre på disse proteiner uden at det påvirker strukturen og funktionen af olielegemerne. Det vil være muligt at indsætte et lille peptid i dette protein, f.eks. et peptid som insulin. Peptidet vil koncentreres omkring olielegemerne, og på grund af olielegemernes særlige fysiske egenskaber vil man let kunne udtrække peptidet af planten. Man vil derefter kunne udklippe peptidet af proteinet og få et insulin-produkt (4975).
Udviklingen af plantegensplejsning
De første genmodificerede planter i landbruget havde f.eks. evne til at tåle ukrudtsmidler eller modstandsdygtighed mod insektangreb samt forskellige hybrid-egenskaber.
Man arbejder nu på at udvikle planter med modstandsdygtighed mod sygdomme, stress-tolerance samt afgrøder med sundere olier (flere ikke-mættede fedtsyrer og færre transfedtsyrer), allergi-frie eller vitaminer-rige planter. (4975)
I fremtiden vil komme en tredie bølge med planter med indhold af lægemidler eller som laver plast eller olielignende kemikalier til industrielle anvendelser.
Ved hjælp af såkaldt RNA-interferens kan man lukke udvalgte gener, f.eks. har man derved ændret oliesammensætningen i bomuld og canola-raps, hvorved man har nedsat mængden af de skadelige mættede fedtstoffer.
Når polyumættede fedtstoffer omdannes industrielt til mono-umættede fedtstoffer ved hydrogenering dannes sundhedsskadelige transfedtsyrer i produktet, og mennesker, som spiser sådanne fødevarer, får skadeligt højt cholesterol-tal. Man har fået planter til at lave færre polyumættede fedtstoffer og flere mono-umættede.
Den "gyldne ris"
Den såkaldte "gyldne ris" er resultatet af indsættelsen af en ny biokemisk reaktionsvej i risplanter, som derved kan producere beta-karoten, som menneskets krop omdanner til vitamin A.
Risplanten blev lavet ved at indsætte tre gener fra mælkebøtte og en jordbakterie, som koder for produktionen af beta-karoten (ß-karoten).
Man har senere forbedret denne "gyldne ris", så mælkebøttegenet for phytoen-syntase (det første trin i biosyntesen) er erstattet af et gen fra majs (4975). Dette medførte 20 gange højere koncentration af ß-karoten end ved de første forsøg, og dermed tilstrækkelig høj koncentration til, at det vil være rimeligt at indsætte genet i fødevarer, navnlig i udviklingslande med stor A-vitaminmangel. 100 g ris dagligt ville give et tilstrækkeligt A-vitamintilskud.
Omega-3 fedtsyrer
Omega-3-fedtsyrerne DHA og EPA, som vi kan få fra fisk (eller i piller), er blevet anset for det vigtigste "funktionelle" levnedsmiddeltilskud. Planter danner kun den første fedtsyre, alfa-linoleinsyre (ALA), og fortsætter ikke med at producere de mere langkædede og mere polyumættede EPA og DHA. Man har i mikroalger fundet gener, der bidrager med de manglende biosyntese-trin, og ved at indsætte algegenerne i planter har man kunne forlænge plantefedtsyrernes kædelængde og umættethed. Tre forskergrupper har på den måde fået gåsemad (Arabidopsis thaliana) til at producere DHA (4975).
Jordnødder
Nogle planter er allergifremkaldende på grund af et indhold af visse stoffer (allergener). Disse stoffer kan være yderst farlige, undertiden dødelige, og nogle børn dør af jordnøddeprodukter. Man kender proteinerne, som medfører denne farlige allergiske reaktion, samt de gener, som styrer deres dannelse. Det vil derfor være muligt at lave planter, som mangler disse gener.
Olieplanten Ricinus
Et andet eksempel: Olieplanten (Ricinus communis) indeholder et meget giftigt stof, ricin.
Udnyttelse af denne afgrødeplante ville blive meget lettere, hvis denne egenskab blev fjernet (4975).
Olieholdige planter
En anden mulighed i plante-genteknologien er at indsætte et nyt gen. Man har hentet et gen fra den vilde plante Crepis palaestina, som producerer en usædvanlig fedtsyre, der er industrielt anvendelig, og indsat genet i en hørplante, som derefter producerede denne fedtsyre i hørfrøolien. I dette tilfælde kunne en ny fedtsyre produceres ved at indsætte blot ét gen (4975).
Plaststoffer
Polyhydroxy-alkanoater er en gruppe af bionedbrydelige plaststoffer, som er baseret på en monomer med tre carbonatomer, og med sidekæder af forskelligt antal carbonatomer. Polyhydroxy-butyrat er en monomer, opbygget af fire carbonatomer, og produceres af en jordbakterie ved hjælp af kun tre enzymer ud fra molekyl-byggesten, som allerede findes i planter. Det vil derfor være muligt at indsætte gener for disse tre enzymer i f.eks. en gåsemad (Arabidopsis thaliana) og senere opsamle polyhydroxybutyrat fra grønkornene i planten. Et firma ved navn Metabolics forsøger at forfølge dette mål for at lave planteplast (4975).
Artiklen her bragtes i BioNyt nr. 136 s.16-17 (marts 2007)
Tegn abonnement på
BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk) er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift for naturvidenskab. Det er det eneste blad af sin art i Danmark, som er helliget international forskning inden for livsvidenskaberne.
Bladet bringer aktuelle, spændende forskningsnyheder inden for biologi, medicin og andre naturvidenskabelige områder som f.eks. klimaændringer, nanoteknologi, partikelfysik, astronomi, seksualitet, biologiske våben, ecstasy, evolutionsbiologi, kloning, fedme, søvnforskning, muligheden for liv på mars, influenzaepidemier, livets opståen osv.
Artiklerne roses for at gøre vanskeligt stof forståeligt, uden at den videnskabelige holdbarhed tabes.
Recent Comments