Majs, som var blevet genetisk modificeret til at producere et farmaceutisk lægemiddel viste sig i 2002 at vokse på marker sammen med normale sojabønner i Iowa og Nebraska. Et firma, ProdiGene fra Texas, havde efterladt frø i markederne efter at have høstet en afgrøde af den genmodificerede majs. I december 2002 blev firmaet påbudt at betale 3 millioner dollars som bøde og for omkostningerne ved at fjerne majsen. Firmaet havde bl.a. ikke gjort nok for at sikre sig, at avlerne efterlevede reglerne. Ligesom det gælder for medicinalindustrier må man overvåge hele procesgangen og få myndigheder til at kontrollere. Det er der ingen regler om endnu. Derimod bør kravet om nul-forurening måske ændres, så det ligesom det gælder for pesticider laves hygiejneregler for hvert enkelt produkt, så lav forurening tillades i den udstrækning det er uskadeligt. Firmaet har eksempelvis markedsført trypsin-enzym og aprotinin-enzymhæmmer. Disse proteiner kommer normalt fra kvæg, men frygten for kogalskab har givet interesse for at få disse proteiner fra planter. Forurening med sådanne planter ville være ret uskadelig, fordi proteinerne i forvejen findes i oksekød. Firmaet Monsanto arbejder med majsplanter, som producerer proteiner i form af antistoffer. Firmaet har opsat deres egne restriktive forholdsregler, f.eks. firedoblet afstanden til nærmeste majsmark (som ifølge reglerne skal ligge mindst 400 m væk), fordoblet tidsafstanden (som ifølge reglerne skal være på 2 uger i forhold til nærliggende majsmarkers dyrkning), indført anvendelse af hansterile planter, som ikke danner pollen, iværksat daglig satellitovervågning for at sikre sig mod nye majsmarker i nærheden, og indført specielt høstudstyr og behandlingsudstyr, for at forhindre sammenblanding med levnedsmiddelproduktion, samt indført en regel om at afgrøder til levnedsmidler ikke må dyrkes på forsøgsmarkerne i 2 år. I stedet tilplantes markerne med bomuld, som tåler at stedet behandles med et herbicid, som eventuelle overlevende majsplanter dør af. Faktisk kan Monsanto have en interesse i at reglerne på området bliver skrappe, for det gør det sværere for konkurrende firmaet at bevæge sig ind på dette område. Mindre firmaer vil ikke have råd til specialudstyr og satellitovervågning. — På et universitet i Arizona er man ved at producere vacciner mod en diarre-fremkaldende Norwalk-virus. Vaccinen produceres i tomater, som dyrkes i drivhuse, der er indrettet til at sikre mod besøg fra insekter og spredning af frø. Desuden anvendes hvide tomater, som ikke smager godt. Typisk bruges majs, tomat, kartoffel og banan til forsøgene, pg målene er produktion af vacciner (f.eks. mod hepatitis, herpes osv.), antistoffer (f.eks. mod kræft, autoimmune sygdomme eller virus) og industriproteiner (f.eks. avidin). Nogle kritikere har hævdet, at farmaceutiske produkter kun burde dyrkes i ikke-spiselige planter. Men det vil give mange problemer med at fjerne eventuelle giftstoffer, hævder forskerne, og det vil være nødvendigt at opfinde nye teknologier. Farmaceutiske afgrøder vil kunne billiggøre medicin til et niveau, så de kan bruges i ulandene. Union of Concerned Scientists siger hertil, at det mulige store potentiale ikke en tilstrækkelig begrundelse for at slække på sikkerhedskravene, og at man endnu ikke har erfaring med sikker dyrkning af "pharma"-planter. New Scientist 1.marts 2003 s.22-23ååå".

Tegn abonnement på

BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk) er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift for naturvidenskab. Det er det eneste blad af sin art i Danmark, som er helliget international forskning inden for livsvidenskaberne.

Bladet bringer aktuelle, spændende forskningsnyheder inden for biologi, medicin og andre naturvidenskabelige områder som f.eks. klimaændringer, nanoteknologi, partikelfysik, astronomi, seksualitet, biologiske våben, ecstasy, evolutionsbiologi, kloning, fedme, søvnforskning, muligheden for liv på mars, influenzaepidemier, livets opståen osv.

Artiklerne roses for at gøre vanskeligt stof forståeligt, uden at den videnskabelige holdbarhed tabes.