Historien om geden og musen

Historien om geden og musen begyndte i 1984 i Biogen Inc. i Cambridge, Massachusetts, hvor Harry M. Meade og Nils Lonberg mødtes for 20 år siden, da de var henholdsvis 39 og 29 år.

Harry M. Meade var vokset op som barn på en gård med malkekvæg nær Pittsburgh og var vant til landmandslivet og til at malke kvæg. Han fik et liv med geder. Nils Lonberg fik et liv med mus. Han voksede op i Arlington i Virginia, hvor han fik to ørkenrotter fra sin bedstemor, og siden avlede sig frem til en koloni på 56 dyr. Senere mødte han sin kommende kone i muselaboratoriet ved Memorial Sloan-Kettering Cancer Center i New York.

Da de to forskere mødtes i Biogen i 1984, lavede de en brainstorm om, hvordan man kunne fremstille menneskeproteiner til at bekæmpe blodpropper. De nåede frem til, at det måtte være muligt at indføre menneskegener i DNA'et hos dyr, og senere høste proteinet fra dyrets mælk.

De syntes selv, at dette var en fantastisk idé, men kun få af deres forskerkolleger var enige. Da de dagen efter fortalte ideen til Biogen's ledelse, bl.a. direktøren Walter Gilbert, blev de to forskere nærmest leet ud af lokalet. Nils Lonberg husker, at Walter Gilbert så på ham, og sagde "hvorfor ikke gøre det i gåseæg – en gås, som lægger guldæg? Det er netop, hvad man nu gør, som æghistorien i dette blad viser.

Nils Lonberg fik efter en uddannelse i biokemi og molekylærbiologi ved Harvard Univ. stilling i Biogen indtil 1985. Harry M. Meade besøgte ham ofte og hjalp med at ændre musenes DNA, så de fik menneskeproteiner i deres mælk.

De to forskere lejede en kvinde-brystpumpe fra et apotek i New York og justerede apparatets brystvortepipetter, så det passede til hunmusenes små brystvorter.

Da Harry M. Meade et år senere ville aflevere den lånte brystpumpe tilbage, blev apotekeren så chokeret over at høre, hvad den havde været brugt til, at han nægtede at tage den tilbage.

Harry M. Meade og Nils Lonberg supplerede hinanden og udarbejdede, hvad der blev til det første patent (i 1989) på at udvinde lægemidler fra mælk. Samme år deltog Nils Lonberg i en konference, hvor en forsker fortalte om en ny knock-out teknik, hvormed man kunne inaktivere udvalgte gener i mus. Dette udnyttede Nils Lonberg til at frembringe mus, som er bærere af menneskets komplekse immunsystem, og som kan producere antistoffer i sine celler. Nils Lonberg blev videnskabelig leder af Medarex Inc., som er et førende firma inden for kommerciel anvendelse af gensplejsede mus. Et halvt hundrede biotekfirmaer og medicinalfirmaer anvender mus fra Medarex for at finde behandlinger for sygdomme, fra ondartet hudkræft til lymfekræft.

Når Nils Lonberg holder foredrag, viser han ofte to røntgenbilleder af en patient før og efter behandling med antistoffer fra hans mus. Patientens 31 lungetumorer var forsvundet på det andet røntgenbillede.

Harry M. Meade blev en af de ledende forskere, som skabte de gensplejsede geder hos GTC, og han kan fortælle om mennesker, der vil kunne redde livet med antitrombin, som hidtil kun har kunnet skaffes fra bloddonorblod, men som nu altså er godkendt i Europa, produceret i gedemælk.

Endnu har Nils Lonberg og Harry M. Meade ikke lavet et lægemiddel sammen, men de håber, at det vil lykkes engang, – som for at besegle det gode samarbejde gennem årene. Ideen er først at udvikle et lægemiddel i Nils Lonberg's mus, og derefter masseproducere det i Harry M. Meade's Saanen-geder, Alpin-geder eller Toggenburg-geder.

Det kunne være en passende afslutning på 20 års forskning i gensplejsede dyr til bekæmpelse af sygdomme hos mennesker(4974).

Artiklen her bragtes i BioNyt nr. 136 s.11 (marts 2007)

Tegn abonnement på

BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk) er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift for naturvidenskab. Det er det eneste blad af sin art i Danmark, som er helliget international forskning inden for livsvidenskaberne.

Bladet bringer aktuelle, spændende forskningsnyheder inden for biologi, medicin og andre naturvidenskabelige områder som f.eks. klimaændringer, nanoteknologi, partikelfysik, astronomi, seksualitet, biologiske våben, ecstasy, evolutionsbiologi, kloning, fedme, søvnforskning, muligheden for liv på mars, influenzaepidemier, livets opståen osv.

Artiklerne roses for at gøre vanskeligt stof forståeligt, uden at den videnskabelige holdbarhed tabes.