Gen påvist for almindelig hovedpine, almindelig migræne Udgivet den 3. maj 2013 af Ole Terney ( webredaktør )

Almindelig hovedpine er for første gang sat i forbindelse med et arveanlæg, skrev nyhedsmedierne 2. maj 2013. Det er ikke helt korrekt, da gener kendes for mere sjældne migræneformer, men det kan være korrekt for den almindelige type. Denne nye videnskabelige opdagelse kan på sigt komme til at gavne mennesker, der lider med den typiske migræne.
Det er amerikanske forskere, der har studeret genetikken i to familier af migrænepatienter i håbet om at finde en fælles genetisk fejl. Efterfølgende har de studeret mus, der bærer den samme genetiske fejl.
Neurologiprofessor Peter Goadsby fra Migraine Trust i England kalder opdagelsen spændende og et springbrædt i forståelsen af migræne.
Migræne er meget almindelig. En ud af fire kvinder og en ud af 12 mænd lider af almindelige hovedpineanfald. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO er migræne iblandt de 20 mest invaliderende livsbetingelser.
Louis Ptacek fra Universitetet i San Francisco har været leder af forskningen. Han forklarer, at de ikke målte hovedpine i musene, men at der er andre ting, der forekommer sammen med migræne, som er målbare.
Forsøgene viste således, at musene, ligesom mennesker med migræne, blev meget følsomme over for smerte, berøring, lyd og lys. Desuden var musene med den genetiske fejl også mere tilbøjelige til at have et særligt mønster af hjernebølger ved udsættelse for blinkende lys eller andre visuelle faktorer, der synes at kunne udløse et migræneanfald.
Lægemidler mod migræne syntes at lette musenes symptomer, rapporterer tidsskriftet Science Translational Medicine. (Det er et tidsskrift, som organisationen bag tidsskriftet Science etablerede i 2009; “Translational Medicine” er forskning, der forsøger at udnytte biologiske opdagelser til praktisk brug i form af nye lægemidler).
Migræne kan være farligt, da det øger risikoen for depression, og migrænepatienter, der får alvorlige anfald, er dobbelt så tilbøjelige til at få et slagtilfælde i hjernen eller et hjerteanfald.
Den genetiske defekt er fundet i genet “caseinkinase I delta”. Fejlen medfører disposition for migræne.
De eksisterende lægemidler hjælper kun visse patienter, og kun nogle gange. Migræne er altså en sort boks, som forskerne endnu ikke forstår. Opdagelsen af den genetiske defekt er et vindue ind i denne sorte boks. Hvis det som forventet giver en ny forståelse af mekanismen, er man kommet tættere på bedre behandlingsformer, og behovet for sådanne bedre behandlinger er enormt.
Professor Andrew Charles fra Universitet i Los Angeles mener, at man – på baggrund af, at det faktisk rammer mange mennesker – sammenlignet med andre almindelige medicinske problemer, har forsket for lidt i årsagerne til migræne og mulige behandlinger.
Det pågældende gen er også involveret i styringen af søvn, og dette forhold kan måske kaste lys over forbindelsen mellem at sove for meget eller sove for lidt, og risikoen for at starte et migræneanfald (ref.10626, bionyt.s807.sureserver.com/files/10626.asp).
Der findes forskellige typer af hovedpine. Den såkaldte selvmordshovedpine (ensidig og ekstremt smertefuld, [http://en.wikipedia.org/wiki/Cluster_headache] har et arveligt element.
Typen ” familial hemiplegic migraine” har vist arvelige træk. Dette lagde grunden til studiet af migræne-genetik, idet denne sjældne migræne kan udløses af et enkelt dominant gen på kromosomer, som ikke er kønskromosomer. Dette gør det muligt at studere denne sygdoms genetik. [http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23618705]. Man har dog fundet flere gener for sygdommen, og de tre første af de foreløbig fire påviste gener, blev påvist fra 1996 til 2005, og de kodede alle for ion-kanal-transportører: en calciumkanal i nerveceller, en natriumkanal i nerveceller og en natrium/kalium-pumpe i gliaceller (nervehjælpeceller). Mutationer i nogle af disse gener letter igangsætningen af nervebølger hen over hjernebarken, som fremkalder hovedpine (typen “migraine aura”, hvor aura betyder forudfornemmelse for at et migræneanfald er under opsejling) og sandsynligvis øget nervecelle-sensibilitet og glutamat-signalstofstyrede nervesignaler. I 2012 påvistes endnu et gen, det fjerde for denne sygdom. Det koder for et protein, som dannes i nervecellernes axon-udløbere, og som nok har med udskillelse af signalstoffer at gøre.
Studier i 1990’erne viste ved familiestudier og tvillingestudier, at de mere almindelige migrænetyper (uden aura eller med typisk aura) skyldes flere forskellige gener, med en arvelighed som ligger omkring 50 %. Disse genetiske faktorer samvirker med forhold i omgivelserne (miljøforhold, som man kalder det, i modsætning til genetiske forhold).
Siden 2010 har tre store genom-studier påvist seks genetiske varianter, der er forbundet med risikoen for migræne. Hver variant giver kun et moderat bidrag til den overordnede genetiske risiko for migræne. Tre af de migræne-forbundne gener havde med styringen af nervesignalstoffet glutamat at gøre. En anden genetisk variant var et gen, som koder for et protein, der er involveret i såkaldt nociception, dvs. smerteførende.
Der er visse studieresultater, som tyder på, at man vil finde, at der er genetiske fællestræk for de forskellige former for hovedpine. Men de fleste gener, der er involveret i migræne, mangler man stadig at påvise. Disse gener vil man finde ved genetiske studier af større befolkningsgrupper, bedre analyser af hovedpinetyperne og ved flere sekvensanalyser af menneskers genomer.
http://www.glostruphospital.dk/NR/rdonlyres/6E9C2332-0233-48C8-B89B-E2669596F59B/0/Hovedpinehaandbog.pdf

Tegn abonnement på

BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk) er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift for naturvidenskab. Det er det eneste blad af sin art i Danmark, som er helliget international forskning inden for livsvidenskaberne.

Bladet bringer aktuelle, spændende forskningsnyheder inden for biologi, medicin og andre naturvidenskabelige områder som f.eks. klimaændringer, nanoteknologi, partikelfysik, astronomi, seksualitet, biologiske våben, ecstasy, evolutionsbiologi, kloning, fedme, søvnforskning, muligheden for liv på mars, influenzaepidemier, livets opståen osv.

Artiklerne roses for at gøre vanskeligt stof forståeligt, uden at den videnskabelige holdbarhed tabes.