Geologer mener, at den sovjettiske forurening på Kola-halvøen med nikkel, kobber, platin og guld er så stor, at det ligefrem kan betale sig at rydde op. Jorden indeholder så store mængder af disse tungmetaller, at den måske er 50 millioner dollar værd. Mosprøver indeholder mellem 100 og 330 ppm nikkel (ppm = dele pr. million). Mos indeholder normalt omkring 2,2 ppm nikkel. På det værst forurenede sted, Monchegorsk, udsendte fabrikkerne på et år (1994) 1619 ton nikkel, 934 ton kobber og 97.715 ton svovldioxid til atmosfæren. Lederen af det norske undersøgelseshold, Clemens Reimann, antager at man på stedet også udledte flere hundrede kilogram platin og palladium og flere kilogram guld om året. 5 km syd for byen har geologer fundet nikkel og kobber i det øverste jordlag i koncentrationer på over 2100 ppm. Der var palladium op til 1,76 ppm, platin op til 0,46 ppm og omkring 0,1 ppm guld. Det er omkring halvdelen af den koncentration, som kan udvindes af metalholdige mineraler. Hele området har for hver kilometer modtaget et støvnedfald, der årligt svarede til en værdi på 10.000 dollar. Værdien af det samlede udslip til atmosfæren var 15,9 mill. dollar nikkel, 5,9 mill. dollar cobalt, 2,8 mill. dollar kobber. Hvis man tillægger værdien af guld, platin og palladium når man op i nærheden af 50 mill. dollar – pr. år. En stor støvsuger, som opsuger de øverste 5 cm af jorden, kunne hurtigt tjene sig selv ind (ref.1). Kola-halvøen er blevet forurenet ved bl.a. nikkel- og kobberproduktion. Økosystemet i det finske Lapland er truet af tungmetalforurening og syreforurening. Et væsentligt antal søer er således forsurede eller har en kritisk bufferkapacitet (dvs. forringet modstand mod yderligere forsuring). Syren stammer fra svovludledninger fra smelteovnene på Kola-halvøen (ref.2). Forureningen fordeles ikke jævnt over året, fordi forårssmeltningen af sneen betyder, at der pludselig sendes en ekstremt giftig forurening gennem landskabet (ref.3). Jordpartikler på 1/100 mm eller mindre i en koncentration på 5 gram pr. liter medfører hurtigt døden for dyreplankton i vandet (ref. 4). Nåletræernes nåle, der normalt skulle leve i 7-10 år, dør efter 1-2 år (ref.5). Luftforureningen menes at gøre nåletræerne følsomme for frost, så træerne dør (ref.6). Ref.1: New Scientist 28/9-1996 (Rob Edwards). Ref.2: Water Air Soil Pollution 87/1-4, 1996, s.311-27 (A.M.Kahkonen, Geological Survey of Finland, Regional Office for Northern Finland, P.O.Box 77, 96101 Rovaniemi, Finland). Ref.3: Water Air Soil Pollution 85/2, 1995, s.731-36 (I.V.Rodushkin m.fl. Institute of North Industr. Ecol. Problems, INEP, 14a, Fersman St. 184200 Apatity, Murmansk region, Russian Federation). Ref.4: Biologiya Morya (Vladivostok) 22(2), 1996, s.120-25 (G.G.Matishov m.fl.) Ref.5: Rastitel'nye Resursy 31(3), 1995 ,s.36-51 (V.T.Yarmishko m.fl.). Ref.6: New Phytologist 132(3), 1996, s.503-12 (M.L.Sutinen m. fl.).

Tegn abonnement på

BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk) er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift for naturvidenskab. Det er det eneste blad af sin art i Danmark, som er helliget international forskning inden for livsvidenskaberne.

Bladet bringer aktuelle, spændende forskningsnyheder inden for biologi, medicin og andre naturvidenskabelige områder som f.eks. klimaændringer, nanoteknologi, partikelfysik, astronomi, seksualitet, biologiske våben, ecstasy, evolutionsbiologi, kloning, fedme, søvnforskning, muligheden for liv på mars, influenzaepidemier, livets opståen osv.

Artiklerne roses for at gøre vanskeligt stof forståeligt, uden at den videnskabelige holdbarhed tabes.