For tidligt nyfødte reagerer anderledes på let berøring end normale nyfødte
See English version of this article here.

For tidligt fødte babyer mangler udvikling på sanseoplevelser i forhold til dem, der bliver inde i livmoderen i den fulde graviditetsperiode. Babyer, der er født for tidligt, udsættes for dramatiske begivenheder, hvorimod de babyer, der blev i livmoderen i 40 uger stadig udviklede sig i fostervandet i denne periode. Desuden har for tidligt fødte babyer ofte været adskilt fra deres forældre i en lang periode, og har gennemgået smertefulde procedurer, bl.a. for at kunne trække vejret, og oplever større effekt fra tyngdekraften på deres hud og muskler. Dette kan potentielt påvirke deres senere fysiske og følelsesmæssige udvikling – men regelmæssig fysisk kontakt med andre mennesker kan modvirke disse problemer.

Let vindpust Nathalie Maitre og kolleger har gennemført følgende forskningsprojekt: De strakte forsigtigt blødt linned med 128 elektroder hen over hovedet på 125 for tidligt fødte babyer og på fuldbårne babyer, kort før disse babyer blev udskrevet fra hospitalet. Denne forskning har til formål at registrere, hvordan disse babyhjerner reagerer på blide luftpust mod huden. (Testen omfattede babyer, der var fuldbårne i gennemsnitligt 40 uger, og for tidligt fødte børn, der var født efter en graviditetsperiode på i gennemsnit 36 uger).

Forskningen viste, at babyer født mellem 24 og 36 uger af svangerskabet havde nedsatte hjernereaktioner for berøring i forhold til børn, der var født mellem 38 og 42 uger af svangerskabet.

Nathalie Maitre erkender, at receptorerne på huden faktisk aktiveres hos babyer, der er født for tidligt, men hun siger, at "det ikke betyder, at hjernen behandler et respons." De smertefulde behandlinger, der gives til for tidligt fødte, reducerer også babyens respons på berøring. Imidlertid sås et stærkere hjernerespons hos de babyer, der havde haft mere tid med fysisk kontakt med deres forældre eller med hospitalspersonalet under deres ophold i neonatal-intensivafdelingen.

Blid berørings virkninger Selv om det er uklart, om de reaktioner, der blev set i testen, vil have konsekvenser på senere stadier af spædbørnenes udvikling, er det vigtigt at vide, at berøring og hørelse er de første sanser, som børn udvikler. De første måneder af menneskelig interaktion, især blid berøring, er meget vigtigt, da det er en form for begyndende kommunikation. Dette skyldes, at bløde kærtegn aktiverer et sæt af nerver, der kaldes de C-taktile fibre. Disse fibre har potentiale til at støtte udviklingen af den sociale hjerne.

En mangel på blide berøringer har også vist sig at påvirke adfærd hos rotter og hunde. Hvalpe, der ikke bliver slikket, vokser op til at være mere aggressive og stressede. Desuden er der også tegn på, at mennesker med autisme kan kæmpe med at forstå den samfundsmæssige betydning af berøring.

En nylig undersøgelse viste, at mere end 25 procent af børn, der er født før 27 ugers alderen af graviditeten, udvikler autisme, sammenlignet med 1 procent blandt fuldbårne babyer.

"Det mest interessante fund er, at støttende berøring – og her menes hud-mod-hud kontakt, ikke rokkende kontakt – virkelig syntes at gøre en forskel," siger Nathalie Maitre. Det giver håb for dem, hvis babyer er på neonatal-intensivafdelingen, da noget så simpelt som en blid berøring faktisk kan gøre en forskel i babyen.

En teknik, der kaldes "kænguru-pleje", er blevet forbundet med bedre vægtforøgelse og forbedret evne til at regulere hjertefrekvensen hos for tidligt fødte spædbørn.

Current Biology, [[DOI: 10,1016 / j.cub.2017.02.036]]
https://www.newscientist.com/article/2124885-premature-babies-brains-respond-differently-to-gentle-touching /

Tegn abonnement på

BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk) er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift for naturvidenskab. Det er det eneste blad af sin art i Danmark, som er helliget international forskning inden for livsvidenskaberne.

Bladet bringer aktuelle, spændende forskningsnyheder inden for biologi, medicin og andre naturvidenskabelige områder som f.eks. klimaændringer, nanoteknologi, partikelfysik, astronomi, seksualitet, biologiske våben, ecstasy, evolutionsbiologi, kloning, fedme, søvnforskning, muligheden for liv på mars, influenzaepidemier, livets opståen osv.

Artiklerne roses for at gøre vanskeligt stof forståeligt, uden at den videnskabelige holdbarhed tabes.