Hvor lå pattedyrenes vugge?

Hos de fleste pattedyr – deriblandt mennesket – udvikles fosteret i en livmoder, placenta. Disse "placentale" dyr er ifølge den gængse hypotese udviklet på den nordlige halvkugle for over 100 millioner år siden. Fossiler af placentale pattedyr er således hovedsagelig fundet i Mongoliet, Uzbekistan/Kazakstan og det centrale Nordamerika. Ifølge den almindelige opfattelse spredte pattedyrene sig fra Nordamerika via Sydamerika og Antarktis til Australien, hvortil de først skal være nået for 5 millioner år siden. Dette forklarer, hvorfor der er så få pattedyr i Australien, og hvorfor de to nærtstående grupper, pungdyrene og kloakdyrene, har kunnet udvikle sig så meget på dette kontinent. Nu har australske forskere skabt røre om denne hypotese. De mener at have fundet et fossil i Australien, som er fra et placentalt pattedyr, men som ikke er 5 millioner år gammelt, men 115 millioner år gammelt! Dette skulle jo ikke kunne lade sig gøre – medmindre de tidlige placentale pattedyr spredte sig til de dele af Gondwanalandmassen som senere skulle blive til den sydlige halvkugles kontinenter, og at disse tidlige placentale pattedyr nåede at sprede sig til Australien på et meget tidligt tidspunkt. I så fald kan man spørge: Uddøde denne tidlige gruppe af placentale pattedyr i Australien? Mere grundlæggende kan man spørge: Er fossilet overhovedet fra et placentalt pattedyr? Hele diskussionen står om et lille kæbestykke, blot 1,6 cm langt. Tænderne er kun 1,8 millimeter høje. Det er ikke et kloakdyr, fordi tænderne er tilpasset til at skære og knuse føde. Det er ikke et pungdyr, fordi der er 3 molar-kindtænder og 5 præmolar-kindtænder (pungdyr har normalt henholdsvis 4 og 3). Den ene præmolar er en mellemting mellem en kompleks molar og en mere simpel, trekantet præmolar – og dette træk ses hos placentale pattedyr, men ikke hos pungdyr. Hvad der ikke passer med, at tænderne skulle være fra et placentalt pattedyr, er at fordybningen bag på hver molar – "the talonid basin" – er delt i to. Hos primitive placentale pattedyr er der altid kun én fordybning. Dette særtræk får nogle forskere til at mene, at dyret er noget helt nyt, – og altså hverken et placentalt pattedyr, et pungdyr eller et kloakdyr. Måske var det en dyregruppe, som uddøde, og som vi derfor ikke tidligere har kendt til. På den anden side ved man så lidt om de primitive placentale pattedyr, at man ikke på grundlag af det nævnte særtræk med dobbeltfordybningen bag på tænderne kan udelukke, at kæben vitterlig er fra et placentalt pattedyr. Det kun 1,6 cm lange kæbestykke, der nu kendes som Ausktribophenos nyktos, har sandelig tiltrukket sig stor opmærksomhed. New Scientist, 29/11-1997 s. 4. Science bd.278, s.1438-1142, 1997 ("A Tribosphenic Mammal from the Mesozoic of Australia" af Tom Rich fra Museum of Victoria i Melbourne og hans kone Pat Vickers-Rich fra Monash University i Melbourne m.fl.)." ".

Tegn abonnement på

BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk) er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift for naturvidenskab. Det er det eneste blad af sin art i Danmark, som er helliget international forskning inden for livsvidenskaberne.

Bladet bringer aktuelle, spændende forskningsnyheder inden for biologi, medicin og andre naturvidenskabelige områder som f.eks. klimaændringer, nanoteknologi, partikelfysik, astronomi, seksualitet, biologiske våben, ecstasy, evolutionsbiologi, kloning, fedme, søvnforskning, muligheden for liv på mars, influenzaepidemier, livets opståen osv.

Artiklerne roses for at gøre vanskeligt stof forståeligt, uden at den videnskabelige holdbarhed tabes.