https://sciencebasedmedicine.org/new-study-mrna-vaccines-safe/?utm_source=rss&utm_medium=rss&utm_campaign=new-study-mrna-vaccines-safe

På baggrund af det ufatteligt store antal på næsten 300 millioner doser mRNA-vaccinationer i USA alene konkluderer forskere (9. marts 2022), at bivirkningerne er minimale og forbigående.

Beslutningen om at bruge en vaccine eller ej er ofte et spørgsmål om at veje risiko mod fordel, og at sammenligne med andre alternativer, herunder at gøre ingenting. Det gør man ved at se på alle data kvantitativt. Imidlertid er den typiske menneskelige intuitive tilgang blot at overveje risiciene, for vi har en tendens til at være risikovillige og mere afvisende over for aktive risici end overfor passive risici (vi er mere bange for virkningen af at gøre noget og mindre bange for virkningen ved  i stedet at lade være med at gøre noget).

Vacciner har generelt måske det overordnet set bedste forhold mellem risiko og fordele sammenlignet med enhver form for medicinsk intervention. Fordelene kan være store, såsom at gøre folk meget modstandsdygtige over for alvorlig sygdom og at reducere risikoen for spredning af smitte og fremkomsten af nye varianter af sygdomsorganismer. Et vellykket vaccineprogram kan endda fjerne en smitsom sygdom helt fra et samfund og i nogle tilfælde (som det gjalt for virussygdommen kopper) helt at udrydde sygdommen fra verden. Risiciene er ofte statistisk minimale – men de er ikke nul.

Vaccine-tøven er ikke desto mindre stadig et problem, hvilket for det meste er drevet af misinformation, som dog uheldigvis er meget effektivt til at påvirke folks holdninger, fordi folk er risikovillige. Heldigvis er det muligt at indsamle massive datasæt vedrørende de fleste vacciner, fordi de er en folkesundhedsforanstaltning og derfor gives til rigtig mange mennesker. At blive vaccineret er også en registreret hændelse, og det er derfor muligt at lede efter og finde sammenhængene.

I slutningen af 2020, omkring et år inde i COVID-pandemien, blev to mRNA-vacciner introduceret, fra firmaerne Pfizer og Moderna. Sådanne mRNA-vacciner er ikke en helt ny teknologi, men disse to mRNA-vacciner var de første mRNA-baserede vacciner, der blev markedsført og anvendt. De fik begge nødgodkendelse til at blive taget i brug (EUA-godkendelse) baseret på store kliniske forsøg med titusindvis af forsøgspersoner, der blev fulgt over 3-6 måneder. Fordi vi var (og stadig er) midt i en alvorlig pandemi, blev vaccinerne udrullet på basis af denne EUA- nødibrugtagningstilladelse, inden man var nået igennem den traditionelle, fulde godkendelsesproces, som tog yderligere 8-9 måneder. Nogle var bekymrede over, at en ny type vaccine blev styrtet ind i folks arme uden tilstrækkelig test. Dette var dog aldrig en legitim bekymring – for undersøgelsen var blevet afsluttet før EUA-nødgodkendelsen, og forsinkelsen af var under fuld autorisation og skyldtes blot bureaukrati. Typisk dukker vaccinebivirkninger hos personer også først op inden for en 3 måneders periode efter at folk er blevet vaccineret, – så selvom ingen nogensinde kunne love nul risiko, kunne man foretage en rationel vurdering af risiko overfor fordele – med den konklusion, at disse mRNA-vacciner er yderst effektive vacciner med minimale risici.

Nu har vi imidlertid fordelen af at være mere end et år længere fremme i COVID-vaccineprogrammet. Mere end 298 millioner doser af mRNA-vacciner er blevet givet i USA alene, og dette repræsenterer en massiv indsamling af data, som man kan bruge til at overvåge sikkerheden af disse vacciner. Det er netop, hvad en nylig offentliggjort undersøgelse i The Lancet har gjort. De ser på to rapporteringssystemer, kaldet VAERS og v-safe. VAERS er Vaccine Adverse Event Reporting System er, der er et passivt system, hvor folk vælger at rapportere deres vaccine-bivirkninger. V-safe er derimod et frivilligt, men aktivt overvågningssystem, hvor folk får tilsendt tekster og bliver mindet om at bruge en app til at rapportere deres bivirkninger i dagene efter en vaccinedosis. Her er en hurtig oversigt over, hvad man fandt:

VAERS behandlede 340.522 rapporter om bivirkninger: 313.499 (92,1%) var ikke-alvorlige, 22.527 (6,6%) var alvorlige (men ikke dødsfald), og 4496 (1,3%) var dødsfald. Over halvdelen af 7.914.583 v-safe deltagere rapporterede selv lokal og systemisk reaktogenicitet, hyppigere efter dosis to (4.068.447 [71,7 %] af 5.674.420 deltagere for lokal reaktogenicitet og 4.018.920 [70,8 % ] for systemisk) end efter dosis 1 (4.644.989 [68,6 %] af 6-775.515 deltagere for lokal reaktogenicitet og 3.573.429 [52,7 %] for systemisk).

Efter at have givet næsten 300 millioner doser var der 340.522 rapporterede bivirkninger i VAERS, men langt størstedelen af disse (92,1%) var milde. Der var 22.527 bivirkninger, der blev betragtet som alvorlige, men disse var for det meste forbigående. Yderligere var der ingen nye fænomener, der blev afsløret i disse data. Man kendte allerede til den sjældne bivirkning, som kaldes myokarditis, samt til sjældne alvorlige allergiske reaktioner. Tidligere er der skrevet om myokarditis-bivirkningen, som er sjælden og forbigående. Anafylaksi er også sjælden (0,025%), og alle forsøgspersoner kom sig.

Hvad med de 4.496 dødsfald? Anti-vaccine propagandister har spredt en masse frygt for disse dødsfald, og har fejlagtigt antaget, at de var forårsaget af vaccinen. Det, man skal spørge om, er – hvad ville være baggrundsdødsraten for den samme befolkning over f.eks. en seks måneders periode? Det viser sig, at det ville være præcis, hvad man kunne forvente. De fleste af disse dødsfald var i den ældre befolkning (>60), som har en højere baggrundsdødelighed. Undersøgelsen påviste intet signal overhovedet om nogen ændring i baggrundsdødelighedsraten. mRNA-vaccinerne øger ikke risikoen for død, forenklet sagt.

Det er også værd at påpege, at disse data (som altså er fra over 298 millioner doser), var meget lig de data, der blev fundet i de kliniske forsøg, der blev brugt til at opnå EUA-nødgodkendelsen. Det, der var nyt siden da, var dataene om myokarditis og anafylaksi, fordi disse bivirkninger var for sjældne til at kunne ses i de indledende forsøg. Men disse bivirkninger var kendt allerede før denne aktuelle undersøgelse, som ikke opdagede nogen nye risikosignaler.

Alt dette betyder, at mRNA-vaccinerne er ekstremt sikre. De fleste mennesker kan forvente en dag eller to med ubehagelige symptomer, men det er forbigående og bivirkningerne er ikke alvorlige. Derimod er COVID i sig selv en alvorlig sygdom. Risikoen ved at få COVID, selv om man ikke er i en sårbar gruppe, er meget, meget større end risiciene ved vaccinen. Risiko i forhold til  fordel-analysen her er en no-brainer. Bliv vaccineret, er konklusionen.