Pressionsgrupper plukker de dele af videnskabelige rapporter, som passer til deres forudindtagede meninger. Naturbeskyttelseseksperter fra Elephant Specialist Group i World Conservation Union (IUCN) sagde, at den afrikanske elefant igennem 1980'erne var gået tilbage fra 1,3 millioner til 650.000. Ikke mindst på baggrund heraf blev elfenbenshandlen forbudt i 1989 under CITES (Convention on International Trade in Endangered Species). Allerede før beslutningen i CITES udtalte eksperterne, at den påståede tilbagegang på 650.000 dyr omfattede 300.000 dyr i Zaire, som aldrig har eksisteret. Desuden blev det indrømmet, at tallene fra ét område var blevet ekstrapoleret til hele regionen. Over 30 organisationer sprang op for at redde elefanten. På trods af indrømmelserne blev tallene for den påståede tilbagegang for elefanterne brugt igen og igen. Siden er forbudet mod handel med elfenben blevet delvis ophævet i Botswana, Namibia og Zimbabwe. I Zimbabwe oprettedes i 1989 et "Campfire"-program, hvorunder det er tilladt landsbyer at udnytte de vilde dyr, herunder elefanter, uden for nationalparkerne. Over 90% af indkomsterne under Campfire-programmet stammer fra jærere, som betaler for at kunne bringe jagttrofæer med hjem. En organisation, der kalder sig The Humane Society of the United States (HSUS) anklager Campfire-programmet for at være biologisk ikke-bæredygtigt. Men i Zimbabwe steg elefantbestanden faktisk med 2,1% fra 1980 til 1995, dvs. med 1200 dyr pr. år på trods af jagten. Zoologer som Jon Hutton gør da også opmærksom på, at de lokale landsbybeboere kun vil tolerere elefanternes skader på deres afgrøder, hvis de har fordel af dyrene som følge af Campfire-programmets salg af jagtretter. I England har der været en debat om, hvorvidt jagt med hunde medfølger høj grad af stress og muskelskader hos vilde hjorte. Dyreretsforeninger og jægerforeninger brugte undersøgelserne meget forskelligt ud fra deres eget udgangspunkt. Når det drejer sig om hvalfangst har hovedparten af landene i IWC, der international hvalfangstkommission, et ønske om at begrænse hvalfangst. I 1993 anbefalede kommissionens videnskabelige komité en ny matematisk model til bestemmelse af, om det er forsvarligt at fange en hvalart. Alligevel ignorerede IWC denne model for ikke derved at risikere, at hvalfangst blev genoptaget. Philip Hammond, der var leder af den videnskabelige komité, tog som følge heraf sin afsked i protest. Vores ønske om at beskytte de store dyr får pressionsgrupperne til at forvrænge de biologiske data. New Scientist nr.2168, 9/1-99 s.16-17 (Charlie Pye-Smith)

Tegn abonnement på

BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk) er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift for naturvidenskab. Det er det eneste blad af sin art i Danmark, som er helliget international forskning inden for livsvidenskaberne.

Bladet bringer aktuelle, spændende forskningsnyheder inden for biologi, medicin og andre naturvidenskabelige områder som f.eks. klimaændringer, nanoteknologi, partikelfysik, astronomi, seksualitet, biologiske våben, ecstasy, evolutionsbiologi, kloning, fedme, søvnforskning, muligheden for liv på mars, influenzaepidemier, livets opståen osv.

Artiklerne roses for at gøre vanskeligt stof forståeligt, uden at den videnskabelige holdbarhed tabes.