Man har længe vidst at der måtte været et center i rygmarven, som styrer ejakulationen. Denne erkendelse skyldes, at nogle mænd med rygmarvsbrud kan ejakulere ved genital stimulering, selv om de hjernemæssigt ikke føler eller oplever noget og ikke har kontrol over muskler i underkroppen. Det er nu lykkedes i rygmarven hos hanrotter at finde en cellegruppe, som er afgørende for ejakulation. Cellerne kaldes LSt-celler (lumbar spinothalamiske celler). De kan kendes på, at de benytter sig af en kombination af signalstoffer og receptorer, som ikke findes hos andre celler, og cellerne indeholder høj koncentration af galanin-peptid. Ved at slå disse celler ud ved hjælp af et giftstof, som opsøgte en receptor på celleoverfladen, kunne man vise, at rotterne mistede evnen til ejakulation, selv om parringen i øvrigt var uforandret. Med denne opdagelse som baggrund kan man begynde at studere, hvilke signalstoffer cellerne benytter sig af, hvilke forbindelser de har til hjernens nydelsescenter og hvor tilsvarende celler findes hos mennesket. Foreløbig har man fundet forbindelser til hjernen og til penis, og forskerne antager, at cellerne er relæstation for såvel genitale impulser og fra hjernens signaler, som kan skyldes synsindtryk, erotiske tanker osv., og at cellerne på denne baggrund kan udsende signaler, som medfører muskelsammentrækninger og kirtelsekretioner, hvorved sæd fra testiklerne sendes ud i urinrøret under opblanding med sædvæske fra prostata. Denne første ejakulationsfase fører til "point of no return, som indleder den anden fase, hvor sæden ejakuleres fra urinrøret. Cellegruppe styrer formentlig begge ejakulationsfaser. 31-38% af mænd har problemer med for tidlig "point of no return" ifølge spørgeundersøgelser i London og New York. Det har været betragtet som et psykologisk fænomen, mildt-behøvende midler til penispåsmøring har været anvendt. Viagra kan modvirke for tidlig sædafgang, og forlænge tiden op til orgasme fra 1 minut til 15 minutter, uden at det kan forklares. SSRI-medicin ("lykkepiller") medfører undertiden forsinket ejakulation og kan bruges til at behandle mænd med for tidlig ejakulation. Virkningen kan undertiden konstateres allerede efter 6 timer, og de fleste mænd kan behandles indenfor 2 uger, men generelt er der kun 40% succes med denne behandling. Hjernen har et ejakulationsrefleks, hvor hypothalamus stimulerer og PGi-kernen (nukleus paragigantocellularis) hæmmer. PGi-kernen benytter især serotonin som signalstof. SSRI-medicin øger virkningen af serotonin, ved at hæmme dets genoptagelse efter frigivelse fra nerveenderne. På de fleste mænd har SSRI ingen virkning, og medicinen kan have ubehagelige bivirkninger. Den nye opdagelse af cellegruppen kan derfor åbne vejen for ny og bedre medicin på området. Ud over muligheden for at hæve tærsklen for ejakulation kan opdagelsen af LSt-cellegruppen også føre til metoder, som sænker denne tærskel. Det vil være af værdi for rygmarvsskadede, som ønsker børn, men som ikke kan bringes til at få sædudløsning. — LSt-cellerne har på overfladen en neurokinin-1 receptor, som bindes til peptidet "substans P". (Dette er kendt for at være involveret i smerterespons, "pain response", men har i LSt-cellerne en hel anden funktion). Måske kan opdagelsen af cellerne også give nye oplysninger om orgasme. PET-scanning (positron emission tomografi) af hjernen hos 11 raske mænd under orgasme, medens de var sammen med deres kvindelige partner, viste at deres "ventral tegmental område" i hjernen lyste op lige når de nåede orgasme. LSt-cellernes nerveforbindelser danner forbindelse med dette område, som ligger øverst i hjernestammen. Dette hjerneområde er kendt for at forstærke belønningsgivende adfærd (herunder narkotika). New Scientist 1.marts 2003 s.36-38 (fra Science bd.297 s.1566).

Tegn abonnement på

BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk) er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift for naturvidenskab. Det er det eneste blad af sin art i Danmark, som er helliget international forskning inden for livsvidenskaberne.

Bladet bringer aktuelle, spændende forskningsnyheder inden for biologi, medicin og andre naturvidenskabelige områder som f.eks. klimaændringer, nanoteknologi, partikelfysik, astronomi, seksualitet, biologiske våben, ecstasy, evolutionsbiologi, kloning, fedme, søvnforskning, muligheden for liv på mars, influenzaepidemier, livets opståen osv.

Artiklerne roses for at gøre vanskeligt stof forståeligt, uden at den videnskabelige holdbarhed tabes.