Edderkoppespindets hemmelighed Edderkoppespind er et af de stærkeste materialer og alligevel et af de mest elastiske, der kendes. En fiber af edderkoppespind har mindst dobbelt så stor brudstyrke som stål, men kan strækkes til mere end en tredjedel og stadig genvinde sin oprindelige længde. Edderkoppens silke kan absorbere mere energi, før den går i stykker, end noget kendt metal eller syntetisk polymermateriale. Det ville derfor kunne bruges til skudsikre veste. Kunstig edderkopsilke kunne også bruges til at lave lettere faldskærme. Man kan i dag malke edderkopper af arten "golden orb weaver", men en virkelig produktion vil først komme, når man kan lave gensplejsede planter, der producerer edderkoppesilke. En syntetisk polymer består af en eller to forskellige byggesten, men edderkoppens silke er opbygget af en proteinkæde med op til 20 forskellige aminosyrer. Dele af kæden består af mellem 4 og 10 molekyler af aminosyren alanin, som sidder parallelt med hinanden og danner et krystallinsk område. I syntetiske polymerer kan man ved at anvende korte områder af identisk sammensætning opnå, at der dannes krystaller. Men sådanne krystaldannelser i de syntetiske fibre vil typisk være omgivet af ustruktureret materiale. I edderkoppens silke består materialet omkring de krystallinske alanin-områder imidlertid af mere struktureret materiale. Faktisk er edderkoppesilkens krystallinske områder mindre strukturerede og ordnede, end man skulle forvente, mens de amorfe, ikke-strukturerede områder er mere ordnede. Styrken bestemmes af de krystallinske områder, mens elasticiteten afhænger af de ustrukturerede, amorfe dele. Man har nu planer om at studere edderkoppesilken ved at fodre edderkopper med føde, som er rig på deuterium, – en hydrogenisotop, som kan måles med nuklear magnetisk resonans (NMR) spektroskopi. Denne forskning foregår på Cornell universitetet i New York. New Scientist, 5. november 1994, s. 23 og New Scientist, 7. maj 1994, "Technology". BioNyt nr.93 s.13

Tegn abonnement på

BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk) er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift for naturvidenskab. Det er det eneste blad af sin art i Danmark, som er helliget international forskning inden for livsvidenskaberne.

Bladet bringer aktuelle, spændende forskningsnyheder inden for biologi, medicin og andre naturvidenskabelige områder som f.eks. klimaændringer, nanoteknologi, partikelfysik, astronomi, seksualitet, biologiske våben, ecstasy, evolutionsbiologi, kloning, fedme, søvnforskning, muligheden for liv på mars, influenzaepidemier, livets opståen osv.

Artiklerne roses for at gøre vanskeligt stof forståeligt, uden at den videnskabelige holdbarhed tabes.