Indsaml dræbersneglene, læg dem på en sten omgivet af vand (fordi sneglene ikke vil krydse vandbarrieren), solsortene kommer og spiser dem. Man undgår også samtidig at solsortene spiser havens jordbær. Desuden lærer man solsortene at spise sneglene.
Leopardsneglen er et rovdyr som kun spiser lidt af planter, og mest de rådne plantedele. Den kan være med til at bekæmpe dræbersnegle, men da dræbersneglene formerer sig hurtigere, og da leopardsneglen ikke tolererer andre leopardsnegle er den ikke i stand til at bekæmpe en bestand af dræbersnegle, som allerede er blevet stor.
http://sneglekamp.dk/bekaempelse-af-draebersnegle/leopardsnegle/
Plastpose-fælde med huller til sneglene. Øl eller andet flydende som lokkemiddel. Sneglene dør fordi de drukner, da de ikke kan kravle op af vandet. Fælden koster ca. 5 kr pr. styk. Man køber 20-40 stk ad gangen, for dvs. 100-200 kr. Alternativt kan man måske lave sådanne fælder selv.
http://noslug.com/saadan-bruges-faelden/
Man kan lave en hjemmelavet fælde, som består af 1 stk 1,5 liters kildevandsflaske, hvor man skærer toppen af ca 5 cm nede på det runde stykke, så man får en tragt. Tragten vender man om og sætter ind i flasken – og lukker overgangen med tape. Herefter hælder man et par deciliter pilsnerøl i og lægger flasken på jorden. bedst om aftenen.
Effektiv og bilig, vedvarende metode er også at bruge en flamingokasser, som fås hos grønthandleren, de sættes ud i haven forskellige steder, (der lægges en mursten inden i dem så de ikke blæser væk) – hver morgen når et er blevet lyst, kikker man til "fælden", som har tiltrukket sneglene ved at være mørk og fugtig for sneglene.
Man kan også bare kikke under store rabarberblade eller lignende.
Tegn abonnement på
BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk) er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift for naturvidenskab. Det er det eneste blad af sin art i Danmark, som er helliget international forskning inden for livsvidenskaberne.
Bladet bringer aktuelle, spændende forskningsnyheder inden for biologi, medicin og andre naturvidenskabelige områder som f.eks. klimaændringer, nanoteknologi, partikelfysik, astronomi, seksualitet, biologiske våben, ecstasy, evolutionsbiologi, kloning, fedme, søvnforskning, muligheden for liv på mars, influenzaepidemier, livets opståen osv.
Artiklerne roses for at gøre vanskeligt stof forståeligt, uden at den videnskabelige holdbarhed tabes.
Recent Comments