Mennesket har ca. 94,5% DNA-lighed med chimpansen. Tidligere har man talt om 98,5% lighed. Den gamle tal bygger på en teknik, som Roy Britten udviklede ved Caltech sammen med Dave Kohne. Metoden byggede på måling af den temperatur, hvor modsvarende DNA-stykker fra de to arter adskilles. Det siger noget om, hvor forskellige DNA-stykkerne er. Roy Britten, der nu er ved California Institute of Technology, har nu undersøgt sagen kritisk igen. Den gamle målemetode kan kun fange enkelt-base ændringer, dvs. de enkelte "bogstaver" i DNA-sproget. Dermed mangler den gamle metode at registrere "insertions", dvs. indsætninger af hele stykker af DNA. Eller det modsatte "deletioner", hvor et helt DNA-stykker er væk. Tilsammen kaldes sådanne for "indels". Fem områder af chimpanse-DNA, som netop er blevet offentliggjort på Internettet, blev analyseret af Roy Britten for sådanne "indels" i forhold til menneskets DNA. Dette viste af enkeltbaseændringer udgjorde en forskel på 1,4%. Det var altså tæt på, hvad man skulle forvente ud fra den gamle måling på 1,5% skønnet variation. Men dertil kommer, at der er talrige "indels", som bidrager med yderligere ca. 4% variation. Denne nye måling bygger kun på analyse af ca. 1 million DNA-baser ud af ca. 3 milliarder ialt, så det endelig resultat kan være noget anderledes. Det er dog sandsynligt, at det nye skøn holder, fordi ændringerne er jævnt fordelt over både génområdernes DNA og de mellemliggende DNA-områder, som ikke aflæses til proteiner. " New Scientist 28.sep.2002 s.20 og Proceedings of the National Academy of Sciences DOI/10.1073/Proceedings of the National Academy of Sciences .172510699.

Tegn abonnement på

BioNyt Videnskabens Verden (www.bionyt.dk) er Danmarks ældste populærvidenskabelige tidsskrift for naturvidenskab. Det er det eneste blad af sin art i Danmark, som er helliget international forskning inden for livsvidenskaberne.

Bladet bringer aktuelle, spændende forskningsnyheder inden for biologi, medicin og andre naturvidenskabelige områder som f.eks. klimaændringer, nanoteknologi, partikelfysik, astronomi, seksualitet, biologiske våben, ecstasy, evolutionsbiologi, kloning, fedme, søvnforskning, muligheden for liv på mars, influenzaepidemier, livets opståen osv.

Artiklerne roses for at gøre vanskeligt stof forståeligt, uden at den videnskabelige holdbarhed tabes.